Er øjencreme overhovedet nødvendig?

Det må jo være fuldstændigt op til hver enkelt af os, hvor meget, vi vil pleje vores hud og hvor dybt, vi vil gå med specialprodukter, og i hvilket grad, vi føler, at det virker. Selv er jeg ikke i tvivl om, at god hudpleje gør en stor forskel for huden, især når vi bliver ældre.

Jeg kender en del, som tænker, at øjencremer bare er et stunt for at få os til at købe mere, og som ikke kunne drømme om at investere i et særligt produkt til øjenomgivelserne. Det kan også være fristende at tænke sådan – især, hvis man har en stærk hud, som umiddelbart kan klare meget. Men et faktum er, at huden er allertyndest omkring øjnene (under 0,5 mm.), og med alle de effektive og stærke ingredienser, som findes i anti-age produkter i dag, kan de være meget voldsomme for øjenomgivelserne.

Netop omkring øjnene bliver alderstegnene også ofte meget tydelige – hvem kender ikke både til smilerynker og kragetræer? Derfor er det et godt sted at sætte ind med gode målrettede produkter, men de må altså gerne være designet til den tynde hud rundt om øjnene. Det er også et af de steder, hvor det hurtigst og tydeligst skal aflæses i form af hævelser, poser og mørke rander, hvis vi har fx stress eller søvnmangel.

Jeg hører selv til dem, der har været lidt skeptisk omkring øjencremer, men når man nu sætter sig ind i tingene, giver det absolut mening at bruge en speciel øjencreme. Og når det nu skal være, så kan synes jeg til gengæld, at det lige så godt være en, der giver noget helt ekstra og særligt. Det vil jeg giver dig tre super gode eksempler på her:

Beauté Pacifique Puffy Eyes Gel er noget af det mest forfriskende! Den kan virkelig redde en dag, hvor man ser træt ud. Den virker kølende og øjeblikkeligt sammentrækkede på huden.
309 kr. hos Matas her (reklamelink)

puffy-eyes-beaute-pacifique

Vichy Liftactiv Serum 10 til øjne og øjenvipper. En rigtig lækker og let øjencreme med udglattende anti-age effekt, som samtidig styrker vipperne. Og jeg synes altså, at den giver en oplevelse af kraftigere og stærkere vipper, når den påføres både hud og vipper. Vichy fås på Apoteket eller hos Lookfantastic.dk her(reklamelink)

vichy-oejencreme

Bioeffect EGF Eye mask treatment er den ultimative hjemmebehandling (nomineret til Danish Beauty Award 2017), der øjeblikkeligt giver synligt glatte øjenomgivelser, som du vil se på billederne længere nede.
Bioeffect baserer deres højpotente hudplejeprodukter på EGF vækstfaktor (Epidermal Growth Factor), som stimulerer celledelingen. Øjenmasken er en særlig koncentreret udgave af Bioeffect øjenserum, og indeholder, foruden øjenserummen, 6 sæt gelépuder med hydrogel til at lægge under øjnene sammen med serummen.

bioeffect-oejenserum

bioeffect-eye-mask

Her ser du min hud efter brugen af øjenmasken. Den er fuldstændig opstrammet, forfrisket og ikke mindst udglattet. Det er selvfølgelig heller ikke en billig fornøjelse –  585 kr. for øjenserum og 6 x hydrogel øjenmasker – men prøv den evt. til særlige lejligheder. Du finder Bioeffect hos fx Hårklinikken her.

bioeffect-maske-oejne

Jeg håber, at du har fået lidt inspiration til, at øjencremer kan give mening – og endda lidt ekstra mening ♥

Kærlig hilsen Jeanette

Beauty Box med fremtidens tandpasta!

Reklame for LookFantastic

Noget af det gode ved de nye beauty box abonnementer er, at man får lejlighed til at følge med i og prøve forskellige nyheder. I den nye box fra LookFantastic er bl.a. en lille udgave af en tandpasta, som jeg med det samme blev så begejstret for, at jeg er nød til at dele det her på bloggen!

lookfantastic-pretty-in-paradise
Jeg er nød til at dele min begejstring, for denne her tandpasta tror jeg bliver fast inventar hos mig fremover! Den indeholder en klinisk dokumenteret formel, som gør tænderne stærkere og genopbygger tidlig nedbrydning af emaljen.

regenerate-toothpaste

Allerede, da jeg brugte tandpastaen første gang, slog det mig, hvor blanke mine tænder blev. De er hvide i forvejen, fordi jeg bleger dem et par gange om året, men de bliver bestemt ikke mindre pæne af denne her Regenete tandpasta.

reparerende-tandpasta

Den koster altså også en hel del mere end den almindelige tandpasta, jeg plejer at bruge, men hvis det betyder, at jeg kan have stærkere tænder og færre slibespor, også når jeg bliver ældre, så giver jeg gerne det ekstra. Det må være fremtidens tandpasta – det bliver det i alt fald for mig.
Tandpastaen indeholder i øvrigt flour, ligesom normalt, hvilket er et must for mig (andre kan være modstandere af stoffet, men jeg ville ikke undvære det for at beskytte mod huller).

