Druk eller Retfærdighedens Ryttere?

Skal du en tur i biffen, er der hele to danske topfilm – begge med Mads Mikkelsen – at vælge imellem for tiden. Thomas Vinterbergs Oscar-kandidat Druk og Anders Thomas Jensens Retfærdighedens Ryttere, der ligger sig i slipstrømmen af succeserne Blinkende lygter, De Grønne Slagtere og Adams Æbler. 

Jeg så Druk for noget tid siden og kunne på stedet se den igen. I dag har jeg set Retfærdighedens Ryttere og følte mig super godt underholdt, men dét var så også det. Hver ting til sin tid, og smag og behag er forskellig og alt, det der – og hvorfor ikke se dem begge? Men skal jeg anbefale den ene af de to film, så er det Druk.

Refærdighedens Rytter sælger billetter helt vildt – nu også flere end Druk. Og den rammer jo også lige ned i en kæmpe fanskare fra bl.a. Blinkende Lygter og De grønne Slagtere. Her er den sjove dialog, det skæve, actionkomedien og Lars Brygman, Nikolaj Lie-Kaas og Nicolas Bro for fuld udblæsning, ikke som idioter, men som overbegavede, utilpassede og traumatiserede eksistenser. De er super skønne og Brygman med røven bar og Bro i fuld Buddha-figur er det hele værd. Historien er lidt tyndbenet, men hvad gør det, når formen er den samme genkendelige sjove og skæve. Tilsat traumer som død, mobning, overgreb, hævn, skyld og skam – og en overordnet rammefortælling om, at alt hænger sammen og intet er tilfældigt. Helt dumt er det ikke, men så er det heller ikke dybere. Men det er sjovt og underholdende – og med masser af action og skyderier – og et dejligt genkendeligt univers af fantastiske skuespillere (og nogle unge talenter).

Druk er den mere subtile historie, den dybere skildring af midvejskrisen og tabet af identitet og mening, men stadig med masser af humor og fantastisk skuespil. Om at begive sig ud i et forsøg på at opretholde en promille på 0,5% som et forsøg – fordi tesen er, at vi mennesker går rundt og mangler den. Hvad alkohol gør ved os. På godt måske, når den er en katalysator til at ryste posen godt og grundigt og i bogstavelig og overført forstand at komme ud på gyngende grund. Og på ondt, når katalysatoren bliver katastrofal, fordi proppen af og katapulterer direkte ned i afgrunden.
En hele vejen igennem æstetisk film. Skuespil i særklasse, en anderledes og smukt fortalt historie, flotte billeder, smagfuld musik, en forrygende fin – og rørende slutscene, hvor Mads Mikkelsen for første gang udfolder sit imponerende dansetalent i en film. Den er for mig et must-see.

Valget er dit. Druk eller Retfærdighedens Ryttere er to meget forskellige film, udover at Mads Mikkelsen er med (og det er måske grund nok til at se dem begge), men jeg ved godt, hvilken jeg ville se, hvis jeg skulle vælge den ene ♥