Tag Archive for: lakrids


Her får du opskriften på en utrolig lækker og overraskende cookie, der har en fantastisk smag af hvid chokolade med et pikant pift af lakrids og bid fra mandelstykker.

Opskrift på lækre cookies med lakrids

Du skal bruge:

175 gram smør
100 g rørsukker
100 g brun farin
1 æg
200 g mel
1 tsk vanillesukker
2 stk bagepulver
100 hakket hvid chokolade
50 smuttede hakkede mandler
15-20 gram fint lakridspulver

* Hak chokoladen groft. Hak mandlerne – jo finere stykker, jo nemmere bliver kagerne at skære ud, men en lille smule størrelse på stykkerne giver på den anden side lidt mere bid.
* Rør det bløde smør sammen med farin og rørsukker.
* Tilsæt ægget og rør godt.
* Bland mel med vanillesukker og bagepulver og rør det i dejen.
* Tilsæt mandler, chokolade og lakrids.
* Ælt dejen og rul den til en eller to pølser på ca. 8 cm. i diameter. Pak ind i husholdningsfilm og frys dejen i min. 1 time.
* Skæres i ca. 5 mm. tykke skiver og lægges på bageplade med bagepapir. De flyder lidt ud, så husk mellemrum.
* Bages midt i ovnen i 10 minutter ved 190 grader.

TIP: Småkager, der skal opbevares og bevare sprødheden i noget tid, har bedst af at blive bagt som i en alm. ovn med over- og undervarme. Skal de spises med det samme, kan du roligt bruge varmluft.

TIP: Kan du ikke få nok af lakrids, så giv kagerne et lille drys lakridspulver på toppen, før du bager dem!

 

  • TIP! Du kan også lave kagerne lidt mindre og tyndere – så bliver de til klassiske sprøde småkager. De er også en oplagt og populær småkage til jul.

 

God fornøjelse!

Ny trend: Lav din egen kreative kryddersnaps


basis-aalborg-opskrift

Kryddersnapsene er for alvor ved at få en renæssance og har fundet vej til de allermest dyre og hotte restauranter, som nu har deres egne snapseblandinger stående side om side og udfordre de dyre cognacer og rom på avec-bordet. De spændende nye snapser bruges også i mad, i cocktails og i desserter!
Med andre ord er snaps altså ikke længere kun noget, vi drikker til jul og påske – og det er ikke kun for det ældre segment. Mulighederne for at være kreativ og lave spændende – og billige – snapse er nærmest uendelige i den nye Kryddersnaps Vers. 2.0 trend.

I denne uge har Aalborg Akvavit lanceret den nye geniale økologiske gør-det-selv-snaps Aalborg Basis, som gør det nemt at lave din egen personlige snaps. Jeg har prøvet det – og det simpelthen super sjovt og hyggeligt at følge, hvordan smagen udvikler sig. Snapsen kommer i et genialt syltetøjsglas med plads til at tilsætte dine egne ingredienser. Du kan let åbne glasset, putte dine ingredienser i,og følge med dag for dag og beslutte, hvor længe de skal trække, før din snaps er perfekt. Desuden er glasset fint og hyggeligt at have stående fremme, og det er naturligvis så gennemtænkt, at der er plads til, at du selv kan skrive på etiketten.

aalborg-akvavit-basis

Jeg har lavet fx en sort lakridspibesnaps med chili og sirup og en fin lyserød hindbærsnaps med honning og vanille. Mit bud på en mande- og en damesnaps. Og her i huset er vores gæster vilde med dem – også til kaffen – og sjovt nok er de unge i familien totalt hooked på ideen og ser allerede de ny Basis glas som en super god værtindegave. De kan allerede nu købes i Meny og Kvickly til 89 kr.

basis-snaps-lakrids

BASIS snapsen består af sprit og vand med en alkoholprocent på 35, og den har fået slebet kanterne af med en hemmelig opskrift af krydderurter, så du kan lave runde og bløde snapse. Der er ikke tilsat sukker i forvejen, så du kan selv søde med fx honning, sirup eller karamel.  En karamel, som du har lavet på panden af sukker og smør, er rigtig god i snapsen, hvis du elsker rom.

Det er faktisk pærelet, og det behøver altså ikke at tage måneder og år at lave en kryddersnaps. Du kan lave din blanding om formiddagen og servere den for dine gæster om aftenen. Jo mere du tilsætter af ingredienserne, jo hurtigere går det. Når de tages op, stopper processen.

