Smukke rosa negle til efteråret

Til mig er de fineste neglelakker som regel i en rosa nuance – fra de helt fine lyserøde til de mørkere rosa. Det lyder jo enkelt, men det er ikke altid let at finde den helt rigtige farve. En lyserød er ikke bare en lyserød, og nu hvor efteråret trænger sig på, synes jeg, at det er tid til at skifte fra de mere pink toner til noget varmere.

Her er mit bud på en rigtig smuk neglelak til sæsonen i en smuk bærfarve, som både er klassisk, men også har lidt moderne kant. Den hedder So Vintage og er fra det øko-venlige neglelakmærke Kure Bazaar. De laver mange flotte farver, også vildere og trendfarver, men altså også nogle meget subtile rosa, som jeg jo elsker.

so-vintage-kure-bazaar
Den dækker flot i et enkelt lag, hvilket jeg sjældent oplever. Her er en hurtig lakering med et lag lak og Kure Bazar Dry Finish overlak ovenpå.

kure-bazaar-so-vintage

Kure Bazaar har 85% naturlige, økologiske ingredienser og er fri for de fire ingredienser, som mange gerne vil undgå, når man taler neglelak: toluene, formaldehyd, dibutyl phthalate og syntetisk kamfer. Tag ikke fejl af, at de alligevel har en stærk duft, som skyldes naturlige opløsningsmidler fra bl.a. kartofler, majs, hvede og bomuld!

kure-bazaar-topcoat

Hvis du vil have fat i Kure Bazaar lakkerne (som koster 125 kr.), så fås de bl.a. hos Illum, men du kan også finde den online på Greenskin.dk her. Her finder du i øvrigt også den fine hurtigttørrende topcoat Dry Finish (også til 125 kr. her.

Kærlig hilsen Jeanette

 

 

Overgangen til det grå hår Part V

I går var jeg hos min fantastisk dygtige frisør gennem 17 år, Bomholt Intercoiffure, hvor jeg har fået strammet op og fået styr på farverne i mit projekt udgroning af den naturlige hårfarve. Det var til at starte med ikke helt uden modstand fra min side, men heldigvis lod jeg mig overtale til nogle få diskrete hvide striber til at lette lidt på den mørke hjelm, jeg efterhånden havde fået.graat-haar-overgang

Jeg havde egentlig bare forestillet mig en skyllefarve i de nederste, stadig gyldne, lokker, en klipning og en lækker kur. Hvad jeg ikke lige havde regnet med var, at Line Bomholt ikke var helt enig i, at jeg ikke behøver flere lysninger i toppen.

Efter et ordentligt kig i spejlet på den tunge mørke hårfarve, som jeg efterhånden havde fået på toppen og bagpå, kunne jeg godt se, at det var blevet FOR trist og kedeligt. Og hvor er det dog bare fedt med en kompetent frisør, der på en respektfuld måde kommer med inputs. Line er nemlig helt klar over og forstår mit “projekt naturligt hår“, så hun foreslog en super god løsning med nogle ganske få og ultra tynde hvide striber. Ydermere har hun lagt dem vertikalt, altså på langs ned gennem håret, hvilket bryder det mørke meget let og naturligt, så jeg heller ikke bliver afhængig af at vedligeholde dem. Ydermere har jeg fået Smartbond, som er L’Oréals system til at beskytte og styrke håret i forbindelse med kemiske behandlinger, så det ikke lider overlast, men tværtimod er blødt og lækkert.

Her på mine før- og efterbilleder i salonen kan du se, at det egentlig bare er en lille justering, der er sket, som ikke desto mindre har haft en stor betydning for at få håret til at hænge meget flottere sammen og se langt mere velplejet ud.

I de nederste gamle lange længder er der kommet en grå skyllefarve, som jeg ikke har prøvet før, men som i dén grad har virket efter hensigten (Bomholt er eksperter i farver). Hele håret er blevet samlet så flot, at jeg ikke kunne have ønsket mig det bedre.

Det behøver bestemt ikke være trist og kedeligt at gå mod det grå!
For mit vedkommende trængte jeg dog til at få det hele strammet op og ordnet af kyndige hænder. Og som du kan se, er jeg mere grå foran end bagtil, hvilket nok er meget typisk, men det kan bare komme an – jeg er klar!

skyllefarve-graat-haar

Det er lidt af et projekt at gå fra farvet hår, eller gyldent hår med striber som mit, og til et mere naturligt hår med plads til de begyndende grå hår. Man kan tage en kold tyrker og klippe det hele af, man kan leve med en mere eller mindre charmerende udgroning i årevis – eller man kan, som jeg har gjort, stille og roligt ændre farverne og temperaturen i håret fra varmt til koldt med hjælp fra en dygtig frisør.

Der er nu gået 1½ år fra jeg som næsten halvtredsårig besluttede stille og roligt at forberede transformationen fra gyldenblond til et mere naturligt hår med rum for de begyndende grå hår. Jeg ikke har set mig tilbage eller fortrudt så meget som ét sekund. Jeg er vild med min naturlige hårfarve, og jeg elsker, at jeg ikke længere belaster håret med striber og blegninger hver 9. uge.

