Et døgn uden mobiltelefon

Jeg glemte min mobiltelefon, da vi i går kørte afsted for at overnatte hos vores venner i deres sommerhus. Det blev til et kærkomment lille eksperiment, og jeg savnede ikke min smartphone et sekund. Så nu er det tid til endnu en gang at reflektere over, hvor meget telefonen fylder og forsøge at bevidstgøre, hvordan jeg egentlig gerne vil bruge min tid!

Jeg havde sjovt nok gået i nogle dage og tænkt over vores liv før og efter smartphonen. Hvor meget den fylder, og om jeg egentlig reflekterer nok over mit tidsforbrug på telefonen og bare har accepteret den nye verden, der belønner min hjerne ved at give den små kicks hele tiden og gøre mig afhængig.
Hvad opnår jeg – og hvad mister jeg?

Jeg synes, at jeg lader mobiltelefonen stjæle alt for meget af min tid og hjernekapacitet, ofte på ligegyldigheder. Så måske var det underbevidstheden, der lod mig glemme telefonen på køkkenbordet og drage på godt et døgns ophold uden.

Vaner er ekstremt svære at bryde – vi har kun 10% at gøre godt med!

Det er svært at ændre vaner, og de digitale medier er helt bevidst indrettet på at suge os så meget ind som muligt og gøre os afhængige ved at trigge hjernen med Dopaminbelønninger. Vi tror måske, at de sociale medier er til for vores skyld, men de er i høj grad en forretning, der tjener penge på at eksponere os for reklamer.

Jeg har flere gange skrevet her på bloggen om, at mit tidsforbrug i den digitale verden skal ned. Jeg har virkelig forsøgt at være bevidst og opmærksom, men det er som om, det kun er gået een vej – den forkerte.

Før, jeg klandrer mig selv, så vil virkelig anbefale Mindcast podcasten med Imran Rashid om mobilafhængighed. (Læs også hans bog SLUK, hvis du vil vide mere om, hvordan den digitale verden påvirker vores hjerne, og hvordan du kan lære at prioritere sundhed og livskvalitet uden internet).

Imran Rashid slår fast, at vores frie vilje er begrænset til 10%. Resten af tiden kører vi på vores indgroede vaner, gentagelser og de etablerede veje i hjernen. Vi gør simpelthen dét, vi plejer 90% af tiden.

Har vi først fået koblet forskellige situationer sammen med at gribe ud efter telefonen, så gør vi det efterhånden nærmest bevidstløst. Jo mere, vi gør noget, jo mere etableret bliver forbindelsen mellem trigger og adfærd.

Vi skal simpelthen lære at planlægge imod vores egen natur!!!!

Tiden er min – ansvaret er mit!

Imran Rashid fortæller i podcasten, at vi generelt undervurderer vores eget online tidsforbrug. Andres forbrug vurderes som værende højt, mens undersøgelser viser, at eget forbrug underrapporteres.

For at ændre vores vaner, er det derfor allerførst nødvendigt at blive bevidst om, hvad vi gør. Og dernæst blive bevidste om, hvad vi ønsker os, hvad der betyder noget for os og gør os glade.

Jeg tror desværre, at smartphonen sniger sig ind og æder mere og mere af tiden for mange af os.
Som gestaltterapi-studerende har jeg en grundantagelse om, at ansvaret er vores eget. Men det er ikke dermed sagt, at det er nemt at føre ud i livet.
Fornylig skrev jeg et indlæg om, at tiden er din. Og det er også vores ansvar, hvad vi vil putte i vores liv af indhold.

Hvordan gør vi så det, når hjernen reagerer på triggere, og vi kun har omkring 10% fri vilje tilbage af arbejde med?
Vi skal blive bevidste!

Et døgn uden smartphone

For mit vedkommende fik jeg et døgn mere eller mindre frivilligt uden min smartphone. Allerede i bilen på turen havde jeg helt sikkert rakt ud efter den mange gange. For lige at tjekke nyheder, vejret, sende en mail, tjekke Instagram og Facebook. Det var jeg afskåret fra. Og det føltes befriende og jeg gik glip af sådan cirka nul og niks.

Efterfølgende savnede jeg ikke telefonen på noget tidspunkt. Tværtimod kunne jeg godt mærke, at noget var væk, som jeg normalt bliver trigget til at bruge i tide og utide. Det føltes som en frihed og en befrielse.

Det betyder naturligvis ikke, at jeg helt kan og vil undvære min smartphone. Men det er en anledning til at tænke lidt over, hvad jeg kunne gøre i stedet for tvangsmæssigt at bruge den – og i øvrigt også min pc – alt for meget til at være online og på de sociale medier.

Løsningen vil for mig være:

– at gøre mig selv mere bevidst om de ting, som gør mig allermest glad at lave, og de ting, jeg gerne vil prioritere.
– skærpe min opmærksomhed på, hvornår jeg bliver trigget til at gøre bestemte ting på de sociale medier.
– fortsat have telefon på lydløs, som den altid er fra omkring kl. 19 og til næste morgen
– sætte en time limit og måske nogle faste tidspunkter på dagen, hvor jeg vil bruge telefon og pc på at være på sociale medier og nyhedsmedier.
– giv mig selv fri mere fra telefonen – og nyde det overskud og den frihed det giver.

Lyt til podcasten med Imran Rashid her