Tag Archive for: sårbarhed

Jeg studerer til psykoterapeut og deler nogle af mine egne aha-oplevelser og nye viden her på bloggen.

Jeg studerer til psykoterapeut og deler nogle af mine egne aha-oplevelser og nye viden her på QLAND.


Den gestaltiske “bøn” skal ikke få den psykoterapeutiske metode til at lyde hverken religiøs eller sekterisk. Det er snarere et mantra om, at vi hver især har ret til at være præcis dem, vi er, og at vi ikke skal indrette vores liv efter at leve op til alle andres forventninger. En frisættelse for alle, der pleaser for at føle sig værdsat og accepteret.

Det handler ikke om, at man ikke skal være hensynsfuld og behandle andre ordentligt, dette gestaltiske mantra, men det kan virke frisættende i forhold til aldrig at føle sig god nok eller altid være i tvivl om, hvad andre forventer, eller om de kan lide een.

Hvis vi hele tiden forsøger at tilpasse os vores omgivelser, mister vi os selv. Vi bliver som siv i vinden, der mener og gør snart det ene og snart det andet, alt efter, hvem vi er sammen med. Eller vi mister os selv i parforholdet eller i familie- eller venskabsforhold, fordi vi er bange for at blive udstødt af flokken, hvis vi viser os som dem, vi er, eller siger fra eller sætter grænser.

Eller vi bruger energien, når vi er sammen med andre, på at reflektere over, om vi er gode nok eller får sagt eller gjort noget forkert, i stedet for bare at være i nuet, helt tilstede.

Den gestaltiske “bøn” – du skal ikke leve op til andres forvetninger

Så her er den gestaltiske bøn, som måske kan hjælpe også dig på vej til at frisætte din indre pleaser, dit angste og sårbare jeg, der ikke tør vise sit sande ansigt eller tror, du skal yde hele tiden for at blive accepteret – og tro på, at det bare at være dig, er tilstrækkeligt i sig selv ♥

Jeg gør det, jeg vil, og du gør det, du vil.
Jeg er ikke sat i verden 
for at leve op til dine forventninger,
og du er ikke sat i verden 
for at leve op til mine.
Du er dig, og jeg er mig,
skulle det ske, at vi finder hinanden
er det smukt,
hvis ikke, er der ikke noget at gøre ved det.

(Frederick Perls 1893-1970, grundlægger af gestaltterapien)

 

Sårbarhed er et populært psykologisk begreb, ikke mindst efter, at den amerikanske forsker Brenée Brown har formidlet det i sine populære Ted Talks. Med inspiration herfra har Ulla Hinge-Thomsen udgivet bogen “Sårbar – Find friheden i det uperfekte”, som tager dig igennem emner som skyld og skam, selvværd og selvtillid, og hvad det vil sige at kunne være med din sårbarhed og derigennem opnå større autencitet, styrke og nærvær.

Ulla Hinge-Thomsen "Sårbar - Find friheden i det uperfekte", som tager dig igennem emner som skyld og skam, selvværd og selvtillid, og hvad det vil sige at kunne være med din sårbarhed og derigennem opnå større autencitet, styrke og nærvær.

Bogen vil give dig en forståelse af, hvad sårbarhed betyder i psykologisk sammenhæng. Der er nemlig ikke noget negativt, svagt eller udsat ved at være sårbar. Tværtimod ligger der en enorm styrke i at være i stand til at mærke og give udtryk for de sider af os, som kan føles svære, uperfekte eller skamfulde – og en vigtig nøgle til bedre kontakt med både dig selv og andre. De sider, som ikke passer ind i glansbilledet og facaden, men findes som et vilkår i os alle, når vi fx bliver usikre, flove, bange for en afvisning, trætte, forlegne, kede af det eller har brug for hjælp.

At være i sårbarheden gør os til hele, autentiske, gladere og friere mennesker, der har lettere ved at opnå lykke i livet.

Jeg har beskrevet sårbarhed fornyligt i et indlæg om at kunne tage imod gaver og komplimenter. Her kan du også se Brenée Browns foredrag om sårbarhed.


Det kræver styrke at være sårbar

Hvis vi lukker af for sårbarheden, risikerer vi også at lukke af for noget af det, som kan give glæde og mening i vores liv. Vi prøver at fremstå perfekte og ufejlbarlige, sætter ikke grænser eller giver ægte udtryk for, hvordan vi har det eller hvad vi har behov for. Vi mister både det at kunne være den, vi er og tro på, at det er nok – og det at være i en autentisk kontakt med andre.

Det kræver mod at være sårbar! Nogle gange må vi risikere vores plads i flokken for at sige vores mening, udtrykke vores behov, sige fra og kunne være os selv. Vi må risikere skuffelse og tab for at kunne være glade og forventningsfulde og turde håbe. At turde elske selvom al kærlighed indebærer et tab.

At kende sin sårbarhed og blive stærk er bl.a.: “At modarbejde perfektionismen i erkendelse af, at den hverken skaber lykke for det enkelte menneske eller bedre forbindelse mellem mennesker”.

Skyld og skam

Sårbarhed hænger ofte sammen med skyld og skam. I bogen lærer du bl.a. at skelne mellem de to – skylden, der er relateret til det, vi gør, og skammen, der handler om den, vi er. Skammen er lammende, men ved at kende til sårbarheden, vil du forstå at tale om skammen, hvis og når den opstår, fordi dialog opløser skammen.

Hvis vi er villige til at begå fejl og stå ved os selv – også de mindre “gode” sider, kan vi være os selv og tage ansvar for vores egne grænser.
Vi opnår et større selvværd og en tilpashed med os selv.

