Sprogspillet er det nye brætspil for de seriøse sprognørder!

Kender du – eller er du selv – en seriøs sprognørd! Så er Sprogspillet svaret, hvis du mangler en gave eller et nyt brætspil for 3 til 6 personer.

Bag det nye sprogspil står Susanne Staun, som en del af os er vilde med bl.a. fra bøgerne Fuck, en lækker røv! og Kort & cool. De bøger er, efter min mening, et must for alle os, der giver os i lag med at skrive. De er både lærerige og ikke mindst underholdende. (Fås på Saxo her).


Sprogspillet ville jeg sige var for hardcore sprognørder, hvis ikke det, var fordi, jeg har læst hendes bøger og selvfølgelig véd, at det ord er en misforståelse at bruge. Så det gør jeg naturligvis ikke. Det er for SERIØSE sprognørder, som går op i, og ved en masse om, grammatik og detaljerne i sproget. Så har du en danskelærer indeni dig, måske ER du dansklærer, så vil du være i det es, med det her spil.

Spillet anbefales fra 16 år, men når det er sagt, er kan det netop være et underholdende spil for flere generationer at spille sammen. Især kategorien, hvor man skal svare på betydningen af et ord, vil kunne få generationerne til at tørne sammen. Hvad betyder fx en bjørnetjeneste i vore dage? Eller er klokken over eller lidt i tolv, når den er godt tolv?

Sprogspillet kræver, at man er ultra stærk på grammatik, og naturligvis på sprog i det hele taget. Her får de fleste virkelig kam til deres hår, selv de mest påståelige sprogtosser kan blive klasket op ad væggen her (ad, ikke af! 🙂 ). Så har du nogle, du vil udfordre, er dette spillet. Men pas på, du risikerer selv at komme til kort!

Du kan bestille spillet på Sprogspillet.dk. I dag er i øvrigt sidste dag, hvis det skal nå frem inden jul! ♥

,

Skal der bøger under juletræet i år? Her er mine tips til de bedste boggaver, du både kan give og ønske dig!

Jeg har udvalgt mine bedste bud lige nu på bøger til julegaveideer til både ham og hende og til forskellige aldersgrupper. De fleste af dem har jeg selv læst eller har på min egen ønskeseddel.
Der er musthaves, anmelderroste, cool, lette og dybe bøger til alle. Der er en krimiserie, som min mand anbefaler – og så er der Astrid Lindgren til alle børn og barnlige sjæle.

NB! Jeg gør opmærksom på, at indlægget indeholder reklamelinks!

Syv Sind af Lotte Kaa Andersen

Musthave bogen til især kvinder, der elsker Lotte Kaa Andersens romaner om forkvaklede liv i whiskybæltet.

Den tredie og sidste roman i den underholdende og velskrevne serie om livet nord for København, hvor Lotte Kaa Andersen spidder arketyperne og afslører sprækkerne i det liv, som ser så glamourøst ud på overfladen.  Om den svære kunst at finde lykken, selvom man på overfladen har det hele.
Gaven til nok mest kvinden, der elsker en begavet, anmelderrost og alligevel letlæst og meget underholdende roman.
Har hun ikke i forvejen læst de to foregående Hambros Allé 7-9-13 og 100 dage, så er trilogien den perfekte gave.
Syv Sind koster 180 kr. hos Saxo.com.

Mit halve hjerte, mit hele liv af Morten Sabroe

Her er bogen til både mænd og kvinder – unge, som ældre – der er værdsætter en velskrevet, anmelderrost bog og gerne vil være klogere på livet.

En indsigtsfuld, særdeles personlig bog med referencer til temaet i Du som er i Himlen – forholdet til moderen, som har forfulgt Morten Sabroe hele livet.
Morten Sabroe er taget til Thailand for at skrive. Med sig har han en røvfuld piller, to hævede ben, et hjerte, der kører på halv kraft og en sort notesbog. Næsten tyve år er der gået, siden han på skrift slog sine forældre ihjel på ny efter deres død. Tyve år, hvor drengen fra sit skjul i forfatterens indre har raset over de svigt, han er blevet udsat for. Men drengen er ved at finde vej ud af mørket og ind i Mortens sorte notesbog. En historie presser sig på, båret af angst for at begå samme fejltagelse, som han hele sit liv har bebrejdet sin mor: at slå hånden af den der står ham allernærmest.
Mit halve hjerte, mit hele liv af Morten Sabroe koster 200 kr. hos Saxo.com.

Det skal føles godt af Ole Henriksen

Bogen er naturligvis et must for alle os mange fans af Ole Henriksen, der først og fremmest tæller mange kvinder i alle aldre.

det skal føles godt af Ole Henriksen

Alle vil kunne blive inspireret og få glæde af alle Oles brugbare råd i Det skal føles godt – Tag hjertet med på vejen mod succes. I bogen fortælles Oles efterhånden velkendte historie, som dog stadig er lige spændende og underholdende. Det nye er, at hans liv og de ting, han har opnået, sættes i relation til Ole livsværdier og holdninger og meget konkrete anvisninger til bl.a. optimisme, positivitet, omgangen med andre, kost, motion og meget andet.
Giv bogen til alle, der er åbne overfor nye impulser og for at udvikle sig i en positiv retning!

Det skal føles godt koster 255 kr. hos Saxo.com.

Jens Henrik Jensen OXEN BOXEN med seriens tre første romaner!

Den ultimative box til krimielskere – både mænd og kvinder!

Her en dansk krimiserie af Jens Henrik Jensen, som i den grad har ramt plet hos min egen mand! Den seneste i serien, nr. 4, der hedder Lupus, læste han med sjælden stor fornøjelse (selv læser jeg ikke krimier), og Oxen Boxen  er derfor den oplagte gaveidé. Den indeholder nemlig alle tre første bind i den meget roste krimiserie om krigsveteranen Niels Oxen.

Niels Oxen er tidligere medlem af Jægerkorpset og lider af posttraumatisk stress efter sine mange missioner i udlandet. Han bor i et usselt kælderværelse i København sammen med sin hund, lever af madaffald og samler flasker efter mørkets frembrud. Da han en dag drager ud i Rold Skov for at leve det primitive liv og blive sine indre dæmoner kvit, bliver han uforvarende hvirvlet ind i en mystisk mordsag. Sagen trækker tråde dybt ind i en verden befolket af mægtige skygger, der sætter dagsorden i det danske samfund.

