,

Hævede lymfer efter Covid-vaccinen kan forekomme!

Jeg fik mig lidt af en forskrækkelse for et par dage siden – bedst, som jeg ikke følte, jeg havde bivirkninger efter min Covid-vaccine, opdagede jeg en hævet lymfekirtel ved mit nøgleben! Det er ikke en bivirkning, vi har hørt så meget om i Danmark, men i USA advares kvinder vidt og bredt om ikke at gå i panik – og udskyde eventuelle mammografier til seks uger efter vaccinationen.

Hævet lymfe ved halsen efter Covid vaccine er en normal bivirkning!

Jeg fik, som du måske har læst, min anden Pfizer BioNtech vaccine i onsdags og har haft det helt fint. Efter fire dage fik jeg dog en anelse hovedpine og træthed – og så opdagede jeg til min skræk en hævet lymfekirtel, som en stort ært, ved mit venstre nøgleben. I samme side, som jeg fik stikket.

Med en historik med brystkræft er en knude noget, der rammer direkte med i krybdyrhjernen og den inderste frygt. Jeg var ikke informeret om denne bivirkning, og i Danmark hører vi kun lidt om potentielle hævelser af lymfeknuder i armhulen i den side, hvor stikket er givet.

Det tog mig lidt research, og halvandet døgns tid, at falde helt ned på jorden igen! Så nu vil jeg lige give den videre, hvis du også skulle komme i den situation!

Hvis du efter en Covid19-vaccine opdager en eller flere hævede lymfeknuder under armen eller ved nøglebenet, så er det faktisk et godt tegn! Det betyder ganske enkelt, at kroppen responderer som den skal – og det er IKKE usædvanligt.

 

 

Undgå unødig frygt!

Jeg har nu læst artikler på adskillige amerikanske medier, der rapporterer, at hævede lymfeknuder ved armhule og nøgleben – og endda helt op til halsen – kan være en normal og forventet bivirkning efter modtagelse af COVID-19-vaccinen. De hævende lymfer er kun et godt tegn på, at kroppen reagerer og skaber antistoffer.

Hævede lymfer kan være et tegn på kræft, især hvis de er fremkommet uden en god grund, er hårde og fastsiddende, er røde, varme og ømme og ledsaget af andre symptomer som feber, nattesved eller uforklarligt vægttab.

 

Det fremgår, at mange amerikanske læger nu arbejder på at sprede budskabet i et forsøg på at forhindre ekstra angst for patienter, der måske frygter det værste uden at vide om denne vaccinebivirkning. Nogle anbefaler endda kvinder at udskyde deres mammografi til seks uger efter vaccinen for at undgå falsk alarm pga. hævede lymfer.

Jeg ville ønske, jeg var blevet tydeligt informeret om denne bivirkning, som især kommer efter anden vaccine, men jeg er helt rolig med den hævede kirtel nu. Ingen grund til panik eller unødige undersøgelser – det er højst sandsynligt bare fordi mit system virker!

Nu er informationen givet videre, hvis du også skulle opleve noget lignende, når du er blevet vaccineret mod Covid-19! ♥

131 kommentarer
  1. Malene
    Malene siger:

    Nu er det efterhånden snart 5 måneder siden vi opdagede lymfeknude ved venstre kraveben hos vores datter på 14år (opdaget en uge efter første Pfizer Vaccine). Vi har været til 2 ultralydsscanninger, den sidste kort før jul) – idag var vi til lægen, da den stadig er hævet har jeg bedt om at få en biopsi – så det har vi fået tid til.
    Hvornår er jeres forsvundet igen??
    Bare for at have lidt at sammenligne med.
    Ser frem til at høre om jeres erfaringer.
    Bedste hilsener
    Malene

    Svar
    • Gitte
      Gitte siger:

      Hej Malene
      Det er 6 mdr siden jeg fik 3 knuder ved kravebenet,, og mine er der endnu. Syntes også det er længe. Har været ved læge 2 gange, men han siger jeg ikke skal været bekymret. Men det er ikke rart.
      Hilsen Gitte.

      Svar
    • Anne Marie
      Anne Marie siger:

      Hej alle🙂
      Så jeres svar og tænkte, de har det ligesom mig. Fik mit 3 stik til nytår, og fik en sviende reaktion ved mit venstre kraveben, og hævelsen er ikke faldet endnu, og blev bange for det. Gik til lægen og de kigger på det nu. Det lyder også til at jeres hævelse ikke er faldet flere måneder efter? Synes ikke det er rart, og ville gerne have vist det.
      Mange tak for jeres svar, og håber snart at få nogen svar

      Svar
      • Jeanette
        Jeanette siger:

        Hej Anne Marie,
        Jeg vil skynde mig at svare dig, så du forhåbentlig kan føle dig mere rolig.
        Der gik MANGE måneder, før min hævelse helt forsvandt. Måske næsten et helt år, før den var svundet helt ind til normal størrelse.
        Mange har også her beskrevet om langvarige hævelser.
        Skriv endelig, når du har fået svar fra lægen, hvis du har lyst. Det er gode erfaringer, vi får samlet herinde.

        KH Jeanette – Qland

        Svar
  2. Linda
    Linda siger:

    Tak for at dele din oplevelse. Det giver dælme ro.
    4 dage efter mit 3 stik fandt jeg en kugle ved mit kraveben. Samme side som jeg blev stukket. Nu her 9 dage efter mit stik har jeg en kugle/knude i mit venstre bryst og lægen mener det er pga. Vaccinen. Det burde vi dælme blive informeret om.

    Svar
    • Jeanette
      Jeanette siger:

      Kære Linda,
      Tusind tak for at skrive. Det er simpelthen så dejligt med alle jer, der bliver rolige ved at læse om mine erfaringer!
      Og ja, jeg er helt enig i, at det er underligt, der ikke er mere information herhjemme om den bivirkning. Vi får jo en sat en skræk i livet ganske unødigt. Men godt, du fandt herind!