Den fås på LookFantastic.dk til 92 kr. her.

Kærlig hilsen Jeanette

OM LOOKFANTASTIC BEAUTY BOX:  LookFantastic et fast Beauty Box koncept, hvor du hver måned får en lækker kasse sendt hjem med forskellige beauty-favoritter. Afhængigt af om du køber en enkelt box, eller binder dig for flere, er prisen mellem 126 og 139 kr. pr. måned. Box’en har altid en værdi på mere end 500 kr. og prisen er inkl. fragt + et nummer af britisk ELLE!  Du kan læse mere om LookFantastic Beauty Box her.

Vind! Beauté Pacifique favoritter

Sponsoreret af Beauté Pacifique!

Det danske hudplejemærke Beauté Pacifique har 20-års jubilæum i år. Udover, at jeg var så priviligeret at være inviteret med til deres flotte jubilæumsfest – du kan se en video fra festen nederst i indlægget (jeg er dog ikke med i den, men du kan se en kendis eller to! 😉 ) – så har jeg også fået lov til at udlodde en virkelig skøn præmie til én af Jer læsere herinde på Voksenlivsstil.

Jeg har selv været med til at udvælge, hvad du kan vinde, og det er selvfølgelig tre af mine egne største favoritter (samlet værdi 1.389 kr.):

 

KONKURRENCEN ER SLUT – TUSIND TAK FOR ALLE DE FANTASTISKE KOMMENTARER. DEN HELDIGE DENNE GANG BLEV LENE SKOU – HJERTELIGT TILLYKKE ♥

beaute-pacifique-favoritter

Super Booster 3 i 100 ml. jubilæumsstørrelse. Et af Beauté Pacifiques mest kendt og elskede produkter – og det mest kraftige anti-age produkt. Indeholder 2 effektive A-vitaminer, der gendanner collagen og elastin og reparerer solskader, rynker og strækmærker. (værdi 589 kr.)

Serum Paradoxe, som er en helt unik olie, der har en masse funktioner. Brug den om aftenen og våg op med en lækker velplejet hud – og brug den som det perfekte underlag til din makeup. Det er ikke for ingenting, at den er udviklet i samarbejde med selveste Søren Hedegaard (som du også får et glimt af på videoen). Et tip fra ham er også at bruge et par dråber i din flydende foundation. Derudover har serummen en super anti-age effekt og beskytter mod fri radikaler, og udjævner rødme og pigmentfejl. (værdi 399 kr.)

Corpus Paradoxe Body Oil er ligeledes en unik olie til kroppen med en anti-age virkning, som Beauté Pacifique selv betegner som tæt på medicinsk. Beskyttende og udjævner farveforskelle og gør huden blød og elastisk. Det er virkelig en kropolie udover det sædvanlige, som virker på selv de tørreste ben! (værdi 395 kr.)

***

Hvis du ikke allerede er klar over det, er Beauté Pacifique et dansk hudplejemærke – og nu altså 20 år – med en stor international succes, som vi kun kan være stolte af. Filosofien er at udvikle produkter, der kan dokumenteres og gør en forskel. De skal både kunne måles i deres kendte scannere – og mærkes og ses i spejlet. Bag en succes gemmer der sig som regel hårdt arbejde. Det utroligt søde og sympatiske ægtepar bag successen startede i sin tid hjemme i køkkenet, hvor de lavede hundredevis af eksperimenter, og hvor de samlede viden fra eksperter fra både ind- og udland. Flemming K. Christensen arbejdede oprindeligt med udvikling af apparater til at analysere huden før og efter brug af forskellige lægemidler, hvor han samarbejdede med dermatologer og lægemiddelfirmaer. Derfra fik han ideen om at udvikle virkningsfulde hudplejeprodukter, hvis effekt netop skal kunne måles og dokumenteres gennem de scannere, som mange af os har stiftet bekendtskab med, når Beauté Pacifique besøger forhandlere og messer rundt om i landet.

