Ny 20% Niacinamide Treatment fra Paulas Choice. Her er de bedste tips til moden hud!

Paula’s Choice 20% Niacinamide Treatment er en super nyhed til moden hud. Niacinamid (B3 vitamin) virker allerede overbevisende på rynker, fugt og hudtonen i lavere koncentrationer – så hvorfor ikke sætte den helt op til 20%? 

Reklame – produkt er modtage til test.

 

10% Niacinamide Booster var allerede overbevisende, og Paula Begoun – kvinden bag Paula’s Choice, 67 år, makeupartist og forfatter til et hav af bøger om hudpleje – besluttede sig for at ville have endnu mere af det gode!

Med baggrund i hendes 40 års erfaring med ingredienser – med hvad der virker, og hvordan det skal kombineres, nåede hun frem til en sikker, men effektiv, styrke på hele 20% Niacinamid.

20% Niacinamide Treatment er en super nyhed fra hudplejemærket Paula's Choice, der virker overbevisende på rynker, fugt og hudtonen.

 

Læs mere om mine andre anbefalinger fra Paula’s Choice til pleje af moden hud.

 

Paula’s Choice 2% BHA er den globale bestseller – men bliver nu udfordret af den nye 20% Niacinamid. Og du kan sagtens kombinere de to!


Hvad er det Niacinamid kan i hudplejen?

B3 eller Niacinamid er en af de største stjerner i hudplejen. Sammen med A-vitamin (retinol) er det et af de vitaminer, du skal kende, hvis du gerne vil have en mere elastisk, mindre rynket og mere ensartet hud.

Niacinamid kan nærmest det hele og til alle hudtyper: Det virker på uren hud, det virker poresammentrækkende (også godt, når huden bliver mindre elastisk – og porerne trækkes ud), det er antiinflammatorisk, styrker hudbarrieren, giver fugt, modvirker rynker og udjævner hudtonen!

 

Her er de reparerende og cellekommunikerende ingredienser, du skal gå efter i følge Paula Begoun: Retinoler, syrer, ceramider, peptider, Niacinamid, antioxidanter og aminosyrer!

 

Brug Retinol om natten og Niacinamid om dagen!

En super cocktail for moden hud er at bruge Retinol om natten – og Niacinamid om dagen! (Hører du til dem, der ikke tåler Retinol, fordi det virker for kraftigt for huden, så brug en lavere koncentration – eller brug Niacinamid som et godt alternativ).

Det gælder for Retinol – og formentlig også med 20% Niacinamid – at du må gå stille og roligt frem, hvis du ikke er vant til vitamincremer. Brug små mængder, start evt. med en lavere koncentration eller brug den hver anden dag. Huden vil stille og roligt få mere og mere styrke og modstandskraft, så du kan bruge de dokumenterede ingredienser til at opnå en hud med mindre porer og færre rynker samt en klarere, mere elastisk og mere ensartet hudtone.

 

Mine favorit retinol hudplejeprodukter til moden hud fra Paulas Choice.

Paula’s Choice har nogle virkelig gode bud på Retinol-produkter. Én af mine egne favoritter er Anti-aging Retinol Serum i Resist linjen. Det er en eminent serum i en lækker oliekonsistens (350 kr. her). Men som du kan se på billedet er der flere super produkter at vælge imellem.

Her er rækkefølgen, du skal bruge i din hudpleje:
1. Rens.
2. Toner.
3. Syrer
4. Derefter pleje efter tykkelse – de tyndeste konsistenser først.

 

Paula's Choice Niacinamid 20% er en Treatment og påføres før dag- eller natcreme.

Det er meget let at forstå produkterne fra Paula’s Choice. Niacinamid 20% er en Treatment og påføres før dag- eller natcreme.

 

20% Niacinamide Treatment ligger i den lilla Clinical linje (423 kr. på den officielle Paula’s Choice webshop), hvor du finder nogle af de meget specialiserede produkter, herunder også den kraftige 1% Retinol og 0,3% Retinol Treatment.  Du kan kombinere din hudpleje med produkter efter behov fra alle linjer. Til moden hud anbefaler jeg, at du ser på Resist og Clinical.

2 kommentarer
  1. tina/mormormedstiletter
    tina/mormormedstiletter siger:

    Supergodt indlæg, som forklarer sådan en som mig rigtigt godt, hvordan produkterne bør anvendes. TAK!
    Måske skulle jeg prøve Paulas ting, når jeg skal skifte produkter næste gang:-)

    Svar

Skriv en kommentar

Skriv din kommentar her!
Alle er velkomne til at deltage

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.