Inspiration til din julegaveindpakning

Få inspiration til julegaveindpakningen.

Vi nærmer os julen, og jeg tænkte, at du måske har lyst til at se, hvordan mine pakker ser ud i år. Så her er lidt inspiration til julegaveindpakningen! 

Jeg elsker at gøre lidt ud af indpakningen til jul, og i år har jeg valgt at pynte med små stykker julepynt og små stykker “hønsefod”. Du kan selvfølgelig også bruge gran eller hvad du ellers har lyst til.

Julepynten fandt jeg i Illums Bolighus (59 kr. for 12 stk.)

Sådan ser mine julegaver ud i år. Få inspiration til indpakningen på Qland.

Rosa til pigerne og rødt og hvidt til drengene

Jeg besluttede mig for en æske med forskellige rosa juleornamenter til pigerne/kvinderne – og derfor også rosa bånd.
De små stykker pynt har jeg sat sejlgarn på og fastgjort til pakkerne. Til drengene/mændene er der brugt hvid pynt og rødt bånd, og jeg er i øvrigt vild med julepapiret med røde biler (fra Normal).

Julegaveindpakning til drengene og mændene med papir med biler fra Normal.

Indpakningspapir i flere prisklasser

Julepapiret er en blanding af både dyrt og billigt. Det behøver ikke koste en formue – det vigtigste er at vælge noget, man synes er fint og passer ind i “konceptet”.
Jeg faldt det med alle de små felter på fra Maileg (det hedder Days of December) – og det koster 79 kr. for 10 m.
De andre er fra Normal – jeg tror, det er omkring 15 kr. for 2,5 m.

Hvordan skal dine julegaver pakkes ind i år? Få inspiration på Qland.

Jeg havde lyst til noget rødt bånd, og helst “silkebånd”, som jeg også fandt i Normal. De rosa bånd havde jeg i forvejen.

Sådan er mine julegaver er pakket ind med pynt i form af små stykker julepynt.

Til-og-fra kortene har jeg valgt med simple motiver og farver. De er fundet til en billig penge i Normal – og dem med guldtryk er fra Fakta.

Så nu er det bare at håbe, at gaverne – med både udseende og indhold – vil sprede glæde den 24.

2 kommentarer
  1. Jonna
    Jonna siger:

    Dine pakker er meget fine, men sjov som mennesker er forskellige jeg hader at pakke ind og køber kun gaver jeg kan få pakket ind i butikken. Jeg køber 24 gaver og glæder mig over de er fint pakket bare jeg ikke skal gøre det. Ha en dejlig jul med masse af hygge.

    Svar
    • Jeanette
      Jeanette siger:

      Haha, ja det er rigtigt – vi er heldigvis forskellige 🙂 Tænk, hvis vi alle kun gad de samme ting – det ville være både kedeligt og upraktisk. Men tak, fordi du gad kigge med trods dit antipati overfor gaveindpakning :-)))
      Kærlige hilsen og Glædelig Jul
      Jeanette

      Svar

Skriv en kommentar

Skriv din kommentar her!
Alle er velkomne til at deltage

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.