Tag Archive for: resultater

Sådan går det med min syrekur – video

Jeg er lige kommet hjem inde fra pHformula’s klinik på Østerbro i København, hvor jeg er i gang med min anti-age syrekur. På klinikken på Dag Hammersskjolds Allé kan alle få rådgivning og behandlinger, men det er også hér, de underviser i de fantastiske produkter og behandlinger, som du kan få overalt hos landets pHformula klinikker.

Det er officielt min syrebehandling nr. 2 ud af 6, men i virkeligheden startede jeg med en ansigtsbehandling, der også involverede syre, så reelt er det tredie gang inden for den sidste måned.  Du kan læse mere om kuren her. Udover anti-age fås der i øvrigt også syrekure til uren hud, til hyperpigmentering m.m. Alle behandlinger bliver altid skræddersyet til hver enkel.

Sådan foregår behandlingen

Efter rens/affedtning og peeling bliver syren påført. I dag fik jeg “syre 2”, som er en kraftigere udgave, nu hvor min hud er gennemtestet i forhold til at tåle syren. En sund og velplejet hud vil som oftest have så god fugtbalance og barrierer, at syren sagtens tåles.
Jeg mærker stadig intet, og er ikke rød bagefter, ligesom min hud ikke skaller. Alligevel kan kuren sammenlignes med en kemisk peeling. Det gør ikke ondt, men er ren nydelse hele vejen igennem – og så virker det!

pfhormula-anti-age-syre

pHformulas syrebehandlinger er noget af det mest effektive, jeg har prøvet, inden for naturlig hudpleje, som jeg jo hylder. Med naturlig mener jeg, at det ikke er invasivt og intet injiceres ind i huden.
Efter en syrebehandling mener jeg virkelig, at jeg umiddelbart ser mindst 5 år yngre ud, end da jeg gik ind ad døren til klinikken ♥

Lara Kathrine og jeg tester Imedeen Hair and Nails

Imedden-hair and nails-blog

Allerførst tusind, tusind tak til alle Jer, der delte jeres udfordringer med hår og negle i min søgen efter en med-tester af Imedeen Hair and Nails! ♥

Både negle, og især håret, betyder RIGTIGT meget for os kvinder – og problemer som følge af stress, graviditet, sygdom og medicin kan tydeligvis fylde rigtigt meget. Jeg ville hjertens gerne have givet ALLE en hjælpende hånd, men jeg måtte jo vælge én ud.

Valget faldt på Lara Kathrine León-Møldrup, som skrev følgende: Efter jeg er blevet mor og har ammet – og er gået igennem en længere stressende periode med husbyggeri er mit hår blevet kedeligt, tørt og er begyndte at knække (og ikke bare lidt! Så meget at jeg nogen steder har helt babyhår). Jeg plejer at have langt tykt smukt hår til midt på ryggen. Og bevares – det er stadig langt. Men spidser er tynde og grimme. Jeg har prøvet alle former for piller, og olier. Men har desværre ikke fået én mirakelkur til, at få mit flotte hår tilbage”.

Nu bliver det spændende at se, om Kathrines hår bliver stærkere over de næste 4-6 måneder. Spidserne er der jo ikke så meget at gøre ved, men det nye hår skulle gerne blive meget bedre 🙂

For mit eget vedkommende håber jeg på en forbedring af mine negle, som de sidste år er blevet meget rillede og tørre – og det gælder både fingre og tæer!

Vi vender stærkt tilbage med resultatet!

Tak igen til alle, der læser med – og til Jer, der var interesserede i at teste og dele jeres hår- og negle-udfordringer.

voksenlivsstil-spons

Indlægget er sponsoreret af Imedeen, der stiller Hair & Nails til rådighed til testen.
Imedeen er et kosttilskud, der ligesom alle andre kosttilskud ikke kan erstatte sund og varieret kost.

Oxygen lift “Madonna behandling” – sådan virker den!

madonna-behandling-art-of-wellness

Med nu kun et par dage tilbage i fyrrerne (læs mere om nedtællingen her) og en stor fest ventende forude på lørdag, synes jeg, det var tid til at gøre lidt ekstra for min hud.

Så i går var jeg hos min sædvanlige dygtige og søde kosmetolog Mette, der har Art of Wellness i Lyngby, for at prøve en oxygen Intraceuticals behandling. Ikke, at den er ny, nok ti år gammel og i sin tid kendt, forbi den bruges af selveste Madonna og andre berømtheder. Men jeg har aldrig prøvet den, og med al den fokus på serummer og syrer, bl.a. hyaluron, som der er tale om her, tænkte jeg, at det var lige, hvad jeg kunne bruge her på tærsklen til halvtreds.

Behandlingen lover nemlig glattere, strammere og fyldigere hud med det samme, og effekten forsætter over de næste dage.

Det går nemlig kort fortalt ud på, at de fugtgivende og opstrammende ingredienser, vitaminer, antioxydanter og hyaluronsyre, bliver presset ind i hudens dybereliggende lag ved hjælp af oxygen (ilt) under tryk (infusion). Her er det vigtigt, at man vælger en behandling med de originale produkter fra Intraceuticals, for der findes kopier på markedet. Her kan du se, hvordan en lille maskine nærmest blæser gode ting og sager ind og glatter min pande ud! (og det gør slet ikke ondt).

oxygen-lift-virker

Hyaluronsyre har vi naturligt i huden, men efterhånden, som der med alderen bliver mindre af den, forsvinder fylden i huden, som derfor får rynker og begynder at hænge mere. Det er også hyaluron, der indsprøjtes i huden, hvis man får fillers som fx restylane. Men denne her behandling er behagelig, smertefri, kølende og fugtgivende – og så er den mindre drastisk og mere naturlig.

