Snart halvvejs som psykoterapeut! Her er de tre største ændringer i mit liv.

Billede fra Magasinet Liv juli 2022.

Tiden er fløjet afsted fra jeg besluttede mig til at tage en ny uddannelse – og til nu, hvor jeg forbereder mig til 2.års eksamen på psykoterapeutstudiet. Fire år føltes som meget lang tid, da jeg gik i gang, men jeg kan love for, at det går stærkt, og det er aldrig for sent at lære nyt og udvikle sig. Livet er jo i sig selv én lang proces.
En uddannelse – og et senere virke – som psykoterapeut involverer først og fremmest én selv som menneske, og jeg føler, at jeg har udviklet mig både fagligt og personligt over de snart to år, der er gået. Her får de tre største ændringer i mit liv.

Jeg har vist skrevet det før, men jeg er stadig ovenud lykkelig over, at jeg startede en ny vej i livet og begyndte på en ny uddannelse på psykoterapeut. I dag kan jeg slet ikke forestille mig at skulle have undværet den udvikling, jeg er igennem, alt den nye viden, jeg får og det intensive arbejde, der gør, at jeg kan blive mere og mere mig selv og finde en bevidst måde at være i verden på.
Og, at jeg endda om et par år vil kunne bruge det til forhåbentlig skabe værdi for andre, og dermed mig selv.

Jeg søgte mening! En mere bevidst måde at være i verden på, udvikling og fordybelse. Nok ikke så fremmed en følelse for mange, når vi kommer til en vis alder. Det er tid til at vende ind, søge en indre tilfredsstillelse ved livet – og det er netop dét, jeg oplever at få.

Et solidt fundament

I starten af oktober gælder det 2.års eksamen, primært teoretisk, der skal give adgang til de kommende to års uddannelse til psykoterapeut. De næste par år bliver intense med endnu mere læsning, opgaver, terapi/supervision og eksaminer.

Jeg mærker tydeligt, at der nu stille og roligt er ved at være et fundament i mig, som er mere robust og solidt, der er mere ro på de indre processer.

Jeg havde håbet og ønsket, at jeg kunne opbygge en større stamina – en større mental styrke til at stå i de hårde og svære ting, i modstand og især i forhold til angsten for at være eller gøre noget forkert. Et mod til at være MIG og tro på, at det er godt nok. Jeg mærker, at det begynder at lykkes!

Jeg har helt overordnet fået større opmærksomhed på, hvad der sker i mig selv – og i andre, hvilket er en afgørende forudsætning for at kunne blive en god terapeut en dag!

Og selvfølgelig er jeg også allerede en hel del klogere på gestaltterapien og alle dens værktøjer – og er ved at være klar til teoretisk eksamen. Men de to første år på Nordisk Gestalt Institut er centreret om den studerendes egen udvikling ud fra devisen først prøve, så forstå.

Jeg har prøvet at lave 3 nedslag i de mange små og store ændringer, der er sket i mit liv.

Eller rettere i måde, jeg ER i mit liv på!

1. Jeg er bedre i kontakt med mine behov

Det allerførste, og meget fundamentale, som jeg instinktivt lagde ud med at fokusere på var mine egne behov. At gøre op med “bør og skal” og tænke mere i, hvad jeg egentlig har lyst til og brug for.

Én af de definitioner, som grundlæggeren af Gestaltterapien, Fritz Perls, har givet af psykisk sundhed er:

At kunne mærke og rangordne sine behov
– og gå efter dem
inden for rammerne af det mulige.

Det lyder måske enkelt, men for mange af os, der har været vant til gerne at ville gøre det “rigtige”, og være gode og tilpasse os, er det ikke så let at mærke egne behov og give slip på altid at skulle og burde.

Det handler om at være i verden med opmærksomhed, og det er jeg blevet meget, meget bedre til! Jeg er vendt langt mere ind i min egen væren og i nydelsen og i nuet.
Det handler derimod ikke om, at noget er forkert og partout skal laves om, men om at BLIVE DEN, MAN ER!

2. Jeg lytter mere og redder mindre

Måske kender du det fra dig selv: mange, og nok særlig mange kvinder, har “Den store Redder” i os. Vi vil så gerne fixe og ordne og glatte ud.

Jeg har haft meget travlt med at skulle springe til og hjælpe og komme med gode råd.  I den bedste mening og uden at forstå, at os “reddere” nemt også kan komme til at virke krænkende og bedrevidende, og at vi i virkeligheden selv kan søge anerkendelse ved at påtage os den rolle.

I dag har jeg knap så travlt med at skulle løse alting for alle andre – og jeg synes selv, at jeg er blevet langt mere fokuseret på at lytte, være i dét, der er, og møde andre i deres udgangspunkt mere end mit eget. Jeg prøver ikke at overtage og komme med råd på samme måde som tidligere ( i alt fald ikke helt så meget 😉 )

Jeg har forstået, at vi hver især har et ansvar for at bede om det, vi har brug for.

3. Jeg forstår projektioner – både mine egne og andres.

Noget af det allersværeste og allervigtigste for mig har været at forstå projektioner. Virkelig at forstå det helt ind i sjælen.
At dét, vi hører og ser, og dét, vi siger, kommer fra os!

Det giver en kæmpe RO at forstå, at jeg ikke er prisgivet til andres meninger, at jeg ikke har overgivet magten om, hvad der er rigtigt og forkert til andre.
Dét, andre siger til dig, kan du tage ind og smage på – du kan beholde det eller du er i din fulde ret til at spytte det ud igen. Det er jo deres meninger, deres måder at se verden på, der kommer til udtryk. Det behøver ikke have noget med dig at gøre.

Jeg forsøgte at beskrive det i indlægget om Jørgen, der havde skrevet en grim kommentar her på bloggen.
Jeg blev faktisk ikke en gang ked af, hvad han skrev, fordi jeg forstod, at det handlede om ham.

På samme måde kan jeg også ind imellem undersøge mine egne holdninger ekstra gang og spørge mig selv om, hvad det mon handler om.

******

Alt i alt kan du måske fornemme, at jeg er vendt mere ind i mig selv – og er knap så meget ovre i andre.
Jeg er i kontakt med, hvad der sker i mig både i mine tanker, følelser og i min krop.

Jeg er bestemt også opmærksom på de andre, og jeg kan nu være det på en ny måde, uden de samme forsvarsmønstre, uden angst for at blive dømt, og uden en følelse af at skulle levere en slags misforstået modydelse for at have lov til at være her.

Nu gælder det eksamen – og to spændende år mere, som i højere grad kommer til også at handle om, hvordan jeg kan give alt dette videre som terapeut.
Jeg glæder mig til at det hele ♥