Fredagstanker og festforberedelser

minus kjoler
I morgen er der barnedåb i familien med vores lille barnebarn Asta. Otte måneder er hun allerede blevet, og er en virkelig fin og skøn og, ikke mindst, glad lille pige.
Som du måske allerede ved, så er Asta jo ikke mit biologiske barnebarn. Jeg har ikke selv børn, men Sten har to voksne døtre, som jeg nu har kendt i snart 13 år, og som jeg er meget, meget glad for og har det godt sammen med. Det samme gælder i øvrigt deres kærester, som de har valgt utroligt godt 😉
Lillejuleaften kom lille Asta til verden, og vi fik titlerne bedstefar og bedstemor.

Jeg er jo udmærket klar over, at der ikke er, og aldrig vil, blive et blodets bånd mellem Asta og mig, men til gengæld, er jeg sikker på, at der vil blive skabt et sjælens bånd. Skabt gennem handlinger og vilje, ikke som en biologiske selvfølgelighed. På den måde er en biologisk og en ikke-biologisk bedstemors kærlighed forskellig. Den ene er ikke nødvendigvis bedre end den anden, men de kommer åbenlyst forskellige steder fra.

For mit vedkommende fx gennem generøsitet fra forældrenes, og Stens, side, fordi vi som par får lov at stå samlet og ligeværdigt. Fordi, jeg får en titel, der indeholder ordet mor, selvom jeg ikke er nogens mor, og selvom det sikkert vil være grænseoverskridende for de fleste, om ikke andet i starten. Fordi, den lille pige kommer ren og uskyldig til verden og er parat til at omfavne de mennesker, der er i hendes liv, uanset hvor vi kommer fra. Og så selvfølgelig også, fordi jeg har tilbudt mig selv som bedstemor, har taget imod hende med åbne arme som den gave hun er, og har lyst til at være en del af hendes liv. På den måde repræsenterer hun jo en hel lille cirkel af velvilje og kærlighed i den fælles familie, som vi har skabt.
Det er der god grund til at føle sig taknemmelig over ♥

Hvad skal jeg have på til fest?

Gaverne er på plads, kort er skrevet, Sten er taget afsted for at hjælpe med lidt praktisk til festen i morgen, som bliver stor og med mange mennesker. Forældrene fejrer nemlig deres 30 års fødselsdage oveni og jeg har, som du kan se længere nede, to kjoler i spil til den store dag.

Jeg gør opmærksom på, at kjolerne er modtaget i gave fra Minus, men udvalgt af mig.

Jeg har lavet qi gong, løbet en tur, været i karbad, mens jeg har drukket karma-te og hørt pling-plong-musik (meditation, wellness, spirituel musik – noget i den stil) og haft noget duftlys kørende. Og så har jeg brugt selvbruneren, som du kan læse om nederst i indlægget fra Cocopanda, så jeg er klar til kjole i morgen.
Sådan et program kan man godt blive forfalden til! ♥

Derefter afsted for at få lavet Shellac-negle (i den fineste lyse og meget elegante og naturlige farve Negligee). De er i øvrigt lavet af meget dygtige Izabela fra Charlotte Bonnén.

Shellac negligee

Fine negle med Shellac. Den tofarvede nederdel, jeg har på, hedder Eva er fra Moliin. Fås bl.a. hos Magasin.

Nu er jeg så ved at planlægge, hvad jeg skal have på. Ikke for tidligt, vel! Men jeg har  forberedt mig og har faktisk hele to kjoler fra Minus hængende, som jeg forsøger at vælge imellem.
Det er så svært, at jeg seriøst overvejer den ene i kirken og om eftermiddagen, og den anden til festen om aftenen. Begge stylet med et klassisk sort pump med stilethæl – og med et par sneakers i baghånden. Jeg er vild med looket, hvor man bruger et par grove sneakers til kjole.

Minus kjole

Jeg er tosset med den sorte kjole til venstre, som er fra Minus flotte 20 års jubilæumskollektion. Den sidder virkelig flot, er festlig og elegant, men samtidig smart. Den hedder Thora og fås også i gul. Du finder den her, og den koster 1.000 kr., hvilket jeg synes er en god pris til en så smuk festkjole.

Kjolen til højre, som jeg planlægger at have på først på dagen, er mere afslappet og alligevel klassisk og elegant, særligt med en høj hæl til. Den er i et smukt moderne patchworkmønster i nogle meget lækre afstemte farver, synes jeg. Kenzie hedder modellen, og du finder den hos Minus her.

Jeg satser på at vise dig, hvordan looket – måske hele to looks – ender med at blive i søndagsindlægget 🙂

6 replies
  1. Berit
    Berit says:

    Sikke smukke tanker du har gjort ,om din nye familie status.♥️Tillykke med titlen Jeanette..
    Flotte kjoler-den farverige til dagen -det er jo en fest for barnet-og den sorte til aften.Rigtig god fest 🙋‍♀️

    Svar
  2. Tina
    Tina says:

    Stort tillykke og en dejlig barnedåb ønskes for Asta dit smukke barnebarn 🙂
    Bedstemor og bedstefar er gode navne 🙂
    Jeg hælder til den sorte kjole hele dagen.
    Hilsner og en god stemningsfyldt dåb ønskes 🙂

    Svar
    • Jeanette
      Jeanette says:

      Tusind tak, søde Tina. Nu kommer jeg helt i tvivl om kjolen, men er lidt bange for, at den sorte er for festlig her i formiddag 🙂
      Tak for input.
      KH og god dag til dig

      Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.