Den er et kæmpe hit her i huset, så boxen må hermed gives videre som en genial gaveidé til krimielskere – også, og måske endda i særdeleshed, de mandlige.

Hele bestseller trilogien samet i Oxen Boxen med koster kun 225 kr. hos Saxo.com.
Hvis du vil fuldende gave med den fjerde bog i serien, Lupus, fås den her.

Lone Star af Mathilde Walter Clark

Den anmelderroste succesroman er den perfekte gaveidé nok først og fremmest til kvinder i alle aldre.

Lone Star står på min egen liste over bøger, jeg gerne vil læse. Den er en personlig fortælling af Mathilde Walter Clark (f. 1970), om familie og tilhørsforhold og om at overvinde enorme afstande.

Da Mathildes stedfar dør, plages hun af spørgsmålet om hvad der vil ske, hvis hendes egen far dør ovre på den anden side af Atlanten. Vil der være nogen som ringer? Af skræk for at fortiden skal gå til grunde i hendes erindring, går hun i gang med at skrive den bog om sin far som hun altid har vidst at hun skulle skrive.

Det er historien om en far og en datter og om alt det der adskiller dem – havet, sproget og en stedmor af mytologiske dimensioner. Og om tiden der nådesløst går. En dag er vi voksne, og barndommen ligger uigenkaldeligt bag os, fuld af huller og ting vi fortryder. Men faren er endnu levende, og datteren har masser af vilje. De mødes på hans fødeegn i Texas. Kan hun gøre slægtens sted til sit eget? De besøger slægtninge, døde som levende. Texas’ historie filtrer sig sammen med familiens. Der vokser et landskab frem. Tiden bliver langsom. De sidder på verandaen i hver sin gyngestol og ser himlen sortne …

Lone Star koster 250 kr. hos Saxo.com.

Biografi om Benny Andersen af Henrik Marstal

En skøn gaveidé til alle, der elskede vores nationelpoet – og hvem gjorde ikke det – og måske særligt en god boggave til den ældre generation.

Bogen om Benny Andersen er oprindeligt fra 2004, men er blevet opdateret i forbindelse med hans bortgang i år.

I denne bog tager Henrik Marstal læseren med på en biografisk rejse fra Benny Andersens opvækst i et arbejderhjem i 1930’ernes forstadskøbenhavn over de hektiske år som barpianist i 1950’erne og frem til de første digtsamlinger i 1960’erne.  Det store gennembrud kom i 1964 med digtsamlingen Den indre bowlerhat, og med LP’en ‘Svantes viser’ sammen med Povl Dissing blev han hvermandseje i 1973. Et årti, som ikke desto mindre var præget af eksistentielle kriser for Benny Andersen.

Bogen er baseret på en lang række unikke samtaler med hovedpersonen såvel som med centrale personer i Benny Andersens liv, heriblandt Johannes Møllehave og Suzanne Brøgger.

Biografien om Benny Andersen koster 210 kr. hos Saxo.com.

Slæber sig mod Betlehem af Joan Didion

Til elskere af stor klassisk amerikansk litteratur – og herunder bestemt også til de unge hippe, hvor Joan Didion er blevet kult!

Selv er jeg fan af Joan Didion (f. 1934), som jeg “opdaget” for et par år siden, og hun er da også blevet kult, også blandt de unge, her på hendes ældre dage.

Slæber sig mod Betlehem er Joan Didions ikoniske essaysamling fra 1968 og nyligt udkommet i Gyldendals SKALA-serie for genopdagede mesterværker. Den er og bliver det mest væsentlige portræt af USA og særligt Californien i 1960’erne, der er skrevet, og den blev et kæmpe gennembrud for Didion. Bogen er en milepæl inden for New Journalism-genren og handler om alt fra John Wayne til selvrespekt og det titelbærende essay fra San Franciscos Haight-Ashbury-kvarter, som var selve hjertet i hippie-bevægelsen. I bogen beskriver Didion et USA, som er ved at falde fra hinanden i jagten på stoffer, sex og frihed, og hendes oplevelse af opløsning og forskydning i tiden er en rød tråd gennem værket.

En cool gaveidé til alle litteraturelskere!

Slæber sig mod Bethlehem koster 200 kr. hos Saxo.com.

Os mod jer af Fredrik Backman

Her er noget for de fleste – for alle, der elskede En mand, der hedder Ove – mænd og kvinder, unge og ældre!

Os mod jer af  Frederik Backman er den selvstændige efterfølger til Bjørneby.
I landsbyen Bjørneby lever og ånder indbyggerne ishockey. Den store rivalisering mellem Bjørneby og nabolandsbyen Hed skærper til, og udvikler sig til en ekstrem fejde med udgangspunkt i penge, magt og hockey. For at gøre alting værre tegner byens hockeyhold til at gå fra hinanden, og adskillige spillere rykker over på hockeyholdet i Hed.
I “Os mod jer” kommer en ny mand til byen, der overraskende nok bliver udvalgt til at træne det nye hockeyhold, som blandt andet består af den lynhurtige Amat, enspænderen Benji og ballademageren Vidar. Inden længe nærmer den store kamp mod Hed sig, hvor både holdet og landsbysamfundet bliver tvunget til at vise, hvad de kæmper for.

Fredrik Backman har opnået verdenssucces med sin humoristiske og følelsesladede romaner med de skarpe karakteristikker af helt almindelige mennesker i små samfund.
I Bjørneby har der sneget sig mere alvor ind, omend humoren stadig er der, sammen med de rørende og rammende fortællinger fra udkantssverige som vi er mange, der elsker.

“Det er så nemt bare at hade hinanden, at det er ubegribeligt, vi evner at gøre det modsatte”.


Os mod jer koster 225 kr. hos Saxo.com.

Astrid Lindgrens julefortællinger

Vi slutter med Astrid Lindgren! Hvad er bedre til de mindre børn – eller til småbørnsforældre eller bedsteforældre til højtlæsningen – end denne smukke bog?

Der er dømt julestemning, så man får et helt lille sug i maven, når man åbner Astrid Lindgrens Julefortællinger.
Fra den første side med juleneget, er jeg tilbage i barndommens jul.