Jeg har det super godt med den nye mørkere tone og koldere temperatur, som jeg synes passer godt til mig. Du kan følge min rejse i Overgangen til det grå hår Part I, II, III og IV.

En lille hjælp fra frisøren er stadig godt en gang imellem,og det kommer jeg til at blive ved med et par gange om året. Faktisk er det mere end et år siden, at jeg sidst fik nogle få tynde hvide striber, så man kan ikke sige, at det belaster hverken håret eller budgettet. Men så kan man jo i stedet få en lækker kur eller en skyllefarve i de nederste gamle længder, så man stadig husker at holde et flot og velplejet hår. Gråt behøver bestemt ikke betyde, at man skal lade stå til. Det har jeg erkendt, og min lille modstand mod Lines diskrete hvide striber er til fulde gjort til skamme.

udgroning-af-graat-haar

De grå hår kommer jo uundgåeligt til os alle, hos nogle tidligere end andre, og det er også meget forskelligt, hvornår man er parat til at gå all in på det. Det er også forskelligt om, man er mørk eller lys, og hvilket grå farve, man får. Det må være helt op til den enkelte, men det grå skal i alt fald ikke være noget, vi kvinder skal være bange for eller for enhver pris skal skjule.
Amalie, som jeg har fanget, mens hun klippede mig, er i øvrigt grå helt frivilligt i en alder af 27 og har været det i årevis! Så kom ikke og sig, at gråt ikke er hot 😉

ung-med-farvet-graat-haar

Bomholt Intercoiffure ligger på en førstesal i Grønnegade i hjertet København, hvor du altid kan få den bedste rådgivning, hvor der er god tid og en hyggelig og afslappet atmosfære. Er du i nærheden, så stik hovedet og hils på dem eller book en tid på deres hjemmeside her. (og husk at hilse de søde piger fra mig ♥).

Lav din egen 1  minut face lift massage!

declor-face-lift-massage

 

REKLAME!

Jeg har fået fingre i denne her lille vejledning til Decléor yoga-lift massageteknik, som jeg vil dele med dig. Du skal kun bruge et minut en gang imellem, når du trænger til at opfriske og løfte dit ansigt. Eller endnu bedre – gør den til en del af din daglige rutine for at øge blodcirkulationen, dræne væske og holde huden spændstig. Og for at give dig selv et lille behageligt ritual, hvor du forkæler dig selv, hvis du hører til dem, der godt kan lide af gøre lidt ekstra for huden.

Teknikken er udviklet i forbindelse med en relancering her i september af Decléors kendte anti-age serie Prolagène Lift.
Lift and Firm cremerne er blevet opgraderet med en kraftfuld essentiel lavendel, som både udrenser, virker anti-inflammatorisk, booster kollagen og elasten – og virker beroligende på både hud og sind. Kender du Decléor, ved du nok, hvor vidunderligt bl.a. deres ikoniske olier dufter.

I de professionelle Decléor klinikbehandlinger indgår der lækre specieludviklede massageteknikker, og den professionelle version af den nye Lift Yoga behandling beskrives som et øjeblikkeligt ansigtsløft uden indgreb. Det kunne godt være, man skulle finde en tid til at prøve! 🙂

Men du kan altså også starte – eller efterfølgende vedligeholde – derhjemme med ovenstående teknik. Brug hurtige faste strøg og mærke den opfriskende og udglattende fornemmelse. Showroomprive.com propose des ventes privées à ses membres. Pour accéder à nos ventes privées, c'est simple il suffit de s'inscrire gratuitement en ouvrant un compte. Vous accéderez ainsi à plus de 20 ventes privées par semaine de grandes marques : vêtements (pantalons, pulls, manteaux, t-shirt, robes), accessoires de mode (lunettes de soleil, cravates, montres, bijoux), maroquinerie (sacs à main, portefeuilles, etc.), cosmétique, lingerie, enfants (jouets et vêtements), décoration et équipement pour la maison et bien d'autres produits ! Showroomprive.com le meilleur de la vente privée sur Internet.
Vil du have ekstra gode resultater, så brug massagen sammen med den specielle Lifting Flashy Mask, som er den store nyhed i Prolagène serien, et par gange om ugen. Den har en ekstra opstrammende effekt med ekstrakter fra iris, lavendel og rug. Den koster 465 kr., men så har du også til mange små hurtige hjemmebehandlinger, der øger spændstigheden og giver et ekstra våben mod slaphed i kæbelinjen og bekymringsrynker i panden for dig, der gerne vil gøre lidt ekstra ved dit hjemmeritual. Jeg har testet den et par gange og føler virkeligt, at den giver masser af fugt, fornyet energi og spændstighed til ansigtet.
De andre dage kan du selvfølgelig også bruge lift-teknikken sammen med din serum eller creme.

Nyhederne Prolagène Lift og Yoga Lift behandlingen fås nu fra september Decor hos saloner over hele landet.

Kærlig hilsen Jeanette

Perfekt flydende foundation!

Leder du efter den bedste foundation? Den helt perfekte, som dækker, men ikke virker malet, og giver den eftertragtede ensartede hud. Hvor resultatet ikke virker pudret eller lægge sig i de små linjer i huden.

