Tag Archive for: imran rashid

Den bedste kur er bare en beslutning væk!

Her har det stået på lækker suppe i tre dage. Og det første kilo er allerede røget.

Den bedste slankekur er måske ikke mere end en beslutning væk! En dybtfølt beslutning om, hvad det er, du virkelig gerne vil opnå. Jeg er personligt ikke meget for kalorietælling eller slankekure, som for mig kan blive alt for besværlige og konstruerede. Men jeg har taget en helt fast og overordnet beslutning om, at jeg her fra starten af januar skal smide et par ekstra kilo, som har sneget sig ind på sidebenene. Derefter kommer resten af sig selv.

Jeg har de seneste måneder følt, jeg har kæmpet med et par ekstra kilo, og jeg har – som så mange andre i min alder – haft mit hyr med at komme dem til livs og med at holde min sædvanlige stabile vægt.
I virkeligheden må jeg nok bare indrømme, at jeg ikke er gået helt seriøst til værks med at komme af med de par kilo. Men nu er det altså nu!

Vægt er et personligt valg

Jeg har det bedst med at være slank, men ikke dermed sagt, at det er det evigt saliggørende. Det er bare sådan, jeg har det. Vores vægt er et personligt valg – og nogle gange måske ikke så meget et valg, fordi man i sin spisning (eller mangel på samme) kan være drevet af mange forskellige følelser og omstændigheder.

Jeg har selv en ekstra motivation, fordi jeg – stadig og i de næste par år – er i en let forøget risiko for brystkræft, og her tæller en lav vægt på den positive side (læs mere om kost og forebyggelse i indlægget her).

Den bedste slankekur er bare en beslutning væk

Vi fungerer ikke alle på samme måde. Nogle har brug for en fast plan, en kalorietæller eller måske en partner eller coach.
Jeg har ikke brug for nogen af delene – jeg ved udmærket, hvad der skal til. Færre kalorier! Surprise.

Måske endda forbrænding af flere kalorier oveni. Det er ikke raketvidenskab, og jeg kunne pakke det ind i nok så mange apps, opskrifter, bøger og koncepter – de fleste af os VED jo godt, hvad der er godt for os, og hvad der er skidt for os, når det kommer til, hvad vi fylder i munden.

Min erfaring er, at det allervigtigste er for alvor at nå frem til – og tage beslutningen om – at NU skal det være. Og være seriøst motiveret.
Er det bare snak og ønsketænkning om, at de kilo skal væk eller man trænger til at stramme lidt op, så bliver det nok bare ved dét.

Find ud af, hvad du vil opnå. Hvad skal der til, og hvad vil du få ud af det?
For mit vedkommende skal jeg simpelthen nu af med et par kilo. Jeg befinder mig bedst i en bestemt størrelse og figur, og desuden giver en sundere kost mig ikke mindst mere klarhed, energi og glæde.

Der er en sandhed i, at dét, du spiser i dag, er afgørende for, hvordan du har det i morgen!


Er du i god kontakt med din krop?

At leve med opmærksomhed på indebærer både at observere sine tanker – altså, hvad der sker i hovedet – sine følelser og sin krop. Det er de tre awareness-zoner, vi arbejder med i gestaltterapien. Når du ved, hvad der foregår, er du i stand til at kende og mærke dig selv, handle ud fra dette og stå stærkt i den, du er. Krop og sjæl hænger uløseligt sammen, og en sund kost og levevis er en del af at tage sig godt af sig selv.

At lære at spise med opmærksomhed – hvad sker der og hvad gør det ved dig – kan være en vej til for alvor at mærke, hvad der er godt og skidt for dig.

Noget af det, der er vigtigt for mig, og giver mig allerstørst glæde i livet, er at være i kontakt med min krop og mit åndedræt. Jeg er ikke træningsfanatiker, og alligevel elsker jeg at være i en yogatime, en meditation, hjemmetræning, en gåtur eller qi gong rutine. Jeg har selv en følelse af, at jeg har en god kontakt med min krop, og med det, der foregår i den.

Ændringer kræver fuld opmærksomhed!

Når, jeg ryger ud af en tangent, hvor jeg ikke spiser ting, der er gode for mig – måske spiser dulmende slik og søde sager med følelserne – så går det ud over hele mit system. Fysisk og psykisk. Det kan jeg tydeligt mærke – netop fordi, jeg er opmærksom!

At tage en helhjertet beslutning om at ændre mønstre og adfærd, og føre den ud i livet, kræver fuld opmærksomhed. Hver dag reproducerer vores hjerne – den dovne skid – ca. 90% af vores adfærd. Så der er ca. 10% at gøre godt med til at tage en opmærksom beslutning om, hvad vi vil. Det kan lade sig gøre.

