Tag Archive for: arganolie

De små glæder i Marrakech

marrakech-blog

Efter bare et par dage i Marrakech kan jeg bestemt ikke kalder mig ekspert i byen, men der er en ting, der slår mig: Hvor de ydre og store rammer, bygninger og infrastrukturen, virker noget ydmyg og forsømt, har de en fantastisk sans for æstetikken og de små glæder.

Nydelsen rammer efter meget kort tid, farverne og sanseligheden og lysten til bare at være og at nyde det. Både i går aftes og her til morgen ved det overdådige morgenmåltid – den bedste morgenbuffet og service, jeg har oplevet – var vi heldige at blive placeret foran den knitrende åbne pejs. Temperaturen svinger ca. 20 grader i løbet af døgnet, og til tider er det fantastisk at hygge i varmen indendøre. Læg dertil en enkel hyggelig indretning, smuk musik i højttalerne og friske blomster.

les-jardins-de-la-medina-restaurant

Velkomsten med sød gedemælk og store friske dadler, den åbne pejs i hotellets restaurant, de levende lys på værelset, de friske blomster, rosenbladene strøet ud i badeværelset, de smukke udskårne lamper, de mange dufte af krydderier og parfume. Selv meget af deres musik har bare noget særligt lækkert over sig.
Parfumen tager måske nok  lidt overhånd, og vi har måttet frabedes os duftlyset og det lille pust af parfume på hovedpuderne 🙂

les-jardins-de-la-medina-værelse

Vi bor i udkanten af den gamle bydel, Medinaen, på et rigtigt lækkert hotel – Les Jardins de la Medina – som har den største private have i hele Medinaen. Der er fuglekvidder, løstgående skildpadder, appelsintræer og smukker lamper og skulpturer. Der er et lille poolområde og solterrasser og det er simpelthen en oase i den store, støvede og ellers larmende by.

have-marrakech

 

udskårne-stole-marroko

 

Det store marked, souken, er på mange måder en oplevelse. Imellem skrammel og de utroligt anmassende sælgere, kan man finde skønneste ting – og når den første overvældelse har lagt sig, og man lærer at håndtere deres salgsmetoder, er det utroligt spændende. Jeg må tilbage en gang mere! I dag er der blevet købt arganolie, som jo kun produceres i Marokko, et smukt keramikfad og masser af krydderier. Og bemærk også de spidse sølvslippers, jeg har på fødderne på billedet! Måske mere sjældne end kønne, men ganske sjove og behagelige.
Det store fad kostede 100 kr.!

keramik-marrakech

Krydderierne er sat op i de flotteste kegler!

krydderier-marrakech
Min mand fik revet sit armbånd over af en mand på knallert midt i en souk. Jeg tror, de havde regnet med at gafle et ur, men vi går slet ikke med dyre ure hernede. Oplevelsen var alligevel lidt øv, men man skal regne med, at der også er fattigdom og plattenslagere i massevis. Der er som sagt nogle ydre ting, der ikke er perfekte, men inde bag det hele er der alligevel en særlig sans for skønhed og æstetik, som jeg er vild med.

Det var en lille smagsprøve fra Marrakech – jeg vender sikkert tilbage med lidt mere.

 

Nyhed til Saltskrub fans

Saltskrub-ansigt

Måske kender du allerede de lækre bodyscrubs fra det danske firma Saltskrub.dk. De er baseret på økologiske olier og salt fra Det døde Hav (læs tidligere indlæg her).
Kommer du i nærheden af Torvehallerne i København kan du altid gå ind og møde de flinke folk fra Saltskrub og prøve deres produkter og få exfolieret hænderne.

Nu har de udvidet sortimentet med en økologisk ansigtsskrub, som jeg har prøvet et par gange i løbet af den sidste uge. Den indholder meget fint mineralholdigt salt fra Det døde Hav og næringsholdige økologiske hybenkerne- og arganolier, og jeg må sige, at den gør huden utrolig lækker blød og fugtmættet (ikke fedtet).

Saltet fra Det døde Hav indeholder mange gavnlige mineraler og har også en anti-age virkning. I ansigtsskrub’en er saltet meget fint, så det ikke ridser huden, men alligevel er den særdeles effektiv og man fornemmer, hvordan de døde hudceller fjernes, og huden renses og blødgøres.

Jeg masserer huden med ansigtsskrub’en, typisk inden jeg går i bad, med én skefuld (den lille træske medfølger) i 3-4 minutter (ansigt, hals, bryst + hænderne, som også får en tur til sidst). Man fornemmer i lang tid efter, at huden er utrolig blød og fugtmættet.

Exfoliering er, sammen med masser af fugt, grundlæggende i min ansigtspleje, og et par gange om ugen med saltscrub vil være en god rutine.

Ansigtsskrubben koster 280 kr. for 100 ml. Du får den som sagt i Torvehallerne eller online her.

saltsskrub-ansigtsskrub

Arganolie, kaktusolie og grøn ler – 100% ren, naturlig og billig hudpleje

Rigtigt mange er begyndt at sværge til naturlige olier som en del af deres hudpleje, som fugtgiver og til anti-age. Især den marokkanske arganolie er blevet almindeligt kendt som en af de bedste, der findes. Arganolie har mange anvendelsesmuligheder – til ekstra fugt eller serum til ansigtet, til neglene, til fødderne, til håret (i meget små doser i spidserne). Du finder en guide til alle anvendelsesmulighederne her.