Den er så fin, så fin og samler alt fra Astrid Lindgrens jul, hvad enten det foregik i Bulderby eller i Katholt, på Junibakken eller et andet sted.
Køb den til de små, så de kan læse eller få læst højt – eller giv den til mor og far eller bedsteforældre, så de kan hygge med højtlæsningen i juledagene.

Julefortællinger koster 200 kr. hos Saxo.com.

 

Jeg håber, du har fundet noget god inspiration, du kan bruge – gode gaveideer eller bøger, du selv vil ønske dig eller læse ♥

 

,

En VILDT god kogebog!


Jeg er bare nød til at slå et slag for denne her nye kogebog – Hey! Det er vildt – som er spækket med indbydende inspiration til lækker mad med vildt – and, fasan og rådyr – som forener det klassiske og det moderne på smukkeste vis.

Og Hey! Stop ikke, hvis du tænker, at vildt ikke er noget for dig – for de super lækre retter og tilbehør kan mange gange konverteres til andet kød. Der er blandt andet så RIGTIGT mange skønne retter med gråand, hvor du sagtens kan bruge berberiand eller kylling i stedet. Og så kan det jo være, du bliver motiveret til at komme i gang med at bruge vildt.

Bogen er skrevet af Julie Hey, som selv er jæger, og bogen har et dejligt feminint touch med lette og smukke retter. Der er mange lækre og inspirerende slags tilbehør – kartofler, salater, rodfrugter, og også lidt i det søde køkken – som jeg helt sikkert kommer til at plukke lidt i, også når der ikke står vildt på menuen.

Selv er jeg vokset op i en familie, hvor der blev gået på jagt, og jeg elsker dyrekød og synes egentlig, at det er ærgerligt, at vi får det så sjældent. Men i går blev jeg inspireret til at lave dyrekølle med Waldorfsalat og Hasselbach-kartofler efter bogen. Det var skøn at have fat i den gode smage af vildkød, enebær, hvidløg og tyttebær.

 Opskrifterne er ukomplicerede og lette at gå til, men meget fine og velegnede til gæstemad.
Bogen er den perfekte gaveidé til både mænd og kvinder, der går på jagt – og til alle os, der bare er glade for at lave mad ♥

Hey! Det er vildt fås hos Saxo.com her (reklamelink)

 

,

Højt blodtryk? Måske ved du det slet ikke! Bogen Sundt blodtryk på 14 dage giver dig styr på det.

Har du fået målt dit blodtryk fornyligt? Måske ved du allerede, at du er blandt den mere end 1 million danskere, der har forhøjet blodtryk, måske kender du ikke dit blodtryk – eller også vil du gerne forebygge og sørge for, at det holder sig der, hvor det skal være, så du formindsker risikoen for blodpropper og hjerneblødning.

I bogen Sundt blodtryk på 14 dage giver lægerne Jerk W. Langer og Jens Linnet dig al den grundlæggende viden om blodtryk, hvor det skal ligge, og hvordan du måler det derhjemme eller hos lægen. Du får den nyeste forskning, der viser, at særlige madvarer på kort tid kan sænke blodtrykket. Alt sammen letforståeligt og lige til at gå til med en gennemgang af goes og no-goes inden for de forskellige fødevarerkategorier og en omfattende kostplan og samling af indbydende opskrifter.

Du kan enten følge det slavisk eller, som jeg, lade dig inspirere til at inkorporere det i din daglige kost. Jeg har det sådan, at jo mere viden, jeg tilegner mig inden for kost, jo mere får jeg stille og roligt indrettet min kost fornuftigt. Ikke, fordi jeg er fanatisk, og det synes jeg heller ikke, at bogen nødvendigvis lægger op til, men det er klart, at har du et problem med dit blodtryk, så kan du opnå store gevinster med at forsøge at følge bogen slavisk i de 14 dage, det anbefales.

Har du et genetisk høj blodtryk kan du ikke forvente, at det bliver normalt, men du vil sandsynligvis kunne reducere dit medicinforbrug.
Så bogen er relevant for alle – fra forebyggelse til kronisk syge.

Hvad skal du spise – og hvor meget?

I Sundt blodtryk på 14 dage bliver du præsenteret for den nyeste viden på området – herunder, at salt ikke er den eneste synder for blodtrykket, men at sukker har en uheldig finger med i spillet (sammen med store faktorer som rygning, alkohol og lakrids). I det hele taget kommer det nok ikke bag på nogen, at det handler om at skære ned på de industrielt fremstillede fødevarer, spise groft og masser af grønt. Men hvor meget, må man egentlig få af de forskellige madtyper, hvis du skal opnå et lavere blodtryk? Og hvilke madvarer har en særlig evne til at sænke blodtrykket?

Det giver bogen dig et helt konkret overblik over ved at gennemgå syv overordnede madgrupper, hvad de er gode for, og hvor meget, du kan spise dagligt.

Alle fødevarergrupper er angivet i portioner pr. dag, så det er let og overskueligt, og du får oversigter over, hvad en portion vil sige i forhold til forskellige fødevarer. Ser vi på gruppen af olier og fedt, så er 2-3 daglige portioner det anbefalede – og 1 portion er fx 1 spsk olie (jomfruoliven, raps m.fl.), 1 tsk smør eller kokosolie eller fx 1 spsk flødeskum eller mayonnaise.

Der er rigtigt meget, du gerne må spise – fede oste og smør bliver der også plads til. Kød spises med måde, og endnu en gang slås det fast, at fede fisk er vigtigt. Hvis det ikke er muligt at få spist nok, må man ty til kosttilskud.

Du må fx gerne spise kartofler, fordi de skaber stor mæthed i forhold til kaloriemængden ♥
Vidste du, at særligt kolde kartofler er gode? Her er stivelsen nemlig delvist omdannet til noget, der minder om kostfibre. Det samme gælder ris og pasta, så kog gerne noget ekstra til køleskabet!

 

Nitrat sænker blodtrykket!

Det er ikke kun for et syns skyld, at der en rødbede udenpå bogen. Rødbede har et højt indhold af nitrat, som beviseligt sænker blodtrykket både på kort og på langt sigt.
Det er også kendt for at fremme den fysiske præstationsevne, fordi det får musklerne til at arbejde mere effektivt på samme mængde energi.

