Tag Archive for: jorgobe

Fredagsfavoritten er Multi-Peptide Lifting Filler fra Jorgobé, som man aldrig går galt i byen med. Et dansk hudplejemærke, der leverer ærlige og gode produkter med gode ingredienser uden parfume og andre unødvendige tilsætningsstoffer. 

 


Fredagsfavoritten er Multi-Peptide Lifting Filler fra Jorgobé, som man aldrig går galt i byen med. Et dansk hudplejemærke, der leverer ærlige og gode produkter med gode ingredienser uden parfume og andre unødvendige tilsætningsstoffer. 


Reklame/modtaget i gave til test.
Indlægget indeholder reklamelinks til Matas.

 

Der er ikke så mange dikkedarer med danske Jorgobé! Hvid emballage med enkelt sort tekst, fokus på de kendte ingredienser, som vi ved har en effekt – og til rimelige priser. Konsistenserne og funktionaliteten er altid i top med Jorgobé, og så er de bare super behagelige at bruge. Jeg har flere favoritter blandt deres produkter eksempelvis deres AHA Glycolic Peel og deres boostende fugtgiver og Beauty Award vindende Niacinamid Serum.

Nu er der føjet en ny favorit til listen med superingredienser, når det kommer til udfyldning af rynker og linjer:

 

Jorgobé Multi-Peptide Lifting Filler serum med hyaluron og peptider

Filler-serummen fra Jorgobé indeholder 99% naturlige ingredienser, ingen duft - men bare gode fugtgivere som glycerin, squalane og shea smør,  hyaluronfiller (Hyacare® Filler), og to avancerede peptider.

99% naturlige ingredienser, ingen duft – men bare gode fugtgivere som glycerin, squalane og shea smør,  hyaluronfiller (Hyacare® Filler), og to avancerede peptider.

Peptider er kort fortalt en kemisk forbindelse af aminosyrer, som kan øge produktionen af kollagen, hyalouronsyre og elastin i huden alt efter, hvad det er for peptider, der er tale om, og dermed mindsker de fine rynker. Peptider understøtter en fuldstændig naturlig proces i huden.

Filler-serummen fra Jorgobé indeholder to forskellige peptider. Et nyt, lovende peptid, Lipopeptide Matrixyl® Synthe’6®, der ved daglig brug har vist sig at kunne mindske forekomsten af rynker. Og det efterhånden meget berømte peptid Argireline Amplified® eller Acetyl Hexapeptide-8, også populært kaldet Botox på krukke – hvilket selvfølgelig er lidt af en overdrivelse, men ikke desto mindre, arbejder dette peptid på de mimiske linjer, men uden at lamme musklerne.

Gode ingredienser koster, dét kommer vi ikke udenom, men her får du altså en avanceret serum til lige under 300 kr.
Jorgobé Multi-Peptide Lifting Filler serum fås hos Matas.

Jeg vil ikke undlade at gøre opmærksom på den Limited Edition Box med et væld af hudplejeprodukter fra danske Jorgobé, du lige nu kan få fingre i. Boxen indeholder skønne og brugbare produkter til en værdi af 1.148 kr. og koster kun 349 kr. inkl. fragt. Du behøver ikke at være medlem for at købe den. En del af overskuddet går endda til Røde Kors.

Reklame. Indeholder reklamelinks til Goodiebox

Goodiebox er ambassadører for Røde Kors, og de har i samarbejde med danske Jorgobé lavet et limited edition box med 7 produkter, de fleste full size, til en værdi af 1.148 kr. Boxen sælges til 349 kr. inkl. fragt, og du får virkelig nogle skønne brugbare produkter for pengene! Du får en skøn niacinamid serum 50 ml. (een af mine yndlings), en mindre hyaluronserum, en stor miscellar rens, en scrub mask, en AHA peeling og en lille  hyaluronmaske, som kan give din hud den lækre, klare glow. Endelig er der en skøn plejende håndcreme med squarlane.

Alt fra Jorgobé er med veganske og stærke ingredienser med dokumenteret effekt.