Jeg har selv fået scannet huden fornyligt og har fået udpeget de rette produkter til min hud. Min hud lå i den typiske kategori for en hud i trediverne – og det er sandt – bl.a. fordi jeg passer min hud godt. Så jeg var glad! Jeg vil helt sikkert følge op ind imellem med nye scanninger, når jeg får chancen, for det er spændende at se sort på hvidt, hvordan hudens tilstand er.

SÅDAN ER DU MED I KONKURRENCEN!

De her tre favoritter står hjemme hos mig og bare venter – måske på dig!
Det eneste, du skal gøre er at skrive en kommentar om, hvad du kender til Beauté Pacifique og måske lidt om dine erfaringer og favoritter. Jeg tror i alt fald, at rigtigt mange kender produkterne – måske har du allerede ét eller flere hjemme på hylden. Jeg trækker tilfældigt lod om denne skønne sommerforkælelse på fredag den 7. juli. 

beaute-pacifique-paradoxe

Kærlig hilsen Jeanette

Tid til afsløringen – se min Dove video!

REKLAME FOR DOVE!

jeanette_hylleborg_1Dove er kendt for at hylde mangfoldigheden og lade ganske almindelige kvinder optræde som ansigter for deres produkter.

Danske kvinder tester også Dove under hashtag’et #Doveformig og resultaterne kan ses i små videoer og testimonials.

For noget tid siden blev jeg spurgt, om jeg kunne tænke mig at teste et Dove-produkt og optræde i en lille video. Det gjorde jeg med glæde – i øvrigt i en kampagne med tre andre bloggere, som jeg bestemt heller ikke er ked af at være i selskab med: Danica Chloe, Marilyns Closet og Cana Buttenschøn. Og selvom videoen naturligvis er en reklame for Dove, så vil jeg for en ordens skyld lige understrege, at ordene 100% mine egne. Dove Original Roll-on dufter meget mildt, hvilket er noget, jeg lægger meget vægt på hos min antiperspirant, den virker hele dagen – og natten med – og så giver den blød hud uden nogen former for irritationen.

Endelig er jeg generelt rigtigt stolt over at kunne være med at repræsentere både nogle gode og prisvenlige produkter, men også et brand, som i den grad er gået foran, når det kommer til at nedbryde de stereotyper, vi altid så i tidligere tiders reklamer.

Det er med lidt bævrende hjerte, at jeg nu kan vise det færdige resultat af videoen, hvor min lille Viola i øvrigt også er med. Jeg håber virkelig, du synes om den! ♥

Som du kan se på filmen, faldt mit valg af produkt på Dove Original deo roll-on. Måske ikke umiddelbart det allermest sexede, men for mig er det et vigtigt produkt, som gerne må være lidt neutralt – og så skal det bare virke og være til at stole på!

Hvis du følger med på Instragram, vil du se, at jeg om et par dage ovenikøbet kommer til at give hele 8 andre kvinder muligheden for at teste udvalgte Dove-produkter og blive en del af #doveformig kampagnen.

Kærlig hilsen Jeanette

VIND: den udsolgte Caudalie Limited Beauty Box!

Sponsoreret af LookFantastic.dk

caudalie-quote
Denne her Beauty Box fra LookFantastic blev UDSOLGT, før jeg overhovedet nåede at vise dig den den her på bloggen. På én enkelt dag var den revet væk – og jeg forstår så godt hvorfor.

Produkterne fra franske Caudalie er vildt gode – total forkælelse – og box’en har en værdi på 800 kr., men blev solgt for kun 322 kr.
Det viser bare, at det kan betale sig at holde øje med – eller blive skrevet op til – de eftertragtede limited edition beauty box’e!

Den gode nyhed er, at der er 1 box tilbage!…..og den har LookFantastic lovet at forære til en af jer søde læsere herinde på Voksenlivsstil!!!!!!!!!!!!

caudalie

OM CAUDALIE: Franske Caudalie udvikler deres populære produkter med udgangspunkt i vindruer og deres fantastiske anti-oxiderende virkning. Caudalie kombinerer farmaceutisk videnskab, luksus og bæredygtighed. Caudalie indeholder aldrig stoffer som parabener, mineralske olier, natrium lauret sulfat, kunstige farvestoffer og animalske ingredienser – og de donerer 1% af deres omsætning til organisationer inden for økologi, miljøbeskyttelse og velgørenhed.

