Alt er kemi – myter om hudpleje og kosmetik!

Der opstår af og til myter om hudpleje, som kan være ganske sejlivede, men som sjældent har grund i virkeligheden.
Det kan ske, fordi nogle producenter har markedsført sig på ikke at indeholde den ene eller den anden ingrediens, mens det andre gange fx skyldes, at der i forskellige forbrugerundersøgelser slås ned på enkeltingredienser helt uden at skele til, hvor store mængder, der faktisk skal til, før det kan være skadelig på nogen måder. Andre gange igen er der ganske enkelt tale om “fake news”, der breder sig på nettet.

Bare et lille udsnit af de produkter, jeg bruger og tester lige nu. Alt er kemi – naturligt, naturidentisk eller syntetisk!

Det er alt sammen med til at gøre os utrygge som forbrugere og skabe nogle mytedannelser omkring hudpleje og kosmetik, som kan være svære at slippe af med, hvis vi først er blevet overbevist om, at noget er farligt for os.

Det er altid værd at huske, at vi alle er forskellige, reagerer forskelligt – og i øvrigt har forskellige præferencer.

Her kan du læse om kemi og naturlighed i hudpleje og kosmetik, om lovgivning og sikkerhedsvurdering, og om hvad du kan du skal gøre, hvis du er ekstra forsigtig. Der er også eksempler på mytedannelser og fordomme omkring mineralske olier, silikone og parabener.

Men lad os starte med den helt overordnede myte, at naturlige ingredienser skulle være et bedre valg!

ALT er kemi!

Først og fremmest skal du vide, at ALT er kemi. Vi er som mennesker bygget af kemiske stoffer, naturen, og alt omkring os, er kemi.  Fordi, noget står med et latinsk navn på ingredienslisten, betyder det derfor ikke automatisk, at det er “farligt”.

Omvendt betyder ordet “naturligt” ikke, at det er fri for kemi og eventuelle problematiske stoffer! Selv vandet, vi drikker, er jo kemi (h2O), og “naturlige” ingredienser fra blomster og planter er kemi.

Det er ikke længere tilladt at skrive, at produkterne er “Fri for xxx”. Man må markedsføre sig på dét, der er i – og ikke dét, der ikke er i. Den nye såkaldte no-claim lov betyder, at der ikke længere kan pustes til myterne og hetzen mod ufarlige og godkendte ingredienser.

Naturligt eller syntetisk kan komme ud på eet!

I dine plejeprodukter og kosmetik kan der være både syntetiske, naturidentiske og naturlige ingredienser. Duften i produkterne kan fx komme fra planteekstrakter eller æteriske duftolier, eller de kan være fremstillet syntetisk. Og de kan være både økologiske og ikke-økologiske.

Mange af de stoffer, som kan udvindes naturligt fra blomster og planter, kan fremstilles helt naturidentisk i et laboratorium. Stofferne er kemisk set helt ens – så hverken naturen eller kroppen kan kende forskel på dem.

Hvis et naturidentisk et stof, der er fremstillet i et laboratorium, kan give allergi, så vil det samme stof fra naturen også give allergi!

Humlen er, at man ikke må falde i den fælde at tro, at naturlige ingredienser i sig selv nødvendigvis er sundere eller mindre allergifremkaldende. Mange tror fx, at man ikke kan få parfumeallergi af naturlig parfume, hvilket absolut er en myte!

Fordi, noget er naturligt behøver det ikke være bedre end noget andet!

Sikkerhedsvurderinger er altid påkrævet

Alle kosmetiske produkter skal sikkerhedsvurderes, før de kan komme på markedet, hvilket inkluderer samtlige ingredienser i produktet. Kort fortalt, vurderes sikkerheden ved, at man sammenholder data omkring de potentielle skadevirkninger af hver enkelt ingrediens med den udsættelse, man forventer, at brugeren kan få ved normal og forudsigelig brug. Hvis, der ikke findes data nok til at vurdere et givet stofs sikkerhed, kan det ikke anvendes i kosmetik.
(Kilde: Miljø og Fødevareministeriet.)

Nogle har den fejlagtige opfattelse, at deres hjemmelavede køkkenbordsprodukter er det reneste og fineste og mest ufarlige, der findes. Men en køkkenbordsblander skal faktisk stå inde for præcis samme punkter om sikkerheden som en stor international producent. Og sikkerhedsvurderingen skal være foretaget af en kompetent person med en relevant akademisk uddannelse inden for toksikologi, medicin, farmakologi eller lignende.

Et eksempel kan være de duftstoffer, der fremkommer ved presning og ekstracesring af planter. Ved leave-on produkter er den tilladte mængde 0.01%, ved rinse-off er det 0.1%. Det véd producenterne alt om, og det skal de leve op til i sikkerhedsvurderingerne!

Brug aldrig en ren essentiel olie på huden!

I samme moment er det værd at understrege, at man aldrig må bruge en essentiel olie alene på huden, men altid sammen med en bæreolie.
Et godt eksempel er lavendelolie – og lavendelolie er lige allergifremkaldende om det er naturligt eller syntetisk fremstillet!

Er du ekstra forsigtig, så gå efter Svanemærket!

Generelt er der, ifølge Miljø og Fødevareministeriet, ikke grund til at være bekymret for at bruge hudpleje og kosmetik.

Der findes en række stoffer, som er under mistanke for at være hormonforstyrrende, og hvor der ikke er overblik over den såkaldte cocktaileffekt. Det vil sige effekten af, at vi får de pågældende stoffer mange steder fra. Det kan være fra luften, støv, fødevarer, lægemidler, kosmetik m.m.

