Lust for Sun!
Lust for Sun er den helt nye 2023 sommerduft fra det franske parfumemærke Juliette has a Gun og manden bag, Romano Ricci, oldebarn af Nina Ricci. Den er noget særligt med et hav af fantastiske duftnoter – og derfor får den pladsen som ugens favorit!
REKLAME
Juliette has a Gun er et fransk parfumebrand skabt af Romano Ricci, oldebarn af den berømte modedesigner Nina Ricci. Han går efter det originale og stilfulde, ikke bare en mainstream duft, men et statement for den, der bærer dem. Og med den nye Lust for Sun er det lykkedes til perfektion. I alt fald, når den lander på min hud!
Jeg er virkelig vild med duften, der er en dyb blomsterduft, og får på en sjælden måde nærmest lyst til at bade i den – så jeg skal virkelig passe på, det ikke bliver for meget. Men jeg nyder Lust for Sun.
Det er selvfølgelig subjektivt med dufte, og hvordan de falder ud på huden, men jeg vil anbefale at PRØVE den, hvis du er på udkig efter en – efter min mening – unik, luksuriøs og vidunderlig parfume.
Skønne duftnoter
Den har da også de skønneste duftnoter. ALT, hvad man kan drømme om af en sommerduft: gardenia, kokos, vanilje, jasmin, ylang-ylang m.fl. Duften er intens, dyb og varm, og både elegant og glamourøs.
Topnoter: Kokos, Bergamotte, Fresia
Midternoter: Vanilje, Ambroxan, Hvid Musk
Basenoter: Ylang-ylang, Jasmin, Appelsinblomst, Gardenia
Dufte er meget personligt, og med Juliette has a Gun bliver parfumer virkelig noget særlig unikt. Om Lust for Sun passer til dig, må måske komme an på en prøve (fx i MAGASIN (950 kr. for 100 ml.).
Skriv en kommentar
Skriv din kommentar her!Alle er velkomne til at deltage