Per Kirkeby på Louisiana – jeg er kommet i årskortalderen!

Per Kirkeby maleri

Jeg har lige været på Louisiana og se Per Kirkeby malerier og skulpturer. En udstilling, som du – efter min mening – ikke må gå glip af, hvis du elsker kunst og ellers er i nærheden af Humlebæk.

Jeg er ikke bleg for at indrømme, at jeg nu har nået den alder, at jeg har købt årskort til Louisiana 😉  Ikke, at yngre mennesker ikke også kan besidde et årskort (der er endda studenterrabat), men der er jo nok noget om, at det er os kvinder med gråt hår, der er dominerende på mange af vores museer.
Jeg føler mig meget priviligeret at have tid til at komme der lidt oftere – og jeg føler mig faktisk også priviligeret over, at jeg kan nyde det storslåede i kunst, natur og andre ting. Det smukkeste i livet behøver ikke nødvendigvis koste noget eller ret meget.

Læser du indlægget om BLISS – vejen til sundhed gennem anti-inflammatorisk livsstil – så er et af punkterne netop at nyde det storslåede, smukke, dybe.

Jeg er helt vild med, at jeg – efterhånden hjemmevant – kan komme og gå lige så tit, jeg har lyst – og invitere en gæst med på en lille kulturudflugt. Maden er også god (i dag havde jeg lokket Sten med vha. både udstilling og deres virkelig gode buffet ♥). Udsigten er smuk. Udstillingerne altid varierede og spændende.

Men lige nu glæder mig allerede til næste gang, jeg skal op og nyde Per Kirkeby-udstillingen!

Per Kirkeby på Louisiana
Per Kirkeby er en af mine allerstørste yndlingskunstnere, og udstillingen tog virkelig nærmest pusten fra mig, da jeg trådte ind i rummet.
For mig er det fuldendt skønhed, selvom Per Kirkeby efter sigende på ingen måder ønskede at lave noget, som var smukt. Men skønheden findes nu alligevel i det storslåede, det harmoniske, det nærmest religiøse udtryk.

Per Kirkeby maleri

 

Den store Per Kirkeby udstilling kan ses helt frem til 21. juni 2020.
Se mere på Louisiana.dk.

 

3 replies
  1. Birgitte Bonde
    Birgitte Bonde says:

    Kæreste Jeanette
    Hvor lyder det så skønt og dejligt og jeg glæder mig i den grad til at dele oplevelsen med dig. Så kan du rigtigt fortælle og forklare og gøre mig klogere på kunsten. Vi ses Louisiana ❤
    Knus Birgitte

    Svar
    • Jeanette
      Jeanette says:

      Jeg glæder mig SÅ meget til vi skal opleve udstillingen sammen. Hvor meget jeg kan bidrage med, ved jeg ikke, men vi skal bare suge til os og nyde det.
      Knus Jeanette

      Svar
  2. Janet/Livsmoden
    Janet/Livsmoden says:

    Som virkelig mega gråhåret, har jeg virkelig mange årskort, hihi. De penge er bedre givet ud til det, end til hårfarvning. Vil hellere se på farverige malerier, spændende skulpturer og have masser af skønne kulturoplevelser ind, under de der grå lokker.
    Forøvrigt, fedt maleri du har fremstillet.
    Kh fra Janet

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.