Tag Archive for: æteriske olier

 Fredagsfavoritten i denne uge har fokus på hudpleje og sindet. Stress, dårlig søvn og sygdomme sætter sig i huden. Stress nedbryder kollagen - og dårlig søvn tolkes i øvrigt af kroppen som stress..
Fredagsfavoritten i denne uge har fokus på hudpleje og sindet. Stress, dårlig søvn og sygdomme sætter sig i huden. Stress nedbryder kollagen – og dårlig søvn tolkes i øvrigt af kroppen som stress. Stress og søvnproblemer kan der være mange svære og dybe grunde til, men måske kan du bruge din hudpleje til et lille ekstra fokus på din egenomsorg. Tage et lille break, mærke at du gør noget kærligt for dig selv – og nyde de skønne konsistenser og afstressende dufte, jeg har valgt ud i denne uge.


Indeholder reklamelinks

 

Der findes ligefrem et fagligt område, der hedder Psykodermatologi, der beskæftiger sig med sammenhængen mellem huden og den følelsesmæssige sundhed. Hvordan forskellige indre tilstande sætter sig i huden – og også hvordan hudterapi med fx planteekstrakter kan have nærende egenskaber for krop og sind og æteriske olier kan række dybere end bare duft.

 

Bag Lucia Care står Nanna Kirkebjerg, som er speciallæge i almen medicin og uddannet i naturmedicin.

Bag Lucia Care står Nanna Kirkebjerg, som er speciallæge i almen medicin og uddannet i naturmedicin. Idéen til Lucia Care tog form for 5 år siden, da Nanna drev en stressklinik, hvor hun anvendte naturmedicinske olier til stresslindrende badeterapi og til at aflaste nerve-sanse-systemet. Læs mere i dette indlæg.

 

 

Serien Edelweiss fra The Body Shop har sat fokus på stresspåvirkning, som nedbryder hudens produktion af de naturlige byggesten.

NYHEDEN Serien Edelweiss fra The Body Shop har sat fokus på stresspåvirkning, som nedbryder hudens produktion af de naturlige byggesten. Med ekstrakter fra Edelweiss, som lever under barske omgivelser, hvor den vokser og blomstrer.

 

Huden er en sladrehank

Vi kender nok alle til, hvor meget søvnen betyder for fastheden i ansigtet, for øjenomgivelserne og vores generelle velbefindende. Bare én dårlig nats søvn kan aflæses i huden i et laboratorium. Stress og dårlig søvn øger niveauet af kortisol i kroppen og det påvirker produktion og nedbrydning af kollagen og elastin, som er byggestene til huden.

Benamôr har lavet den skønneste, ultrafede, multibalm til både krop, ansigt og hår med lavendel.

Jeg elsker lavendel! Duften gør mig godt og er da også kendt for sine beroligende egenskaber. Benamôr har lavet den skønneste, ultrafede, multibalm til både krop, ansigt og hår med lavendel. Og også en mild og blød og velduftende rensemælk med rose. De smukke og traditionsrige portugisiske skønhedsprodukter fra Benamôr fås hos bl.a. Illum Bolighus.

 

Manglende søvn giver stress og inflammation

Når, du lider af søvnmangel, opstår der en stresstilstand i kroppen. Udover, at det går ud over kollagen og elastin, så opstår der også en inflammation i huden pga. kortisol. Det kan give rødme og udslæt eller urenheder.

Lavendel virker beroligende og er hovedingrediensen i den nye Sleep serie fra The Body Shop.

Jeg er stor fan at æteriske olier på pulspunkterne før sengetid. I hudplejeprodukter er doserne altid godkendt, så du ikke får for meget ! Lavendel virker beroligende og er hovedingrediensen i den nye Sleep serie fra The Body Shop.

 

Giv tankerne et hvil

Hudpleje kan selvfølgelig ikke løse vores store problemer i livet, kriser, bekymringer og tilstande, som vi slås med.
Men det kan være en lille selvkærlig ting, vi gør for os selv. Sammen med at lade tankerne få et hvil, slippe skærmene i god tid, før vi går i seng – og prioritere at gå tidligt i seng (gerne på nogenlunde samme tid hver dag).

 

Rosenvand er rigt på antioxidanter og har både fugtgivende og beroligende egenskaber. Danske Miqura har med deres nye ZEN BEAUTY Harmony serier sat fokus på sindet.

