Tag Archive for: brystkræftkogebogen

, ,

Mammografien viste forandringer – jeg er opereret for anden gang!

Egentlig ville jeg slet ikke have fortalt det denne gang – fordi, det skulle holdes småt og udramatisk – men nu er jeg næsten ude på den anden side og klar til at dele mine erfaringer. Mit håb er, at det kan være til glæde for andre i samme situation.
For to måneder siden var der igen et fund i min mammografiscreening, og jeg måtte en tur mere igennem møllen. Denne gang med et andet overblik, ro og viden, og heldigvis var der, i modsætning til sidst, udelukkende tale om celleforandringer/forstadier (DCIS). I dag er jeg ovenpå igen, RASK, glad og tryg, opereret – succesfuldt i første forsøg – og mangler nu “bare” tre uger med forebyggende strålebehandling.


Dét, som de fleste kvinder frygter, skete for mig for anden gang for to måneder siden! Min rutinemæssige mammografi viste nogle mikroforkalkninger, som lå i et mistænkeligt mønster, der indikerer, at der kan foregå noget suspekt.

 

 TO gange har jeg nu oplevet, at mammografien viser noget unormalt – ikke mærkbart for mig selv og derfor netop det, som mammografien virkelig skal og kan. Finde små tilfælde, før de bliver store!

 

Røntgenlægen var ikke i tvivl – det så ud som DCIS igen. Duktal Carcinom In Situ – forstadier til brystkræft, der endnu ikke har evnen til at sprede sig, men bliver, hvor de er, inde i mælkekanalen.
En efterfølgende biopsi viste, at hun havde ret. Der var unormale celler i et lille område på ca. 1 cm.

 

I 30-50% af tilfældene vil DCIS blive til invasiv kræft i en kvindes levetid. I resten af tilfældene vil de ikke – men problemet er, at man ikke ved, hvem der udvikler kræft, og hvor hurtigt, og hvem, der ikke gør. Derfor sker der en kalkuleret overbehandling af nogle kvinder. Jeg er dog sikker på, at jeg er blevet sparet for et alvorligere forløb i fremtiden.


Først efter operation og mikroskopi ved man, om de unormale celler er begyndt at røre på sig derinde og blive til brystkræft. Så et mammografifund med forstadier er ofte startskuddet til en meget usikker periode.

Forstadier, DCIS som i mit tilfælde, lyder måske uskyldigt, men det kan være så udbredt, at hele brystet skal fjernes, og efter brystbevarende operation er stråler som regel standarden. Men eftersom det ikke har evnen til at sprede sig, så slipper man til gengæld for fjernelse af lymfer, kemo- og hormonbehandlinger.


Meget at glæde sig over

Der var også meget godt i det for mig, når det nu skulle være, at frygten blev til virkelighed:

* Der var ingen knude!
* Området var et lille screeningsfund
* Det var IKKE et tilbagefald, men et nyt tilfælde på den anden side. (Ekstra gode nyheder til mig, der har opgivet antihormonbehandlingen).

Selvom det var møgærgerligt og irriterende, så var der også meget at glæde sig over – og nu kendte jeg jo proceduren. Så her besluttede jeg mig for, at det bedste ville være for mig at holde lav profil, holde tingene nede på jorden og se det hele som en “ekspeditionssag” så godt jeg nu kunne. Og så ellers støtte mig til mine nærmeste familie og tætte venner.

Og det gjorde selvfølgelig en kæmpe forskel, at jeg netop har prøvet turen før og vidste, at jeg kunne klare det hele.

Ingen fjernelse af lymfer – og ingen tumordannelse denne gang!

Efter operationen var jeg selvfølgelig meget spændt på, om der gemte sig grimme overraskelser i området med forandrede celler – det gjorde der sidste gang, for tre år siden, i form af to tumordannelser på 6 mm., så jeg havde en dårlig erfaring med mig i bagagen.

Jeg slog mig dog nogenlunde til tåls med, at der var lavet ti store biopsier på det lille område, og at de kun viste DCIS.
Heldigvis viste det sig at holde stik. Så dermed slap jeg også for fjernelse og undersøgelse af lymfeknuder under armen! Den efterfølgende stramhed under armen tager det nemlig noget tid at få bugt med.

Selvom, man ikke har invasiv kræft, men “kun” forstadier, så er strålebehandling standard for de fleste, der får en brystbevarende operation. Stråleterapi er langt mere skånsom i forhold til tidligere, og jeg ved fra sidst, at de 15 gange (5 dage om ugen i tre uger) ikke kommer til at give mig nævneværdige gener.


To flotte ar!