Find den bedste foundation

Jeg bliver ofte spurgt, hvilken foundation, jeg bruger, og det kan jeg selvfølgelig kun blive rigtigt stolt af hver gang.
Mit store trick til en smuk og dækkende, men stadig naturlig, makeup, er min flydende foundation fra Sensai, som jeg har holdt fast i flere år. Nogle gange bruger jeg den alene – som på billedet og som det handler om i dag.
Andre gange lægger jeg en mineralpudder over, hvis det skal være endnu mere dækkende. Men den vender jeg tilbage til snart, for jeg har lige fået en ny, som er helt exceptionel god. Andre gange igen bruger jeg mineralpudderen alene. Men skal det være rigtigt flot og perfekt, så skal Sensai ind over!

Min yndling Sensai Fluid Finish Lasting Velvet Foundation, er så netop kommet i en ny udgave, som jeg var spændt på at prøve. Heldigvis er den bare blevet endnu bedre og endnu mere naturlig og let at lægge. Dertil kommer en ny emballage, som bare løfter den højt op på det niveau, den fortjener.

Den bedste foundation er fra Sensai

Nu hedder de hhv. Flawless Satin Foundation og Luminous Sheer Foundation. Den sidste er lettere og ultra-naturlig, utrolig smuk og fin og let at styre. Det er en makeup, som giver et flot og glat og ensartet udseende, men så man stort set ikke bemærker, at man har den på. Den første, Flawless Satin, giver en større og naturlig fejlfri dækning. Begge har en særlig lysspredende egenskab, som gør huden mere levende og naturlig.
Jeg er vild med dem begge to og varierer lidt mellem dem afhængig af, hvor “stor” en makeup, jeg lægger.De koster i øvrigt begge 385 kr.
perfekt foundation

Sensai er oprindeligt et hudplejemærke, og det mærkes tydeligt på deres foundations, som er meget plejende, fugtgivende (uden at fedte) og nærmest smelter sammen med huden efter nogle minutter. Samtidig virker den udglattende og udfyldende på huden i stedet for at klumpe sig ned i hudfolderne.

Du kan lægge din flydende foundation med fingrene, med svamp eller med pensel. Jeg foretrækker efterhånden en pensel, hvis det skal være rigtigt flot, men en svamp kan også gøre det. Den helt nye Liquid Foundation Brush fra Sensai er ikke mindre end fantastisk og gør en forskel i forhold til at udjævne og fordele cremen – et professionelt luksusværktøj, som er til dig, der kan lide at nørde og perfektionere din makeup. Den koster så også 470 kr., men holder formentlig de næste 10 år mindst.

Sensai flawless foundation

Det var et lille fredagstip fra mig, hvis du også er typen, der er på jagt efter den perfekte foundation. Jeg har faktisk et par andre all time favorits fra Sensai i ærmet, som jeg vil vise inden længe ♥

 

Se den nye labre Goodiebox

Reklame for Goodiebox.dk

goodiebox-members-box

Det kommer selvfølgelig an på, hvad man lige er til, eller står og mangler, men der burde være rigtigt god value for money for de fleste i den nye Goodiebox, som nu kan fås. Prisen er som altid 169 kr., og værdien er 650 kr.

Da jeg hentede min box på mit lokale afhentningssted forleden, lagde jeg mærke til, at der var Goodiebox’e mange steder på hylderne, så der var en del, som skulle hjem og hygge sig med at åbne månedens overraskelse.

Denne gang er overskriften Members box og er sammensat ved hjælp fra fire faste medlemmer og indeholder nogle rigtigt fine ting.

Denne gang vil jeg fremhæve NAILS INC Ridge Filling Base Coat (værdi 145 kr.), som virkelig er god. Jeg har lige lagt en fin neglelak med den, hvor den udglatter neglen og danner en rigtig god basis for en smuk lakering. I boxen er der ENTEN en base eller en top coat, men mon ikke begge dele er lige super gode.

nails-inc-base-coat

Fodmasken fra Miqura er bare ren forkælelse og en 20 minutters afslappende hjemmebehandling, som efterlader babybløde fødder (værdi 69 kr.).

miqura-foot-maskHar du brug for en god vippecurler, så er der en fin en af slagsen i månedens box fra The Vintage Cosmetics Company (værdi 60 kr.). Pres den på vipperne tæt på øjet i ca. 20 sekunder og påfør derefter mascara.goodiebox-lash-curler

Pixi by Petra Multibalm (værdi 110 kr.) kan bruges på kinder og læber, og jeg foretrækker den på læberne en gennemsigtig gloss ovenpå. Så får man smukke naturlige læber.
Du får også en Millesis® Active Eye Light fra Emité make Up, som både lysner og plejer øjenomgivelserne, så looket friskes op. (værdi 190 kr.)

pixi-by-petra-goodieboxEndelig er der to prøver på Ole Henriksen helt spritnye serie til fedtet og kombineret hud, Counter Balance Oil Control Hydrator, 7 ml. og Find Your Balance Oil Control Cleanser 29 ml. Virker matterende og reducerer porerne. Måske ikke lige til min hud, men den skal nu prøve alligevel som en slags dybderens.