      KH Jeanette

      Svar
  3. Marianne
    Marianne siger:

    Tusind tak for at dele dine bivirkninger omkring covid vaccine
    Fik mit 3 stik fredag, lørdag aften blev jeg øm under armen, hævede op og blev lidt bange.
    Har nu læst dit oplæg, samt svar fra andre og er rolig igen
    Nu er det søndag morgen, har stadig feber, hovedpine, urolig søvn, træthed og hævelse under armen.
    Mon ikke det snart går over

    God dag til jer alle 😊

    Svar
    • Jeanette
      Jeanette siger:

      Kære Marianne,
      Tusind tak for at skrive. Hvor er det skønt at høre, at du har fået ro på herinde!! 🙂
      God aften – og håber du snart er ovenpå igen.
      KH Jeanette

      Svar
  4. Maria
    Maria siger:

    Fantastisk at finde dit opslag 🙂 Fik 3. stik for 2 dage siden og forstod ikke, at min arm og noget af venstre bryst gjorde ondt. Havde ikke skænket det en tanke, at lymfekirtlerne under armen kunne reagere. Jeg er bare mega øm under armen, hævet og kan også mærke det op af siden på halsen. Tak for dig og din historie.

    Svar
  5. Majken
    Majken siger:

    1000 tak fordi du gør opmærksom på denne bivirkning.

    Jeg har også efter 3. stik med Pfizer oplevet hævede lymfekirtler i samme side som stilket blev givet. Det startede dagen efter vaccinationen.

    Panikkede lidt og meldte bivirkningen til lægemiddelstyrelsen. Efterfølgende fandt jeg denne side og kan at det nok er helt normalt. Nu er jeg mere rolig.

    Rigtig godt nytår! 😊

    Svar
    • Jeanette
      Jeanette siger:

      Hej Majken,

      Tusind tak, fordi du skriver – det glæder mig meget, at jeg, og alle de andre herinde, har været med til berolige dig.

      KH og godt nyt år 🤩
      Jeanette

      Svar
  6. Emilie
    Emilie siger:

    Hej Jeanette, tak for dit indlæg!
    Jeg har ikke kunne finde bivirkningen nogle steder, og det var egentlig blot ved en søgning på “hævet armhule” at jeg fandt dit indlæg. Det beroliger mig meget, da det kun er 2 dage siden jeg fik 3. stik med Pfizer..
    Angående selve stikket, har jeg også konstateret at jeg blev stukket meget højere oppe på skulderen end de forrige gange, og jeg har ikke oplevet hævelser tidligere.
    Nu vil jeg “trygt” holde nytårsaften og krydser fingre for at hævelsen bliver mindre i løbet af de næste par dage.
    Tak for at informere, det vil jeg helt sikker undersøge nærmere på de udenlandske hjemmesider.

    Rigtig godt nytår.

    Svar
    • Trine
      Trine siger:

      Hej
      Jeg fik 3 stik for 3 dage siden og dagen efter hævede armhulen op og gør ondt.
      Jeg lagde også mærke til at jeg blev stukket højere på armen denne gang.
      Hvor længe tog det inden jeres smerte gik væk og hævelsen svandt ind? Er nu på tredje dagen og det er smertefuldt stadigvæk.
      Bh Trine

      Svar
  7. Nadia
    Nadia siger:

    Hmm… Står beskrevet som en meget sjælden bivirkning til vaccinen, men den er måske ikke så sjælden endda? Jeg har oplevet det samme. Har nu en øm og hævet armhule. Det kom på dag 2. Det var ikke noget jeg oplevede de to andre gange, jeg blev vaccineret.

    Svar
    • Jeanette
      Jeanette siger:

      Hej Nadia,

      Nej, jeg tror heller ikke, den er så sjælden endda – på amerikanske sider har jeg læst helt op til 16% ved 2. Pfeizer-vaccine. Så man kan undre sig over, at vi ikke taler mere om det her i DK. I alt fald ærgerligt med al den unødige angst og bekymring.

      KH Jeanette

      Svar
      • Hanne
        Hanne siger:

        Hej
        Jeanette tusind tak for dit indlæg, jeg blev også nervøs da jeg så en bule ved armhulen, og kunne mærke lidt smerte.
        Jeg er rolig nu

        Svar
        • Alette
          Alette siger:

          Jeg fik også hævet armhule og fandt en hævet kirtel ved kravebenet ,så mange tak for at dele jeres oplevelser så er man mere rolig 🤩

          Svar
  8. Søren
    Søren siger:

    Tillader og lige at skrive en kommentar. Takker for info omkring at hævelse i armhulen er en normal bivirkning, idet jeg, som mange andre her, blev noget nervøs. Hævelsen hos mig kom dagen efter det 3. stik, men er nu noget mere rolig. Kan kun tilslutte mig koret omkring manglende information om denne bivirkning.
    Hilsner med tak.
    Søren

    Svar
    • Jeanette
      Jeanette siger:

      Hej Søren,
      Tusind tak, fordi du skrev! Det er så godt, at vi deler vores erfaringer, så vi kan undgå unødig angst og bekymring.
      De bedste hilsner og Glædelig Jul
      Jeanette

      Svar
      • Jeanett Poulsen
        Jeanett Poulsen siger:

        Hej Jeanette
        Jeg ligger her midt om natten og googler hvorfor jeg lige pludselig vågner midt om natten med med meget ondt i armhulen efter mit 3. stik. Man tænker jo det værste, så hvor er jeg bare glad for du har skrevet om dine oplevelser. Og at se at der er en hel del flere som deler oplevelserne er bare dejligt, NU kan jeg sove igen og holde en god juleaften.
        Rigtig god jul og TAK.
        Hilsen Jeanett

        Svar
  9. Camilla
    Camilla siger:

    Tak for din artikel! Jeg fik 3. stik fredag og lørdag aften kunne jeg mærke en knude ved nøglebenet i venstre side, samme side som jeg fik mit stik. Jeg må indrømme, at jeg panikkede lidt, men efter jeg i dag faldt over din artikel har jeg fået ro på igen.
    Jeg havde ingen bivirkninger ved de to andre stik.
    Med ro i sindet, har jeg netop anmeldt bivirkningen til Lægemiddelstyrelsen og håber på det snart går over.
    Glædelig Jul

    Svar
    • Jeanette
      Jeanette siger:

      Kære Camilla,
      Hvor er glad for, at du fandt herind og fik ro i sindet. Nu kan du slappe af og nyde, at du er vaccineret og helt ok.
      De bedste hilsner og Glædelig Jul
      Jeanette

      Svar
  10. Heidi
    Heidi siger:

    Tak fordi du deler information om mulig bivirkning af COVID-19 vaccinen.
    Jeg fik mit 3 stik torsdag aften og dagen after mærkede jeg en hævelse og ømhed i venstre armhule.
    Det er i dag lørdag og det gør så ondt og klør, mindes ikke at jeg havde denne bivirkning ved 1. Og 2. stik.
    Jeg er mindre bekymret nu efter jeg har læst din blog og de andres indlæg.
    Så jeg giver det tid og håber snart smerten og ømheden forsvinder.
    Glædelig jul.