Jeg skrev en mail til min tidligere, fantastisk dygtige og respekterede kirurg på Herlev Hospital, som havde gjort et så fantastisk job – også kosmetisk – for mig sidste gang. Han tog mig straks ind, og under sine vinger, føler jeg, og igen har han lavet en smuk operation, hvor jeg stort set bare efterlades med et tyndt ar.

Så nu har jeg to flotte ar – et på hver side – der vidner om, hvor heldig jeg er! Jeg er egentlig ikke særlig forfængelig i den henseende, men dog glad for, at jeg er indehaver af to intakte bryster. At jeg er blevet fanget i tide i screeningen. At jeg har haft små tilfælde. At jeg er rask og værdsætter livet.

Brystkræft er mange forskellige ting

Brystkræft er mange forskellige ting og i mange grader af aggressivitet og alvorlighed. Det, som jeg har haft, kommer, med min kirurgs ord, ikke til at lægge mig i graven. Det er rart at høre! Og jeg deler også min historie her, fordi andre, som hver dag kommer i en tilsvarende situation, kan læse, hvordan jeg er kommet igennem.

For selvom det er i den mindre afdeling, og andre står i langt, langt mere alvorlige sygdomsforløb, så er det stadig barskt at komme igennem. Jeg har selv været så heldig at kunnet læne mig op ad gode venner, der er læger og sygeplejesker, og ikke mindst veninder, der selv har været igennem brystkræft- og DCIS-forløb.

Jeg er et nyt sted

Her, efter anden gang i møllen, er jeg nu igen et nyt sted. Jeg har undervejs forliget mig med, at jeg ikke kan kontrollere, hvad der kommer i fremtiden. At frygt tilhører fremtiden, og at jeg ikke har lyst til, at den skal ødelægge mit liv her og nu.

Denne gang har jeg valgt at vende ind i mig selv – fokusere på min væren, på nuet, på roen, på glæden over livet. Mine prioriteter.

Nu, hvor jeg så alligevel også vender ud og fortæller historien, selvom jeg havde besluttet det modsatte, er det i håb om, at det kan være til støtte for andre i samme situation ♥

Om man benytter sig af mammografiscreeningen eller ej er, og skal være, en privat afvejning af fordele og ulemper. For mit vedkommende er jeg ikke i tvivl om, at det har sparet mig for langt større og alvorligere sygdomsforløb i fremtiden.

,

Mine første kontrol er overstået – jeg er så glad og lettet!

Første kontrol efter brystkræft - angst er afløst af glæde!
Jeg kan næsten ikke beskrive, hvor lettet jeg er! I går var jeg til den 1. kontrol, en klinisk mammografi med både røntgen og ultralyd, efter mine to brystbevarende operationer for 18 måneder siden. Og jeg vil skynde mig at fortælle, at ALT var godt ♥ Jeg er bare utroligt glad, og for mig er det en vigtig milepæl, der nu er nået.

At vide, at alt er fint, er en fantastisk befrielse. Naturligvis kommer der flere kontroller, men med tiden bliver det også en vane. Om 3½ år vil min risiko være faldet ned til det generelle niveau for alle kvinder, hvilket (desværre) er omkring 10%.

 

Man kan (på nær de arvelige former) ikke forklare, hvorfor brystkræft opstår, men der er en række ting, man kan gøre for at reducere risikoen: Holde en normal vægt/spise fornuftigt, dyrke motion, undgå rygning og for meget alkohol (alkohol er klassificeret som kræftfremkaldende, og øger desuden niveauet af østrogen i blodet hos alle kvinder), reducere tilskud af østrogen efter overgangsalderen.

Derudover er der medvirkende faktorer som: alder ved første barn (tidlig alder reducerer, sen alder øger risikoen), længerevarende amning (over 6 måneder reducerer risikoen), antal cyklusser gennem livet (jo færre, jo mindre østrogen, og dermed jo bedre). Men alle kvinder kan rammes.

 

Svar med det samme

Jeg var viderevisiteret til et privathospital pga. travlhed i det offentlige, og det at komme et andet sted hen, hvor der ikke var gamle dårlige oplevelser, føltes godt. Der var roligt, der var en meget personlig og venlig kontakt, og jeg fik meget hurtigt at vide, at alt så godt ud. Hvilken lettelse!

Når, man har haft celleforandringer/brystkræft, så er systemet så humant, at man får svar på mammografien med det samme. Det er et faktum, at mange kvinder lider af angst for tilbagekomst, uanset hvor stor eller lille, sygdommen har været, og presset er ubeskriveligt stort. Det tog faktisk 3-4 timer timer, før mit nervesystem var faldet ned, og glæden pludselig for alvor spredte sig i min krop og alt blev lyst.