OM LOOKFANTASTIC BEAUTY BOX: Foruden forskellige limited edition box’e som denne, har LookFantastic også et fast Beauty Box koncept #Wanderlust, hvor man hver måned får en lækker kasse sendt hjem med forskellige beauty-favoritter. Afhængig af om du binder dig for 3, 6 eller 12 måneder er prisen mellem 126 og 135 kr. pr. måned. Box’en har altid en værdi på mere end 500 kr. og prisen er inkl. fragt + et nummer af britisk ELLE! Det er ret vildt. Du kan læse mere om LookFantastic Beauty Box her.


KONKURRENCEN ER SLUT – VINDEREN ER FUNDET OG DEN HELDIGE BLEV MARIA ØRUM! Stort tillykke ♥

Bliver du den heldige, får du tre full size produkter af miscellaire rensevand, fugt- og natcreme samt tre mindre størrelser af serum, øjecreme og en detox maske. Så rigeligt til at gøre en forskel for din hud og give dig selv en enestående følelse af glathed, friskhed og glød.

caudalie-lookfantastic

SKRIV EN HILSEN I KOMMENTARFELTET. FX, HVAD DU SYNES OM PRÆMIEN, OM DU KENDER LOOKFANTASTICS NYE BEAUTY BOX ABONNEMENT – ELLER MÅSKE HVORFOR DU GERNE VIL VINDE. DER ER FRIT SLAG OG JEG TRÆKKER TILFÆLDIGT LOD BLANDT ALLE KOMMENTARERNE PÅ SØNDAG DEN 2. JULI ♥
Du kan læse mere om de enkelte produkter her:
Caudalie Eau Micellaire rensevand 138 kr. for 200 ml. her. (full-size i box’en)
Caudalie Vinosource Moisturizing Sorbet 212 kr. for 40 ml. her. (full-size)
Caudalie Vinoperfect cell renewal night cream 295 kr. for 40 ml. her. (full-size)
Caudalie Vinoperfect Radiance serum 414 kr. for 40 ml. her. (10 ml. i box’en)
Caudalie Masque Instant Détox 203 kr. for 75 ml. her. (10 ml.)
Caudalie Vineactive eye cream 253 kr. for 15 ml. her. (5 ml.)

 

Kærlig hilsen Jeanette

 

Hvis solen svigter, må man snyde!

Vi kan nok godt blive enige om, at antallet af solrige sommerdage indtil videre har været en smule begrænset her i Danmark. Forhåbentlig venter der bare en forrygende højsommer lige om hjørnet, men hvis du savner den friske sommerglød i ansigtet, så er der her et par tips til at snyde sig til den.

Normalt er jeg ikke så forfærdeligt meget til selvbrunere, men de her helt nye unikke sheet masks med selvbrunereffekt er virkelig gode. St.Tropez Selftan Express Bronzing Face Sheet Mask indeholder aktive stoffer, der giver glød og selvbruningseffekt, der fortsætter i ca. 8 timer efter, at man har haft masken på. Det kan lyde voldsomt, men du skal ikke være nervøs for effekten – man bliver ikke voldsomt brun eller kunstig at se på, men får lige den lille glød og friskhed, der ligner, at man har været ude i solen. Jeg brugte den i ca. 10 minutter, men man kan også roligt bruge den i op et kvarter.
Den vil være perfekt før en fest!
Nyheden koster 99 kr. hos Matas her(reklamelink)

st-tropez-selvbruner-maske

Et andet lynhurtigt trick, som jeg bruger i øjeblikket, for at få en hurtig og sund sommerglød er at bruge en flydende bronzer. Den er god at have i sit makeup-repertoire, den er drøj i brug og har flere anvendelsesmuligheder:

* Du kan bruge en bronzer alene til en naturligt look med en frisk sommerglød.
* Bronzere bruges også over makeuppen til at fremhæve og give glød til ansigtet – fx på kindben, pande, næse – alle de “høje steder” i ansigtet, som får et solstrejf. Påfør fx med en pensel eller med fingrene.
* Jeg bruger som regel selv en bronzer under min mineralfoundation for at skabe en lidt mere solgylden base eller jeg blander lidt i den flydende foundation.
* Hvis du har en foundation, som er blevet lidt for lys her i sommer, kan du blande den med en bronzer for at få den helt rigtige farve.

Her er et par bud på et par gode flydende bronzere, som jeg er glad for!

Sensai Bronzing Gel er – som det gælder alle deres produkter – silkeblød, og farven er smuk og naturlig og ikke alt for intens. Den er fantastisk til at blande med foundation eller lægge under mineralpudder. Sensai fås bl.a. hos Magasin eller Illum.

