Tag Archive for: omega-3

Kan chiafrø erstatte fiskeolie?


chia-kapsler

reklame-blogKost og ernæring er lidt af en jungle af finde rundt i for de fleste af os, hvilket jo er naturligt, eftersom det er en videnskab i sig selv. Jeg prøver generelt at leve fornuftigt og varieret og bruge min sunde fornuft – uden på nogen måder at være fanatisk. Men én af de ting, som jeg alligevel tænker over er vores store vestlige problem – nemlig forholdet mellem omega 3 og omega 6. Vi får ALT for meget Omega-6, typisk fra planteolier, der gemmer sig i rigtigt mange færdigprodukter.

For at rette op på balancen, prøver jeg at begrænse indtaget Omega-6 fra industrifremstillede produkter, der indeholder fedt – færdigdressinger, mayo, kiks, kager slik m.v. – og samtidig tager jeg fiskeolie som kosttilskud hver dag, fordi jeg bare må erkende, at jeg ikke er god nok til at dække behovet gennem kosten, hvilket vil sige 2 hovedmåltider og 3-4 gange fiskepålæg om ugen (læs mere her).

Da jeg blev spurgt, om jeg kunne tænke mig at prøve chiafrøkapsler fra Natur Drogeriet, sagde jeg straks ja – chia er en fantastisk kilde til Omega-3, og så er der en lækkerhed over tanken om olien fra de fine små frø. Måske lidt mere lækkert end fisk, men de to ting kan altså ikke 100% sammenlignes. Til gengæld kan det være fint at supplere de to ting med hinanden, så man får flere kilder til omega 3. Det kan også være, at du er veganer/vegetar og derfor ikke vil have fisk. Du kommer dog til at mangle noget ved at få for lidt fisk – kroppen kan selv gøre en del, men der skal rigtigt meget til af soja, valnødder, hampfrø, chiafrø, rapsolie og hørfrø. Er du vegetar/veganer kan du i stedet gå efter tilskud af alger, som faktisk også indeholder EPA og DHA. Se fx her (reklamelink)

Chiafrø bidrager positivt til omega 3/6-balancen og til blodtryk, kolesterol og hjerte samt modvirker forskellige inflammatoriske tilstande. Hvad man dog ikke direkte får er fordelene fra Omega-3 fedtsyrerne EPA (eicosapentaensyre) og DHA (dokosahexaensyre), som udelukkende findes i fisk og havdyr, og som er de mest gavnlige for vores sundhed. Omega-3 fedtsyrer er essentielle, hvilket betyder, at vores krop ikke selv kan producere dem, og at vi derfor må have dem tilført via kosten.

Chiafrø indeholder kun Omega-3 af typen kaldet ALA (alfa-linolensyre), som ikke er helt så vigtig som EPA og DHA. Kroppen omdanner dog selv ALA til både EPA og DHA, men ikke i ret store mængder, og det varierer fra person til person. Det kræver ret store mængder ALA at producere optimale mængder af EPA, og især DHA.

Så svaret er, at chia ikke kan erstatte fiske/fiskeolie/alger helt. Det er et fantastisk frø med et højt indhold af gavnlig Omega-3 og andre næringsstoffer. Kapslerne er perfekte til at medvirke til sikre den vigtige balance mellem omega 3 og 6. Men husk, at de stadig skal suppleres med indtag af fede fisk og/eller fiskeolie eller alger for at få nok af de gavnlige EPA og DHA fedtsyrer.

Du kan læse mere om chiafrøkapslerne på Natur Drogeriets hjemmeside her.

Kærlig hilsen Jeanette

 

10 tips til at forsinke aldringsprocessen!

Der findes jo ingen garantier her i livet, og især kostrådene har det med at ændre sig over tid, men forskerne ved hele tiden mere og mere om, hvordan vi sikrer os et længere – og ikke mindst sygdomsfrit – liv. Det kan du læse om i bogen 10 TIPS – Få det bedre og lev 10 år længere.

Kort sagt handler det om at forsinke ældningsprocessen ved undgå for mange frie radikaler og inflammation i kroppen, så enkelt er det! Men hvordan det opstår, og hvad vi kan gøre ved det, får du svaret på i denne lille håndbog, som kom i Danmark for nogle måneder siden.

ti-tips-lev-ti-aar-laengere
I bogen 10 Tips – få det bedre og lev 10 år længere, får du en meget overskuelig viden om de ti områder, der er vigtige i forhold til ældningen af kroppen og dannelsen af alvorlige sygdomme. Du behøver kun læse de ganske få sider om hvert af de ti emner, for at få overblik over den vigtigste og nyeste viden på områder som søvn, bevægelse, stress, mad, drikke og soldyrkning. Dertil kommer faktorer som mundhygiejne, vægtkontrol, optimisme og fællesskab. Dermed er vi oppe på de 10 tips, der tilsammen har den største indvirkning på vores livskvalitet, biologiske alder og sandsynlighed for et længere liv.

