Exuviance Brightening Serum er et blidt våben mod rynker og pigmentpletter!
Exuviance Brightening Serum går til kamp mod mørke pletter og hyperpigmentering ved hjælp af deres hero-ingrediens NeoGlucosamin i kombination med Niacinamid og C-vitamin. Den er mild og kan bruges dagligt morgen og aften, og resultatet er en både glattere og mere ensartet hud uden irritation.
Reklame/modtaget i gave til test.
Ugens beautyfavorit er fra det innovative klinikmærke Exuviance, der har en lang række gode og kraftfulde produkter på hylderne. Her kan du finde fx kraftig c-vitamin, frugtsyrer (AHA og PHA) og salicylsyre (BHA) i forskellige former, sammensætninger og koncentrationer, så det er muligt at finde frem til, hvad der passer lige netop til din hud.
Syrer fjerner nænsomt døde hudceller og giver et glattere og mere sundt og friskt udseende. Det stimulerer cellefornyelsen og kan faktisk også tilføre fugt og modvirke pigmentpletter (og acne).
Ugen favorit er dog en ny, skøn serum, der netop også giver glød og modvirker rynker og pigmentering, men uden meget syre. Der er c-vitamin (ascorbinsyre) et stykke nede på ingredienslisten, hvilket betyder, at koncentrationen er lille.
Til gengæld har denne Brightening Serum en anden interessant – virkningsfuld og meget mild – sammensætning!
6% NeoGlucosamin + 4% Niacinamid
Exuviance Brightening Serum har en olieagtig, lækker og meget behagelig konsistens. Den giver fugt og virker ikke irriterende på huden.
Øverst på listen af de virksomme stoffer er Exuviances store stjerne NeoGlucosamin, også kendt som N-acetyl-glucosamin (NAG). Det er IKKE en syre, men en teknologi, som er patenteret af søstermærket Neostrata. Det er baseret på et aminosukker, der nænsomt eksfolierer huden, der skånsomt eksfolierer huden for at mindske fine linjer og rynker og reducere mørke pletter i huden.
NeoGlucosamin er derudover en byggesten til hyaluronsyre, der binder fugt og giver fylde i huden.
Bare 2 % Neoglucosamin har vist sig at kunne reducere rynker – i denne serum er der en koncentration på 6%!!!
Derudover er Brightening Serum skabt til at lysne og reducere mørke pletter og overfladisk pigmentering forårsaget af ældning og for meget sol.
NeoGlucosamine har en god effekt på dette og særligt, har det vist sig, i den rette kombination med Niacinamid (Vitamin B3). Endelig er der et botanisk lakridsekstrakt, der hjælper med at modvirke dannelsen af nye pletter samt en mild, olieopløsende c-vitamin, der også hjælper til lysning samt stimulering af hudcellerne.
Konklusion. Exuviance Brightening Serum er:
– blid
– multifunktionel
stimulerer hudfornyelse og foryngelse
– lysner pigmentforandringer og grå og trist hud
Husk, at daglig brug af solcreme er særlig vigtig, hvis du har problemer med pigmentering.
Du finder Exuviance hos klinikker rundt om i landet, hvor du kan få rådgivning om de produkter, der passer perfekt til dig.
KLIK OG SE ALLE FREDAGSFAVORITTERNE HER!
Skriv en kommentar
Skriv din kommentar her!Alle er velkomne til at deltage