 

Sårbarhed er et stort emne, og jeg kan anbefale dig at læse bogen, hvis du gerne vil lære mere – også gennem praktiske eksempler og forfatterens egne erfaringer. Fx om dosering af sårbarhed, for det er jo naturligvis ikke overfor alle og i alle situationer, man skal vise den. Om sårbarhed i relation til sociale medier, i professionelle sammenhænge, om at rumme andres sårbarhed, om sårbarhed i relationer og meget mere.

Sårbarhed – find friheden i den uperfekte fås hos Saxo her. (reklamelink)

At tage imod en gave er forbundet med sårbarhed

Kender du nogen, der har svært ved at tage imod gaver? Eller har du det selv meget bedre med at give end med at få? Om det er gaver, ros eller komplimenter, kan det bare være svært at tage imod, fordi det er så tæt forbundet med vores sårbarhed.  Men i virkeligheden er den største gave, du kan give, at tage imod en gave

I forbindelse med min uddannelse til psykoterapeut kom vi i forleden ind på det med at modtage gaver. Det er selvfølgelig ekstra relevant her den 22. december, som vi skriver i dag – men generelt kan der være meget på spil, både når vi giver og modtager gaver.

Der er mange emner at tage fat på omkring gaver – om den følelse af forlegenhed og risiko for ansigtstab, der kan opstå hos både den, der giver og den, der modtager.

Gaver skaber relationer

Er gaven for stor, for lille, forkert? Måske er det for svært at deltage i gavegiveriet og nogle foretrækker at stå helt af. Men midt i snakken om overforbrug og gaveræs, så skal vi også huske på, at gaven har en funktion, der handler om at skabe og opretholde relationer mellem mennesker.

Det kræver mod at gå forrest og give den gave, man virkelig har lyst og formåen til at give, uanset forventninger. Det kræver også mod at sige tak og tage imod uden straks at tænke i, at man skal prissætte eller tilbagebetale gaven (eller skynde sig at sige, det er alt for meget/det kan jeg ikke tage imod). Når en gave “betales” tilbage, er det jo i sagens natur ikke længere en gave.

 

De fleste af os har det ikke let med at vise vores sårbarhed. Vi vil hellere fremstå perfekte og overskudsagtige, måske endda overlegne. Men, når vi er sårbare, har vi fat i os selv og tør vise, vores ægthed inderst inde. Også, selvom vi er i kontakt med negative følelser som angst, sorg, vrede og skam.

Forlegenhed er en lillesøster til skam og hænger sammen med vores besvær med at mærke vores eget værd.

 

Den største gave, du kan give, er at tage imod en gave!

Om et par dage er det juleaften og gavegiveriet vil være en glæde for nogle og et mareridt for andre. Det kan være forbundet med stor sårbarhed både at give og modtage. Giveren viser ofte sit ønske om kontakt og om at gøre det godt – der er noget på spil, hvis gaven modtages på en måde, som får giveren til at føle sig forkert.
Modtageren viser også sin sårbarhed ved at turde tage imod uden tanke på at skulle give igen og “betale” tilbage. Uden at lade tankerne flyve over i, om hans eller hendes egen gave den anden vej nu også er god nok.

 

Vi elsker at se de små børns få gaver. De tager uforbeholdent imod og viser en ukompliceret og ægte glæde, som varmer giveren om hjertet.

 

En kompliment er også en gave!

Du kender det garanteret – enten fra dig selv eller andre – at en kompliment bliver modtaget med et modkompliment. Eller ved, at modtageren forsøger at gøre sig selv mindre. “Sikke en flot bluse, du har på!”.
“Åh, det er bare en billig las”. Eller “tak, din bluse er altså også flot”.

I stedet for et simpelt tak, bliver rosen affærdiget eller straks betalt tilbage. Det gælder med komplimenter, som med gaver – så snart, der betales for dem, er de ikke længere en gave. De falder til jorden og fratager giveren glæden ved at give. ♥


Hvad kan vi gøre, når der ikke tages imod?

Jeg har en veninde, der igen og igen forsøger at give en gave til én af hendes nærmeste. Hver gang tikker der straks et beløb ind på hendes konto. Det gør hende både vred og ked af det, fordi det – uanset, hvor velment, det er – føles som en afvisning af hendes kærlige gestus.

Og hvad kan hun gøre ved det? Allerførst kan hun gøre sig klart, hvad det er, at situationen gør ved hende. Måske kan hun derefter være i det og leve med, at det er den andens sårbarhed, der er i spil. Hun kan også vælge selv at være helt ægte og ærlig og fortælle den pågældende, hvad det gør ved hende, når hendes gaver bliver afvist.

Endelig kan hun – uanset, hvad hun vælger at gøre – beslutte at sende sig selv en kærlig accept af den måde, hun reagerer på. Hvis vi til enhver tid tillader os selv at stå ved vores sårbarhed – alle de negative følelser som frygt, sorg, vrede og skam – så har vi fat i vores inderste kerne og kan være autentiske overfor både os selv og andre. Så kan vi være i dét, der nu en gang er!

 

Sårbarhed er det nye sort

Nu har jeg talt en hel del om sårbarhed i forbindelse med gaver. Men det er relevant i alle livets facetter – og begrebet har da også fået et enormt fokus de senere år. Ikke mindst anført af den amerikanske forsker Breneé Brown og hendes berømte, både underholdende og inspirerende, TED Talk The Power of Vulnerability.

Så, når du har tilladt dig selv at nyde julen med alt, hvad det bringer af gaver og andet godt – og når du har 20 minutter i overskud, så vil jeg anbefale dig at se den – jeg har lagt den ind til dig lige her.

 

Sårbarhed er kernen i skam og frygt og vores kamp for værdighed, men det ser ud til at det også er fødestedet for glæde, eller kreativitet, for at høre til, for kærlighed. Brenée Brow