Det handler om at leve – ikke overleve!

Bogen er baseret på forfatteren, den svenske læge og professor Bertil Marklunds, solide erfaring, først 20 år som alment praktiserende læge og dernæst 20 år som forsker i sundhed. Og det er bestemt ikke raketvidenskab, men helt konkret og til at finde rundt i. Og så er det ikke overdrevent fantastisk og medtager også de psykologiske faktorer som fx, at livet ikke handler om at overleve, men om at leve – set i relation til stress. Der er i det hele taget flere opbyggeligt mantraer igennem bogen: Opimister skaber bedre tider. Pessimister venter på bedre tider. Førstnævnte lever op til 7 år længere!

Det er aldrig for sent at komme i gang!

Det er heller ikke fanatisk, og når det kommer til fx træning er det også vigtigt at vide, at ekstrem og hård træning ikke giver øget sundhed – men mindst tre timers træning om ugen giver en krop, der ser 10 år yngre ud! En anden vigtig ting er, at det 10 TIPS – Få det bedre og lev 10 år længere
anset alder og fysisk form vil træning få kroppen til at se yngre ud!
I det hele taget er det vigtigt at se frem og ikke tilbage, og der er masser af ting at gøre, for at reparere på de frie radikaler og den inflammation i kroppen, som man efterhånden er enig om er roden til de fleste sygdomme. Hele 75% kan tilskrives livsstilen, men de 25% kan henføres til genetikken.

Husk D-vitamin og Omega 3!

D-vitamin får en særlig opmærksomhed i bogen, fordi det på vores breddegrader en noget, som vi får for lidt af i vinterhalvåret. Det anbefales derfor helt utvetydigt at tage det som tilskud, ligesom solen skal nydes i sommerhalvåret, men med måde.

Nu kan jeg jo ikke gengive hele bogen her, men en sidst ting, jeg vil fremhæve gælder vores kost og ikke mindst det helt afgørende emne, som er utroligt meget oppe i tiden, og som jeg også kommer til at vende tilbage til snart – misforholdet mellem vores indtag af Omega 3 og Omega 6 fedtsyrer! De fleste af os får simpelthen alt for meget Omega 6 i forhold til Omega 3, hvilket giver en ubalance, som svækker vores immunforsvar og øger inflammationen i kroppen. I bogen er der en hold-igen liste over de værste kilder til Omega 6 – og en Plus-liste over gode kilder til Omega 3. Med de simple guidelines kan vi forbedre balancen, og som der står i bogen: Spis mere af det nyttige, så kan du nok tåle resten.

Der er også andre gode kostråd, som går på fibre, probotika fra fx ymer og yoghurt (læs evt. mere i mit indlæg her) og masser af antioxidanter.
Men jeg kan virkelig anbefale at læse mere i bogen og evt. have den liggende som et lille nyttigt opslagsværk, når du lige har behov for at stramme lidt op eller støve din viden af.

10 Tips – Få det bedre og lev 10 år længere fås på Saxo.com til 150 kr. her(reklamelink)

 

 

 

voksenlivsstil-spons
oekologisk-fiskeolie

Hvis du, som jeg, tager fiskeolie som kosttilskud, er det bestemt ikke ligegyldigt, hvad du vælger. Der er flere faktorer, som typen af fisk, renhed, koncentration, omega 3 typer (den skal indeholde primært EPA og DHA fedtsyrer), certificering og kontrol, der spiller en rolle.

Derfor er her en nyhed, som jeg synes er rigtigt spændende – det danske firma Inno Pharma præsenterer som de første nogensinde en økologisk og Ø-mærket fiskeolie. Fordi den kommer fra økologiske dambrug er den helt fri for dioxiner og tungmetaller – uden brug af kemisk rensning! Og det betyder også, at der er 100% kontrol over bl.a  foder, vandkvalitet, dyrevelfærd og produktionsmetoder.

 

 

Tro det eller ejmen smagsoplevelsen er faktisk rigtig god. Jeg skulle lige tage tilløb til at smage den flydende fiskeolie, men jeg vil gå så vidt som at sige, at den faktisk smager godt!!! Flydende olie er den hurtigste og nemmeste måde at dække det daglige behov på  – og så føler man sig virkelig sund 😉 Men har du det lidt svært med den flydende olie, så kan du sagtens vælge kapslerne i stedet.

Fiskeolien fra danske Inno Pharma udvindes af fisk fra danske ferskvandsdambrug, som er fuldstændig friske, når de forarbejdes. Fileterne fra fisken anvendes til fødevarer, og herefter udvindes fiskeolien, der er lige så ren, som den findes naturligt i fisken. Det synes jeg, er en rar tanke!