Rosenvand er rigt på antioxidanter og har både fugtgivende og beroligende egenskaber. Danske Miqura har med deres nye ZEN BEAUTY Harmony serier sat fokus på sindet, på balance og hudpleje i et. Her finder du mist til ansigt og pude, roll-on olier til pulspunkterne og masker til ansigt, fødder og hænder, når du rigtigt skal forkæle sig selv.

 

Australian Busk Flower Essences er baseret på planter høstet i den vilde australske natur.

Australian Busk Flower Essences er baseret på planter høstet i den vilde australske natur. Grundlæggeren er naturopath og femte generation af australske urteterapeuter. Hans mission er at videregive al den unikke viden og medicinske egenskaber for at åbne op for dit fulde potentiale og skabe emotionel sundhed og velvære. Australian Busk Flower Essences fås hos NatureSource.

 

Har du brug for et boost?

Planterne kan naturligvis bruges til andet end ro og afslapning! Har du brug for klarhed, opløftning og et energiboost, så kan du se efter fx orangeolier.

Roll-on olie med tigerøjesten og æterisk blodappelsinolie fra Miqura. Olien rulles på brystet eller langs ryggraden ved behov for en opløftende effekt og kan bruges daglig. 

Roll-on olie med tigerøjesten og æterisk blodappelsinolie fra Miqura. Olien rulles på brystet eller langs ryggraden ved behov for en opløftende effekt og kan bruges daglig.


KLIK HER OG SE ALLE FREDAGSFAVORITTERNE!

 

Lucia Care er et nyt, skønt hudplejemærke med økologiske lægeurter udviklet af Nanna Kirkebjerg, der er speciallæge i almen medicin og dertil uddannet i naturmedicin.

Lucia Care er et nyt, skønt hudplejemærke med økologiske lægeurter udviklet af Nanna Kirkebjerg, der er speciallæge i almen medicin og dertil uddannet i naturmedicin. Ugens fredagsfavorit er en ny serie af produkter, der ikke kun nærer huden, men også går dybere med terapeutiske og regenererende egenskaber.

Modtaget i gave til test

 

Lucia Care er udviklet ud fra et ønske om at skabe holistik velvære med pleje af krop, sind og ånd, reducere stress og genopbygge balancen i både huden og i livet.
Det er en fuld serie med hudpleje til både ansigt og krop, og den første i Norden, der er baseret på medicinske lægeurter. Nanna Kirkebjerg, der er kvinden bag mærket, er både læge og uddannet i naturmedicin. Ideen til Lucia Care fik hun, da hun for fem år siden drev en stressklinik, hvor hun anvendte medicinske olier til stresslindrende badeterapi.

Det er også virkelig svært ikke at blive forelsket i (unisex) duftene, som er milde og behagelige og bestående af en komposition af rosmarin, bergamotte og cedertræ. Jeg er begejsteret hele vejen igennem – fra dufte til konsistenser, virkning og ingredienser.

 

Lucia Care produceret med tanke for bæredygtighed og respekt for naturen, hvilket du straks fornemmer, når du får flasker og tuber fra genbrugsplast og -glas i hånden.
Alt er vegansk og mærket med Vegan Trademark.

 

Lægeurter møder virksomme ingredienser

Lucia Care er plantebaseret hele vejen igennem og indeholder rene ekstrakter fra økologisk dyrkede lægeurter som rosmarin, morgenfrue, padderokke, kamille, aloe vera, cedertræ og bergamotte. Alle udvalgt ud fra deres lindrende, helende og regenererende egenskaber – og med udgangspunkt i naturmedicinen

Derudover indeholder cremerne virksomme ingredienser som fx Retinol og hyaluronssyre.

Til ansigtet fås en meget rig, blød og behagelig cleanser, som endda også kan bruges til hår og hovedbund.
Den samme multifunktionalitet gælder den store flaske med DeStress Day Lotion, som er velegnet til både ansigt og krop og Rich Rescue Cream, der giver en lækker nærende fugt til både ansigt, hænder, fødder og beskadiget hud.
Deep Hydration Serum er en mist med den skønneste duft og opkvikkende og afstressende virkning for både ansigt og sind.
Rich Regenerative Face Cream er en skøn ansigtscreme med udglattende A-vitamin.
Endelig finder du en skøn saltscrub og en vidunderlig multiolie, der kan bruges i alt fra bad og massage til krop og ansigt.