Det kan være en god idé at starte med at gå ud fra nogle opskrifter, indtil du får din egen føling med snapsefremstillingen. Du kan finde nogle eksempler her. Generelt er det en god idé at holde sig til få ingredienser, også gerne én enkelt, samt én sukkertype. Du kan bruge frugt, bær eller krydderurter, men altså også de mere specielle som fx lakrids eller andre former for slik. ALT er nærmest tilladt, og også salte ingredienser og chokolade er velegnet. Det er kun din fantasi, der sætter grænser. Så det er bare med at komme igang – og overraske dine gæster!

Man kunne jo simpelthen også bare gå all in og købe denne her lækre opskriftbog, “Snaps” af Rasmus Leck Fischer (299 kr. hos Bog & Idé). Jeg synes, at bogen sammen med et par glas BASIS kunne være en genial gaveidé til alle, der elsker at eksperimentere i køkkenet.

snaps-bog

 

 voksenlivsstil-spons
Pas på med for meget salmiaklakrids

Jeg har altid været vild med lakrids, men jeg har faktisk begrænset mit forbrug af almindelig saltlakrids. Vidste du, at det som oftest indeholder salmiak (ammoniumklorid), som i større mængder virker afkalkende på knoglerne?

Især her i Skandinavien har vi en tendens til at tilsætte salmiak til lakrids, og man bør være opmærksom på, at hvis lakrids er mærket “Voksenlakrids – ikke børnelakrids”, så skyldes det et højt indhold (over 5%) af ammoniumklorid. Det er ikke fordi, jeg holder mig 100% fanatisk fra det, men jeg synes, det er værd at tænke over.

Men der er heldigvis gode alternativer til os, der elsker lakrids. Den ægte lakrids i høj kvalitet koster selvfølgelig lidt mere, men i stedet for kemi, får man jo altså også noget, der er langt bedre for helbredet.

Jeg kan også anbefale de nye sukkerfri lakridsbolcher fra Ricola, når trangen efter lakridssmagen trænger sig på. De er lavet af økologiske urter uden tilsætningsstoffer – og så koster de bare 12,50. (Ricola Hyldeblomst kan i øvrigt også anbefales).

Ricola lakrids

 

Nøddebund med lakrids & hvid chokolade med passionsfrugtsorbet

Den her dessert bør du simpelthen prøve. Den består af en klassisk nøddebund med mandler og marengs tilsat hvid chokolade og lakrids. Ovenpå har jeg lavet en frisk sorbet med passionsfrugt og lime.
Jeg lavede den i går til vores gæster – vi var 4, og vi spiste det hele! I al ubeskedenhed vil jeg påstå, at den smager fantastisk og dertil ser flot ud. Og så kan den laves flere dage i forvejen.

Nøddebund med passionsfrugt sorbet

Hvis du starter om formiddagen, kan du nå at lave desserten til samme aften. Har du ikke en ismaskine, skal du huske at påregne i alt 5-6 timer til at fryse sorbeten og kagen.
Lav først sukkerlagen til sorbeten og lad den køle ned, mens du laver nøddebunden, som også skal køle ned. Lav derefter isen, og fordel den på bunden – og sæt det hele i fryseren.

Opskriften er beregnet til 6 personer, men fire kan som sagt godt spise hele desserten. Så godt smager den.


Til sorbeten skal du bruge:
3 dl vand
3 dl sukker (eller evt. 2½ dl. sukker og ½ dl. glykosesirup)
Saft af 1 lime
ca. 6-8 passionsfrugter afh. af størrelsen (svarende til ca. ½ dl. saft)
1 æggehvide
35 g flormelis

  • Kog vand og sukker til en sirup. Lad det kun lige koge godt op, så der ikke fordamper for meget vand (alle sukkerkrystaller skal være væk). Lad den køle helt ned, evt. i køleskabet.
  • Skrab kødet ud af passionsfrugterne og mas det igennem en si. Der skal i alt være mindst ½ dl.  passionsfrugtsaft.
  • Rør passionsfrugtsaft og limesaft i den kolde sirup og stil det i fryseren (med mindre, du har en ismaskine). Beholderen må højst være fyldt halvt op, da den også skal rumme marengsen, og der skal være plads til at røre undervejs.
  • Rør isen godt igennem min. hver halve time (brug evt. et piskeris), så den ikke krystalliserer.
  • Pisk æggehviden til den en næsten stiv – tilsæt flormelis og pisk videre til du har en helt tyk marengs. Når sorbeten begynder at tykne (ca. efter 1½ times tid), kan du tilsætte marengsen, som du rører godt i, så du får en ensartet masse.Passionssorbet
  • Husk at røre min. hver halve time.
  • Efter i alt ca. 4 timers frysning kan du lægge isen over på bunden og fryse hele kagen.