Måske virker det også for dig – og også på andre områder end lige kost og vægt! Måske ikke lige nu, men når du er klar og motiveret og har gjort endeligt op, hvad du inderst inde og virkelig gerne vil opnå.

,

At se, at høre, at svare …. dét er kærlighed!

Jeg er Psykoterapistuderende og læser gestalterapi. Læs om forløbet på min blog.

Jeg er nu i gang med 2. år på mit psykoterapistudie, og jeg deler nogle af de emner, tanker og opdagelse, jeg kommer i kontakt med undervejs her på Qland.


Hvad er kærlighed egentlig for en størrelse? Det har mange nok deres helt egen opfattelse og definition af, og det kan jo være ganske svært at forklare. Nogle kalder det en følelse – du kan også læse her om, at kærlighed ikke nødvendigvis skal ses som en følelse, men snarere en beslutning.  I min læsning til psykoterapeut er jeg stødt på en definition, som for mig giver mening: Kærlighed er at se, høre og svare!

 

I min læsning til gestaltterapeut læser jeg med stor glæde én af de helt store guruer, præsten og gestaltterapeuten Bent Falk.
Han definerer helt basalt kærligheden som et forhold, der giver anledning til følelser.
Og ikke mindst det at elske, som: AT SE, HØRE OG SVARE!

Kan det virkelig være så enkelt? Ja, prøv at mærke efter i dig selv, hvad det betyder for dig, når du bliver lyttet til, når du bliver set – og set på – og når du får en dybtfølt og relevant feedback. Ikke nødvendigvis en løsning – faktisk meget nødigt en løsning med mindre, du har bedt om den – men en følelsesmæssig tilkendegivelse fra den anden og et signal om, at du er blevet hørt. Og rummet.
Opmærksomhed og anerkendelse, hvor du bliver mødt præcis, hvor du er.

 

Måske kender du også selv den frustrerende følelse af at tale til en dør eller ud i luften og ikke rigtigt blive set i øjnene eller taget rigtigt alvorligt? Det gør ondt, fordi det er det modsatte af kærlighed.

 

Hvad med os selv?

Omvendt, kan vi jo nok alle tage den 180 grader rundt og se på os selv. Kigger vi op? Lytter halvt efter? Spørger ind? Fortæller, hvad den andens ord giver anledning til af følelser i os selv?

Det gælder ikke bare i parforholdet, men i alle vores relationer – at se, lytte, svare/rumme.

Det er så uendeligt lidt at forlange – og faktisk også at give – og alligevel er mange så dårlige til det. Jeg oplever igen og igen mennesker, der taler på andre og ikke til andre. Mennesker, der er på spring til at tage ordet og egentlig ikke lægge op til samtale og dialog. Og selvfølgelig har vi alle meget på hjerte og ind imellem skal der være plads til at tage pladsen. Men bliver det en vane, er det altså ikke særlig kærligt.

Mon ikke også, det er derfor, at behovet for terapi er så stærkt stigende? Mange af os går rundt med et udækket behov for at blive se, hørt, rummet og mødt. Fordi vi har så travlt, oplever så meget og gerne selv vil fortælle fremfor at lytte og interessere os for andre.

 

I det terapeutiske rum taler vi om det græske ord for kærlighed, Agape. En ikke-erotisk, uselvisk næstekærlighed, der opstår i den relation, der opbygges, når vi lytter, ser og rummer. Og som terapeuter kan sætte os selv i parentes og lade al opmærksomhed være hos den anden.


Hvad med kærligheden i den digitale tidsalder?

Hvad sker der med kærligheden – med at se, høre og svare – når vi hver især sidder med hovederne begravet og opmærksomheden i en parallel virkelighed på en skærm. Og her skal jeg absolut ikke selv holde mig for god!

Om det er tv eller mobiltelefonen, så kan det knibe med at se og høre andre ordentligt. Fair nok, vi kan ikke være 100% opmærksomme hele tiden, men tænk på det som en decideret ukærlig handling, når vi vælger ikke at give vores fulde opmærksomhed til et menneske, der sidder foran os.
Tænk på, hvad vi dermed risikerer at misse – for et øjebliks tilfredsstillelse og lykkefornemmelse, så går vi glip af det virkeligt centrale: Kærlighed og mening.
Når vi møder – og virkelig møder – andre mennesker, bliver vi til og oplever mening med livet.

Og det er så nemt!
Se, lyt, svar!

 

Et døgn uden mobiltelefon

Jeg glemte min mobiltelefon, da vi i går kørte afsted for at overnatte hos vores venner i deres sommerhus. Det blev til et kærkomment lille eksperiment, og jeg savnede ikke min smartphone et sekund. Så nu er det tid til endnu en gang at reflektere over, hvor meget telefonen fylder og forsøge at bevidstgøre, hvordan jeg egentlig gerne vil bruge min tid!