Du kan få fat i august måneds box hos Goodiebox.dk. Den koster 169 kr. inkl. forsendelse og er uden binding.

Kærlig hilsen Jeanette

VIND! Fantastisk hudpleje fra Filorga

Præmien er sponsoreret af Filorga!

Jeg har fået lov til personligt at sammensætte og udlodde tre wonders fra det franske mærke Filorga, der laver meget avancerede og virksomme produkter, der virkeligt forbedrer hudkvaliteten, så det kan ses!

Konkurrencen er slut – tusind tak for alle de fine kommentarer ♥
Hjerteligt tillykke til den heldige, der kom ud i lodtrækningen: Annette Aarre Dalsgaard

Jeg bruger for tiden serien selv og har de sidste par måneder fået lov at teste den nye NTCF-REVERSE serie, som lanceres i Danmark her i september. Jeg kan derfor af egen erfaring tale med om, at huden bliver synligt flottere, klarere og mere glat nærmest for hver dag, der går.
Jeg er meget fint tilfreds med udstrålingen af min 51-årige hud 🙂

filorga

Jeg har håndplukket en fantastisk trio – en lotion, en serum og en creme til en samlet værdi af 1.875 kr. –  som du kan være den heldige at få lov hjem på hylden!

Allerførst skal jeg lige forklare lidt om NTCF, som indgår i alle Filorgas produkter (du kan i øvrigt læse meget mere i indlægget her). NCTF-formlen indeholder 53 plejende ingredienser, herunder 23 aminosyrer, 12 vitaminer, 6 mineraler og hyaluronssyre identisk med den, som anvendes i filler injektioner (som Filorga er en af verdens førende leverandører af). Det er klinisk dokumenteret, at denne formel har en effekt på alle de parametre, som de fleste af os drømmer om: fugt, fasthed, glathed og en mere ensartet hud med finere porer

I den nye Reverse-serie er koncentrationen af NCTF højere end nogensinde og i en koncentration som i professionelle injektionsbehandlinger inden for anti-age.

***

VINDEREN af konkurrencen får et super sæt bestående af:

Filorga NCTF-ESSENCE Lotion Régénérante Suprême. En såkaldt “før-serum” eller primer, der forbereder huden til de øvrige produkter. Den er i sig selv en fugtbombe, der øjeblikkeligt opfrisker og forbedrer huden. Bruges morgen og aften på renset hud. En lille smule fordeles i håndfladerne og klappes ind i huden.
Værdi 425 kr.

filorga-lotion-supreme

Filorga NCTF-Intensive Serum Régénérant Suprême. En sindsygt potent serum med samme koncentration af NCTF som i injecerbare behandlinger, som reducerer linjer og rynker og giver større fasthed og ensartethed i huden. Indkasplet retinol (A-vitamin) øger desuden cellefornyelsen.
Værdi 725 kr.

filorga-nctf-serum

FILORGA NCTF-Reverse Créme Régénérant Suprême. Til sidst sætter du prikken over i’et med en creme, som du kan bruge både morgen og aften, hvor en duo af hyaluronsyre og peptider, sammen med det unikke NCTF-kompleks, giver næring og nyt liv til huden, strammer op og udglatter.
Værdi 725 kr.
filorga-nctf-creme

Sådan deltager du i konkurrencen!

Skriv en kommentar i feltet under indlægget. Skriv lidt frit fra leveren om, hvor meget, du går op i din hudpleje, og hvorfor du godt kunne tænke dig at prøve Filorga.

Jeg trækker den heldige vinder af denne fantastiske præmie næste fredag den 1. september blandt alle kommentarerne.
Vinderen offentliggøres her på siden og får direkte besked.

Held & lykke ♥

Kærlig hilsen Jeanette

 

Klassisk Kérastase – bare endnu bedre!

kerastase-nutritiveFør i tiden, i 70’erne og 80’erne da jeg var barn og ung, og da udbuddet af al ting ikke var så stort som i dag, stod Kérastase som noget af det allerbedste og fineste hårpleje, man kunne få.
Jeg husker endnu serien fra Kérastase med de orange låg og den legendariske shampoo Bain Satin. Den, som var en vild luksus, da man var ung og studerende. Som duftede som en drøm, og vaskede håret så blidt og lækkert, og som så så flot og dyr ud på badeværelset (det gør det stadigvæk).

Men det er altså ikke bare ren nostalgi, for Kérastase kan i dén grad stadigvæk. Min gamle drømmeserie, som i øvrigt hedder Nutritive, kan faktisk bare endnu mere, for den er selvfølgelig blevet udviklet og reformuleret over årene.

kerastase-nutritive-serieDe gamle skønne Bain Satin shampoo’er lever stadig i bedste velgående, og der er ovenikøbet kommet en variant til meget tørt og skrøbeligt hår, der hedder Bain Magistral. Til mit hår, som nærmest suger selv det mest nærende pleje til sig, er den noget nær perfekt!