    Svar
    • Hanne
      Hanne siger:

      Jeg blev også meget lettet over at læse dette! Fik 3. stik Phizer torsdag formiddag, mærkede ømhed ved venstre armhule i går aftes, og her til morgen er den meget øm og hævet. Det står under sjældne bivirkninger i folderen – 0,1 – 1% anslås at få denne bivirkning. Men måske er det mange flere? Tak for god information – jeg håber at det ikke tager så lang tid som andre har nævnt, og at det “bare” er pga vaccinen. Måske man burde indberette bivirkningen – og måske bliver dem mere udtalt ved gentaget vaccine?

      Svar
      • Mette
        Mette siger:

        Tak🙏🏻 Jeg surfede lige rundt for at finde info om min hævede venstre lymfe i armhulen efter mit 3. Stik i går.
        Fandt intet på de officielle sider, så tak
        Jeg havde kun træthed og muskelsmerter ved de 2 andre stik!
        God jul 🎄

        Svar
        • Jeanette
          Jeanette siger:

          Jeg er glad for, at også du fandt herind, hvor vi kan berolige hinanden med vores erfaringer. Jeg har selv fået tredje stik uden nogen særlige bivirkninger – ingen hævet lymfe denne gang 🙂

          God jul og tak fordi du skrev.
          KH Jeanette

          Svar
      • Jeanette
        Jeanette siger:

        Kære Hanne,

        det glæder mig meget at høre, at du kunne finde ro med erfaringerne herinde!
        Jeg indberettede bivirkningen i sin tid, men den har stadig kun fundet en meget lille ubetydelig plads på listen af bivirkninger 🙂
        Det er rigtigt ærgerligt, fordi det netop skaber så meget unødig angst og uro. Men dejligt, du fandt herind – og tak fordi, du skrev.

        KH Jeanette

        Svar
    • Jeanette
      Jeanette siger:

      Kære Heidi,
      Selv tak – og tak fordi du giver dig tid til at skrive. Det er jeg rigtig glad for.
      Det er åbenbart helt forskelligt fra gang til gang, hvad man mærker af bivirkninger. Selv fik jeg ingen hævede lymfer efter tredje stik. Til gengæld er den ved halsen nu langt om længe 100% normal igen 🙂 Så tålmodighed er en dyd i den sammenhæng.

      KH og Glædelig Jul
      Jeanette

      Svar
      • Gitte
        Gitte siger:

        Hej jeanette. Hvor lang tid gik der før din faldt til normal størrelse igen? Det er 4 1/2 mdr siden jeg fik min 2 stik og har stadig hævede lymfer ved nøglebenet. Hilsen Gitte.

        Svar
  11. Malene G
    Malene G siger:

    Tak for at dele ud af jeres erfaringer!
    Det beroliger og letter enormt efter at have opdaget større, hævet lymfekirtel ved kravebenet hos min 14 årige datter – præcis en uge efter 1. Stik med Pfizer. Var hos lægen idag og fik tid til ultralydsscanning mandag. Vi kom slet ikke ind på vaccine samt bivirkninger.
    Kh. Malene

    Svar
    • Ida j
      Ida j siger:

      Hejsa! Jeg har netop fået 1 stik med Moderna efter jeg tog Johnson Johnson. Er heeelt øm og monster hævede lymfekirtler omkring hals og kraveben i den side hvor jeg fik stikket. Super glad for jeg fandt denne information for så er jeg mere rolig. Af hjertet tak!

      Svar
    • Ida j
      Ida j siger:

      Skulle måske lige nævne at jeg opdagede det igår søndag aften, og fik stikket lørdag morgen. Nu er det mandag aften, så 2 dage efter stikket. Stadig meget store og ømme hævede lymfekirtler ved Venstre kraveben og på hals. Ubehageligt. Men super glad for jeg fandt siden her.👏🙏

      Svar
      • Jeanette
        Jeanette siger:

        Kære Ida,
        Jeg er så glad for, at du kan bruge mine og alle de andres erfaringer. Jeg blev selv utroligt forskrækket, men der er nu mere fokus på, at hævede lymfer er en relativt almindelig bivirkning.
        Tak, fordi du skrev!
        KH Jeanette

        Svar
  12. Christie
    Christie siger:

    Jeg opdagede også allerede efter første Moderna vaccine, at en lymfe-kirtel ved mit venstre kraveben hævede til str på en vindrue og var øm. Jeg gik til lægen efter en uge, og hun bekræftede at det var normalt og syntes ikke der var grund til bekymring. Jeg blev færdig vaccineret slut juni, og 8 uger senere fik jeg min årlige mammografi samt ultralyds undersøgelse. Lægen bemærkede at lymfekirtlerne i min venstre side (under armen), hvor jeg jo havde modtaget mine vacciner, var hævede. Hun var ikke bekymret. Det er nu en måned siden og jeg opdager nu en lille hævet lymfekirtel under krave benet. Måske har den været der i noget tid, men da det nu er 13 uger siden jeg fik min 2. dosis af vaccinen, vil jeg ringe og bede om at blive tjekket igen. Som jer andre synes jeg slet ikke at der er nok information omkring dette som evn bivirkning.

    Svar
    • Gitte
      Gitte siger:

      Hej Christine
      Det er nu 13 uger siden jeg fik mit sidste stik, og jeg har stadig hævede lymfer ved kravebenet. Jeg tror også jeg vil et smut til lægen, syntes det er længe.

      Svar
      • Anna
        Anna siger:

        Jeg fik også hævede lymfer ved kragebenet, og nu, knap 3 mdr efter har de gået ned til halv størrelse, men er der stadig. Jeg føler også ubehag i den siden af halsen/nakken. Som om hele siden er hævet. Er blevet fulgt af Øre- Næse- Hals læge, og taget biopsi, men synes altså ikke dette er sjovt mere..
        Det er gået lang tid nu!

        Svar
        • Gitte
          Gitte siger:

          Hej Anna.
          Jeg har været ved lægen, han sagde at der kunne gå lang tid og at det ikke var sikkert at lungerne faldt til normal størrelse igen. Er også øm i den side hvor lungerne er hævet. Lige før jeg ikke tør få det 3 stik, hvis de hæver op igen eller jeg får flere.