Nitrat omdannes til nitrit, når det møder spyttet inde i munden – og nu er det, man tænker, at nitrit jo er farligt og noget, vi gerne vil undgå. Ja, det er rigtigt, når det kommer fra forarbejdet kød som pålæg, bacon og pølser. Det er en anden kemisk sag, når det kommer til den særlig gruppe af grøntsagsnitratbomber. Det frigives langsommere i kroppen og omdannes på en anden måde i kroppen.

De nitratholdige grøntsager er ren lykke for dit blodtryk, og den gode nyhed (for os, der ikke er fan af rødbeder) er, at indholdet er højere i fødevarer som bl.a. rucola, bladselleri, rabarber, spinat, salat og radiser.

Listen er pænt lang over grøntsager med højt eller mellemhøjt nitratindhold, og du finder dem alle i bogen sammen med opskrifter på 3 forskellige shots, du kan lave.

Derudover finder du en række tips til andre fødevarer, der ser ud til at have en gavnlig effekt på blodstrykket – jeg nævner i flæng: hvidløg, chili, bladselleri, grøn te, olivenolie, omega 3, kefir.

I mine øjne er det alle lækkerier, så der er måske en grund til, at jeg er så heldig at have en lavt blodtryk. Ikke for lavt, men i lavt på den gode måde, som min læge siger. Jeg får nemlig målt blodtrykket med nogle års mellemrum, og det er, i følge bogen, en rigtig god idé (så jeg pudser lige glorien 😉 . Men nu ved jeg, hvad jeg skal gå ekstra meget efter i kosten, og det er slet ikke så svært – og bestemt meget indbydende.

Du finder bogen hos Saxo.com her (reklamelink)

Boganbefaling: Merete Pryds Helle har gjort det igen!

I går modtog Merete Pryds Helle Otto B. Lindhardt Prisen for sin nye roman Vi kunne alt, som er en selvstændig opfølgning til storsuccessen og vinderen af De Gyldne Laurbær 2017 Folkets Skønhed.

I begrundelsen for tildelingen af den nye pris var de fine ord: “Du skriver dine bøger i hånden – men endnu vigtigere; du skriver dem med hjertet. Du har valgt at skrive de glemte, de tavse og de dødes historie. Husmødrene, som stod i skyggen og ikke havde nogen stemme. Børnene, som ingen hørte eller så, før det var for sent. Det er knugende, det er brutalt, det er enkelt og smukt og fortalt med et imponerende mod. Og det er jo det, litteratur skal: Det skal berøre os – også selvom det ikke altid er rart.”

I Vi kunne alt er vi rykket væk fra Merete Pryds Helles egen slægtshistorie og hen til naboerne i parcelhuskvarteret i Værløse. Familien Pryds ser vi nu udefra, fra den dybt dysfunktionelle familie og veninden Merle inde ved siden af, hvor to klemte og glemte søstre manøvrerer i et drama af sygdom, alkoholisme, utroskab og knuste drømme.

Vi er i 70’erne. I krydsfeltet mellem den nye frigjorthed og det småborgerlige forstadsliv. Her vokser hovedpersonen Merle og hendes søster op i en tid, hvor alt synes at være muligt.
Ambitionerne for de to piger er store – de skal have den uddannelse, som deres forældre ikke fik – men rammerne gør hver dag til en kamp. Moderen, der stammer fra Grønland, er syg af sklerose og bliver mere og mere ude af stand til at yde omsorg for sin familie, mens hun synker ned i depression. Faderen kan ikke magte og finde ud af ret meget andet end at flygte ind i alkoholens tåger og i øvrigt løbe med andre damer. Måske ikke uden grund, for i bogen møder vi også hans forældre og søster, som er et tragimorsomt bekendtskab, hvor ordene flyver lige ud af posen, og hvor farmors gin står gemt bag sofaen.
Her møder Merle dog lidt praktisk omsorg ind imellem, som kan give et lille pusterum fra dagligdagens fortættede uro og mørke.

Merle er anderledes. Hun er halvt grønlandsk, hun er omsorgssvigtet inde bag facaden, hvor gardinerne er trukket for om dagen og fra om natten. Hun er et oplagt mobbeoffer og den første store forelskelse og den spirende seksualitet bliver omgærdet af skyld og skam. Men Merle er dybt begavet, og hun har lært at være opofrende og klare sig selv. Så hun kæmper sig mod alle odds hen mod den lysende fremtid, som de voksne taler så meget om ligger for deres fødder.

Merete Pryds Helle skriver så nærværende, så fin og legende let, og samtidig så knugende indlevende i en dyster tilværelse for et barn, der kæmper sig igennem.
Vi kunne alt er en af de bøger, som man ikke har lyst til at slippe.

 

Find bogen på Saxo her. (reklamelink)

Kort over Paradis af Knud Romer er en uovertruffen biografi – og en overlegen demonstration!


Det er med en vis ydmyghed, at jeg anmelder Knud Romers nye roman, og længe ventede toer, Kort over Paradis, og lad mig med det samme sige, at den skal have seks stjerner her på bloggen. Han demonstrerer sin store, ikke mindst litterære, viden, sit udsyn og ikke mindst evnen til at se på sig selv, så man kun kan bøje sig i støvet.

12 år har det taget ham at komme igen med en toer efter den store succes med Den som blinker er bange for døden, og måske har det lange og grundige arbejde med murstensromanen netop haft som delvist mål at bevise, at Knud Romer besidder endnu mere end det selvbiografiske. At hans force ligger her, men at han kan det hele og også på internationalt niveau. Det er mig, mig, mig på flere planer, både historien om ham selv, og også en parallel fortælling, der beviser hans niveau og hans viden. Og også dét, der driver ham i mange henseender igennem livet – opmærksomheden – indtil han rammer bunden, mister sin rest af barndommen og dens beskyttende skjold, og finder hjem.

Det hele er, ikke at forglemme, på et sprogligt niveau, der til tider er så smukt, at det næsten gør ondt.
Her får du to uddrag fra hhv. begyndelsen og slutningen af romanen, hvor han skriver så fuldendt vidunderligt og poetisk. Om, hvor vi kommer fra – og om at komme hjem!