Det er dokumenteret, at Omega 3 er vigtig for at opretholde både en sund hjerte- og hjernefunktion, og for vores syn og stofskifte. Hvis du ikke helt når op på 2 hovedmåltider med fisk og 3-4 gange fiskepålæg om ugen, så kan det være en rigtig fornuftig idé at supplere med koncentreret fiskeolie i form af kapsler eller flydende olie.

Det er i alt fald noget, som jeg virkelig selv tænker over, og jeg er dels begyndt at spise mere fisk og dels tage et tilskud på 1000 mg. fiskeolie hver dag.

Nu kan du så endda vælge at dække dit vigtige Omega 3 behov med et dansk, Ø-mærket produkt med lave totox-tal (værdi for iltning/harskning), højt indhold af Omega 3 og fremstillet af økologiske fisk uden tungmetaller fra danske dambrug, som er kendt som nogle af de bedste i verden.

Se videoen eller læs mere på InnoPharma.dk.

 

 

Har du styr på Omega 3 – 6 – 9?

I går havde jeg med glæde taget imod en invitation til et foredrag om fiskeolie. For hvad vender egentlig op og ned, når det kommer til Omega 3, 6 og 9? Hvilke kilder kommer de forskellige fedtsyrer fra? Får jeg nok? Og hvad skal det gøre godt for?

omega-3-fisk

Her en dejlig chokoladefisk – den er der mange af os, der godt kan lide, men desværre tæller den ikke med i regnskabet. Faktisk trækker den ned i regnskabet med dens indhold af vegetabilsk planteolie, men mere om det senere.
Det viser sig, at langt de fleste af os overvurderer vores indtag af fisk i den daglige kost! Og det er ikke smart, når det gælder både vores hjernes og vores hjertes sundhed, bl.a. er det vigtigt i forhold til forebyggelse af blodpropper.

Faktisk skal vi have, hvad der svarer til 2 hovedmåltider og 3-4 gange fiskepålæg om ugen – i alt 350 gram fisk, hvoraf de 200 gram skal være FED fisk. Jeg ved ikke med dig, men jeg spiser ikke nok!

Der findes også Omega 3 i vegetabilske kilder som fx hørfrø og valnødder, men fiskeolie indeholder de vigtige langkædede omega-3 fedtsyrer EPA og DHA i modsætning til vegetabilske kilder, der indeholder kortkædede omega-3 fedtsyrer Afa-linolensyre.

Det anbefales at indtage min. 1000 mg Omega 3 fra fisk og skaldyr om dagen (og de kan godt komme fra kosttilskud). 

fiskeolie-omega 3

Foredraget blev holdt af Orkla, som er Nordeuropas største producent af kosttilskud og bl.a. producerer højdosis fiskeolierne Pikasol, Futura og Möllers Tran. Sidstnævnte stammer i øvrigt fra Norge og har eksisteret i imponerende 160 år!!!
Det skal nu ikke handle om deres produkter, men mere om Omega 3, 6 og 9 generelt.

Dog vil jeg sige, at jeg fik smagt på Möllers Tran med citrussmag, og det overraskede mig meget positivt. Jeg skulle lige overskride en grænse, men 5 ml. er altså ikke ret meget, og det smager på ingen måder dårligt! Slet ikke. Og så kan det jo også puttes i juice eller smoothies, hvis man vil det.
Den flydende fiskeolie er den mest koncentrerede og den nemmeste vej til den daglige dosis. 5 ml indeholder over 1000 mg Omega 3 fiskeolie, som er den anbefalede minimumsdosis. Den er baseret på norsk torskelevertran og indeholder i øvrigt også både A, D og E vitamin.

Lad os starte med at se bort fra Omega 9. Kroppen kan selv danne Omega 9 på baggrund af kosten, især olivenolie, rapsolie, avocado, mandler, sesam, jordnødder. Det er derfor egentlig for de fleste ikke nødvendigt at tilføre som kosttilskud.

Det helt store problem er, at rigtigt mange – langt de fleste – får for lidt Omega 3 i forhold til Omega 6. Mange indtager alt for meget Omega 6 og af for dårlig kvalitet fra købeprodukter med “vegetabilsk olie” og junkfood.
Det går ud over helbredet – og vægten!

Omega 6 kommer fra kød og planteolier, nødder, kerner og frø og gemmer sig som dårlig vegetabilsk olie i alle mulige industrifremstillede produkter. Omega 6 fedtsyrer er livsnødvendigt, men i god kvalitet og i et forhold, der er i balance med Omega 3. 