          Svar
  13. Liva
    Liva siger:

    Tusind tak for at skrive denne blog!!
    Jeg lider af sygdoms angst. Som for alvor har været på overarbejde de sidste to måneders tid, pga af hævede lymfeknude ved krave benet. Opdagede min 4-5 dage efter første moderna vaccine, og gik fuldstændig i panik og måtte til lægen, som sagde at jeg bare skulle holde øje med den (så trykkede på den hele tiden).
    Så faldt den til ro, men måtte alligevel til lægen igen, for at være sikker. For på det tidspunkt kunne jeg ikke spise, sove eller gå på arbejde pga angst.
    Men så efter andet stik, hævede den selvfølgelig igen, plus fik ondt i armhulen. Så igen måtte jeg afsted til lægen. Som sagde at der intet ondt var. Men panikken lå stadig i baghovedet, og var så slem at jeg idag gik fuldstændig i spåner og ringede til min bedste veninde, som så sendte mig denne blog. Efter at læst og set billedet, som du lagde op, kan jeg for første gang i to måneder endelig trække vejret og føler mig rolig igen!
    Så tusind tak! Ville dog ønske at de gjorde mere opmærksom på denne bivirkning, da der tydeligvis er mange som bliver angste pga af det.

    Svar
    • Jeanette
      Jeanette siger:

      Kæreste Liva,
      Af hjertet tak, fordi du skriver! Det gør mig simpelthen så glad, at jeg har kunnet hjælpe dig.
      Jeg føler med dig og kan sagtens sætte mig ind i din angst. Jeg vågnede også op om natten flere gange de første dage og følte og følte på knuden! Jeg blev også først selv beroliget, da jeg læste en masse information fra USA. Så ja, jeg er helt enig – der kunne spares rigtigt meget angst og vågne timer ved at informere bedre om denne harmløse bivirkning, som jo bare fortæller os, at kroppen virker. Så det valgte jeg så at gøre her på min blog, og det har vist sig at være godt for mange. Så det kan jeg kun glæde mig over.

      Alt godt herfra!
      KH Jeanette

      Svar
  14. Anita Pauline Erboe
    Anita Pauline Erboe siger:

    Tak for dit meget informative indlæg – jeg fik 2. stik 23. Juni og en uge efter fik jeg hævede lymfer i begge armhuler. Den ene er faldet helt og den anden “kommer og går” – derudover har jeg haft hæftige svedeture, som dog er aftagende nu👍🏻 Håber snart at få min normale tilstand tilbage.

    Svar
  15. Louise
    Louise siger:

    Hvor er det rart du deler det, så tusind tak for det 🙏🏼
    Jeg fik selv en stor knude ved nøglebenet præcis en uge efter mit første stik og den var ligeså som et kirsebær og den faldt så igen til på størrelse med en ært som dig. Idag har jeg fået nr 2 stik med Moderna og allerede få timer efter er det hævet op samme sted, men føles mere hævet og meget mere ømt denne gang. Men som du skriver og jeg talte med min læge om, så er det heldigvis et godt tegn og umiddelbart normal bivirkning, som ja de danske medier godt kunne skrive på listen.
    Håber ikke jeg bliver ligeså syg eller værre som efter første stik.
    Krydser fingre 🤞🏼 Og for at alle komme godt igennem vaccinerne og pandemien

    Svar
    • Jeanette
      Jeanette siger:

      Hej Louise,
      Jeg er helt enig i, at der burde stå mere om denne bivirkning! Vi er mange, der har fået en forskrækkelse på den konto.
      Men så er jeg glad for at kunne dele erfaringerne her – og dejligt, at du også skriver.
      De bedste hilsner
      Jeanette

      Svar
  16. Gitte
    Gitte siger:

    Jeg opdagede en lille hård knude ved mit nøgleben 2 dage efter vaccinen. Nu er det 12 dagen siden, og den er der stadig. Men den er ikke øm, og jeg kan smutte med den. Hvor længe havde i jeres? Mvh Gitte.

    Svar
    • Jeanette
      Jeanette siger:

      Jeg har stadig en lille bitte ært tilbage her snart 5 måneder efter! Den smutter, men er meget lille – er her dog stadig, så det kan være længe.

      KH Jeanette – QLAND

      Svar
  17. Pernille
    Pernille siger:

    Tak fordi du deler dette. Jeg sad også igår eftermiddags og blev helt nervøs, da jeg kunne mærke noget en knude ved mit kraveben. Jeg fik Pfizer-vaccinen for to dage siden. Jeg ringede til lægevagten, som beroligede mig og sagde at det var immunsystemet der reagerede som den skulle på vaccinen.

    Svar
    • Jeanette
      Jeanette siger:

      Kære Pernille,
      Tusind tak, fordi du også deler din erfaring. Det er så dejligt at opleve herinde på min blog, at der deles og beroliges i så stor stil.
      Man bliver nemlig voldsomt forskrækket – hvis bare bivirkningen havde været på listen, var den en anden sag. Men nu hjælper vi hinanden her 🙂

      Kærlige hilsner
      Jeanette

      Svar
      • Louise
        Louise siger:

        Hej Jeanette.
        Hvor er det skønt at læse din historie og respons her i tråden, for hold nu op en dag! Jeg opdagede tidligere mens jeg var på job, at jeg har fået en knude på størrelse med en stor ært, og jeg gik helt i baglås. Med 3 uger til 10års dagen før min mors død pga kræft, slog det mig helt ud.. Jeg havde sat mig for at ringe til lægen som det første i morgen tidlig. Nu er jeg dog faldet noget mere ned igen, og kan måske endda få lidt søvn i nat. Tak fordi I deler jeres historier!

        Svar
        • Jeanette
          Jeanette siger:

          Hej Louise,
          Jeg forstår præcis, hvordan du føler det, og jeg er bare så glad for, at du er fundet herind og har fået mere ro.
          Og så lige i sådan en følsom tid.
          Jeg håber, du har sovet godt 😊

          De bedste hilsner
          Jeanette

          Svar
  18. Jeanette W.
    Jeanette W. siger:

    Tak for nyttig og brugbar info.🙏🏻 Googlede lidt igår aftes, for at finde præcis denne bivirkning! Fik mit andet stik (pfizer) for 2 dage siden. I Går opdager jeg så, at min lymfekirtel under armen var voldsomt hævet, på størrelse med 1/2 tennisbold og en på 1cm ved mit kraveben. Blev faktisk lidt bange, da jeg opdagede hvor hævet jeg var😬og fik så ringet til corona hotline idag – som sagtens kendte til den bivirkning?!! Forstår bare ikke, at de ikke oplyser det i deres info over bivirkninger på SSI eller lægemiddelstyrelsen.