Kosmetiklovgivningen er ligesom resten af EU’s kemikalielovgivning baseret på vurdering af et enkelt stof ad gangen. Der tages således ikke højde for at vi dagligt udsættes for mange stoffer med samme effekter fra mange forskellige kilder.

På listen her finder du de stoffer, som er i kategori 1, hvilket vil sige, at der er fundet dokumentation for hormonforstyrrende egenskaber i mindst én levende organisme. Det betyder ikke nødvendigvis, at der er endegyldigt bevis for, at stoffet er hormonforstyrrende, men det er til nærmere undersøgelse. Mange af disse stoffer ER allerede forbudt eller begrænset.

Hvis du gerne vil være ekstra forsigtig i forhold til din egen udsættelse for stoffer, der er mistænkt for at være hormonforstyrrende gennem kosmetik, kan du gå efter Svanemærkede produkter – de må ikke indeholde stoffer, der er på EU’s liste over potentielt hormonforstyrrende stoffer. Kilde: Miljø og Fødevareministeriet.

Nu, hvor vi har fået slået fast, at naturligt ikke er lig med mindre farligt eller bedre – og syntetisk fremstillede stoffer og kemi ikke nødvendigvis er lig med skadelige eller farlige – så lad os dykke ned i tre af de mest sejlivede myter.

Myte: Parabener er farlige!

Det er ikke længere tilladt at bruge deklarationen “Fri for parabener”. Mange har ellers markedsført sig på den kollektive frygt, der er opstået omkring parabener, og som blandt andet førte til, at flere i stedet begyndte at bruge det kraftigt allergifremkaldende konserveringsmiddel MI (methylisothiazolinon) i kosmetiske produkter. MI er nu totalt forbudt i EU, mens 16 forskellige parabener er godkendt til anvendelse i kosmetik!

Parabener er konserveringsmidler, som forhindrer rådenskab, bakterier og svampe i vores sæber og hudplejeprodukter. 

Kontaktallergi over for parabener er ikke særligt udbredt længere. Tidligere har der været flere tilfælde, men lovgivning har medført, at der nu sjældent ses nye tilfælde af allergi over for parabener. Parabenerne er dog stadig en del af de standard-mix, hudlægerne bruger, når de tester for mulige kontaktallergier. Men de forventes at blive fjernet over en årrække. Kilde: Astma-Allergi Danmark

Myte: Mineralsk olie er dårlig for huden!

Mineralsk olie, også populært kendt som vaseline eller paraffin, har været udskældt i en årrække for at tilstoppe porerne, forhinde huden i “at ånde” eller ligefrem være giftige for os!

Allerførst, så ligger mineralsk olie på et rundt nul (0) på komedogenskalaen! Det vil sige, at det overhovedet ikke tilstopper porerne.
Mineralsk olie stammer fra råolie, der er oprenset til en ren, farmaceutisk kvalitet, som gør den farveløs, lugtfri og glat.

At mineralsk olie skulle forhindre huden i at ånde, er i udgangspunktet en omgang vrøvl. Huden ånder ikke – det gør vi med vores næse og mund! Mineralsk olie lægger en beskyttende hinden på huden og udgør en eminent fugtgiver, som beskytter og forebygger tør hud og endda viser sig at kunne hjælpe ved fx eksem (fx fedtcremer).

Som altid er det vigtigt at understrege, at vi alle er forskellige i vores præferencer og reaktioner. Olieholdige produkter er som udgangspunkt sjældent en særlig god idé på fedtet hud, men omvendt fantastisk på tør eller sart hud.

Mineralsk olie tilhører også de ingredienser, der aldrig vil have en biologisk virkning på huden – den er ganske enkelt ikke i stand til at trænge ind i vores celler. Her er vi på vej ind i endnu en myte: at, alt hvad vi smører på huden optages omkring 60%. Det er ikke korrekt – noget optages helt i cellerne, andet slet ikke, og mineralsk olie tilhører altså den sidste kategori!

Myte: Silikone er dårligt for huden og håret!

I lighed med mineralsk olie, er der nogle, der har set sig gale på silikone. Personligt har jeg fx aldrig købt ind på, at der skulle være noget galt med silikone i hårolier. Silikone er fantastisk i mit hår, hvor det lægger sig beskyttende om hårstråene og samlet håret og gør det glat og medgørligt og blankt at se på. Og selvfølgelig er det let at vaske ud med en almindelig shampoo (uden silikone vel at mærke).

Igen er de personlige præferencer det vigtigste. Har du tendens til tungt og fedtet hår, vil du måske ikke bruge en hårolie med silikone. Måske bryder du dig ikke om at bruge en faceprimer med silikone, mens andre omvendt elsker den glatte overflade under foundationen. Men der er intet problematisk rent kemisk i at bruge produkter med silikone. Det udvikler ikke allergi, og er tilladt i kosmetik af Asthma Allergy Nordic,  AllergyCertified og Svanemærket (undtagen D4 (oktametylcyklotetrasiloxan) og D5 (dekametylcyklopentasiloxan), da de belaster miljøet).

Lyt til myndighederne fremfor jungletrommerne

Med disse tre eksempler vil jeg sige, at du skal ikke tro på alt, hvad du hører, når jungletrommerne går i gang.
Vi skal alle, inklusiv mig selv, tænke lidt på, hvad vi siger, når vi blindt roser noget for at være “naturligt”. Det er stadig kemi – alt er kemi – og ikke per automatik nødvendigvis bedre end andet.

Stol på myndighederne og lovgivningen, som er meget stram her i Europa. Og lyt naturligvis til dit hjerte og din hud, når du vælger de produkter, som tiltaler og virker for dig ♥

Tak til Anne-Dorte Mathiesen fra Danish Beauty Award for inspiration til dette indlæg!