Optimalt bør ratioen være 3-1 i forholdet mellem Omega 6 og 3. Det ser vi fx i de japanske og asiatiske køkkener.
Et acceptabelt forhold mellem Omega 6 og Omega 3 er en ration 5-1, hvis man lever sundt, dyrker motion og ikke ryger.
Det almindelige forhold er 10-1! Og det går ud over risikoen for blodpropper, hjernesygdomme og dårligt syn.

Det vil altså for langt, langt de fleste ikke give mening at tilføre yderligere Omega 6 – mens det giver rigtig god mening at tage et tilskud af Omega 3!

Lad dig ikke snyde!

Når du køber Omega 3 fiskeolie, så HUSK at se på deklarationen, hvor meget Omega 3 (EPA og DHA fedtsyrer), tabletterne indeholder. Jo dyrere de er, jo mere højkoncentrerede vil de også være. Og i nogle tilfælde skal du altså op omkring 10 piller for at nå den daglige dosis på 1000 mg.! Pikasol indeholder 600 mg. Omega 3 pr. tablet (anbefalet dosis 1-3 tabletter). Futura, som er billigere, men produceret samme sted som Pikasol, indeholder 540 mg. pr. tablet. Så prøv at tjekke prisen pr. dag!

Og så lige til sidst…fiskeolietabletter bliver altså ikke harske (det har selv Kontant måtte dementere efter at have skabt en masse ballade). Olien er helt oprenset og fri for mikroorganismer (og tungmetaller). Selvfølgelig har olie fra fisk en vis lugt, og paradoksalt nok mest, hvis der er tale om et kvalitetsprodukt med højt indhold af fiskeolie.
Kun, hvis der går hul på gelatinen, der omslutter olien, kan den få ilt og blive harsk. Men vælg generelt altid kvalitet og højkoncentratprodukter, som har gennemgået en omhyggelig renseproces.

 

Vær ikke fedt- eller kolesterolforskrækket, men undgå de dårlige kilder
Få gode kilder i passende mængder fra fed fisk, skaldyr, magert kød, æg, avokado, smør, nødder, kerner, frø og uspolerede planteolier fra oliven, raps og kokos.
Tag eventuelt tilskud med flerumættede omega-3 olier.
Undgå kraftigt opvarmede fedtstoffer, især fra branket kød, friture og panerede emner.
Undgå raffinerede fedtstoffer og transfedtsyrer, der f.eks. findes i margarine, kager, kiks, pomfritter, pulverfløde, mikrobølgeovnspopcorn og ofte benævnes hærdet/hydrogeneret fedt.
Sky transfedtsyrer som pesten
Transfedtsyrer dannes ved høj varmepåvirkning og industriel forarbejdning af vegetabilske olier.
Under de høje temperaturer ændrer de kemiske bindinger sig, og der dannes transfedtsyrer. Transfedtsyrerne sænker niveauet af det gode kolesterol, og du får mere af det dårlige af slagsen, hvilket øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme.
Hvad er bedst til stegning og høje temperaturer?
Jo mere umættet et fedtstof er, jo mere sårbart er det over for varme, ilt og lys.
Derfor anbefales det at stege i monoumættede eller mættede fedtstoffer som f.eks. jomfruolivenolie, kokosolie eller smør.
Kilde : www.healthandscience.eu

 

 

 

 

 

 

 

Lynbrød med 100% frø og kerner

Lynbrød

Dette brød er ikke alene flot at se på med de hele mandler, det smager også lækkert og har masser af bid. Der skal hverken mel eller gær i brødet, og det kan laves på få minutter.
Brødet er meget mættende og er en lækker snack, nærmest som sund slik, fx med ost og marmelade – eller uden noget på. Det er dog ikke en ubetinget kalorielet og slankevenlig snack, eftersom nødder og kerner indeholder meget fedt, men fx hørfrø og valnødder indeholder især omega-3 fedtsyrer, som en del af os får for lidt af.

Du skal bruge

100 g mandler
100 g hørfrø
100 g valnøddekerner
100 g hasselnøddekerner
100 g græskarkerner
100 g solsikkekerner
100 g sesamfrø
1 lille tsk salt
1 dl olie (vinduekerneolie, majsolie, solsikkeolie)
5 æg (mellem)

  • Hak valnødder og hasselnødder groft, men lad mandlerne være hele.
  • Bland alle ingredienser på nær æg og olie i en skål.
  • Pisk æggene let sammen.
  • Bland det hele godt sammen og tilsæt olien. Dejen virker tynd, men samler sig under bagningen.
  • Hæld dejen i en smurt form (25 x 12 cm.)

Bages ved 160 grader i ca. 1 time.

Tip: Brødet kan fryses. Skær det eventuelt i skiver og frys det ned i mindre portioner.
Tip: Prøv  evt. at tilsætte en håndfuld tørrede tranebær som et syrligt og friskt modspil til nødderne.