 

“Stynede piletræer og flade marker foran en uendelig horisont – kig dig omkring, sådan ser der ud, når jeg lukker øjnene. Det er ligegyldigt, hvor jeg befinder mig, og hvor i alverden jeg rejser hen. Om jeg så stod på Månen. Jeg behøver bare at blinke, og grøften sitrer af græshopper. Ude på overdrevet lugter tangen. Det grønne sund flyder forbi. Jeg bærer Falster i mig, fordi jeg på en måde er landskabet. Det var det første, jeg så, og det skabte mig i sit billede – og det kom til bevidsthed og vågnede i mig. Vi blev til samtidig. Alting var nyt og som en forelskelse, og Gud spillede yoyo med lærken, der hang højt oppe i sin snor og slog triller. I dyreverdenen hedder det “imprinting”. De kopierer, hvad de ser, og finder hjem i et intenst landskab af dufte og lyde og synsindtryk: stedsans. Det gælder også for mennesker, at man knytter sig til det, der kommer én i møde, når man er barn. Vi besætter det med vores følelser og opmærksomhed i et euforisk øjeblik. Vores mors ansigt og vores forældres adfærd og omgivelsernes egenskaber prenter sig ind i hukommelsen og former vores bevidsthed. Det kan være en villa i forstæderne, en gård på landet, et højhus i et højhuskvarter. Barndomslandet ligger overalt og er altid lige her. Det er den nærsanselige oplevelse og måden at være til på, som skaber det, og om det er en køkkenspand eller baghaven med komposten, der lugter af regnorme og jord. Det er dyret i os, som spidser ører og vejrer og forvandler stedet til natur.”
***
“Det går op ad bakke og ned ad bakke mod Rekkende, og så drejer du mod venstre ad den smalle vej og åbner vinduet. Kløveren dufter så sødt, at du får huller i tænderne, og fårene bræger. Du kommer gennem bøgeskoven, og vejen bliver til et hjulspor med stynede piletræer på begge sider og enge og overdrev ud til Bøgestrømmen, der flyder grønt forbi.
Sådan har det altid set ud, når jeg lukker øjnene – lige siden jeg voksede op i sidste række før roemarkerne – og det er som at drømme ved højlys dag.
Hjulsporet bugter sig op til det lille hus, der ligger alene i skovbrynet på bakken – en hare løber foran hele vejen – og du er nået til verdens ende med en have fuld af muldvarpeskud og blåregn. Markerne er plettede af valmuer, og vender du dig om, ser du vandet med siv og en lille bådebro.
Her ligger piratjollen og vipper – den hedder “Liv” – og Jungshoved Kirke står hvid og fin på den anden side af vigen med en lille havn. Svanerne letter, når klokkerne ringer til andagt.
Luften brister af fuglesang – og jeg kan høre to piger, der løber i haven og griner. Gøgen gentager de samme toner på blokfløjte i skoven, og jeg tæller, hvor mange år der er tilbage endnu.”

***

Kort over Paradis bevæger sig både højt op over den danske andedam, og er på samme tid en eminent selvbiografi fra Falster og København, en rejse fra land til by og tilbage igen, fra det studentikose til pludselig succes i reklameverdenen og fra barn til voksen, fra drømmen og passionen til opnåelsen af den kunstneriske drøm om udgivelse på det ansete tyske forlag Insel Verlag.

En rejse fra en overbeskyttet enebarnstilværelse på Falster, til et forsumpet liv som evighedsstudent – over en uventet succes i reklamebranchens guldalder i halvfemserne – til en rolle i Lars von Triers Idioterne, som baner vejen til den røde løber i Cannes.

***

Romanen foregår i to spor. Den veksler mellem hans egen dannelseshistorie og fortællingen om hans imaginære ven M.  Den springer mellem hans eget liv, først på Falster, siden i København – og vennen parallelt i verdensbegivenhedernes centrum i Persien og Afghanistan som søn af en diplomat og CIA-agent.

Alle 527 sider blev jeg draget igennem på få dage, men allermest alligevel af den autobiografiske del – det indrømmer jeg gerne. Hans liv, hans observationer, hans tanker og oplevelser, der er lige så fascinerende og interessante, som det er at høre på ham. Omdrejningspunktet er hans forældre, hans barndom og rødder, og bogen er i høj grad en fortælling om at tage afsked med sit barndomshjem og sin far, der er dement. Om at komme hjem, at finde hjem til sig selv efter den totale deroute, hvor han gør op med sit liv i overhalingsbanen med kokain og masser af penge og succes i reklamebranchen og finder forløsning for sine kunstneriske og personlige drømme.

Bogen fås hos Saxo.com her (reklamelink)

 

 

Johns saga af Torben Munksgaard er en rørende og fin roman om at blive gammel

 

Torben Munksgaards nye roman Johns saga inviterer os ind i sindet, tankerne og minderne hos en mand på vej ind i alderdommen. John har mistet sin kone, hans bedste ven Ole sidder tavs på plejehjemmet og værst af alt er følelsen af mere og mere at miste følelsen af at tilhøre verden af i dag. End ikke minderne får han lov at beholde, da det viser sig, at hustruen har båret på en stor hemmelighed.

»Jeg kender ikke nogen ensomhed så stor som denne, at have mistet den, hun ikke var«.

Johns livshistorie er ikke en storladen saga – det er det lille liv, der viser sig at have sit eget stille drama. John er pensioneret gørtler, en fin håndværker af den gamle verden, bor i Bellahøj, går på værtshus – lidt for meget efterhånden, især ifølge hans ældste søn – og besøger sin bedste ven Ole, der sidder som en skygge af sig selv på plejehjemmet. John har et rigt indre liv, og skriver i al hemmelighed de fineste poetiske tekster og besidder en stor viden. Men de færreste kender ham rigtigt længere, særligt ikke hans nærmeste familie, som han føler sig meget langt fra.

Historien fører John til Island for at lede efter sin bortløbne yngstesøn, men rejsen bliver endnu en nedtur for ham, der viser sig at ryste hans verden og alt det, han har baseret sit liv på.

Men John kan stadig agere, selvom han på mange måder er lost i nutidens verden. Han er sej, og han er skarp i sine analyser af sine omgivelser, men bliver ikke rigtigt mødt andre steder end på stamværthuset (som også lukker). Han kalder til et aldersoprør og mobiliserer sig selv og Ole i kørestolen, med stokken højt løftet i en håbløs kamp mod alt, hvad der er nyt.

Johns saga er en lille romanperle, der åbner hjertet for alderdommen og giver en sjælden og poetisk stemme til mennesket i livets vinter, når både det ydre og det indre forfald sætter ind.