    Tak for dit indlæg.
    Mvh. Jeanette.

    Svar
    • Jeanette
      Jeanette siger:

      Hej Jeanette,
      Tusind tak, fordi du skriver! Det har i den grad også undret mig, at denne her bivirkning ikke bliver kommunikeret mere ud i Danmark. I USA beroliger de folk, og kvinder opfordres til at udskyde deres mammografi for at undgå unødige bekymringer og biopsier.
      Jeg er så glad for, at jeg har den mulighed her på bloggen at fortælle om mine erfaringer. Jeg blev vaccineret allerede i marts, da jeg netop har en historie med brystkræft, og jeg blev revet tilbage i angst, fordi jeg ikke var blevet oplyst ordentligt. Det gør mig derfor SÅ glad, at jeg har kunnet lette angsten for så utroligt mange herinde.

      KH og tak
      Jeanette

      Svar
  19. Anna
    Anna siger:

    Tak for dit skriv, og hvor er det dejligt at læse alle kommentarer – vi er mange efter hånd, som har fået hævelse ved kravebenet, om end lægerne ikke kender til det endnu.

    Jeg fik på 2. dag efter mit 2. stik med Pfizer pludselig en hævelse med en forstørret lymfe inden i, ved kravebenet. Min egen læge sendte mig til scanning hos ØNH, og der fik jeg scannet og taget en biopsi i forgårs. Venter på svar, og håber det bedste.

    Udover denne blog, findes der ikke meget om det på dansk, men jeg har fundet studier fra bl.a. Israel og Spanien hvor det er beskrevet, og virker til at måske hænge sammen med at stikket er givet lige lovlig højt op på armen! Jeg tænkte selv at mit var givet ret højt oppe, når jeg tog plasteret af. Er der andre der har bemærket detsamme?

    Svar
    • Jeanette
      Jeanette siger:

      Kære Anna,

      Mange tak for, at du skriver og deler dine erfaringer. Det er fantastisk godt, for som du siger, så bliver der ikke her i Danmark talt ret meget om det her andre steder.
      Jeg ønsker dig det bedste med dine prøver – hvis du orker det, vil du så skrive her og dele dine videre erfaringer?

      KH Jeanette

      Svar
      • Anna
        Anna siger:

        Hej igen –

        Nu har jeg fået svar på biopsien, og det så ganske fredfyldt ud. Der var lidt forhøjede værdier som passede med en lidt allergisk/kraftig reaktion på vaccinen.
        Pyha!
        Min ØNH læge havde dog læst op i mellemtiden, hvor jeg sidst nævnte det som bivirkning var han meget tøvende om det nu var sådan, men denne gang forklarede han mig at det ses tit… Well, i det mindste læste han op på det, og så ved han det nu til næste der kommer 🙂

        For sikkerheds skyld, har jeg fået en tid til tjek om en måned igen, men den var begyndt at blive mindre, 7,5 mm nu sammenlignet med næsten 10 mm for en uge siden.

        Svar
        • Jeanette
          Jeanette siger:

          Hej Anna,
          Hvor er det bare godt at høre! Skønt at få bekræftet – ikke mindst for dig – at det ser helt fredeligt ud.
          Tusind tak, fordi du gav dit tid til at skrive og følge op!

          KH Jeanette

          Svar
  20. Isabella Frandsen
    Isabella Frandsen siger:

    Jeg er en af dem som gik til lægen med 3 knuder over nøglebenet. Det var 2-3 uger efter første stik og derved mærkeligt. De er ømme og vokser, så jeg har fået taget blodprøver der viser fine infektionstal og alt ser fint ud. Så jeg skal have ultralyd af dem ved halslægen snarest.
    Jeg er mega nervøs og bliver måske en anelse mere rolig af dit indlæg, men synes alligevel det er mærkeligt og at de skal undersøges nærmere.

    Svar
    • Jeanette
      Jeanette siger:

      Kære Isabella,
      Jeg er glad for, at du har fundet lidt ro ved at læse med herinde. Selvfølgelig KAN det jo være andet end bivirkninger af vaccinen, og det er godt, du bliver undersøgt. Så kan du få endelig ro på! Jeg er jo på ingen måder læge, men kan dog læse mig frem til, at når lymfer er ømme, skyldes det som regel en infektion. Og din krop er jo i fuld vigør, fordi den danner antistoffer.

      Vil du skrive, når du har fået besked? Det vil være en rigtig god information til andre herinde!

      Held og lykke med undersøgelsen.
      KH Jeanette

      Svar
  21. Alma Larsen
    Alma Larsen siger:

    Tusind tak for info. Jeg blev stukket i går 2 stik med Pfizer og her til eftermiddag opdager jeg en bule præcis hvor du har haft din, på størrelse med en vindrue. Jeg blev bange, jeg har angst for sådan noget, og blev svimmel og havde lyst til at græde. Og jeg er helt rolig omkring det nu efter din side poppede op😃 så nu kan jeg “nyde” de andre bivirkninger (kvalme, træt, svimmelhed) i ro😂

    Svar
    • Jeanette
      Jeanette siger:

      Åh, hvor gør det mig bare glad at høre, at min erfaring har hjulpet dig. Det var præcis det, jeg håbede, da jeg delte det.
      Ja, tag du det bare roligt og slap af nogle dage 😃
      Tusind tak, fordi du skrev!

      KH Jeanette

      Svar
  22. Stine
    Stine siger:

    Mange tak for dette indlæg! Jeg kunne ikke finde noget som helst info om dette, men har googlet mig ind på dette indlæg.
    Nu har jeg ro igen.

    Svar
  23. Camilla Askholm
    Camilla Askholm siger:

    Tusind tak for at skrive dette indlæg! Jeg har siden igår oplevet ømhed i armhulen og opdagede igår aftes en et par små knuder ved nøglebenet præcis som du beskriver. Jeg lider i forvejen af sygdomsangst og har været helt i panik indtil min søgning ledte mig til dit indlæg! Det gav mig ro. Tak for det

    Svar
    • Jeanette
      Jeanette siger:

      Kære Camilla,
      Hvor gør det mig bare glad at høre, at jeg har kunnet hjælpe dig. Jeg husker præcis, hvor bange, jeg selv blev, så det er en kæmpe fornøjelse at kunne dele erfaringen og lette panikken en smule hos andre.
      Tak for at skrive!
      KH Jeanette

      Svar
  24. Pernille
    Pernille siger:

    Kære Jeanette

    Tusind tak for dit indlæg. Fik Pzifer for to dage siden, og har netop opdaget en knude på størrelse med en ært lige over mit venstre nøgleben. Der var fuld panik på indtil jeg fandt dit indlæg. Tager et smut til lægen i morgen for en sikkerheds skyld, og melder det derefter på Lægemiddelstyrelsen som en mulig bivirkning.

