Tag Archive for: kvindernes kampdag

Der er sket en del bare siden sidste år, da jeg skrev et lille indlæg for at markere Kvindernes Kampdag! Krænkelserne har stået i kø siden, og der er endda blevet gravet en grøft internt mellem generationerne af kvinder. 

Da jeg i 2015 skrevet om dagen i dag, skrev jeg om taknemmelighed – om at stå på skuldrene af kvinderne i generationerne før mig. Og om min oldemor, der i sin levetid oplevede noget så basalt som at få stemmeret! Jeg er stadig dybt taknemmelig over den tid, jeg lever i.

Sidste år nævnte jeg vores “i-landsproblemer”, og at kvindekampen ikke fyldte så meget. Jeg skal love for, at den er blusset op igen! Der er blevet renset ud blandt de lumre mænd – og dem, der er værre – siden sidst. Dem, der tror, at de rask væk vanemæssigt kan overskride andres grænser, fordi de sidder i en magtposition.

Verden er Woke!

Midt i en Corona-tid er verden for alvor blevet bekendt med begrebet Woke! Det kan vi, også os over 50, godt begynde at vænne os til. Og gudskelov for det! Det kan kun gøre verden til et bedre sted at være vågen og opmærksom overfor uretfærdigheder.

Selvom jeg personligt godt kan tænke, et en hånd på et lår eller et klap bag er en kende for lidt at føle sig krænket over (læs evt. indlægget Generation Krænket – fra sprogpoliti til tankepoliti), og at vi skal passe på, at det hele ikke kammer over, så synes jeg alligevel, at der er nogle seriøst seje unge kvinder derude!

Måske taler det ind i en skamfølelse hos tidligere generationer over, om vi har fundet os i for meget, når vi siger, at de yngre kvinder klynker over for lidt.

Føler de sig forulempet, så føler de sig forulempet!!! Sådan er jeg efterhånden begyndt at tænke. Og FINT, at også lummergøjene bliver stoppet. Det klæder i bund og grund ikke noget at opføre sig sådan.

 

Begrebet Woke stammer fra USA og henviser til holde sig vågne og på vagt overfor sexisme, racisme, homofobi og alle former for social uretfærdighed. 

 

Jeg føler mig stadig taknemmelig over at stå på skuldrene af generationerne før mig. Men jeg kan samtidig glæde mig over den nye generation af kvinder, der rusker godt og grundigt op i tingene – og de står i dag på en platform af sociale medier, der gør, at de ikke behøver at lide i stilhed.

Det betyder ikke, at de ikke kommer fra et godt og priviligeret udgangspunkt, hvor andre har kæmpet før dem! Men det betyder heller ikke, at vi ældre kvinder ikke kan kigge på de unge og hylde dem for at være så seje og bevidste, som de er. De finder sig ikke i noget! Og det kan i sidste ende komme os alle til gode.

God kampdag allesammen!

Et hurtigt kig på diverse blogs fortæller mig, at kvindernes internationale kampdag i dag den 8. marts ikke er et emne, der rigtigt bliver skrevet om.

Det undrer mig lidt, men jeg tolket det også som et godt tegn! Vi er kommet langt, og vi er priviligerede som kvinder i Danmark. Kvinder stormer frem på uddannelser, i erhvervslivet, i politik, i kulturen og kunsten. Og vi har i den grad forstået at eje de sociale medier, som har givet os et globalt værktøj til effektivt at stå op mod overmagt. Tænk bare på #metoo!

Jeg siger ikke, at der ikke fortsat er problemer omkring fx ligeløn og barsels- og karriere problematikker, men vi har trods alt ikke så meget at kæmpe imod længere. Og på trods af, at vi er så mange kvinder, der har skabt vores egne kanaler her på nettet, er kampdagen ikke særlig hot.

Jeg synes nu alligevel, at det er vigtigt at markere og huske på, hvor ufatteligt priviligerede, vi er. For ikke meget mere end 100 år siden kunne kvinder ikke en gang stemme i Danmark! Først i tresserne kom kvinderne for alvor ud på arbejdsmarkedet, og der kom sociale sikkerhedsnet, der gjorde det muligt for alle at kunne klare sig selv. Hen af vejen kom der også et frisind, og en social accept, der gjorde kvinder til de frie individer, vi er i dag. Vi står på skuldrene af andre, før os, der har taget kampen og har været på barrikaderne, og det må vi aldrig glemme.