Købes hos Saxo.com her. (reklamelink)

Tre skarpe bogtips!

Mangler du nogle gode nye bøger til sommeren, så får du lige tre skarpe anbefalinger her fra mig.
De er i helt hver deres boldgade, men fælles for dem er, at det er skarpe penne, der står bag, og bøgerne er på hver deres måde en fornøjelse og en berigelse at læse.

Den ene er et historisk og kulturelt portræt af Spanien, et land som vi alle kender, men de fleste alligevel ikke kender rigtigt. Den næste et bidende, og ind imellem hylende morsomt, portræt af hospitalsvæsenet – og den tredie et portræt af, hvordan det er at vokse op i en underskudsfamilie, hvor børn ikke får lov at være børn.

Portræt af Spanien


Portræt af Spanien er skrevet af min meget nære veninde Nellie Vierhout. Jeg kender fra første hold hendes enorme viden om Spaniens historie, kunst og kultur, og hendes evne til at formidle levende og vedkommende (hun holder også foredrag). Jeg har fulgt hende i det store arbejde med at skrive denne bog, der samler hele Spaniens udvikling fra arabisk herredømme, en del af Romerriget, til monarkiet, inkvisitionen og imperiet – og til borgerkrigen, Franco og fascismen. Fra dyb fattigdom til byggeboom, korruption og krak. Fra Caminoen til de store kulturskatte og gemte perler, til de små karakteristika, som er ved at forsvinde i globaliseringen.
Du får et underholdende overblik over historien, krydret med kultur og sladder fra de kendte og kongelige, gennem tiden og i dag. Endelig får du de bedste anekdoter fra Nellies mange rejser i landet igennem 40 år. Hvis du rejser i Spanien, elsker Spanien, eller vil opfriske din historiske viden – både om Spanien, men også landets sammenhæng med både Europa og resten af verden – så er bogen et must.

Fås på Saxo her. (reklamelink)

Hvis De lige vil sidde helt stille, frue, dr. Jacobsen er ny på afdelingen

Steffen Jacobsen kender du måske som succesrig krimiforfatter, men han var også ortopædisk overlæge, indtil han fornyligt valgte at sige op på grund af det nye it-system, Sundhedsplatformen. Den beslutning uddyber han i bogen Hvis de lige vil sidde helt stille, frue, men du får også en nøgtern og helt nede på jorden betragtning om hospitalsverdenen og det at være læge (et erhverv han fraråder på det kraftigste). Om at blive kastet rundt som ung læge på landets sygehuse – og kastet ud i opgaver, som man dybeste set ikke er rustet til. Det er selvfølgelig alvorligt, men det er også sjov læsning, noget af det sjoveste, jeg længe har læst.
Jeg ville nødig ud i en diskussion med Hr. Jacobsen, han er skarp som bare fanden, men hvor er det dog bare underholdende. Hans virkemiddel er ironi og skarpe karikaturer af alt fra kolleger til patienter og af de forskellige faggrupper på sygehuset. Han får lægegerningen helt ned på jorden, og måske er han også med til at få den forhadte og tilsyneladende helt vanvittige sundhedsplatform ned med nakken.

Fås på Saxo her. (reklamelink)

 

En dag vil vi grine af det

Hvor er jeg dog stadig vild med den unge Thomas Korsgaard, der nu har udgivet sin anden roman efter debuten Hvis der skulle komme et menneske forbi (Læs min anmeldelse her) om livet i en dysfunktionel familie ude på landet.
I den nye opfølgningsroman er det stadig Tue, der er hovedperson, nu gymnasieelev, men stadig dybt trukket ind i sine forældres hensynsløse og egostiske fokus på at holde sig selv oven vande med deres problemer med penge, samliv, alkohol, angst og pillemisbrug. Moren Lonnie har fået en erstatning på 900.000 kr., der giver til både all inklusive i Alanya, nye plasticstole til haven og kobberbryllupsfest, men det rokker ikke ved de dybereliggende problemer og mangel på dannelse og omsorg. Tue nagiverer i et landskab af vold, selvmordstrusler, morens betroelser om utroskab og bare generel afstumpethed. Han kæmper med at finde sig egen identitet – hvilke forbilleder, han skal vælge, hvem han vil ligne og hvem han ikke vil ligne. Hans homoseksualitet bliver næsten sekundær i den sammenhæng, hvor den sociale afmagt er så stor.
Bogen er, ligesom hans første, et must read, som man ikke kan lægge fra sig.

Fås på Saxo her. (reklamelink)

 

God læsning ♥

Renée er f*cking hot – og cool!

Hvor er det dog bare en gave til rigtigt mange kvinder mellem 45 og 55, plus-minus, at Renée Toft Simonsen har valgt at udgive sin personlige beretning om at komme i overgangsalderen. Jeg elsker hende og bogen Jeg er f*cking Hot alene for at bryde tabuet – for det er stadig et svært og ofte lidt pinligt emne for mange kvinder.

Ja, hun er hot på enhver måde, ser stadig fantastisk ud i en alder af 52 – og på den naturlige måde, uden at være pumpet op med botox, hvilket jeg også elsker hende for. Hun er også modig og cool, når hun åbent lægger alt ud og erkender, og omfavner, sin nye fase i livet med alt, hvad det medfører af tab – af fysik, af tiltrækningskraft, af børn, der flyver fra reden og ikke har brug for hende på samme måde.

Renée tapsveder, og hun kan ikke sove om natten, hvor hun så vælger at skrive i stedet, leddene gør ondt, vægten stiger, humøret falder, og følelserne og sårbarheden står på spring.
Hun har fravalgt hormoner – af personlige årsager, fordi hendes mor har haft brystkræft – og er på en fysisk rejse, som hun vælger at byde velkommen, og samtidig på en rejse ind i sig selv. På vej, mens hun sveder og sveder, mod en blødere udgave, som er mere mild og eftergivende overfor sig selv, og ikke altid behøver at være evigt stærk for enhver pris.