Den plejer, reparerer og giver fugt til håret – det bliver blødt, men stadig ikke for blødt og dermed umedgørligt. Selv beskriver de, at håret bliver elegant – ja, ja, tænker man, men der er noget om det! På billedet øverst har jeg ikke gjort det store ved håret udover at lufttørre det og bruge olien, som du finder længere nede. Pandehåret har det fået et par tag med krøllejernet. That’s it. Og når jeg har taget mig tid til at fønne og glatte det, så bliver det altså virkeligt fint! En anden ting er, at serien nedsætter føntørringstiden markant.

Jeg har brugt kuren Nutritive Mask Magistral i spidserne og den cremede conditioner Nutritive Fondant Magistral i toppen. Det gode ved serien er i øvrigt, at den kan bruges i hovedbunden uden at genere eller tynge frisuren. Håret bliver blødt, luftigt og let, og spidserne bliver tydeligt flottere (husk også olien længere nede, hvis du har tendens til krus eller flossede spidser). Strengt taget, så trænger jeg til en klipning, men jeg føler det altså ikke helt så presserende nu, og jeg havde en meget bedre følelse allerede efter første hårvask.

efter-kerastaseTilbage til olien, som forståeligt nok er et kæmpe hit fra Kérastase, Elixir Ultime. Det var bestemt ikke noget, som fandtes i min ungdom. Den gang var en kruset hår som mit virkeligt håbløst, for der fandtes ikke det væld af lækre olier og plejeprodukter, som der gør i dag, og jeg var så uendeligt træt af mit krøllede og fra naturen lidt tørre hår og lidt krusede struktur. I dag elsker jeg mine krøller, men det er KUN fordi, der findes olier som denne, der kan samle det, så det ikke bare er en ulden høstak.

Jeg bruger olien i det våde hår, og også i tørt hår til at samle spidserne og glatte overfladen. Den er i øvrigt farveløs, hvilket er godt for os med grå indslag i garnet! Den fedter ikke, så jeg kan sagtens fylde et par pump på i løbet af dagen.

kerastase-elexir-ultime

De gamle klassikere kan altså i den grad stadig, og nogle af dem endda bare endnu mere. Jeg er glad for, at jeg fik prøvet den gamle drømmeserie igen, for den hæver sig altså langt op over gennemsnittet. Jeg bruge de mest rige og kraftige udgaver i serien, men der findes også varianter til fint hår, og det gode er, at håret på ingen måder bliver tynget, men bare gennemplejet og lækkert.

Kærlig hilsen Jeanette

Naturlig anti-age uden nåle fra Filorga

Indlægget indeholder reklamelinks!

filorga-anti-age
Hyaluronsyre
er en af de helt store ingredienser, når det kommer til at genskabe fugten, fastheden, glatheden og elasticiteten i huden. Det er dét, som indsprøjtes i huden som de såkaldte fillers, og netop det er noget som franske Filorga er mangeårige eksperter og storleverandør inden for. Filorga er af bare syv hyaluronsyreproducenter, der findes i verden!

Heldigvis har de valgt at overføre deres viden og deres unikke formel til ikke-kirurgisk skønhedspleje i form af en hudplejeserie, der indeholder alle de aktive ingredienser fra fillerne, herunder hyaluronsyre og NCTF® (New Cellular Teatment Factor). NCTF er sammensat af 53 aktive ingredienser, herunder aminosyrer, vitaminer, enzymer og mineraler. Denne cocktail giver huden et boost, der virker på mange forskellige områder – minimerer rynker/linjer, giver fastere hud, mere levende udstråling, gennemfugter, minimerer porer og giver mere ensartet hud.

De har ydermere udviklet et unikt transportsystem til at få hualuronsyren ned i hudens dybere lag. Så her har vi at gøre med noget af det tætteste, vi kan komme til en naturlig anti-age behandling uden nåle.

Hualuronsyre er ikke så dramatisk, som det kan lyde, for det findes allerede naturligt i huden, men niveauet falder jo desværre med alderen, hvorved der opstår tørhed og dermed de første rynker. Tilførelse af hyaluronssyre kan til gengæld skabe hurtige og synlige resultater, hvor fugtniveauet forbedres og huden bliver glattere og fastere. Det kan ske ved, at det trænger ind i huden og/eller ved, at det lægger sig på det yderste hudlag.

Jeg har nu brugt Filorga igennem et par måneder, og det er virkelig nogle produkter, som jeg kan mærke gør en forskel på hudens kvalitet. Især, når jeg virkelig gør mig umage med en god pleje morgen og aften med serum og creme, og med den koncentrerede Hydra-Hyal som en ekstra booster (nogle gang med skinroller).

Det er selvfølgelig ikke sådan, at de svarer til en opfyldning med nål direkte i linjerne og rynkerne med en injektion – det ville næsten være for godt til at være sandt. Men jeg kan se, at det gør huden flot og faktisk giver en vis opfyldning.

Man får en mere fugtmættet og lidt mere spændstig og glat hud med en flottere udstråling – dertil kommer, at jeg tror på, at det har en god forebyggende virkning i form af opretholdelse af fugt og dermed på forekomsten af tidlig ældning.

