Gråt er blevet hot!


Jeg er stolt over i denne uge at være i Hendes Verden som repræsentant for alle os – efterhånden mange – kvinder, der lader håret været gråt og naturligt. Ikke, at jeg er på en mission for, at alle skal være gråhårede, men som en hyldest til, at vi kvinder i dag kan vælge at gøre lige præcis, hvad vi har lyst til! I følge bladets trendekspert er gråt blevet hot – og ikke bare hårfarven, men også den større respekt for livserfaring og modenhed. 

For bare ti år siden var det ikke så almindeligt, at kvinder lod håret været gråt. Vi skylder Gun-Britt stor tak for at gå foran den gang og være med til at skabe en trend og en accept omkring det grå look. En trend, der fik selv unge piger til at farve håret, men som i dag først og fremmest har forplantet sig til, at kvinder kan hvile i sin alder og være stærke og smukke – selvfølgelig også med gråt hår og rynker! Man taler nu en så stærk trend, at den går under navnet grenaissance. 

Jeg er en af de kvinder, der lader håret være gråt! Og jeg elsker det.

Jeg er virkelig stolt over at være med i det nye nummer af Hendes Verden, som sætter fokus på, at Gråt er Hot, bl.a. med disse ord:

I stedet for at snyde dig ti år yngre, handler det i dag om at se godt ud i den alder, du har!

 

 

Tips til både mørkhårede og lyshårede, der vil være grå!

Du kan læse artiklen i det nye nummer af Hendes Verden, som er på gaden nu, hvor du kan møde en kvinde mere, som har valgt at lade håret være gråt.
Hun er mørkhåret, og du får tips fra os begge to til, hvordan du kan gribe det an, hvis du vil forsøge dig med det grå look, hvis du er henholdsvis lys eller mørk. Og så kan du læse om, hvordan vi begge sjovt nok beskriver, hvordan vi hviler i at lade håret være gråt.

Jeg har fuld accept af min alder!

Min kære mand bemærkede, da han så billedet, at jeg godt kunne ligne en, der har fået Botox! 🙂 Det var ment som en kompliment, og det er jeg rigtig glad for. Jeg har altså ikke fået Botox – på nær en lille muskel, som jeg får lammet under øjenbrynet pga. smerter, men det er ikke noget, der skal ses! (læs evt. indlægget Når botox bliver en befrielse). Langt om længe kommer æblekinderne for alvor til deres ret!

Jeg har det netop rigtigt fint med min alder – som stærkt nærmer sig de 55 – og har en fuld accept af at være præcis dér, hvor jeg er. Jeg forsøger at spise sundt, motionere, holde vægten, være positiv og i balance, og så gør jeg – som du nok kan fornemme, hvis du følger med på bloggen – en del ud af min daglige hudplejerutine. Ikke for at være en anden, end den jeg er, eller prøve at se yngre ud, men netop for at være den bedste udgave af mig selv.

Jeg har i øvrigt glædet mig helt vildt til artiklen kom ud, så jeg kunne vise de fine billeder som fotografen Jacqueline Fluri har taget af mig.

Tak til Hendes Verden for at tage emnet op og vælge mig til artiklen. Min skønne frisør Bomholt havde sørget for at give mig en grundig og meget tiltrængt klip (jeg havde ikke været klippet i næsten et år) og kur til lejligheden. Skulle du være vild med mine lange øreringe med perler, så er de købt hos Charlotte Mielko.

5 replies
  1. Tina
    Tina siger:

    Tillykke med at du er i Hendes Verden, og ja det kan du være stolt af 🙂
    Du er super smuk og hot med dit grå hår og det er rigtig gode billeder, især det hvor du kigger op 🙂
    God smuk vinter ønskes du herfra 🙂

    Svar
  2. Janet
    Janet siger:

    Flotte foto👍 Ja, gråt er flot og helt naturligt for flere af os. Da jeg får snart 15 år siden blev først gråmeleret og siden mest grå, stoppede folk mig på gaden, hev mig armen, kom til mig i butikker, piftede, viste tomlen op osv osv👵🏻Var det min egen farve? Fik jeg det lavet, hvor – og hvad hed farven? Det var selvfølgelig vældigt positivt og hyggeligt, men også ret underligt, for jeg så ingen hive fat i de gråhårede mænd…🤔
    I dag er gråhårede kvinder, i alle aldre, heldigvis et helt normalt syn – i stedet for et særsyn. Og personlige “overfald” i det offentlige rum, derfor rart nok sjældnere.👋🤍

    Kh Janet

    Svar
    • Jeanette
      Jeanette siger:

      Ja, det er en ret vildt udvikling, der er sket på det område! Sejt, at du er gået foran for 15 år siden.
      Jeg føler stadigvæk, at det er tabu for en del kvinder, men heldigvis er vi nu så mange, at gråt bliver en norm. Og det er jo også bare så flot!

      Du har ret i, at det bliver mere og mere almindeligt – og heldigvis for det. Det er jo lidt sjovt, at der har været forskellige “regler” for mænd og kvinder. (en mand, der farver håret bliver der også set skævt til!).

      Tak for din historie!
      KH Jeanette

      Svar
  3. tina/mormormedstiletter
    tina/mormormedstiletter siger:

    Du er bare knaldhamrende godt ud, også med grår hår:-)
    Det fede ved dit hår er, at det er tykt og lækkert, selv uden farve eller blegning.
    Jeg overvejer at gå med på trenden og det er da nemt i disse tider, hvor frisøren har lukket, at få det kick startet;-)

    Svar
    • Jeanette
      Jeanette siger:

      Tusind tak, hvor er du sød! Jeg har bestemt oplevet en langt bedre hårkvalitet og tykkelse uden de mange striber og blegninger. Så det er en win-win.
      Jeg kan klart anbefale dig at teste det af – og ja, nu er tiden jo oplagt til det. Det nemmeste i verden er jo at blive farvet igen.
      I dag ville jeg dog ikke kunne drømme om at gå tilbage – jeg elsker mit naturlige hår. Det er blødere, tykkere og virker rigtigt.
      Men vi er alle forskellige, og det er skønt, at vi kan farve det grønt eller rødt, blege det eller lade være!
      Jeg er spændt på, hvad du kommer frem til!

      KH Jeanette

      Svar

Skriv en kommentar

Har du en kommentar?
Så del den meget gerne!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.