    Tusind tak!

    Svar
    • Jeanette
      Jeanette siger:

      Kære Pernille,
      Det var så lidt – og tak, fordi DU deler din oplevelse! Det er rart for os alle at vide, at det er en helt almindelig bivirkning 🙂

      KH Jeanette

      Svar
  25. Tine Sjørup
    Tine Sjørup siger:

    Mange tak! Jeg har en hævelse på størrelse med en tennisbold lige under armhulen, og jeg blev meget nervøs, fordi den også gør ondt og besværliggør min brug af Venstre arm, men nu kan jeg slappe af ved tanken om, at det er en bivirkning fra sidste stik fredag. Tak!

    Svar
    • Jeanette
      Jeanette siger:

      Hej Tine,

      Det lyder da også som en vild oplevelse med sådan en hævelse. Kan godt forstå, du blev forskrækket – men rart, at det er “lige efter bogen”.
      Tak fordi du gav dig tid til at skrive om din oplevelse herinde.

      KH Jeanette

      Svar
  26. Janne
    Janne siger:

    Jeg melder mig i koret. Tusind tak for at dele. Jeg er på 6. dagen efter 1. Moderna stik og i går aftes (ret præcist 5 døgn efter vacc.) blev jeg øm i armhulen. I morges mærkede jeg en knude på størrelse med en stor ært og den er bare blevet mere og mere øm i løbet af dagen. Panikken var stor. Nu er jeg mere rolig ☺️

    Svar
    • Jeanette
      Jeanette siger:

      Hej Janne,
      Puha, ja det er godt at vide, at det er en almindelig bivirkning! Så kan man tage det mere roligt. Men er forskrækkelse er det, og jeg er utrolig glad for at kunne gøre det lidt lettere.
      TAK, fordi du skrev!
      KH Jeanette

      Svar
      • Stine
        Stine siger:

        Tusind tak for artiklen! Jeg fik mit 3. vaccinestik for 3 dage siden, og dagen efter lagde jeg mærke til at jeg var meget øm i armhulen. Og selvom jeg har tænkt om det kunne være en bivirkning, så gik min meget levende fantasi til at det kunne være noget meget alvorligt, såsom knude. Så at læse denne artikel og læse at andre har det samme som bivirkning af vaccinen, er meget beroligende.

        Svar
        • Jeanette
          Jeanette siger:

          Kære Stine,
          Tusind tak for at skrive. Det gør mig meget glad, at du har fundet ro her på siden med mine og alle de andres oplevelser.
          KH Jeanette

          Svar
  27. C
    C siger:

    Tusind tak for dit indlæg!! Jeg brød simpelthen sammen af lettelse efter at have læst det. Opdagede mine to knuder i højre side over kravebenet og var allerede på vej til lægen med frygten om det værste. TAK for at skabe lidt ro!

    Svar
  28. Jonathan
    Jonathan siger:

    Tak fordi du har delt informationen. Jeg blev øm og hævet ved nøglebenet på 10. dagen efter første Moderna vaccine, i samme side som stikket. Jeg havde og en lidt forsinket træthedsreaktion 3-4 dage efter stikket.

    Dit indlæg, og de mange kommentarer har givet lidt ro.

    Svar
  29. Birgit
    Birgit siger:

    1000 tak for informationen. Din blog var den første jeg fandt med de bivirkningen efter 2. Vaccination. Dog klør de hævede lymfekirtler helt afsindig ved mig så jeg tager antihistamin. Jeg fik den sidste torsdag og allerede fredag begyndte det at hæve op og senere på dagen at klø. Har fået fjernet brystet i den side så begyndte at blive lidt nervøs men er glad for jeg fik læst her 😊

    Svar
    • Jeanette
      Jeanette siger:

      Kære Birgit,
      Hvor er det dejligt, at du skriver! Det gør mig virkelig glad hver eneste gang, der er nogen, der har fundet ro ved at læse mine erfaringer.
      Med din historie, så forstår jeg 100% din nervøsitet!

      KH Jeanette

      Svar
  30. Charlotte
    Charlotte siger:

    Tak for nyttig viden. Selv oplevet det samme. Efter Ca. 2 dage har jeg en hævet lymfeknuder ved nøglebenet. De af jer det har haft det samme, hvorlænge gik der inden den var normal igen? Syntes at det er ubehageligt og lidt bange for det. Har nogen af jer andre indberettet det?

    Svar
    • Jeanette
      Jeanette siger:

      Hej Charlotte,
      Der gik over en måned, før min hævelse blev mindre!
      I USA anbefaler de kvinder at udskyde mammografier med 4-8 uger efter vaccinen, så det kan altså tage noget tid. Op til 10 uger har jeg læst.

      Hvis man er bange eller har mistanke om, at der er noget galt, skal man selvfølgelig blive undersøgt, men det er altså en almindelig bivirkning, som over 10% får i samme side, som de er stukket.

      Jeg har indberettet det.

      De bedste hilsner
      Jeanette

      Svar
    • Gitte
      Gitte siger:

      Hej Charlotte.
      Jeg fik mit sidste stik 3 august. Og min knude ved kravebenet er der stadig. Håber også snart den forsvinder. Hvordan går det med din?

      Svar
  31. Pernille
    Pernille siger:

    Tusinde tak fordi du har givet dig tid til at skrive dette. Det har virkelig beroliget mig. Jeg vågnede nemlig på 2 dagen efter min 2 vaccine og var øm og hævet og fandt en mindre knude ved mit nøgleben, samme side som jeg havde fået vaccinen. Så tusinde tak fordi du delte din oplevelse 🙂

    Svar
    • Jeanette
      Jeanette siger:

      Kære Pernille,
      Tak, fordi du skriver. Det er jeg glad for – og fantastisk, at min deling af oplevelsen er til gavn! 🙂
      KH Jeanette

      Svar
  32. Cecilie
    Cecilie siger:

    Hej Jeanette.
    Jeg har fået en knude i Venstre armhule, hvilket jeg også kobler til vaccinen. Men, min knude hæver meget op hele tiden og falder lidt igen. Den er så smertefuld og hæmmer mig fra at kunne løfte armene og tage mig af mine borgere.. Har andre mon haft den erfaring også? 🤷🏽‍♀️

    Svar
    • Jeanette
      Jeanette siger:

      Hej Cecilie,
      Jeg håber, det går fremad med din hævelse – og tak, fordi du skriver.
      Hvis det er i samme side som, du er blevet stukket, er der stor sandsynlighed for, at det er en immunrespons, fordi dit system arbejder.
      Min ved nøglebenet var ikke smertefuld, men hævet og en smule øm.