Filorga er en stor serie, men her er de produkter, som jeg har valgt. Jeg skal også skynde mig at sige, at de alle er silkebløde og fantastisk behagelige at bruge. Jeg kan ikke få nok af dem – og det kan du nok se på det afslørende billede af serummen, som jeg har været meget ødsel med. Men den er altså bare så lækker og giver den her fornemmelse af blødhed og “reparation” af huden.

filorga-hudpleje
Skulle jeg starte et sted med at prøve Filorga, ville den fantastiske serum Time-Zero være et godt sted at begynde. Den fås hos Matas her.

Time-Filler
cremen, som kan bruges både morgen og aften, er et lige så godt sted at starte, og en god creme kan de fleste bruge. Du finder den her.

Bagerst i billedet er Filorgas Miscellar rensevand. Det er et produkt, som mange mærker laver, men denne er her rigtigt god, fugtgivende, og så får du 400 ml. til 195 kr. hos Matas her.

filorga-hyaluron
Hydra-Hyal er et meget koncentreret produkt med fire forskellige hyaluronsyrer, der tilfører masser af fugt. Den er nærmest lidt geléagtig og meget drøj i brug. Du kan sagtens bruge den under din normale hudpleje, hvis du vil afprøve Filorga, eller som serum til skinroller. Fås her

Udover basisplejen, findes der en række andre spændende ting. I den mere specielle afdeling er denne Scrub & Mask, som udover at være en lille genistreg, også er lidt sjov at bruge. Cremen påføres på huden, og man eksfolierer let, hvorefter den skummer op og perler på huden som en champagnebehandling. Det hele tager få minutter, og så har man fået en virkelig opfrisket og glattet hud. Den kan du finde hos Matas her.

filorga-scrub-mask

Sidste ting, som jeg lige vil vise dig, er et eksempel på Filorga solcremer, som også er virkelig lækre. Selvom solen ikke viser sig så meget i denne sommer, så bruger jeg alligevel denne her faktor 50, når vi skal ud og sejle. Den fås også til kroppen eller som en mist til at sprøjte på (også udenpå makeuppen!). Den er helt mat og ikke-fedtende, og virker lige så flot og udglattende som den normale creme. Den fås her.

filorga-sun
Det var så franske Filorga, som først for alvor nu er begyndt at gøre sig bemærket her i Danmark – men jeg er ret sikker på, at vi kommer til at høre en del mere til dem! Der er i alt fald flere af produkterne, som jeg ikke lige sådan kommer til at give slip på ♥

Kærlig hilsen Jeanette

Verdens mest avancerede mist

m2-facial-mist

Den er værd at kende, for det må være den mest avancerede ansigtsmist i verden – Nano spray fra M2 Beauté.

Her er vi virkelig ude i nyeste innovation og et feinschmecker-produkt til dig, der vil optimere din hudpleje mest muligt på en naturlig måde. Et nyt element på hylden for dig, der går efter det ypperste til din hud.

Her får du et produkt, som er let og enkelt at bruge i den daglige rutine, og som egentlig bare løfter den ansigtsmist, som mange af os holder af at bruge, til et højere niveau med en kombination af den nyeste viden om aktive ingredienser i små nanopartikler, der er i stand til at trænge helt ned i hudens celler.

M2 Beauté kender du sikkert fra de revolutionerende serummer til stimulering af væksten af øjenvipper og bryn, som de lancerede for 10 år siden. Nu er de altså igen på banen med nyudviklede produkter med aktive ingredienser, hvoraf ULTRA PURE SOLUTIONS FACIAL NANO SPRAYS er de første.

Ultra Pure Solutions Facial Nano Sprays fås i tre varianter, som kan bruges hver for sig eller kombineres.

  • Hyaluron & Collagen – styrker bindevævet og genopretter elasticitet og glathed i huden. Giver intens fugt og revitaliserer og foryngrer huden. (fås hos Matas her – reklamelink)m2-spray-hyaluron-collagen
  • Pearl & Gold – aktivererer cellefornyelsen, reducerer linjer over tid og har målrettet effekt på uregelmæssigheder og virker lysnende på pigmentforandringer. (fås hos Matas her –  reklamelink)m2-spray-pearl-gold
  • Vitamin C – stimulerer dannelsen af kollagen og reducerer dermed linjer over til. Tilfører huden højkoncentreret C-vitamin, som regenererer hudcellerne dybt nede, beskytter mod frie radikaler og øger hudens modstandkraft. Er meget fugtgivende og booster huden. (Fås hos Matas her – reklamelink)

m2-spray-c-vitamin
Det er ikke et billigt produkt (750 kr.), men det er nærmest også kun en lille støvsky, der skal bruges hver gang. Den sprayes i et par pump på huden som serum efter rens, men før cremer og andre plejeprodukter, men den kan altså også bruges som en fin settingspray ovenpå makeuppen – eller i løbet af dagen, hvis du trænger til en fugtgivende opfriskning. Jeg er vild med den som setting ovenpå mineralpudder, omend det er en lidt ekstravagant en af slagsen. Til gengæld er de aktive stoffer i så fine partikler, at de stadig trænger ind gennem makeuppen, så huden får glæde af dem. Det er simpelthen et maksimalt optimeret produkt hele vejen igennem.