 

sensai-bronzing

 

Fra det franske mærke Sampar finder du en lidt mere intens Golden Glow, som jeg synes er perfekt til at fremhæve og lægge over makeuppen. Den er også flot alene. Allerbedst, hvis du er til de lidt rødlige (og ikke gullige) toner.
Den fås hos Lookfantastic.dk her(reklamelink)

sampar-glow-bronzer

Kærlig hilsen Jeanette

Test af Matas Silvershampoo

Sponsoreret af Matas

udgroning-graat-haar

Mit projekt udgroning af naturligt hår har nu varet i snart halvandet år, og jeg er gået fra lys gylden til min naturlige mørkblonde med efterhånden en del spredte grå hår og naturligt spil. Udfordringen med sådan et projekt er som regel, at hårfarvens temperatur ændrer sig fra varmt til koldt, når man overgår til at blive grå. Præcis det samme problem kan man opleve som blond, hvis det gyldne eller gullige skær bliver for meget. Det kan også være, at de grå hår blive gullige pga. af hårprodukter, forurening/røg eller af solens UV-stråler.

Alt det kan en silvershampoo – og evt. en balsam – gøre underværker for i den daglige pleje. Jeg bruger det ca. hver anden gang, jeg vasker hår. De fleste gange kun i længderne, men nogle gange i hele håret for at holde de grå hår så lyse og flotte i farven som muligt.

matas-silver-shampooFor mit vedkommende, der er blond med et gult skær, gælder det om at finde silvershampoo, som er meget lilla og ikke for blå. Mange tror, silvershampooer er ens, men en lilla vil ophæve det gule skær, mens en blå vil afhjælpe mere orange/bronze skær.
De stribede fra Matas omfatter nu også en Silver shampoo + en balsam, som er i den perfekte mørke lilla farve til blond og gråt hår (du finder dem på Matas.dk her). Den nyhed har jeg fået lov at teste, og længere nede kan du læse min vurdering af dem.

Men først skal du se, hvor varm en tone, jeg tidligere har haft, og dermed resterne af det hår, som jeg i dag dæmper med silverprodukterne i længderne.

header

Mine tidligere lyse striber i varme nuancer blev i sin tid først erstattet af kolde, nærmest hvide. Nu er jeg jo helt stoppet med at lysne håret – den klarer naturen helt af sig selv 🙂
Tilbage er resterne af mine fordums gyldne lokker i længderne, og de har et par gange fået en gloss i en mørk kold farve. Ellers gør jeg intet andet end at bruge en silvershampoo for at dæmpe det gyldne og få hårets forskellige farver til at matche hinanden bedre. Efterhånden er min udgroning faktisk blevet ret naturligt. Og hold op, hvor jeg bare elsker mit nye ubehandlede naturlige hår, som bare er så tykt og blødt og lækkert. Jeg kommer helt sikkert ikke til at fortryde min beslutning om en stille og rolig forberedelse til det grå look. Og gråt er heldigvis hot!

naturligt-haar
Tilbage til denne nye dynamiske duo, som jeg har fået lov til at teste – en Silver shampoo og en Silver Balsam fra Matas. Jeg var meget spændt på at prøve dem, for de lilla shampoo’er er meget varierende i deres effekt på mit hår. Det er meget sjældent, at jeg føler, at de er plejende nok, og nogle gange synes jeg, at håret kan virke en smule “dødt”.

matas-striber-lilla-shampoo
Jeg må helt ærligt sige, at silverprodukterne i stribeserien er noget af det allerbedste, jeg har prøvet. Farvemæssigt virker de som de skal, og derudover er de virkeligt plejende og milde ved hår og hovedbund. Håret bliver blødt og medgørligt, uden tyngde, og får en fin shine. Jeg er imponeret – og så til en pris på 55 kr.

Et lille tip, som også står på flaskerne, er at påføre shampoo’en – eller balsamen – i tørt hår,hvis du ønsker en større effekt, som jeg har gjort i spidserne her. Det ser voldsomt ud, men håret bliver altså ikke lilla 🙂
Du kan også øge effekten af pigmenterne ved at bruge en større mængde eller lade det sidde og trække lidt længere. Det anbefales at lade balsamen virke 3-5 minutter.

lilla-shampoo
Så blev det til et endnu et afsnit i min føljeton om overgangen til det naturlige hår, men også min uforbeholdne anbefaling af de stribede Silverprodukter fra Matas. Her har du ikke alene value for money, men også et par virkelig helt top i orden produkter, der lever op til sit formål, men også giver en overbevisende god pleje.