 

Goodiebox er ambassadører for Røde Kors, og de har i samarbejde med danske Jorgobé lavet et limited edition box med 7 produkter

Så et lille tip her fra, hvis du både vil forkæle dig selv og din hud med danske, virksomme og ordentlige produkter – og samtidig give et bidrag til Røde Kors.

Du kan læse mere og købe Jorgobé Charity boxen hos Goodiebox. Du behøver som tidligere skrevet ikke at være medlem.

Du kan læse mere og købe Jorgobé Charity boxen hos Goodiebox.

 Jorgobé Retinol Night Treatment med 2% A-vitamin er denne uges favorit.
Jorgobé Retinol Night Treatment med 2% A-vitamin er denne uges favorit. Natcremen er endnu et super hudplejeprodukt med effektive ingredienser fra det danske mærke. Den går i øvrigt godt i spænd med en af mine andre store favoritter fra Jorgobé, nemlig deres fantastiske Niacinamid Serum, som jeg kan anbefale til pleje om dagen.


produkt modtaget i gave til test!

Indeholder reklamelinks til Matas

Retinol (A-vitamin) er efterhånden et musthave for mange i hudplejerutinen. Retinol kommer i forskellige kemiske afarter, hvoraf de fleste er i superligaen, når det kommer til anti-age. Det vender vi tilbage til længere ned.

Retinol Night Treatment fra danske Jorgobé er et rigtigt godt bud på en natcreme med Retinol. Derudover indeholder en række fugtgivende stjerner som ceramider , hyaluronsyre og betaine samt sheasmør og squalane (ikke-fedtende olie, der findes naturligt i vores hud og udvindes fra bl.a. oliven og fisk), der sikrer en sund hudbarriere og blødhed.

Retinol er blandt de mest effektive ingredienser til at forbedrer hudens cellefornyelse. Dermed opnås ikke alene en blødere og mere ensartet hud, men det reducerer også collagennedbrydningen fra sollyset og stimulerer dannelsen af ny collagen. Dermed forbedres forekomsten af linjer og rynker!
Den øgede celleomsætning har i øvrigt og en gavnlig effekt på akne.

 

Retinol fås i mange forskellige former!

Jorgobé bruger i deres unikt formulerede natcreme 2% Granactive Retinoid®. Det er den nyeste direkte afart af Retinol, som er den stærkeste form for A-vitamin, der kan fås uden recept, men også har størst risiko for irritation.

A-vitamin kommer i mange forskellige typer af Retinoider, som varierer i styrke. Det er ikke alle cremer med A-vitamin, der virker lige hurtigt eller kraftigt. Det vender jeg snart tilbage med i et nyt indlæg, så vi kan få hoved og hale på det emne!

 

Granactive Retinoid genkendes af huden som Retinol og optages direkte – og viser lovende resultater sammenlignelige med Retinol, men UDEN samme risiko for hudirritation.
Vi har altså her at gøre med et relativt potent retinoid – som optages uden at skulle omdannes først på huden – men samtidig er langt mere mildt og med mindre risiko for hudirriationer.

Jorgobé bruger i deres unikt formulerede natcreme 2% Granactive Retinoid®. Det er den nyeste direkte afart af Retinol.

 

Jorgobé Retinol Night Treatment koster 300 kr. hos Matas. 98,4% naturligt afledt, vegansk og parfumefri. Fremstillet i Danmark. (reklamelink)

A for aften!

Som tommelfingerregel er det en god idé at tænke på A for Aften, når det kommer til A-vitamin. Især med de højkoncentrerede cremer og serummer, er det smartest at bruge produkterne i aftenrutinen, fordi de øger lysfølsomheden i huden. Brug derfor også  en creme med solfaktor, når du skal opholde dig ude – og især i det solrige halvår fra april til september – når du bruger A-vitamin.

Er du ikke vant til at bruge Retinol, så start gradvist og føl dig frem. Huden vænner sig gradvist til det, så start langsomt op med nogle dages mellemrum, så du undgår irritationen.

 

Niacinamid serum om dagen!