Det er klart, at resultatet er meget mindre markant end ved injektioner – men en effekt er der! Især på mine fine linjer i panden kan jeg se en øjeblikkelig forskel, mens de lidt dybere linjer er blevet reduceret en smule. Først og fremmest gør det, at ansigtet virker en smule mere fyldigt og løftet. Her er jeg enig med Ole Henriksen i, at vi gerne må have rynker (læs mere her), men det er netop fylde, fugt, blødhed og ensartet struktur, vi kan arbejde med.

Her kan du se mit ansigt halvvejs gennem behandlingen, hvor højre side er blevet “løftet” (Se bort fra, at jeg er rød – det skyldes den forudgående dybderens og ikke Madonnabehandlingen, som er kølende og behagelig).

oxygen-lift-art-of-wellness
Der opnås resultater efter bare én enkelt Oxygen Intraceuticals “Madonna” behandling og resultatet skulle fortsætte med at forbedres over nogle dage. Den koster 1.050 kr. hos Art of Wellness, hvor du kan læse mere her.

Farvel til læsebriller og kontaktlinser for altid

For knap 4 måneder siden valgte jeg, efter grundige og seriøse overvejelser, at få foretaget en udskiftning af linserne i mine øjne, en såkaldt RLE operation (Refractive Lens Exchange). Operationen ville betyde et permanent farvel til min gamle nærsynethed (-5,5) og mit alderssyn (+2,0), som var kommet til over de seneste par år.

Ved en RLE operation udskiftes øjets naturlige linse med en kunstig, som bliver siddende resten af livet. Det er samme operation, der anvendes ved behandling af grå stær. Man kan slippe for langsynethed, nærsynethed, alderssyn og bygningsfejl, desuden vil man ikke kunne få grå stær. For at benytte sig af operationen, bør man være mindst 45 år og have fået alderssyn.

Mine overvejelser gik på en vægtning af det forventede resultat og de fordele, jeg kunne opnå, i forhold til risikoen ved operationen. At slippe for kontaktlinserne, som jeg havde brugt i 30 år, vejede tungt. De nytilkomne læsebriller og et stadigt stigende besvær med at læse i forskellige situationer, var jeg heller ikke specielt glad for.

Jeg havde nogle år tidligere overvejet en laseroperation til korrektion af mit nærsyn, men turde ikke rigtigt, og desuden ville jeg alligevel få behov for læsebriller, endda formentlig hurtigere end normalt. Så den idé blev heldigvis droppet, og da jeg senere blev opmærksom på muligheden for linseudskiftning, som jo løser alle synsproblemerne på én gang, var jeg glad for, at jeg ikke var blevet laserkorrigeret.

Selve operationen bekymrede mig overhovedet ikke, eftersom den svarer til en af de mest almindelige, nemlig operation mod grå stær. Jeg valgte privatklinikken Memira, som har erfaring fra flere hundredetusinde operationer og har mange klinikker i Norden.

Der er altid en risiko ved operationer, og her er de mest alvorlige en yderst sjælden risiko for nethindeløsning og hævelse af den gule plet. Begge dele kan behandles, men i meget sjældne tilfælde kan synet forværres. Jeg anså denne risiko for meget lille, og der kan jo også være risici ved brug af kontaktlinser.

Bivirkninger som dårligere nattesyn samt glorier eller ekstra skær omkring lyskilder, er helt almindelige, men det er noget, som for langt de fleste retter sig over et helt år efter operationen, efterhånden som hjernen tilpasser sig og lærer at sortere synsindtrykkene. Dette oplevede jeg naturligvis en del af i starten, men her efter 4 måneder, er det så lidt, at det sjældent er noget, jeg overhovedet skænker en tanke.
Der vil altid være en mellemdistance i ca. en armslængde, hvor synet ikke er helt optimalt, eftersom den indopererede flerstyrkelinse er optimeret til hhv. kort og langt syn, ligesom ved flerstyrkebriller. Også dette forbedres over tid, og for mig er det kun et spørgsmål om at flytte computerskærmen eller avisen en lille smule. Jeg var fra starten indstillet på, at jeg måtte affinde mig med noget, for at slippe for de andre ting – intet er perfekt, men ærligt talt, så er det småting for mit vedkommende.

Begge øjne opereres samtidig, da man efterhånden har så meget erfaring, at det ikke er nødvendigt at operere over to gange. Så det hele tager  ca. 30 minutter og er smertefrit.
5 minutter efter operationen kunne jeg sms’e. Dagen efter kørte jeg bil. 3 måneder efter var mit syn på begge øjne i 0, og jeg har ikke brugt briller siden operationen.

Så var der økonomien. Operationen koster 42.000 kr., men alene i mit kontaktlinseforbrug er dette tilbagebetalt på 10 år. Herefter kan man betragte det som en ren gevinst, da synet er korrigeret for altid.

Jeg vil aldrig direkte anbefale andre noget så alvorligt som en operation. Det er noget, man selv må afgøre, om man tør udfra fordele og risici, og selvfølgelig tage ansvar for sin beslutning. Jeg kan kun dele ud af mine personlige erfaringer og sige, at jeg er glad for, at jeg gjorde det, for forløbet og resultatet, og jeg ville ikke betænke mig ved at gøre det om med de erfaringer, jeg har i dag.

Du kan læse mere på Mimira.dk

jeanette hylleborg

Nej, der er intet at se på mine øjne efter operationen. Måske er de faktisk lidt klarere uden kontaktlinserne – og så er de ikke tørre og trætte sidst på dagen længere.