Du finder Matas silverprodukterne her.

Nye supercremer fra pHformula

phformula-age-reverse
pHformula
 har lanceret tre nye imponerende opstrammende og udglattende cremer i luksusklassen med et avanceret indhold af peptider, der går ind lige dér, hvor vi gerne ser huden strammere og fastere og med færre synlige linjer.

Point er den fælles overskrift for de tre cremer, og de går virkelig to the point, når det gælder synlige resultater. Alle tre har suveræne anti-age egenskaber, men hver især har de lige en særlig individuel profil, så man kan skræddersy sin hudpleje.

Omdrejningspunktet for alle de tre cremer er fugt, pleje, heling, glød og ikke mindst anti-age (og jo tidligere man kommer i gang med det, jo bedre). De er beriget med en række peptider, der bl.a. kan stimulere kollagendannelsen i huden. De kan også transportere fx mineraler ned i huden, så de kan have en botoxlignende effekt. Noget af dét, som pHformula er kendt for, er netop deres unikke transportsystemer, der får produkterne ned i huden og til at virke – hvis peptidemolekylerne ikke kan trænge igennem hudbarrieren er det nemlig fuldstændigt ligegyldigt.

phformula-point

Point Multi Protect har udover anti-age særlige ekstra egenskaber på fugt, glød og beskyttelse af huden. Den har solfaktor og er i øvrigt velegnet til sart hud. Bruges som dagcreme.
Point Age Reverse har særlige ekstra egenskaber kollagenproduktion  og reparation af synlige alderstegn. Kan bruges som dag- og natcreme.
Point Extra Firm har særlige ekstra egenskaber på reduktion af linjer og rynker samt opstramning og fasthed. Kan bruges som dag- og natcreme.

De tre cremer er alle gode og de giver en synlig forbedring af huden. Den opstrammende Extra Firm er fantastisk til min hud, men det er Age Reverse også – det kan være svært at vælge! Jeg kan derfor godt finde på at bruge Age Reverse først og derefter Extra Firm fx langs kæben og andre steder, hvor huden har tendens til slaphed. Så føler jeg virkelig, at huden bliver både galt og fast og mere ungdommelig.

pHformula er et pharmacosmeceutical hudplejesystem, hvilket vil sige, at det befinder sig imellem beauty og lægemidler – og et alternativ for sådan nogle som mig, der ikke ønsker kirurgiske indgreb, botox og lignende. Det er med det in mente, at man skal se prisen på de her cremer, for de ligger altså omkring 1.200 kr., men til gengæld så har de også en rigtig god effekt.
Produkter som pHformula kan sættes i stedet for quick fixes som fillers og botox – de koster, men de er gode. Efter min mening er et naturligt resultat af gode og opstrammende og udfyldende cremer langt det flotteste – og måske på sigt også det sundeste og mest holdbare.

Phformula produkterne kan kun købes hos deres klinikker rundt omkring i landet, hvor der gerne rådgives gratis om den optimale individuelle pleje. Du finder listen her.

Kærlig hilsen Jeanette

En virkelig god enzym peeling!

Forleden skrev jeg, hvordan frugtsyrer for alvor er blevet en del af vores home care hudprodukter, og hvordan jeg selv bruger det (læs indlægget her).
Et alternativ til exfoliering med frugtsyrer er enzymer. Vi er dog stadig henne i frugternes verden, hvorfra enzymerne er udvundet, men bare endnu mildere og derfor godt også til de meget sarte hudtyper. Enzymerne arbejder nænsomt i huden, hvor de fjerner døde hudceller og fremmer fornyelsen af hudceller. Alligevel skal man ikke tage fejl af virkningen – slet ikke af denne her fra Nimue.

2-3 gange om ugen bruger jeg den fantastiske Exfoliating Enzyme fra Nimue Skin Technology, som er et af de mærker, der har stor fokus på innovation af videnskabeligt dokumenterede avancerede ingredienser og transportsystemer. Og der er altså ikke noget bedre end produkter, hvor man virkelig kan se og mærke en forskel!

Som du nok kan regne ud, hvis du har læst om mine rutiner med forskellige frugtsyrepeelinger og masker, så bruger jeg nærmest hver dag ét eller andet udover basisplejen. Jeg veksler bare imellem, hvad jeg bruger, alt efter, hvad jeg synes, min hud har brug for – om det er ekstra fugt, hyaluronsyre, micro needling, exfoliering eller en kombi. Intet af det kan man nærmest få for meget af.