Jeg havde sjovt nok gået i nogle dage og tænkt over vores liv før og efter smartphonen. Hvor meget den fylder, og om jeg egentlig reflekterer nok over mit tidsforbrug på telefonen og bare har accepteret den nye verden, der belønner min hjerne ved at give den små kicks hele tiden og gøre mig afhængig.
Hvad opnår jeg – og hvad mister jeg?

Jeg synes, at jeg lader mobiltelefonen stjæle alt for meget af min tid og hjernekapacitet, ofte på ligegyldigheder. Så måske var det underbevidstheden, der lod mig glemme telefonen på køkkenbordet og drage på godt et døgns ophold uden.

Vaner er ekstremt svære at bryde – vi har kun 10% at gøre godt med!

Det er svært at ændre vaner, og de digitale medier er helt bevidst indrettet på at suge os så meget ind som muligt og gøre os afhængige ved at trigge hjernen med Dopaminbelønninger. Vi tror måske, at de sociale medier er til for vores skyld, men de er i høj grad en forretning, der tjener penge på at eksponere os for reklamer.

Jeg har flere gange skrevet her på bloggen om, at mit tidsforbrug i den digitale verden skal ned. Jeg har virkelig forsøgt at være bevidst og opmærksom, men det er som om, det kun er gået een vej – den forkerte.

Før, jeg klandrer mig selv, så vil virkelig anbefale Mindcast podcasten med Imran Rashid om mobilafhængighed. (Læs også hans bog SLUK, hvis du vil vide mere om, hvordan den digitale verden påvirker vores hjerne, og hvordan du kan lære at prioritere sundhed og livskvalitet uden internet).

Imran Rashid slår fast, at vores frie vilje er begrænset til 10%. Resten af tiden kører vi på vores indgroede vaner, gentagelser og de etablerede veje i hjernen. Vi gør simpelthen dét, vi plejer 90% af tiden.

Har vi først fået koblet forskellige situationer sammen med at gribe ud efter telefonen, så gør vi det efterhånden nærmest bevidstløst. Jo mere, vi gør noget, jo mere etableret bliver forbindelsen mellem trigger og adfærd.

Vi skal simpelthen lære at planlægge imod vores egen natur!!!!

Tiden er min – ansvaret er mit!

Imran Rashid fortæller i podcasten, at vi generelt undervurderer vores eget online tidsforbrug. Andres forbrug vurderes som værende højt, mens undersøgelser viser, at eget forbrug underrapporteres.

For at ændre vores vaner, er det derfor allerførst nødvendigt at blive bevidst om, hvad vi gør. Og dernæst blive bevidste om, hvad vi ønsker os, hvad der betyder noget for os og gør os glade.

Jeg tror desværre, at smartphonen sniger sig ind og æder mere og mere af tiden for mange af os.
Som gestaltterapi-studerende har jeg en grundantagelse om, at ansvaret er vores eget. Men det er ikke dermed sagt, at det er nemt at føre ud i livet.
Fornylig skrev jeg et indlæg om, at tiden er din. Og det er også vores ansvar, hvad vi vil putte i vores liv af indhold.

Hvordan gør vi så det, når hjernen reagerer på triggere, og vi kun har omkring 10% fri vilje tilbage af arbejde med?
Vi skal blive bevidste!

Et døgn uden smartphone

For mit vedkommende fik jeg et døgn mere eller mindre frivilligt uden min smartphone. Allerede i bilen på turen havde jeg helt sikkert rakt ud efter den mange gange. For lige at tjekke nyheder, vejret, sende en mail, tjekke Instagram og Facebook. Det var jeg afskåret fra. Og det føltes befriende og jeg gik glip af sådan cirka nul og niks.

Efterfølgende savnede jeg ikke telefonen på noget tidspunkt. Tværtimod kunne jeg godt mærke, at noget var væk, som jeg normalt bliver trigget til at bruge i tide og utide. Det føltes som en frihed og en befrielse.

Det betyder naturligvis ikke, at jeg helt kan og vil undvære min smartphone. Men det er en anledning til at tænke lidt over, hvad jeg kunne gøre i stedet for tvangsmæssigt at bruge den – og i øvrigt også min pc – alt for meget til at være online og på de sociale medier.

 

Løsningen vil for mig være:

– at gøre mig selv mere bevidst om de ting, som gør mig allermest glad at lave, og de ting, jeg gerne vil prioritere.
– skærpe min opmærksomhed på, hvornår jeg bliver trigget til at gøre bestemte ting på de sociale medier.
– fortsat have telefon på lydløs, som den altid er fra omkring kl. 19 og til næste morgen
– sætte en time limit og måske nogle faste tidspunkter på dagen, hvor jeg vil bruge telefon og pc på at være på sociale medier og nyhedsmedier.
– giv mig selv fri mere fra telefonen – og nyde det overskud og den frihed det giver.

 

Lyt til podcasten med Imran Rashid her