“Tornerose sidder i mig, og Askepot, den dumme tøs, der slider og slæber med hænderne opløst i en vaksebalje og trallende som en hjernedød papegøje finder sig i at blive slået og skældt ud, mens hun venter på “ham”, prinsen, bor også derinde. Jeg både elsker og hader de bedårende smukke prinsesser, men faktum er, at de er en del af min DNA. Ronja og Pippi bor heldigvis også i en af DNA-trådene, og jeg sender ofte en venlig tanke til Astrid Lindgren, fordi hun var så venlig at sende dem min vej. Desværre er det de andre, jeg har bokset mest med, og som stadig den dag i dag roder rundt oppe på det støvede loft sammen med angsten og perfektionismen, og som ind imellem kommer ned og forhindrer mig i at være tro mod mig selv.”

 

Jeg er f*cking hot er en begavet og indsigtsfuld håndsrækning til alle kvinder, der nærmer sig eller er i overgangsalderen. Eller måske allerede er forbi den.  Alt det fysiske og faktuelle kan man naturligvis læse sig til andre steder, men med Renées personlige beretning brydes alligevel et tabu, emnet kommer mere åbent til debat, og mange kvinder vil helt sikker føle sig mindre pinligt berørte og føle, at vi ikke er alene.

Ét er de større eller mindre fysiske gener, men først og fremmest åbner bogen for plads til reflektion over kvindelivet omkring de 50 år.

“Så nej, jeg har ikke nogen depression, min hormonproduktion er “bare” i frit fald. Efterhånden som månederne er gået, og min menstruation er udeblevet for alvor, kan jeg mærke, at jeg langsomt vænner mig til mine ændrede livsvilkår. Samtidig, og det er allemest vigtigt, er jeg begyndt at tage hensyn til mig selv og til det faktum, at jeg er ved at blive en anden, end jeg var i går.”

 

Jeg er f*cking hot af Renée Toft Simonsen fås på Saxo her. (reklamelink)

Ny roman fra Helle Helle


Den nye roman de fra Helle Helle skildrer i hendes vanlige intense og minimalistiske stil det indre liv for en ung gymnasieelev på Lolland i firserne og det tætte forhold mellem hende og moren.
Som altid går Helle Helles fortællinger ind under huden, og man kommer helt tæt på følelserne hos den unge pige, hvor hendes mors sygdom, hvis alvor der ikke rigtigt bliver talt åbent om, ligger som en mørk dyne over tilværelsen.

Man mærker det lille liv, de lange landeveje, følelsen af at være med, men alligevel stå på sidelinjen, og begrænsningen ved bare at være de to – de – uden det store netværk og familie, og hele tiden med skiftende boliger. De er ikke en familie i overskud, men de evner at grine og få det bedste ud af tingene. Moren har et lyst sind og holder orden i kaos, men forfaldet sætter langsomt ind sammen med sygdommen.

Pigen har samme selvopholdelsesdrift og sætter ind på gennem sit sprog at forsøge at hæve sig op og skabe forandring midt i sin lille puppe af tosomhed og en sorg, der ikke deles med nogen.
Som 16-årig, med en mor i fornægtelse, er man magtesløs, og må flyde med det bedste, man kan. Ovenikøbet i en form for social afmagt, hvor moderen hverken har de store midler eller mange venner. Men modet og evnen til at kæmpe, har moren givet hende, og pigen fungerer og har venner, og hun har en instinktiv fornemmelse for at finde en vej.

“Dagen efter stormer det, hun ringer i smug som en anden til afdelingen for at få redet trådene ud. Det er hen på eftermiddagen, hun er alene hjemme. Sygeplejersken vil ringe tilbage. Hun sidder ved spisebordet, telefonen ringer heldigvis ikke. Hendes mor kommer hjem, de laver kaffe, tænder også lyset. De kigger ud ad vinduet, taler blandt andet om guirlander. Hendes mor vil i gang med aftensmaden og går i køkkenet. Radioen kører derude, hendes mor synger med. Så ringer telefonen, det er sygeplejersken, hun er svensk eller norsk. Hun taler tydeligt, men nænsomt. Hun læser også op fra journalen. Patienten udviser stærk forundring over sygdommens alvor. Hendes mor springer ind i stuen med to kartofler. Hun opdager, at en telefonsamtale finder sted og lister bort. Nu skifter musikken, hendes mor synger med igen derude. Man kan lindre ikke helbrede. Hendes skoletaske står på gulvet, hun sidder foran den med ryggen til resten af stuen. Der kan gå et halvt år, måske et helt. Så skal de spise. Så spiser de.”

 

De af Helle Helle er udgivet på forlaget Rosinante og fås hos Saxo.com. (reklamelink)

 

Dødevaskeren af Sara Omar

Dødevaskeren af Sara Omar

Dødevaskeren anmeldelse

Her på Kvindernes Internationale Kampdag må det være passende at rette opmærksomheden på dansk-kurdiske Sara Omars bog Dødevaskeren.

Det er ond og grusom læsning, men ikke desto mindre nødvendig læsning, hvis vi ønsker at åbne vores øjne for, hvordan kvinder behandles i verden i Allahs navn – men også her i Danmark, hvor man i nogle muslimske kredse har bragt en kvindeundertrykkende kultur med sig.

Hvis du vil forstå, hvor forfærdeligt, nærmest håbløst, det er at være kvinde i sådan et samfund, så skal du læse bogen. At en historie, som den, der fortælles i Dødevaskeren, overhovedet kommer for en dag, bør vi alle belønne – men den har da også heldigvis solgt ekstraordinært mange eksemplarer – foruden høstet masser af anmelderstjerner og priser, og Sara Omar sammenlignes med andre store forfattere, der har kæmpet for frihed, ligestilling og retfærdighed.

Det er med livet som indsats at kvinder som Sara Omar løfter deres stemmer og overleverer deres forfærdelige vidnesbyrd. De kommer fra en primitiv voldskultur, hvor kvinder lemlæstes og myrdes efter forgodtbefindende, og hvor de betragtes som mandens ejendom og undertrykkes fuldstændigt, fysisk, mentalt og seksuelt. Det sker alt sammen i Koranens navn, såvel som i primitiv overtro, men det har ligget forfatteren meget på sinde, at det ikke er religionen som sådan, hun angriber, men den måde, islam fortolkes og håndhæves, som hun mener bør reformeres.

I historien følger vi kvinden Frmesk, både fra hendes nuværende hospitalsseng i Danmark, og tilbage til hendes opvækst i Irakisk Kurdistan, hvorfra Sara Omar selv flygtede som 15-årig.