Enzympeelingen giver for det første barnehud i ansigtet. Den bliver simpelthen så blød og fin, men derudover giver den en tydelig forbedring af hudens udstråling og en klar udjævning af hudtonen. Den er derfor også velegnet mod pigmentpletter!

Det vigtigt at bruge den rigtigt og bruge de minutter, der skal til!
Først smører du den klare (og meget bløde og delikate) gele på den afrensede hud og lader den sidde i 2 minutter. Man mærker intet andet end blødhed og en super lækker fornemmelse.
Derefter reaktiverer du den med lidt vand på fingrene og masserer i 5 minutter – intet mindre! Jeg kan ovenikøbet godt finde på at give den en ekstra omgang med lidt mere vand og 5 minutter mere.
Husk også gerne hals og bryst, når du er i gang!

nimue-age-intelligent
Du kan sagtens bruge enzym peelingen sammen med, hvad du ellers bruger, og den er et super godt sted at starte, hvis du vil stifte bekendtskab med mærket (som Helena Christensen i øvrigt er ansigt og ambassadør for).
Hvis du vil have fuld power på at udjævne hudtonen, øge fugten i huden og reducere linjer, kan du også gå all in på den avancerede Age Intelligent serie fra Nimue. Den kan du læse meget mere om her.

Du kan finde den nærmeste Nimue klinik her.

Kærlig hilsen Jeanette

Sådan bruger jeg syrer i hudplejen!

ecooking-peel-mask
Exfoliering/peeling af huden ved hjælp af syrer er blevet en større og større del af hudplejen, og vi ser hele tiden nye spændende produkter dukke op i form af cremer, natpeelinger, masker, renseprodukter osv. I dette indlæg vil jeg fortælle lidt om frugtsyrer (AHA) og BHA, og vise dig de produkter, jeg bruger i øjeblikket, og som jeg ikke er i tvivl om er med til at holde min hud glattere, jævnere og mere ensartet. Nogle bruger jeg til dagligt og andre 2-3 gange om ugen. Min hud kan tåle rigtigt meget, også uden at blive rød, så jeg benytter mig flittigt af syrer i min hudpleje.

Jeg har også tidligere taget et fantastisk forløb med AGE syrebehandlinger hos pHformula, som du kan læse om her.

***
Det kan måske lyde drastisk, men tag ikke fejl, for der er tale om milde og uskadelige syrer, som fjerner døde hudceller og giver en klare udstråling og mere ensartet pigmentering, mindsker fine rynker og stimulerer dannelsen af kollagen og elastin. I stedet for en mekanisk peeling med korn, kan det faktisk være mere mildt for huden med en peeling med syre.

Det er selvfølgelig individuelt, hvor meget huden kan tåle, men nogle produkter er så milde, at de kan bruges dagligt at alle – mens andre kan bruges et par gange om ugen og i kortere eller længere tid alt efter, hvor sensitiv man er. Men husk altid at bruge solcreme, når du bruger produkter med syre.
Nogle hudtilstande (rosacea, eksem osv.) kan dog ikke klare syrerne, og der kan man i stedet vælge hybenkerneolie som et godt alternativ, fordi den indeholder forskellige milde syrer, bl.a. linolsyre og retinsyre, der er en type A-vitamin.

***

Hvis du fx læser mit tidligere indlæg om Ole Henriksens bog Perfekt Hud, vil du læse, hvor stor fokus, også han har på syrer – på dem, der i daglig tale hedder AHA-syrer, eller Alfahydroxysyrer, eller slet og ret frugtsyrer. Af populære frugtsyrer kan fx nævnes glycolisk syre (fra sukkerrør), mælkesyre, æblesyre og citronsyre.

(Jeg kan i øvrigt anbefale Ole Henriksens Power Bright, som er fantastisk og giver en øjeblikkelig forbedring af hudens udstråling (I love it). Fås på LookFantastic.dk her.) reklamelink

***

Tilbage til de produkter, som jeg bruger i min hudpleje lige nu.