 

Det er nok svært helt at forstå presset, hvis man ikke har prøvet det på egen krop. Selvom, jeg heldigvis var ude for et screeningsfund og et tidligt stadie1 af brystkræft, så griber det voldsomt ind i livet. Der kommer en anden bevidsthed om sygdom, og oplevelsen/traumet sætter sig som angst ind imellem. Angst for tilbagefald er noget, som man skal lære at kapere, og langt det meste af tiden går det rigtigt godt for mig. Men, når det bliver sat på spidsen med en kontrol, så boner den ud for fuld skrue. For tænk, hvis mareridtet skulle starte forfra?


Jeg er – trods alt – utrolig heldig

Jeg havde naturligvis gerne været det mareridt foruden, som det er at gå igennem måneder med diagnosticering, operationer og strålebehandlinger. Og nu kontroller og efterbehandling. Der medfølger for de fleste et psykisk pres, og jeg tænker da en del over både at nyde livet, men også at leve fornuftigt på både et fysisk og mentalt plan (læs mere i indlægget her).

På den måde kan jeg ikke sige, at det ikke også medfører noget godt – når det nu skal være. Man lærer for alvor at leve med døden som en præmis og nyder livet lidt mere intenst. Jeg passer ekstra-ekstra godt på mig selv nu.

Derudover er jeg, som jeg har skrevet mange gange før, utrolig heldig – og når jeg møder op hvert halve år på hospitalet, så er jeg yderst bevidst om, at mange af de kvinder, jeg ser i venteværelset, har langt større udfordringer end jeg. Man kan ikke se på mig, at jeg har været det – mit bryst ser helt normalt ud takket være nye plastickirurgiske teknikker, hvor der flyttes om på vævet, det fysiske er, og har i det hele taget, været det mindste af det.

Endnu et skridt på vejen

Jeg er rask! Det, som jeg lever med, er en let forhøjet risiko for tilbagekomst, hvilket jeg er nødsaget til at tage antihormoner for at beskytte mig imod i nogle år. Jeg får også et drop hvert halve år, der opbygger mine knogler, men det ser jeg først og fremmest som en gave. Og så skal jeg ikke mindst leve med angsten, som heldigvis – ligesom risikoen – er for nedadgående.

Nu er den første svære kontrol godt overstået, og det gør mig jublende glad. Jeg vil nu have en lang periode, hvor jeg kan føle mig ekstra glad og tryg – og endnu et stort skidt er taget på vejen ud på den anden side.

Det er bestemt en hård og livsforandrende proces gå igennem, men for de fleste kvinder, der rammes af brystkræft i dag, er der heldigvis en vej ud på den anden side. Flere end nogensinde bliver helbredt og risikoen for at dø af sygdommen har været faldende de seneste 20 år ♥

Sunde kostråd for ALLE, der er til at forstå!

Brystkræft kogebog

For mig har det været utroligt let og ukompliceret at tage nogle overordnede enkle, sunde kostråd til mig fra Brystkræft-kogebogen af professor Mohammed Keshtgar.
Det handler om at spise sig sundere både, hvis man gerne vil være rask, men også hvis man vil sætte ind på forebyggelse af brystkræft, som rammer være 9-10 kvinde i løbet af livet. Den er for dig, der gerne vil forblive sund og rask, dig, der har eller har haft brystkræft, eller dig, der har sygdommen i familien og derfor føler, du har højere risiko.

Kostrådene er så utroligt nemme at implementere i det daglige, at jeg vil dele dem her på bloggen, for selvom jeg naturligvis har en ekstra motivation til at skrue ekstra på min kost, så er det noget, som kan være relevant for ALLE, der gerne vil leve sundt, måske tabe sig – eller styrke helbredet under og efter en eventuel behandling. Ikke bare i forhold til brystkræft, men for et godt helbred generelt.

Bogen gør det utroligt let og jordnært at optimere kosten, og den punkterer også en række myter i forhold til kost og kræft – fx omkring kulhydrater og mejeriprodukter, der IKKE er bevist at have en indvirkning på risikoen for kræft.
Vi skal leve sundt og varieret, og noget skal vi have meget af – og andet meget mindre af – men det er ikke hverken svært eller rigidt.

Kostrådene er IKKE komplicerede , og det drejer sig dybest set om at spise varieret udfra tre nemme grupper af fødevarer:

Dem, du skal have mange af.
Dem, du skal have moderat af.
Dem, du skal være forsigtig med.

Forebyggelse og sundhed er relevant for os alle!

