,

Violas fødselsdag – og snart tre år som hundeejer!

 

Bichon Havanais

Dagens fødselar på togtur

I dag er det Violas treårs fødseldag, og jeg fatter næsten ikke, at det nærmer sig tre år for dagen, hvor jeg sammen med mine forældre kørte til Lemvig og hentede hende ♥ (du kan læse om det i dette indlæg)
Tiden er gået så stærkt, og flere har i dag da også skudt på, at hun måtte fylde to år. Men tre er det blevet til allerede! Tiden flyver….

At få Viola krævede mange overvejelser i sin tid, for jeg havde aldrig haft hund, så jeg prøvede at forstå, hvad jeg gik ind til. Det forstår man nok aldrig helt, før man prøver det – hvor krævende det er, og ikke mindst, hvor gennemgribende fantastisk det er! Jeg havde aldrig forestillet, at jeg skulle få så sød og dejlig en lille følgesvend at høre sammen med.

KLIK en tur igennem galleriet, så behøver jeg nok ikke sige så meget mere.

Viola, som er en Bichon Havanais, er blevet en stor del af mit liv – og vores liv – hun har det dejligste personlighed og er det mest kærlige og opmærksomme lille væsen. Viola har så mange venner, der er vilde med hende, og det gør mig stolt, at der er kommet sådan en fin lille hund ud af al vores træning og daglige snak og samvær. Hos mine forældre har hun et ekstra hjem, hvor der altid er mulighed for pasning og ferier, så også her er der skabt en gensidig glæde.

Træt hund

I dag har Viola været med mig i byen til et par møder, for man skal da ikke efterlades alene på sin fødselsdag! Det blev til en lille lur i toget på vejen hjem.

 

Det er utroligt, hvordan en hund kan få så stor en plads i familien, næsten som et lille menneske, og et plads i ens hjerte og sjæl. Det kræver tid at have hund, men det er det hele værd, og man får sin indsats mange gange igen – Viola får mig simpelthen til at smile mange gange hver eneste dag ♥♥♥♥

Så hurra for Viola hver dag og i dag på hendes fødselsdag!

 

5 kommentarer
  1. Camilla
    Camilla siger:

    Tillykke til Viola 🇩🇰 fra Bella som nyder når Viola er på besøg hos sin “mormor og morfar” 🐶🐶

    Svar
    • Jeanette
      Jeanette siger:

      Kære Camilla,
      Tusind tak for din hilsen! Jeg har hørt om jeres hyggelige møder, og jeg håber at støde ind i både dig og Bella, når vi er på besøg en dag. Og hvor er det hyggeligt, at du har lyst til at følge med herinde på Qland.

      Mange kærlige hilsner
      Jeanette

      Svar

Skriv en kommentar

Skriv din kommentar her!
Alle er velkomne til at deltage

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.