Vi er ikke ude i et produkt med en instant effekt, det er ikke et askepotprodukt, men et ekstra element til din langsigtede hudpleje, som medvirker til at optimere den og giver en ny avanceret dimension.

Du finder M2 Nano sprays hos Matas her(reklamelink)

Kærlig hilsen Jeanette

 

Makeup på budget

Reklame for Essence

budget-makeup

Det selvfølgelig kan sagtens lade sig gøre at lægge en flot makeup, uden at det nødvendigvis skal koste en formue.  Her har jeg prisvenlig makeup på fra Essence, og længere nede kan du se, hvad jeg har brugt.

Essence er helt nyt i Danmark og fås i bl.a. Bilka, og vi taler egentligt ikke bare prisvenligt, men meget billigt. Vi er nede omkring 30 kr. for en mascara, en bronzer eller en blush bare for at indikere niveauet.

Essence henvender sig i deres markedsføring til de helt unge, men jeg synes, det kunne være sjovt at prøve at lave en let og dagligdags makeup med de farver og produkter, som jeg normalt bruger – det vil sige sort til øjnene og sart rosa til kinder og læber samt highlighter og bronzer til at skabe lys og skygger i ansigtet (såkaldt contouring, som du kan læse mere om her).

makeup-budget

Her kan du se, hvad jeg har brugt (udover foundation, som er min egen normale).

essence-makeup
Mine favoritter er den rosa læbestift (Long lasting 13)  og læbeblyanten (12 Wish me a rose), Mosaic blushen (40 The berry connection) og Strobing highlighteren (10 let i Glow).

Bronze pudderen er også fin, selvom jeg nok godt kunne have tænkt mig den en tand mørkere end 01 Sunshine. Men den er god til bare at markere lidt glød og spil i hele ansigtet (bemærk, at der er en del shine i den).

Øjenskyggerne er i farverne 18 black as berry og den lyse 02 all I need.

Eyelineren er en pen, som er tynd og præcis, nærmest flydende, eyeliner, som er meget, meget let at lægge på. Det samme gælder Lash extention mascaraen, som er meget nem at arbejde med, og som ikke klistrer. Den giver ikke den vilde ekstra volumen, men er som sagt meget til gengæld nem at have med at gøre, og det er selvfølgelig klart, at der er grænser for, hvad man kan forvente til omkring 30 kr. Men er du til en nem og hverdagsagtig mascara uden den store ekstravagance og fylde, så er den absolut fin til prisen.

Jeg ved præcis, hvad der klæder mig, og derfor er normalt jeg heller ikke så bange for at bruge penge på mine favoritter.
Men er du i tvivl, vil du gerne undgå dyre fejlkøb, kan du lide at eksperimentere med nye farver og nye produkter – eller er makeup ikke, noget du har mulighed for eller lyst til at bruge så mange penge på, så synes jeg bestemt, at det lade sig gøre at lave en pæn og enkel makeup med de her Essence produkter. Også, hvis du vil prøve en ny læbestiftfarve eller blush – eller eksperimentere med fx eyeliner pen, highlighter eller contouring.

Du kan læse mere om Essence Cosmetics her.

Kærlig hilsen Jeanette

En lettere vej til lækkert langt hår!

wella-behandling

Fornyligt var jeg ude hos Wella og prøve deres nye salonbehandling Fusion Amino Refiller, der er den professionelle udgave af deres nye Fusion-system til hjemmebrug (som du kan læse mere om her).

Wella Fusion trænger ind i håret, hvor aminosyrer reparerer og forsegler slidt og skadet hår. Det er klart, at der er grænser for, hvor ødelagte hårstrå, der kan genopbygges, men spidserne bliver både stærkere og pænere. Håret bliver simpelthen mere modstandsdygtigt både overfor kemisk og mekanisk slid fra farvninger, hårbørster, føntørring m.v. Det gælder både, hvis du bruger hjemmeprodukterne eller får en salonbehandling. Udover at styrke indefra, så bliver håret også dejligt medgørligt og let at rede ud.

wella-fusion-behandling
Jeg har tænkt lidt over, at jeg jo ikke kommer ret meget til frisøren, nu hvor jeg ikke længere får lavet striber, men lader mit naturlige hår gro ud. Før kom jeg hver 9. uge, og jeg savner faktisk besøgene og den lille selvforkælelse. Så, hvorfor ikke få en lækker kur hver anden måned i stedet? Der er stadig langt op til den mindre formue, jeg brugte før i tiden, og man skal jo heller ikke helt glemme, at frisøren har mange ting i værktøjskassen til at skabe et lækkert hår.

En Wella Fusion Intense Repair behandling kan stå alene (koster ca. 250-300 kr.) – eller selvfølgelig i forbindelse med andre behandlinger.
Behandlingen består af hårvask med Fusion shampoo, den intensive Amino Refiller, som får lov at virke under varme – og til sidst en lækker massage og en afsluttende Fusion maske.

wella-fusion

På det øverste billede kan du se resultatet efter, at jeg har fået kuren og en føntørring. Håret er virkeligt fint og blødt og samlet i spidserne. Man kommer derfra med et styrket hår og med bedre og mere modstandsdygtige spidser.