Jeg veksler mellem forskellige produkter fra dag til dag alt efter, hvad jeg synes, min hud har behov for. Nogle ting går dog mere eller mindre altid igen, og det gælder fx denne geniale exfolierende E.X.F.O. rensecreme fra pHformula. Den fjerner effektiv makeuppen, og den indeholder samtidig en mild syre, som sagtens kan bruges hver dag af stort set alle.
Ønsker man en dybere effekt, kan man lade den sidde som en maske et par gange om ugen. Så her er der virkelig tale om et basic multifunktionsprodukt.
Produktet fås hos pHformala-klinikkerne.

phformula-rens-syre

Ind imellem renser jeg med en anden lidt kraftigere, men stadig mild, syrerens, Pure Radiance Cleanser fra Akademikliniken, der indeholder både glykolisk syre, mælke- og æblesyre. Den kan sagtens bruges morgen og aften, men jeg foretrækker at bruge den ca. 2 aftner om ugen sammen med Pure Active serummen, som er både indeholder frugtsyrer, men også Salicylsyre eller BHA (beta hydroxy acid), som typisk bruges til kemisk peeling. Her er der altså mere knald på, så det virkelig kan ses dagen efter, hvor huden er glat og klar. Serummen er til gengæld ikke til den sarteste hud, og under alle omstændigheder skal man huske solcremen dagen efter.

Du finder produkerne fra Akademikliniken hos Magasin. Rensecremen fås til 140 kr. her.
Serummen til 649 kr. finder du her.

akademi-klinikken-pure-radiance-rensakademi-klinikken_pure_active_serum

 

Det sidste produkt, som jeg vil fremhæve i denne omgang er den mere prisvenlige Peel Mask fra Ecooking. Den indeholder bl.a. mælke- og citronsyre, og jeg bruger den ca. hver 14. dag, når jeg synes, jeg trænger til lidt ekstra. Eftersom det er en maske, kan du hurtigt tage den af, hvis det begynder at prikke for meget i huden, og efterhånden trappe op til at lade den sidde i 10-15 minutter. Min hud generer den slet ikke, men det er som tidligere nævnt, meget individuelt, hvad huden kan klare.

Min hud bliver kortvarigt rød efter Peel Mask’en, men føles ellers frisk og ren og klar. Det kan evt. anbefales at bruge den om aftenen – og husk alligevel solcremen næste dag!
Peel Mask fra Ecooking fås til 239 kr. hos Nicehair.dk herreklamelink

syre-hjemmebehandling
Jeg håber, du er blevet lidt klogere på AHA-syrer, eller frugtsyrer, og lidt på den kraftigere salicylsyre (BHA-syre). Måske brugere du allerede syrer i din hudpleje, men ellers vil jeg anbefale at prøve det af. Det er slet ikke så farligt, og det give en god effekt.

Kærlig hilsen Jeanette

 

En naturlig deo, der virker!

Har du allergi eller en følsom hud – eller sværger du bare til naturlige ingredienser – så ved du sikkert også, at det kan være meget svært at finde en deodorant, som er effektiv! Og som virker, når du dyrker sport eller i andre situationer, der giver sved på panden i det hele taget.

Hvor utroligt det end lyder, så virker denne her deo helt uden nogen former for kemi. Og så dufter den sindssygt lækkert og spaagtigt, når man tager den på. Det skyldes lækre naturlige essentielle olier som sandeltræolie, lavendelolie og grapefrugt. Det passer i øvrigt lige godt til mænd og kvinder.

real-purity-deo

Real Purity deodoranten er fuldstændig uden kemi og parfume. Vejl. udsalgspris 160 kr. Fås til 149 kr. hos Kamilleshop.dk.

Kærlig hilsen Jeanette

Eksperterne elsker også Imedeen!

Den danske kosmetikbranche har fornyligt uddelt Danish Beauty Award 2017 og sørme om ikke vinderen i kategorien Årets Inner Beauty blev én af mine favoritter, nemlig Imedeen hudplejetabletterne. Den eftertragtede Danish Beauty Award uddeles af en dommerkomité bestående af 12 fagpersoner, der alle har testet de tilmeldte produkter.

imedeen-time-perfection-beauty

Vindertabletterne er den variant, der hedder Imedeen Time Perfection, som er til 40+, mens jeg jo er rykket op til Prime Renewal, som er 50+, hvor der skal lidt tungere skyts til, og hvor man i øvrigt tager 4 tabletter i stedet for 2 om dagen – sådan er det, der skal lidt mere til med tiden! 🙂
Du kan læse om mine personlige erfaringer efter et år med tabletterne her.

Det er altid dejligt at se, at andre er lige så overbeviste, som jeg selv er, så jeg kan kun ønske Imedeen stort tillykke med prisen herfra.

Du kan læse mere om Danish Beauty Award her.
Imedeen finder du hos Matas her(affiliate link)

Du følge Imedeen og blive inspireret til mere skønhed indefra på Facebook her.