 

Til nøddebunden skal du bruge:
75 g mandler
75 g hvid chokolade
2 tsk lakridspulver (fx fra Lakritsfabriken, som er den bedste, jeg har smagt)
2 æggehvider
75 g sukker

  • Blend mandlerne til groft mel eller hak dem meget fint. Hak chokoladen groft.
  • Pisk æggehviderne stive. Tilsæt sukker og pisk videre til en sej og blank marengs og bland mandler, chokolade og lakridspulver i.
  • Bag bunden i en springform beklædt med smurt bagepapir i ca. 15 minutter ved 175 grader til den er gylden.
    Nøddebund
  • Lad bunden køle helt ned. Læg herefter isen ovenpå og frys hele desserten i minimum et par timer. Den kan selvfølgelig også laves mange dage i forvejen.

Tag kagen op ca. et kvarter før og server med lidt revet limeskal på toppen.

IMAG2064

 

 

Kold ananassuppe med vanilleis og lakridsdrys

Denne dessert er både flot at se og smage. Enkel, men alligevel raffineret og anderledes og utrolig frisk og lækker. Den er ikke svær at lave, men kræver, at du er i god tid, da suppen skal koge og køle ned.

Ananassuppe2

Ananassuppe3Jeg laver desserten med hjemmelavet vanilleparfait, som jeg fryser portionsstørrelser i små ramakiner. Se min opskrift her.
Du kan selvfølgelig sagtens købe en god vanilleis i stedet.

Foruden isen skal du (til 6-8 personer) bruge:
2 modne ananas
200 gram sukker
3/4 l vand
1-2 spsk citronsaft
1 stang vanille
lakridsdrys (fx fra Lakritsfabriken, som er fantastisk god).

  • Skræl ananasserne.
  • Skær nogle helt tynde skiver på et par millimeter med en skarp kniv og læg demAnanassuppe til side. Beregn 1 skive per person, som skal bruges til pynt (jeg pynter med 1-2 halve skiver).
  • Skær gerne et par ekstra, hvis nogle går i stykker i processen.
  • Skær resten af ananasserne i grove tern. Fjern stokken, men kog den gerne med.
  • Kom dem i en gryde med vand, citronsaft, vanillekorn og -skal.
    Lad det simre i 45-50 minutter.
    Lad suppen trække i yderligere en halv time, før du sier og køler den ned. Den skal være køleskabskold ved serveringen.
    Gem de kogte ananasstykker. Hak 2-3 håndfulde i fine tern, som skal fordeles i skålene ved serveringen. Resten kan du gemme og snacke eller bruge på fx morgengrød.

De tynde ananasskiver dyppes i suppen, lægges på bagepapir (de må ikke røre hinanden, for så sætter de sig sammen) og tørrer i ovnen ved 120 g i ca. 1 time.

Anret suppen med lidt af den finthakkede ananas i skåle eller dybe tallerkner. Sæt isen i midten og pynt med 1-2 halve tørrede ananasskiver. Drys til sidst lidt lakrids over.

God fornøjelse!

Populære lakridsmarengs

lakridsmarengs

Jeg serverer lakridsmarengs sammen med vanilleis og hindbær (hindbærcoulis lavet på frosne bær og evt. lidt friske bær ved siden af) – og med et lakridsdrys over til sidst. En flot og anderledes dessert, der virkelig vækker begejstring.

Lakridskyssene er slet ikke svære at lave. Til en hel bageplade skal du bruge:

  • 4 æggehvider
  • ca. 3½ dl flormelis – eller halvt flormelis og halvt sukker
  • 4 tsk lakridspulver fx fra Lakritsfabrikken eller den grove fra Bülow
  • en lille slat eddike

Pisk æggehviden helt stiv. Tilsæt sukkeret lidt ad gangen, mens du pisker videre. Tilsæt lakrids og ca. 1 tsk eddike. Sæt kyssene på en bageplade med bagepapir med en sprøjtepose og lad dem tørre i ovnen i 2-3 timer ved 100 grader (alt efter, hvor sprøde eller seje, du vil have dem).

lakridsmarengs2

NB. Skal du hurtigst have tilfredsstillet den søde tand, så prøv en skive æble drysset med lakridspulver.