Tag Archive for: tør hud

Fugtbooster til den vintertørre hud

Jeg synes, at vinterkulden ind imellem kan være lidt hård ved huden i ansigtet, og jeg har på det sidste haft tendens til tørhed især på kinderne. I morges var der et par nogle tørre pletter, da jeg stod op, selvom jeg ellers passer og plejer og fugter huden godt. Det var derfor det perfekte tidspunkt at give Instant fugtmasken fra Beauté Pacifique den ultimative test.

fugtmaske-beaute-pacifique

Fugtmasken lover at løfte fugtniveauet i huden kraftigt, og det holder den faktisk!

Jeg gav ansigt og hals et pænt lag og lod fugtkuren virke ca. 20 minutter, inden jeg gik i bad og skyllede huden. Normalt lader man den virke 5-10 minutter 2-3 gange om ugen, hvorefter man skyller den af eller fortsætter med tonic og dagcreme. Man kan også vælge at lade den sidde natten over.

Bagefter var huden glat og fin, og her til aften er der stadig ingen tørhed at spore. Den er en formidabel fugtbooster, som gør huden meget blød og glat og fugtmættet, nærmest lidt pumpet op med fugt.

Du kan købe Instant Hydrating Mask her til 259 kr. ⌈affiliate link⌋

Masken indeholder Vitamin A, der modvirker aldersforandringer.

Hvad skal skintonic gøre godt for?

Jeg må indrømme, at jeg aldrig har været storforbruger af skintonic. Jeg har ikke rigtigt forstået, hvad det skulle gøre godt for. Enten har det virket som en gang ligegyldig vand, det har gjort renseprocessen mere kompliceret eller også har det udtørret min hud.
Nu har jeg så prøvet Beauté Pacifiques tonic og oplevet en anden effekt, som har fået mig til at undersøge sagen lidt nærmere.

 

beaute-pacifique-skintonic-opstrammende

 

Kært barn har mange navne! Tonics, tonere, lotions. Som du kan se, kalder Beauté Pacifiques deres for en lotion, men alt efter mærke dækker det over det samme –  en form for skintonic med større end mindre alkoholindhold.

De går fra de helt milde og skånsomme – som Rosenvand (fx fra Rosense) til skintonics med alkohol, som virker astringerende (sammentrækkende) som denne fra Beauté Pacifique.

For os med en moden hud, der måske er blevet mere fugtkrævende, skal man måske passe på med at udtørre huden med for meget skintonic. (Beauté Pacifique har i øvrigt også en tonic til tør og sart hud).  Jeg bruger den derfor ikke slavisk hver eneste dag, men jeg bruger den ind imellem, når jeg føler, at huden har brug for lidt ekstra afresning.

Det er meget tydeligt, når man bruger Beauté Pacifique toneren, at den virker meget sammentrækkende (astringerende) på huden. Huden er meget glat umiddelbart efter påførelsen, og det er jo altid en lækker fornemmelse.

Huden bliver ikke tør – det føles rigtigt lækkert, kølende og friskt (glem alt det med, at en skintonic lukker porerne – det er noget vrøvl). Dét, som kan virke som en overraskelse er, at den også tilfører fugt, mens den afrenser. 

Tonic’en fra Beauté Pacifique virker i øvrigt desinficerende og opløser fedtholdige depoter på huden. Dvs. fjerner den sidste makeup og snavs, der måtte sidde tilbage og giver en god basis for den efterfølgende påførelse af de dyrtkøbte serummer og cremer.

Jeg bruger den med en vatrondel på ansigt og hals, når jeg har renset eller exfolieret huden. Som sagt ikke hver dag, men ind imellem føles det rigtigt godt med en ekstra afrensning. Og som sagt – den tørrer ikke ud, men sammentrækker!