3 lækre velkomstsnacks!

Vil du gerne byde dine gæster velkommen med nogle små velkomstsnacks, der både smager og ser lækre ud – og er lidt anderledes – så skal får du opskriften på tre lækre velkomssnacks her.

Jeg synes selv, at de er fine og er små mundfulde af velsmag med både lidt stærkt, sødt og salt. Og så er de ikke så besværlige at lave, som man måske skulle tro!
Måske kan du bruge en enkelt af mine små snacks, eller kanapeer om man vil, eller dem alle tre, næste gang, du skal forkæle dine gæster ♥

Øverst på min fine Mega Mussel etagere (hvor er den dog bare et godt køb!), er der nogle helt fantastiske marcipankiks med salt og timian.
Dernæst skriver af bagt sød kartoffel med creme fraiche og pancetta, og nederst små krustader (fra Irma) med avocadocreme, chili og koriander.

Marcipankiksene er udviklet af konditoren fra Odense Marcipan, og jeg er tosset med dem.
Du fryser en pakke marcipan, så den er til at skære i tynde skiver. Bag dem i 8-10 min. ved 180 grader til de er lysebrune i kanterne. Tag dem ud af ovnen og pensl med raps- eller solsikkeolie (smagsneutral) og drys med flagesalt og frisk timian. Køles ned og opbevares i lufttæt beholder.

Til den næste snack har jeg bagt ca. 1 cm. tykke skiver af sød kartoffel penslet med olivenolie og drysset med lidt salt. Giv dem ca. 20 minutter, så de er møre, men stadig faste nok til at danne bunden for din lille kanapé.
Lad dem køle ned og server med en lille klat creme fraiche 38% rørt op med lidt salt og hvidløg (ikke for meget salt, da pancettaen også giver smag). Top med sprødstegt pancetta (eller bacon) og lidt purløg.

Nederst har jeg små krustader, som jeg har købt færdige i Irma. I dem har jeg fyldt en avocadocreme, som i realiteten er en guacomole, hvor jeg har blendet avocado og smagt til med lidt creme fraiche, citron, tabasco, hvidløg, finthakket chili og salt. På toppen som chilistykker og et blad friske koriander.

 

 

 

 

2 kommentarer
  1. Mormormedstiletter
    Mormormedstiletter siger:

    Hold nu op hvor lækre småting!
    De er på min indkøbsliste med det samme – elsker at lave små fine ting til gæsterne eller bare forkæle os selv en lørdag aften😊

    Svar

Skriv en kommentar

Skriv din kommentar her!
Alle er velkomne til at deltage

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.