Har du allerede langt hår, som i årevis bliver udsat for børste og varme, eller vil du gerne have det, så er det helt klart en vej at gå med de her behandlinger og genopbyggende produkter. Nogle har virkelig svært ved at få længde på, fordi håret bliver slidt og skal klippes hele tiden, men jeg ved, at det kan lykkes med de her behandlinger. Og skal man have langt hår, så skal det også været lækkert!

Effekten af salonbehandlingen holder ikke evigt, men den kan forlænges og holdes ved lige ved at bruge shampoo, conditioner og/eller masken derhjemme. Masken bruges, når der er tid til at lade den sidde 5-10 minutter. Hvis du har travlt, så er det bedre at nøjes med conditioner, som bare behøver 30 sekunder.

Du kan finde en Wella-frisør på deres salon finder her.
Læs mit indlæg om Fusion hjemmeprodukterne her.

Kærlig hilsen Jeanette

 

Ny fransk dame i byen!

yon-ka-behandling

Jeg vil lige præsentere dig for en meget, meget elegant – og meget, meget fransk – “dame”, som netop er kommet til Danmark. Forbinder du fransk med bl.a. skønhed, velvære og velplejethed og en duft af lavendler, rosmarin og cypresser, så vil du forstå, hvad jeg mener.

Hvis mærket Yon-Ka virker bekendt, så har du garanteret set det på rejser i udlandet, hvor det findes nærmest overalt i verden og er meget populært for deres helt særlige fokus på planter og æsteriske olier. De kalder sig et spa-mærke, men de har i virkeligheden en fuld og meget omfattende produktlinje, som inkluderer klassisk og avanceret krops- og ansigtspleje til både mænd og kvinder. Her er et par eksempler på, hvordan det ser ud.

yon-ka-hjemmeprodukter

Foreløbig er det kun ansigtsbehandlingerne, man kan få i Danmark, hvor du vil kunne få en både grundig skønhedspleje, men også dufte og massage, som gør det til en nærmest mindful oplevelse.

Det er lige nu kun så småt på vej ud til klinikkerne i denne tid, hvor der trænes i de helt særlige Yon-Ka behandlinger, der har både en smuk hud, men også sanseligheden i fokus. Bor du i nærheden af Værløse, har du chancen for at booke en behandling på deres træningsklinik. Læs mere her.

Jeg har prøvet deres Le Grand Classique dybderensende, revitaliserende og afslappende ansigtsbehandling, og den er så gennemført i al sin klassiske grundighed. Det er ren nydelse af dufte og de helt særlige massager, som gør, at man kommer langt væk undervejs. Der er en fantastisk dybderens, en helt særlig vegetabilsk eksfoliering, frugtsyre peeling, masker og pleje – og så gives der også tid til en meget lækker afslappende massage. Undervejs gives der to gange forstøvning af Yon-Ka’s berømte hudbalancerende lotion (lavendel, timian, cypres, geranium, rosmarin) fra dette her aggregat, og jeg lover, at det føles og dufter skønt.

Yon-Ka’s absolutte signatur-produkt er netop deres lotions, som består af de 5 æteriske olier af lavendel, geranium, rosmarin, cypres og timian. De sprayes og fordeles med lette bevægelser på den rensede hud – og så anbefales det at tage en indåndig og nyde duften samtidig. Selvom der findes mange, mange mists på markedet, så er denne noget helt særligt, som man bare bør eje for at balancere både sin hud og sine sanser.

Jeg er også nød til at vise dig denne limited edition i den smukkeste flaske, som kommer her sidst på sommeren. Den gad man da godt at eje alene for at have den stående på badeværelset!

yon-ka-lotion

Yon-Ka har eksisteret siden 1954, hvor de var pionerer inden for aromaterapi og udviklede den kombination af 5 forskellige essentielle olier, som også i dag er grundstenen i produkter og behandlinger. Firmaet er stadig på familiens hænder – og under de to døtres ledelse – og kongstanken er dengang som nu, at planterne er rensende og helende for både krop og sind. I Frankrig samarbejder de bl.a. med hospitaler om behandlinger før og efter operationer.

Deres nye anti-age serie Time Resist har dokumenterede resultater og baserer sig på bl.a. plantebaserede stamceller, som synligt udglatter huden og hjælper med at holde huden ung. Deres ønske om at undgå parabener og andre uønskede stoffer til at konservere cremerne har ført til denne her geniale – og prisvindende – krukke, hvor man lige skubber fingeren hen over låget, hvorefter cremen kommer op. Virkelig smart og hygiejnisk!

yon-ka-anti-age

Så selvom, der både er noget gedigent klassisk og down to earth over Yon-Ka, så er de også innovative på deres laboratorier i Paris.
De er fascinerende, fordi de igennem mere end 50 år har holdt fast i deres DNA, og i deres gennemførte lækkerhed, dufte, og naturlige og holistiske tilgang, men samtidig formår at udvikle sig og følge med tiden. ♥

Kærlig hilsen Jeanette