      Man kan selvfølgelig aldrig vide 100%, hvad der er vaccinen og hvad der er noget andet, så hvis du er urolig, så vil jeg selvfølgelig altid opfordre til at få det undersøgt. I USA udskyder de fx mammografier med 4-8 uger efter vaccinen pga., at hævede lymfer giver anledning til unødige biopiser.

      Håber, det kan bruges 🙂

      KH Jeanette

      Svar
    • Sisse
      Sisse siger:

      Jeg har samme oplevelse. Efter 2. Pfizer vaccine har jeg også meget hævede lymfer i armhulen. De er ret ømme og går ud i musklen under armen.
      Er nu blevet beroliget af at læse om jeres oplevelser af det samme 🙂
      Sisse

      Svar
    • Camilla
      Camilla siger:

      Jeg fik 2. stik for 2 dage siden og jeg er også vanvittig øm og hævet i armhulen, så du er ikke alene

      Svar
  33. Brian Jensen
    Brian Jensen siger:

    Mange tak for Info. Fik anden stik den 13. juli og her 3 dage efter er jeg stadigvæk øm og hævet under begge arme. Med din info er jeg blevet mindre nervøs. Så igen mange tak. 😊👍

    Svar
  34. Hannah
    Hannah siger:

    Tak for at dele din oplevelse! Jeg har også fået en hævet lymfe ved nøglebenet her 6 dage efter mit første stik med Pfizer. Dit indlæg har givet mig lidt mere ro ☺️

    Svar
    • Jeanette
      Jeanette siger:

      Kære Hannah,
      Tusind tak for, at du skriver! Det gør mig virkelig glad, at du har kunnet finde noget ro i at læse, at jeg har haft præcis samme oplevelse.
      Mange hilsner
      Jeanette

      Svar
  35. Niels
    Niels siger:

    Hej rigtig rart at vide jeg ikke er den eneste, der gik nemlig kun en dag efter og så kunne jeg fornemme en kugle under min højre armhule, der hvor jeg altså også er blevet stukket! rigtig betrykkende. tak for at dele den viden

    Svar
  36. Caroline
    Caroline siger:

    Tusind tak for at dele.. Jeg fik første stik med moderna for en uge siden og opdage igår lidt hævede og ømme lymfeknuder på halsen og idag også over nøglebenet og blev lidt nervøs, så er bare mega glad for at læse din og andres erfaringer herinde.. tak 🙏

    Svar
  37. Christina
    Christina siger:

    Tusind tak hvor er jeg glad for din info omkring dette, fik sidste vaccine i torsdags og igår aftes og idag har mine lymfer i armhulen været så hævede at min BH generer, googlede rundt og fandt heldigvis din blog, så nu er jeg langt mere rolig, tak 🙏🏻 For var begyndt at blive lidt nervøs, da jeg sidste år var gennem et længere udrednings forløb grundet en sjælden kræft mistanke fra lægerne.
    Kh Christina

    Svar
    • Jeanette
      Jeanette siger:

      Kære Christina,
      Tak, fordi du skriver. Det gør mig afsindig glad, at det her kan være til nytte for andre!
      Man bliver jo så bange, når der er hævelser, især os, der har haft kræft, eller mistanke om det, inde på livet. Og generelt er det jo noget, der kan skræmme os alle.
      Det var så sødt af dig at give dig tid til at give feedback – det betyder meget for mig.

      KH Jeanette

      Svar
  38. Chris
    Chris siger:

    Jeg har nu dagen efter 2 stik en hævede lymfe knude i skridtet i den side jeg blev vaccinert. Der var ikke noget første gang. Så det er vist ikke kun omkring nøglebenet og i armhulen at man kan få hævede lymfe knuder

    Svar
  39. Trille
    Trille siger:

    Puha…ja sikke en forskrækkelse man får sig. Jeg mærkede en hævet lymfe over kravebenet en uge efter mit 1. stik med Moderna og gik lidt i panik. Her 3 dage efter er den stadig øm og på størrelse med en lille mandel (er også slem til at mærke på den heletiden da angsten stadig ligger lidt i baghovedet) Håber den snart bliver mindre – og mine bekymringer det samme. Tak fordi du deler en viden der ikke oplyses meget om.

    Svar
  40. Rikke Holme
    Rikke Holme siger:

    Hvor er jeg glad for at læse om andre med hævede lymfer efter vaccine. Jeg har været hos lægen i dag og sendt videre i kræftpakken grundet hævet lymfeknude ved kravebenet og under min arm, begge i den side jeg fik første vaccine for næsten 14 dage siden. Din skrivelse beroliger mig🙏 Tusinde tak for du deler👍🤗 vh Rikke

    Svar
    • Jeanette
      Jeanette siger:

      Kære Rikke,
      Hvor er jeg ked af at høre, at du skal igennem nervepirrende undersøgelser. Der er til gengæld en stor chance for, at det skyldes vaccinen, og det ligner helt det mønster, jeg har haft – og har læst amerikanske læger beskrive. De advarer netop mod unødige biopsier og undersøgelser de første 8 uger efter vaccinen. På den anden side, så er det selvfølgelig også vigtigt at være på den sikre side.

      Jeg glad for at have beroliget dig med min historie og ønsker dig alt det bedste.

      KH Jeanette

      Svar
  41. Inge
    Inge siger:

    Hej
    Jeg har fået første stik for en uge siden (Pfizer) og fik efter et par dage ondt i armhulen. Det gør stadig ondt. Jeg er egentlig ikke hævet, måske en smule… Men hvor lang tid går der inden ømheden og evt. hævelse forsvinder? MVH Inge

    Svar
    • Jeanette
      Jeanette siger:

      Kære Inge,
      Dejligt, at du skriver.
      Hos mig gik der temmelig længe – over en måned – før hævelsen fortog sig. Det var dog ikke ømt hos mig.
      Nu er der gået 2,5 måned, og hvis jeg mærker rigtigt godt efter, er der stadig en lille bitte hævelse tilbage. Næsten ingenting.
      Håber, det kan bruges.