Har du brug for en fantastisk – og meget prisvenlig – fugtgivende og beroligende serum om dagen, så vil jeg også varmt anbefale Jorgobé Niacinamid serum.

Jorgobé Retinol Night Treatment med 2% A-vitamin går godt i spænd med Niacinamid Serum.

 

Måske hører du ofte Niacinamid (Vitamin B3) omtalt som en stjerneingrediens til uren hud – det er det også, men den har også suveræne egenskaber til anti-age! Vitaminet virker poresammentrækkende, det er antiinflammatorisk, styrker hudbarrieren, giver fugt, modvirker rynker og udjævner hudtonen!

 

Den her serum er en ren bombe af fugt (ikke fedtende), og den er fantastisk som supplement til A-vitaminen om aftenen. Jeg er vild med at bruge den og føler, at min hud med det samme bliver fuldt op med fugt på den mest bløde og behagelige måde. Jeg elsker virkelig det her produkt – og jeg forstår godt, at den fik en Danish Beauty Award sidste år.

Jeg er vild med Jorgobé Niacinamid serum og føler, at min hud med det samme bliver fuldt op med fugt på den mest bløde og behagelige måde.

 

Jorgobé Niacinamid Serum koster 180 kr. hos Matas (reklamelink)
Jorgobé Retinol Night Treatment koster 300 kr. (reklamelink)

 

SE ALLE MINE FREDAGSFAVORITTER HER!

 

 Her får du tre forslag til virkelig gode serummer, der giver masser af fugt til din hud uden at fedte.
Her får du tre forslag til virkelig gode serummer, der giver masser af fugt til din hud uden at fedte og samtidig virker balancerende og modvirke rødme. Her er der fugt, mere fugt og endnu mere fugt, så der er noget at vælge imellem alt efter behov og temperament. Priser ligger fra 180 kr.
Der er en luksuriøs klassiker fra Darphin, der genopbygger og øjeblikkeligt reducerer rødme. En Danish Beauty Award vinder fra Jorgobé, der beroliger, sammentrækker porer og ensarter huden. Og endelig en nyhed fra Annemarie Börlind med aloe vera, der både beroliger og tilfører ekstrem fugt, som har vundet internationale priser.

Produkter modtaget i gave til test.

Serummer indeholder den mest koncentrerede form for hudpleje og er som regel stoppet med specialiserede aktive ingredienser, som er målrettet forskellige hudtilstande. Om det er til opstramning, boost af cellefornyelsen eller opbygning af fugt og balance, så virker de som regel hurtigt.
De er tynde i konsistensen og trænger let og hurtigt ned i huden. En serum kan derfor virkelig gøre en forskel for din hud og ofte nærmest fra dag til dag.

Tre serummer, der giver intens fugt og unik pleje

Her får du tre gode bud på lette og tynde serummer, der trænger øjeblikkeligt ind i huden og beroliger, reducerer rødme og giver fugt.

Start altid med de tyndeste konsistenser, når du bruge lag på lag i din hudpleje! Der er grænser for, hvor meget, der kan proppes ned i en enkelt creme – derfor giver det mening at bruge flere produkter, når du både vil fugte i dybden, tilføre fx ceramider, peptider, vitaminer, syrer, planteingredienser, probiotika osv. og måske også beskytte hudbarrieren med mere fede konsistenser øverst.

 

I fredagsfavoritten i denne uge, anbefaler jeg tre forskellige serummer, der alle er fantastiske fugtgivere og derudover hver især har nogle unikke egenskaber, som du kan læse om længere nede.

Intral serum fra Darphin, Niacinamid serum fra Jorgobé og Aloe Vera serum fra Annemarie Börlind, som giver ekstremt meget fugt.

♥ Jeg starter med den letteste konsistens og mindst fede – den skønne Intral serum fra Darphin.  ♥ Dernæst Niacinamid serummen fra Jorgobé, som vandt en Danish Beauty Award i år, og er utroligt nærende og mindre vandig end de to andre i konsistensen. ♥ Og til sidst den prisvindende tofasede Aloe Vera serum fra Annemarie Börlind, som giver ekstremt meget fugt.