Det lykkes Frmesk bedsteforældre at få den spæde pigen i pleje og væk fra hendes voldelige far, der kun ønsker sig drengebørn, og give hende en nogenlunde beskyttet opvækst i ly for omskæring, vold og overgreb de første år.
Omgivelserne er præget af volden mod kvinder, der slås ihjel og får skåret lemmer af for den mindste anklage mod utroskab eller urenhed.
Frmesk mormor er dødevaskeren, der frivillig gør disse kvinder i stand og sender dem i videre i døden med værdighed og omsorg. Ikke uden fare for hende selv, men med en mand, der har været i hæren og en søn, der er imam, nyder hun en vis beskyttelse.

På hospitalet i Danmark møder Frmesk en ung lægestuderende kvinde, der selv er udsat for omfattende social kontrol og skal giftes bort til en mand, hun ikke kender. Frmesk vil gerne hjælpe, men må først og fremmest skjule sig selv. Faderen er stadig, efter alle årene, på jagt efter hende, nu hvor hun ikke længere har sine bedsteforældres beskyttelse.

Det er rystende læsning, og det mest forfærdelige er, at det er den skinbarlige virkelighed for masser af kvinder i verden, hvilket vi har en pligt til at være bevidste om.

Du kan finde Dødevaskeren hos Saxo.com her (reklamelink)

Boganbefaling: Den, der lever stille

Boganbefaling: Den, der lever stille

den-der-lever-stille-leonora-christina-skovLeonora Christina Skovs nye selvbiografiske roman Den, der lever stille er strøget ind som nr. 1 på bestsellerlisten, og det er fortjent. Både for det mod og den enorme styrke, hun udviser ved at klæde sig selv helt af og fortælle om sit eget liv, og det, som hun er dannet af og har kæmpet i mod. Men også for at være i stand til at få overblik over mønstrene i sin egen familie og formidle dem, så de vil være til gavn og inspiration til måske både at forstå sig selv og andre, der i deres liv har været udsat for psykisk terror, mobning og udstødelse – og selvudslettelse på grund af uempatiske, fordømmende og selvoptagede forældre.

***

Umiddelbart efter sin mors død beslutter Leonora Christina sig for at skrive historien om sin egen opvækst, om forholdet til forældrene, og den totale nedsmeltning, der indtræffer, da hun som 19-årig flytter/flygter hjemmefra og kort tid efter springer ud som lesbisk.

I bogen får man både historien om opvæksten og forældrene, men også en nutidsoplevelse af selve skriveprocessen. Er det overhovedet klogt som forfatter at sætte sig selv i bås med sin egen fortælling? Vil hun støde nogen undervejs? Fx hendes far, der ikke har helt samme oplevelse af tingene. Og hvor svært det egentlig er at få skrevet en roman, der faktisk burde ligge ligefor, fordi historien og personerne allerede er der, men i virkeligheden kræver en gennemlevelse og bearbejdning af så meget på et personligt plan.

***
Leonora Christina, oprindeligt bare Christina, voksede som enebarn i et pænt parcelhus i Helsinge. Et liv præget af ordentlighed og kontrol, kontrol med alt fra hendes kalorieindtag til hendes brug at lommepengene og gennemgang af husets telefonopkald. Der var rigide meninger og alt og alle – og de var som regel dømmende og negative – og der var ikke omgang med andre end nogle få fra familien.

ALT handlede om at holde Christinas mor glad. Se nu, hvad du har gjort – du har fået mor til at græde! Køkkenrullen til tårene var en fast rekvisit ved moderens side ved middagsbordet, hvor Christina sad nærmest klaustrofobisk mellem sine forældre. Hendes fars største mission var, fra først til sidst, at støtte moderen, og Christina var aldrig i tvivl om, at hun kom i anden række.

Hun begynder tidligt at skrive, og mens faren aldrig kommenterer de lange historier, så rettede han nidkært den 6-åriges stavefejl. Men så længe, hun klarer sig godt i skolen, og får topkarakterer, opfører sig pænt, og ikke får sin psykisk ustabile mor til at græde, så fungerer det lille trekløver.

Christina selvværd er lille og usikkerheden er stor, men alligevel har hun en indre styrke til at komme videre og genopfinde sig selv om universitetsstuderende med det  nye navn Leonora. Hun er en høj, markant, stærk og intelligent kvinde, som formå at skabe et andet liv – med rød læbestift og høje hæle og en voksende succes som skribent, anmelder og forfatter.

Hendes homoseksualitet trækker fronterne over for forældrene ekstra skarp op, for det er fuldstændigt uacceptabelt for hendes småborgerlige og fordomsfulde forældre.

***
Da hendes mor får konstateret brystkræft bliver det direkte sagt, at det er en sygdom udløst af psykiske faktorer, og det derfor er Leonoras skyld. Selv i hendes voksne liv er alting hendes fejl, og hendes mor er det centrum, som verden skal dreje om. Alligevel holder Leonora fast og forsøger at hjælpe i sygdomsforløbet – i et evigt og menneskeligt forsøg på at opnå sig mors kærlighed. En næsten umulig mission, når man har med et menneske at gøre, som ikke formår at kunne holde af nogen, end ikke sit eget barn.

***

Leonora forsøger efter moderen død at finde ind til en lille flig af, hvem hendes mor var. Måske for at lindre sin egen smerte, for at forstå. Hun kendte reelt ikke sin mor, men det er der heller ingen andre, der gjorde. Hun var isoleret og uden nære veninder, og betroede sig ikke til nogen.

Den mest forklarende faktor er måske den voksne Leonoras syn på sin elskede mormor. En stærkt religiøs kvinde, der i over 50 år truede med, at hun var ved at dø af dårligt hjerte, når tingene ikke gik hendes vej, og som ikke udviste samme følelser for sin datter som overfor sin barnebarn. Da døden endelig indhentede hende i en høj alder, blomstrede Leonoras mor op for en stund.

Bogen har sikkert gjort Leonora godt at skrive – det håber jeg inderligt – men, den har derudover også potentiale til at gøre andre både stærkere, klogere og mere modige. For det får den 5 flotte stjerner og en kæmpe anbefaling herfra.
Du kan købe den på Saxo.com.

stjerne sortstjerne sortstjerne sortstjerne sortstjerne sort

Kærlig hilsen Jeanette