      De bedste hilsner
      Jeanette

      Svar
  42. Kenneth
    Kenneth siger:

    Hold da op hvor dejligt du har skrevet 🙂 , jeg har selv fået moderna 1stik for en uge siden , og har lige opdaget en mandel der ikke er øm , på ca.2cm ved kravebenet. Den er i samme side som ,hvor jeg blev stukket. Har haft lidt feber ,kvalme i nogle dage,lige efter.Lægen online mente det kunne være bivirkning efter vaccinationen.

    Svar
    • Jeanette
      Jeanette siger:

      Hej Kenneth,
      Det glæder mig virkelig meget, at min erfaring kan bruges.
      Det lyder præcis som om, du har samme oplevelse som jeg. Her 2,5 måned efter er der – hvis jeg leder efter den – en lille bitte perle tilbage.
      Ellers er alt fint.

      Mange hilsner
      Jeanette

      Svar
  43. Teodora A. Anca
    Teodora A. Anca siger:

    Vildt! Jeg har fået en hævelse i en lymfeknude nøjagtig samme sted som dig (dvs. over mit venstre nøgleben), og jeg tænkte, det kunne skyldes 2. stik med Pfizer, som jeg modtog i går.
    Hvor lang tid gik der før den forsvandt igen? 🙂

    Svar
    • Jeanette
      Jeanette siger:

      Hej Teodora,

      Ja, det lyder unægtelig som det samme! Her to måneder efter er min gået fra ca. en mandel i størrelse til en lillebitte ært.
      Man bliver lidt forskrækket, men de forsvinder stille og roligt igen.

      KH Jeanette

      Svar
  44. Gitte
    Gitte siger:

    Tak for info om denne bivirkning med hævede lymfekirtler. Den beroliger mig lidt. Fik Moderna-vaccine d. 19.05. De første par dage havde jeg en meget øm arm, men på 6. dagen opdagede jeg først en øm knude i armhulen og et par timer efter en stor øm lymfeknude ved kravebenet – begge dele i “Stiksiden”. Søgte læge i går. Hér blev jeg først gjort bekendt med denne bivirkning. Efterfølgende har jeg søgt mere om det på nettet og nu fandt jeg endelig dit “skriv”, som også fortæller lidt om varigheden. Tak 😉

    Svar
    • Jeanette
      Jeanette siger:

      Hej Gitte,
      Selv tak, og tak fordi du skriver. Det gør mig altid glad med feedback, og her må jeg sige, at jeg bliver ekstra glad for hver eneste, der undgår at blive urolig.
      Det er altid rart – også for mig – at vide, at man ikke er den eneste.
      For mig gik der 4-5 dage, før jeg opdagede den hævede lymfeknude, og her to måneder efter er den næææsten forsvundet. Der er dog stadig en lille ært.

      KH Jeanette

      Svar
  45. Kristine Eriksen
    Kristine Eriksen siger:

    Jeg har i dag fået andet stik med pfizer (første stik med astra) og jeg har SÅ ondt ved en lymfeknude ved nøglebenet. Blev ret bange men læste heldigvis din oplevelse og blev beroliger. Tak!

    Svar
    • Jeanette
      Jeanette siger:

      Hej Kristine,
      Tusind tak, fordi du giver dig tid til at skrive! Jeg er utrolig glad, når jeg hører, at min erfaring har været til hjælp for andre.
      Det har taget et par måneder, før min lymfeknude blev helt lille igen, så bare hav tålmodighed.
      KH Jeanette

      Svar
    • Margret Grøn Levring
      Margret Grøn Levring siger:

      Jeg fik mit andet stik for 2 dage siden og har en golf-kuglestor hævelse under armen hvor jeg fik stikket. Ringede til lægevagten som sagde, at det kunne man ikke få af det og at det nok var en fedtknude, men naturligvis er det ikke det, for en sådan kommer ikke på 2 dage. Da jeg var 20 år og sygeplejestuderende, fik jeg en ny koppevaccine fordi jeg skulle passe en patient som fik konstateret kopper i Danmark. ( Den sidste koppepatient i DK ) min armhule hævede også op og det varede mange år inden den blev forholdsvis normal igen. Nu håber jeg bare, at den dennegang på et tidspunkt bliver normal for det er irriterende. Jeg er nu 73 år. Jeg undre mig over at lægerne her i Dk ikke ved bedre. Bedste Hilsner Margrèt

      Svar
      • Jeanette
        Jeanette siger:

        Ja, det virker underligt, at der ikke er mere viden/information om hævede lymfekirtler. Så er det godt, vi kan udveksle erfaringer herinde 🙂
        Jeg håber, din hævelse snart forsvinder. Min var som en mandel og er nu efter et par måneder som en lillebitte ært.
        KH Jeanette

        Svar
  46. Anette Ninon
    Anette Ninon siger:

    Kære Jeanette
    Er lige blevet vaccineret, og fandt dit indlæg, rart at du informerer, så er jeg forberedt.
    Bedste hilsner
    Anette

    Svar
  47. Katja
    Katja siger:

    Pyha! Jeg røg lige tilbage i overlevelses-mode som for 2 år siden hvor jeg fik konstateret kræft. MR er lige kommet retur med svar om hævet lymfeknude i samme side som jeg fik 2. stik af vaccinen 5 dage før. Tænker jeg lige venter med at gå i panik! Tak fordi du deler.
    Kh Katja

    Svar
  48. Charlotte
    Charlotte siger:

    TAK Jeanette !!! Var SÅ nervøs for at min kræft var vendt tilbage. Har også hævede lymfer efter vaccinen, puh-ha blev virkelig nervøs. Tak fordi du delte – det burde blive informeret ud.

    Svar
    • Jeanette
      Jeanette siger:

      Velbekomme! Og tusind tak, fordi du skriver. Det gør mig SÅ glad at vide, at det kan hjælpe andre, at jeg deler min erfaring og viden.
      Enig – vi kunne være sparet for et chok, hvis det bare stod på liste!!!!
      Alt godt til dig.
      KH Jeanette

      Svar
    • Jeanette
      Jeanette siger:

      Hej Birte,
      Den er stadig hævet, men efter 3-4 dage faldt det til ca. det halve. Nu er det bare en lille ært.
      Jeg har læst mig frem til, at hævelsen kan vare op til seks uger.

      De bedste hilsner
      Jeanette

      Svar

Skriv en kommentar

Skriv din kommentar her!
Alle er velkomne til at deltage

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.