 

DARPHIN INTRAL Redness Relief Soothing serum – beroliger straks rødme

Darphin Intral Rescue serum beroliger rød og irriteret med det samme.

Serummen var det første produkt Pierre Darphin skabte i 1958 og er stadig en bestseller!

Intral Rescue serummen er helt vandig i konsistensen og trænger med det samme ind og giver en tilfredsstillende følelse af fugt og beroligelse.
Er huden rød og irriteret falde den med det samme til ro med denne serum, der også sætter ind på genopbygning af tørhed og tendens til karsprængninger.
Den er perfekt til sart hud, irriteret, inflammeret hud og rosacea.

Serummen indeholder avancerede ingredienser som et fermenteret ekstrakt af en havmikroorganisme, der beskytter huden mod bl.a. kemiske og UV-skader, og antioxidative vitaminer og planteekstrakter. Derfor hører den også til i den dyrere ende. 509 kr. for 30 ml. i Magasin.

 

JORGOBÉ Niacinamide Serum – ultrahøjt indhold af superstjernen Niacinamid!

Jorgobé fik meget fortjent en Danish Beauty Award i år for årets danske produkt med deres Niacinamide Serum.
Jorgobé fik meget fortjent en Danish Beauty Award i år for årets danske produkt med deres Niacinamide Serum.
Serummen har, som navnet antyder, et koncentreret indhold af Niacinamid (B3 vitamin), som har en klinisk dokumenteret anti-aging effekt og derudover virker lysnende på huden, antiinflammatorisk og reparerende. Det virker endda balancerende i forhold til urenheder.
Niacinamid er en superstjerne til alt fra store hudporer, rødme, urenheder, ældet og uensartet hud.
Derudover har serummen et indhold af fugtgivende ingredienser som hyaluronsyre og glycerin samt Betaine, der udvindes af sukkerroer.Konsistensen er som en let creme/gel og gør huden ekstrem blød og fugtet. Bruges under creme morgen og aften.


Annemarie Börlind 2-Phase Aloe Vera Shake – intenst fugtgivende prisvinder

Annemarie Börlinds to-fasede serum med Aloe Vera giver en utrolig tilførsel af intens ugt.

Den sidste anbefaling, du får at vælge imellem, er en nyhed fra Annemarie Börlind. En to-faset let olieholdig serum med Aloe Vera, som rystes sammen før brug.

2-Phase Aloe Vera Shake er tynd og vandig i konsistensen og giver ikke desto mindre en utrolig tilførsel af fugt.
Den har da også vundet både en ELLE International Beauty Award i år og en Cosmopolitan Prix de Beauté i kategorien “Green Beauty”.

Serummen indeholder botanisk hyaluronsyre samt en række planteingredienser, bl.a. sammentrækkende og antibakteriel rosmarin, antioxidativ vinekstrakt og og Aloe Vera, der tilfører fugt.

Serummen er intenst fugtgivende og samtidig beroligende for hud med tendens til rødme, irritation og stramhed/tørhed.
Aloe Vera shaken fra Annemarie Börlind koster 200 kr. for 50 ml. hos Helsam(reklamelink)

 

Du finder alle mine fredagsfavoritter HER.

 

I fredags til Danish Beauty Award 2018 blev der uddelt over 30 priser i alle mulige forskellige kategorier.
Jeg holdt selvfølgelig skarp øje med alle de mange nominerede og ikke mindst vinderne, som var udvalgt af et kompetent dommerpanel.

Jeg har samlet de produkter blandt alle vinderne, som jeg synes er allermest interessante.
Nogle, fordi jeg kender dem i forvejen og selv synes, de er fantastisk gode – og andre, fordi det er produkter, som jeg får lyst til at se nærmere på og prøve.

Her er mine favoritter blandt vinderne!


Årets influencer-pris, som blev uddelt af et panel af Youtubere og bloggere, gik til Starskin 7-Second Morning Mask. Den indeholder nogle små gennemvædede pads, som på den ene side exfolierer huden, fjerner døde hudceller og giver klarere hud. Bagefter vendes den og den anden side er en cocktail af virksomme ingredienser, der arbejder på linjer og rynker, plejer og beskytter, bl.a. med Niacinamid (Vitamin B2) og hyaluronsyre. Det lyder som et fint produkt også til travle dage.
Fås bl.a. hos Lookfantastic her og Matas her (reklamelink).