Lucia Care er plantebaseret hele vejen igennem og indeholder rene ekstrakter fra økologisk dyrkede lægeurter som rosmarin, morgenfrue, padderokke, kamille, aloe vera, cedertræ og bergamotte.

Du kan købe Nordens første hudpleje baseret på naturens helende kræfter her.

SE ALLE MINE FREDAGSFAVORITTER HER!

 

 

Saunagus eller saunagys?

welcome-spa-hellerup

I dag var jeg inviteret af en veninde til saunagus i Welcome Spa by Amazing Space i Hellerup. For mit vedkommende var det første gang i Welcome Spa og også første saunagus nogensinde. Det er altid spændende at prøve noget nyt, så det var en rigtig dejlig og hyggelig invitation. Saunagus er jo utroligt populært, så det var måske også på tide at stifte bekendtskab med det og på egen krop finde ud af, hvad det egentlig går ud på.

Ville det være saunagus eller et saunagys?

Allerførst kommer vi ikke udenom, at omgivelserne i Welcome Spa (som jeg har lånt billedet fra) er afsindigt lækre og indbydende. Der er skønne bassiner med varmt og koldt vand, lækre omgivelser til afslapning og adgang til frisk frugt, vand og te. Ren luksus!
Saunagus’en – som man tilmelder sig til i forvejen – ledes af en “saunagusmester” og varer i en time inkl. pauser. (koster 399 kr. for ikke-medlemmer af Welcome fitness og spa, 199 kr. for medlemmer).

Jeg vidste jo godt i forvejen, at det handler om at svede tran i en sauna – og så er der noget med vand og æteriske olier, som hældes over de varme sten og sender dufte og damp rundt i lokalet. Men jeg havde ikke regnet med, at det var SÅ varmt! Og det blev ikke koldere, når “mesteren” svingede håndklædet og sendte kaskader af brændende varm luft imod os. Hold op, det var varmt! Da hun på et tidspunkt svingede en håndklæde dyppet i isvand imod os, var jeg dybt taknemmelig.
Det var virkelig lidt af en udfordring for mig, og jeg forstår nu fuldt ud, hvorfor saunagus frarådes gravide og folk med helbredsproblemer. Men det handler også om, at det tager tid at opbygge en bedre varmetolerance i kroppen.

Anyway, det skal jo ofte gøre ondt, før det gør godt og saunagus lover (det er tvivlsomt, om det er helt sandt) at sætte skub i udrensningen og øge stofskiftet. Men alene skiftet mellem heden og de kolde bade skal nok sætte gang i i alt fald blodcirkulationen. Efter 2 ud af de 3 omgange i saunaen var jeg svimmel og min puls drønede derudad, og det føltes virkelig krævende for kroppen. Man kan bestemt mærke, at der sker noget i kroppen, og der skal noget væske indenbords bagefter.

Saunagus har været brugt i mange år i bl.a. Sydtyskland og Finland, men er først de senere år blevet en stor trend i Danmark. Oprindeligt går det ud på at øse vand på de varme sten med nogle minutters mellemrum og skabe en varm damp, men fra Centraleuropa kommer inspirationen med at tilsætte æteriske olier.

Netop hvad angår olierne er der en del diskussion om effekten i lungerne og for huden af de kemiske stoffer, der opstår, når olierne kommer i forbindelse med de brændvarme sten. Der findes ingen klar dokumentation for, om det er sundt eller skadeligt.

Der findes, så vidt jeg umiddelbart kan udlede, heller ingen dokumentation for, at saunagus kan styrke kroppen og have indfyldelse på sygdomme. Sauna i sig selv er dog derimod kendt for at kunne virke både afstressede og angstdæmpende og give en bedre nattesøvn, ligesom det kortvarigt øger blodcirkulationen.

For mig var det bestemt en spændende (og hyggelig) oplevelse, som udfordrede min krop og som ville kræve tilvænning, hvis jeg skal stå alle tre perioder i saunaen helt igennem.

De æteriske olier føltes umiddelbart helt ok at indånde (tea tree, lavendel, appelsin m.fl.), men jeg tror på, at det er vigtigt netop at vælge et godt sted som fx Welcome, hvor man ved, hvad man gør, og bruger olier af høj kvalitet og i kontrollede mængder.

Læs mere om sauna og saunagus på Det danske Saunaselskab.
Læs mere om Welcome Spa her.