Brystkræft kogebog

Titlen er måske lidt voldsom at forholde sig til: Brystkræft-kogebogen! Men det handler både om at styrke helbredet, så sygdommen kan undgås – og styrke sundheden under og efter et forløb, hvis man skulle være blandt de ca. 10% uheldige, der må forholde sig aktivt til det. Bogen er seriøs og let at få ind under huden, og så styrker den sundheden og velværet, uanset om man tænker brystkræft eller ej.

Det er ikke opskrifterne, jeg personligt går mest efter, men derimod starten af bogen, som giver de tre overordnede grupperinger af fødevarer, som jeg går ud fra i min kost og i mine indkøb i supermarkedet. Men opskrifterne er også en god inspiration til, hvordan du kommer i gang med at lave lækker mad indenfor “rammerne”, der slet ikke er så snævre endda.

Bogen giver en uddybende forklaring og en baggrund fra den nyeste forskning, så det hele er meget let at få en nuanceret forståelse af.
Der er enkelte fødevarer, som fx kålfamilien, fede fisk, olivenolie og tomater, der er særligt gode, men det handler ellers om at leve varieret og plukke fra især den “gode” liste.

For mig har det i forhold til min tidligere kost betydet en REDUKTION af rødt kød (= okse, lam, gris),  alkohol (den smule, jeg drak) og sukker- og fedtholdige varer, der kommer ud af en pose (slik, småkager, chips osv.), smør og fede mejerivarer.
Et farvel til forarbejdet kød (skinke, pølser, bacon)!
Og et goddag til LANGT flere grøntsager, frugt og fisk end tidligere.


Læs bogen og få hele forståelsen med!

Her på bloggen har jeg naturligvis kun mulighed for at give dig det hele i meget store linjer, så jeg kan bestemt anbefale dig at købe bogen.
Så får du alle nuancer og hele forståelsen og baggrunden med, og du kan have den liggende som en guide i dit køkken.

Helt overordnet skal du have:

* MERE: Grønt og frugt, fuldkorn (rugbrød, brune ris, kartofler, quinoa, bulgur m.v.), bønner, bælgfrugter, tomater, broccoli og alle former for kål, fede fisk og olivenolie.

* MODERATE mængder af: Rødt kød (undgå altid overstegning. Vælg mindre fede udskæringer og kun 70-90 gram). Spis gerne lette mejerivarer dagligt, men begræns smør, fløde og fede oste.

* MINDRE: Forarbejdet kød (bacon, skinke, pølser), alkohol, søde sager med raffineret sukker (forhøjet insulin er kendt risiko for udvikling af brystkræft), transfedtsyrer fra fx hårde margariner, chips og fastfood.

Kost og livsstil HAR en betydning!

Jeg har i forvejen levet relativt sundt, har trænet og har ikke været overvægtig, og jeg tillægger ikke på nogen måder mig selv “skyld” for, at nogle celler var begyndt at blive unormale hos mig. Det er der ingen, der bør gøre, for sygdom rammer ofte tilfældigt – selv hos børn – og man kan ikke bruge skyld eller dårlig samvittighed til noget.

Det er klart, at man ikke kan spise og motionere sig ud af alt – og der findes INGEN garantier her i livet for nogen af os, om vi så er nok så sunde eller kendt sundhedsguruer. Men man kan reducere sin risiko væsentligt og man kan gøre noget godt for sin almenttilstand, der både giver livskvalitet generelt og har en betydning i forhold til udviklingen fra det tidlige stadie til en reel kræftsygdom – og det har en enorm betydning for at komme igennem behandlinger, blive rask og forebygge ny sygdom.

Livsstilsvalgene er i øvrigt altid vores egne. Hvordan vi vil leve, hvad vi prioriterer og hvad vi tror på og har lyst til. Jeg er ikke på nogen mission, men vil bare af en rent hjerte dele de her råd, som jeg har haft let ved at tage til mig.

Når man først beslutter sig for at følge de overordnede kostråd i bogen, er det slet ikke svært. Og selvfølgelig kan man, hvis man vil, spise lidt slik eller en kage, eller drikke et glas vin, en gang i mellem. Jeg har nu købt ind, lavet mad og spist efter kostrådene en måned, og jeg har det rigtigt godt med det – det samme har min mand. Vægten har nu lagt sig på et leje 2-3 kg. under det normale, og en ny rutine har indfundet sig, hvor nogle ting bare automatisk er skåret fra, mens der er skruet op for andre. Uden særlige fødevarer, mærkelige kure eller mange restriktioner, men med nogle meget let forståelige og håndgribelige retningslinjer.

Hvis du føler dig inspireret kan du købe bogen hos Saxo her. (reklamelink).