Goodieboxprisen gik i år til en håndcremen fra det danske mærke Jorgobé. Jeg har den faktisk liggende fra Goodiebox’en med alle de nominerede produkter, og lysten til at få den taget i brug er ikke blevet mindre efter i fredags, da jeg hørte mere om egenskaberne. Hænderne er jo et af de områder, vi skal huske godt på, når vi kommer lidt op i årene!
Cremen er dybdevirkende og har et højt indhold af antixoidanter, bl.a. A og E-vitaminer, der er indkapslet i sorte perler, som aktiveres ved påføring. Derudover er der en masse blødgørende og plejende ingredienser til hud og neglebånd.
Du kan abonnere på Goodiebox her(reklamelink)
Håndcremen kan også købes til 148 kr. hos Matas her(reklamelink)

Én af mine egne favoritter, Filorga, vandt prisen for Årets Innovation. De var faktisk også nomineret til Årets Serie, men tog prisen for deres NTCF-kompleks, som jeg flere gange har skrevet om her på bloggen. Sidst var faktisk i går, hvor jeg nævnte deres solcremer, der også indeholder NTCF.
New Cellular Teatment Factor er sammensat af hele 53 aktive ingredienser, herunder aminosyrer, vitaminer, enzymer og mineraler. Denne cocktail giver huden et boost, der virker på mange forskellige områder – minimerer rynker/linjer, giver fastere hud, mere levende udstråling, gennemfugter, minimerer porer og giver mere ensartet hud.
Filorga forhandles hos Matas.

Jeg har da ikke set helt forkert, da jeg skrev om mine hero styling produkter for noget tid siden – for jeg havde også vinderen af Årets Hårstyling detail med.
Om den skrev jeg: Næste produkt, jeg vil fremhæve er Dry shampoo styling powder fra Bjørn Axén. Normalt er jeg ikke så vild med tørshampooer, som kan virke meget kraftige og kemiske, men denne her er overraskende let og behagelig og dufter godt. Tørshampooen kan bruge til at friske håret op mellem hårvaske, men også til at give volumen og tekstur.
Derudover har den en fornuftig pris på 140 kr. hos Matas(reklamelink)

Årets Herreduft til Danish Beauty Award blev den nye Y fra YSL.
Abdel Aziz Mahmoud uddelte prisen, og brugte tilfældigvis selv duften, som i øvrigt blev ros flere steder fra i høje toner. Så dén skal min kære mand da prøve så snart lejligheden byder sig!
Fås hos Matas her(reklamelink)

Årets ansigtsplejeprodukt blev Sisleys med Sisleÿa l’Integral Anti-Age Eye & Lip contour Cream. Det er en dyr sag (1.335 kr. hos Matas), men jeg har hørt fra andre, der har prøvet den, at den skulle være helt fantastisk til at give et friskt udseende og afhjælpe fine linjer og rynker. Endnu et luksusprodukt, som lyder rigtigt interessant er Neck Perfect Complex fra klinikmærket IS Clinical. Jeg har tidligere brug deres fremragende produkter, og vinderen af Årets hudplejeprodukt – luksus er jeg ikke i tvivl om gør en forskel på rynker og slap hud på halsen.

Til sidst vil jeg nævne vinderen af Årets nye brand. Det blev Aurelia Probiotic Skincare. Probiotika er uden tvivl på vej til at blive et af de helt store buzzwords. Probiotika kender vi jo først og fremmest som mælkesyrebakterier til opretholdelse af et sundt tarmsystem, men nu kommer det altså også ind i hudplejen, hvor de beskytter og skaber balance.
Du kan se nærmere på Aurelia hos Matas(reklamelink)

*****

Det var så mine største personlige vindere – men der er selvfølgelig mange andre, og masser af inspirerende produkter og vindere i de andre kategorier, som du kan går over og se her.