I dag er der tværtimod opstået begreber som “tabermænd”, og der er begyndt at vise sig bevægelser af voldsparate mænd i USA, som er frustrerede over, at de ikke længere er i stand til at tiltrække en kvinde. Fordi, kvinder i dag er selvstændige og kan klare sig selv, og fordi vi i vores vestlige verden har samfund, der støtter individer, der ønsker at bryde ud af ægteskaber. Her kan alle klare sig selv og har derfor et frit valg. Det lyder måske meget simpelt, men resten er op til den enkelte – at opføre sig ordentligt!

Vi skal være solidariske med de svage!

Hvis vi en dag som i dag ikke føler, at vi har så meget at stå op for, når det kommer til os selv, så er der så meget desto mere grund til at huske, at der er kvinder i verden – også i vores – som ikke har taget del i vores fremskridt.
Kvinder, der ikke får muligheden for at tage en uddannelse eller et job, som holdes under skarp social kontrol eller lever i mørket og i vold og undertrykkelse.

Den lille ting, vi kan gøre, er ikke at se ned på en kvinde med tørklæde, eller en kvinder, der bliver holdt fast på kontanthjælp af en voldelig ægtemand.
Har du ikke læst Sara Omars bøger Dødevaskeren og Skyggedanseren, så vil jeg endnu en gang opfordre til gøre det. De er så vigtige øjenåbnere i forhold til at forstå, at der er kvinder, der lever under ufattelig vold og undertrykkelse.

Vores i-landsproblemer er stadig relevante!

Det er vand i forhold til, hvad kvinder i andre kulturer oplever af overgreb, men det skal nu ikke afholde mig fra at anbefale denne fantastiske video, Be a Lady med Cynthia Nixon (fra Sex And The City).
Ja, det er i-landsproblemer, men vi kvinder ligger stadig under for idealer for, hvordan en “rigtig” kvinde ser ud og opfører sig.

Men her i Danmark er vi også priviligerede, og vi kan starte med os selv.
Lad os støtte og acceptere os selv og hinanden, uanset hvilke valgt, vi tager ♥
For vi er stærke, og vi kan selv præge holdningerne og debatten – vi KAN selv!

Kvindernes kampdag – i taknemmelighed

Jeg må med skam indrømme, at jeg ikke har det store forhold til kvindernes internationale kampdag. Jeg er hverken ude at protestere eller demonstrere, men sidder blot her bag skærmen og reflekterer over, hvor heldige vi kvinder er her i dagens Danmark. Mange af os er måske endda også forvente, og tager det for givet, fordi vi har glemt, hvordan andre har taget kampen for os, så vi kan leve i jævnbyrdighed mellem kønnene i dag.

Så i dag tænker jeg først og fremmest på at huske at være taknemmelig for, at vi er kommet hertil. På alle de kvinder før os, der har taget kampen og banet vejen for ligestilling.

I dag er det 100-året for kvindernes stemme- og valgret i Danmark. For 100 år siden var min farfar et år gammel, og min oldemor havde lige fået lov til at gå ned og stemme. Det er mærkeligt at tænke på, at min oldemor, som jeg jo har kendt, har været uden stemmeret i en periode af sit liv. Vi skulle helt op til 1971, før kvinderne i Schweiz fik stemmeret.
Prøv at forestille dig et liv, hvor kun mændene må stemme og stille op til Folketinget!

Det kan være svært at få øje på grundlaget for kønskampen blandt os danskere i dag. Nogle mener, at kvinderne stadig forskelsbehandles i dagens Danmark, når det kommer til ligeløn og karrieremuligheder. At de typiske kvindefag ikke honoreres tilstrækkeligt. I mine øjne bliver mænd også undertrykt i visse situationer, fx når det kommer til ret til børnene. I bund og grund mener jeg, at vi er nået et sted i vores samfundsudvikling, hvor kampene for uretfærdighed skal tages på tværs af kønnene. Kvinder og mænd kan godt tillade sig at stå sammen i en samfundsindsats mod fx ulighed, vold i hjemmet, til handlede kvinder, tvangsægteskaber og social kontrol.

Kvindeundertrykkelsen er ikke langt væk, hverken i tid eller geografi, så jeg mener stadig, at det er vigtigt, at vi værner om Kvinderne Kampdag. At vi husker og ikke tager noget for givet.
Ikke mindst for de kvinder rundt om i verden, som stadig hver dag undertrykkes og udsættes for vold og overgreb. De vil sikkert kunne tilslutte sig, hvor heldige vi danske kvinder er.