Livsmodig er en ærlig og personlig samtalebog om kvindelivet efter de halvtreds. Det er heldigvis mere opløftende end det er trist læsning, selvom den handler om de tab som alderen uundgåeligt vil medføre før eller siden – af udseende, sexappeal, arbejde, position, helbred m.m. Der er nemlig også masser af livsmod og strategier for at åbne nye døre og få mest muligt ud af livet. At vi skal bevare nysgerrigheden, være vise (og ikke trælse og fuld af brok), skrue ned for egoet – og måske først og fremmest blive stadig bedre til at nyde øjeblikket. Dette illustreres i bogen med dette smukke og tankevækkende citat af Suzanne Brøgger:

“Jeg synes, man har pligt til at være kritisk for at forandre verden til det bedre, når man er ung. Men når man bliver gammel, har man efter min mening kun én opgave: at elske alt på Jorden. Også selvom krybet viser sig, hver gang, man vender en sten.
Alt for mange gamle, men ikke alle, afviser denne kærlighedsvej. Men det er en skam. For livet er værd at elske. Selv om det nok kræver, at man øver sig i tide.”

I bogen er der ingen urealistiske forbilleder, man skal leve op til, ingen retoucheret virkelighed, men en oprigtig og ærlig fremstilling af, hvad livet byder, når man som kvinde er moden, voksen, midaldrende, gammel eller hvad man nu kan få sig selv til at kalde det. Det er helt i tidens ånd med stærke kvindenetværk, at vi får nogle at spejle os i – vi er ikke alene og aldringen skal ikke længere være et tabu.

Den ældste af de fire samtalepartnere, Ritt Bjerregaard (født 1941), tøver ikke med at bruge hverken ordet gammel eller pensionist, mens det stadig skurrer i ørerne hos de øvrige tre – Christine Antorini (1965), Hanne-Vibeke Holst (1959) og Anne Linnet (1953). Vi vægrer os, når vi er i halvtredserne og tresserne, men Ritt er på et afklaret sted i halvfjerdserne.

De fire kvinder, som er i hver deres livssituation, med hver deres ægteskabelige status, alder og helbredstilstand, har samtaler om alt fra livets mening, parforhold, krop, seksualitet, udseende, sygdom, aktiv dødshjælp, tro, ligestilling og den række af tab, som livet med tiden kommer til at bestå af.

Ritt Bjerregaard er, som de fleste ved, ramt af en uhelbredelig cancersygdom. Hun har levet med sin Søren i en menneskealder, men i et åbent forhold med andre kærester ved siden af. I dag er det bare de to, og de ville ikke for noget undvære den fortrolighed og den historie, der har sammen. Hun udviser en evne til at få det bedste ud af tingene, at bevare sin nysgerrighed, passe sin krop, hvile i sig selv og føle sig i pagt med naturen. I bogen kommer man virkelig ind bag facaden på politikeren og bliver fyldt af sympati for hende og for hendes nøgterne klogskab.

Næstældst med sine 63 år er Anne Linnet, men hun virker som den, der er mindst påvirket af sin alder. Hun har også små børn – nr. 6 og 7  i hendes børneflok – med sin yngre partner Tessa, hun er stadig aktiv og respekteret som musiker, hun omgiver sig meget med unge mennesker og føler sig på ingen måder gammel. Ikke, at hun flygter fra sin alder, men hun lader den ikke definere sig og er på den måde en stor inspiration.

Hanne-Vibeke Holst er 58 år og lever i et meget stærkt og lykkeligt ægteskab med Morten, som hun har kendt i mere end 20 år. Hun er den, der nok sætter allerflest ord – kloge ord – på de forskellige samtaleemner, og er som forfatteren i selskabet naturligt den mest ordrige. Hun kaster en bombe kort inde i bogen, da hun har fået konstateret brystkræft og skal have fjernet det ene bryst, hvilket naturligvis tilfører et nyt intenst perspektiv i forhold til døden og livet. Hun besidder den visdom, som netop er uforgængelig trods alderen, og man sidder tilbage med både håb og tiltro til hende – og til sig selv.

Christine Antorini er 52 år og den yngste i selskabet. Hun er single på 8. år efter to forliste ægteskaber og føler sig stadig bekræftet som kvinde. Hun udviser et stort overblik, og i bogen kommer hun naturligt i førersædet som den, der samlet op og holder sammen på samtaleemnerne. Hun har i det hele taget lært at sætte sig selv i spil – både når det gælder arbejde og privatliv. Det gælder om at satse, at være opsøgende og hun nægter at sætte sig selv i bås som værende af mindre værdi på kærlighedmarkedet. Hun viser vejen ved at være modig og stolt.

Jeg har virkelig nydt at læse bogen her over de sidste par dage. Den kan kun anbefales – både hvis du er nysgerrig på, hvad du en gang har i vente – eller hvis du allerede er i halvtresserne, tresserne, halvfjerdserne eller ældre og har lyst til at få sat tankerne igang, få indsigt i andres opfattelser og oplevelser og måske få fornyet livsmod.

Fås på Saxo.com her (reklamelink)