Du skal være opmærksom på, at arganolie kan være mere eller mindre ren. De bedste resultater opnås med 100% ren jomfru argan olie, og det kan du få hos Comos Co, som er en fair trade virksomhed, der udelukkende sælger naturlige produkter uden tilsætningsstoffer, konserveringsmidler eller kemi. Oven i købet til meget rimelige priser.
100 ml. ren jomfru arganolie koster fx 100 kr. (3 flasker 225 kr.)

CosmosCo

Cosmo Co har også andre interessante produkter, som de henter i Marokko. Kaktusolie (Barbary Fig Oil) er en nyhed for os i Europa, men ikke desto mindre en meget eksklusiv olie, som er kendt for gode anti-age egenskaber. Den er dyrere og mere sjælden og sælges derfor normalt ofte opblandet. Den er blødgørende og nærende for huden, og indeholde essentielle fedtsyrer, E-vitamin og Delta 7-Stigmasterol, som menes at have genopbyggende egenskaber.
Kaktusolien bruges som anti-age produkt og kan bruges rent eller blandes med araganolien i forholdet 1:9.

Prisen er 120 kr. for 10 ml ren kaktusolie. Et sæt med 100 ml. arganolie og 10 ml. kaktusolie fås til 180 kr. hos Cosmo Co.

Grønt ler fra Marokkos undergrund er fyldt med mineraler og vitaminer, det absorberer urenheder og virker anti-inflammatorisk. Det er et lidt sjovt produkt, som kan blandes op med vand og bruges til en masse ting. Til ansigtsmaske, hårmaske, til sårheling og mindskning af ardannelse, mod strækmærker m.m. Leret kan sågar drikkes til gavn for fordøjelsessystemet.
Sidstnævnte har jeg nu ikke prøvet, men jeg har lavet mig en god gammeldags lermaske, som størkner på huden og efterlader den lækker ren, fordi lerpartiklerne har den egenskab, at de opsuger urenheder.
200 gram grønt ler koster 50 kr.

Du kan læse mere om multiegenskaberne ved alle produkterne og en guide til, hvordan du bruger dem her.

Ny hårolie – glans uden at fedte

Jeg tør slet ikke tænke på, hvor mange penge, jeg igennem årene har smidt ud på serummer, der skulle give blødhed og glans til håret. Og i stedet er endt med noget, som i bedste fald ikke har nogen effekt – og i værste fald efterlader håret tynget og fedtet.
I den evige jagt på de attraktive bløde, blanke lokker, prøvede jeg alligevel lykken endnu en gang – og købte den nye Hairdresser’s Invisible Oil fra Bumble & Bumble. Den er endda i den dyre ende – der er gået inflation i hårolier – men efter hurtigt at have prøvet den i forretningen, besluttede jeg mig for at gøre forsøget.

Invisible oil

Til gengæld er der faktisk tale om et produkt, som ikke skuffer. Olien, som kan anvendes i både vådt og tørt hår, giver en fin glans (skinner dog ikke helt vildt), blødgør håret og glatter overfladen. Til det våde hår bliver jeg nok aldrig træt af Morrocan Oil, men jeg kan godt finde på at blande det med lidt Hairdresser’s Invisible Oil.  Til gengæld er Hairdresser’s Invisible Oil efter min mening langt bedre, når det kommer til finish af det tørre hår. Det bliver glat og lidt blankt, og lægger de små hår ned, uden at blive tungt eller virke fedtet. Man kan sagtens friske op med et par dråber i løbet af dagen.

Det kan også anbefales at blande nogle dråber af olien i din hårkur eller conditioner.

Olier er tidens helt store hårprodukt. Til varmebeskyttelse, mod udtørring, til at pleje, udglatte og kontrollere krus og tilføre glans. De effektive hårolier er tilført silikone, som ikke er skadeligt, men har den gode egenskab, at det lægger sig om hårstråene. Det afgørende er at finde den rette sammensætning, som gør, at især fint hår, ikke klasker sammen eller fedter.  I dette tilfælde er der tale om bl.a. den populære arganolie, som gør håret blødt, sammen med andre olier som kokosnødde-, mandel, macademia og vindruekerneolie. Derudover indeholder den solbeskyttelse.

Hairdresser’s Invisible Oil koster i vejl. udsalgspris kr. 389  for 100 ml

Arganolie – the real deal

Da jeg forleden var på apoteket, faldt jeg tilfældigt over en ren Arganolie fra det danske firma Sard Kopenhagen.

 Sard arganolie2.jpg

Arganolie er jo det nye hotte skønhedsprodukt og en vigtig ingrediens i den populære hårpleje Morrocanoil. I Morrocanoil er der dog tilført en masse andre ting og bl.a. spiller silikone en stor rolle, hvilket også gør, at den ikke fedter håret (den er jeg stadig afhængig af).
Sard Kopenhagen olien er derimod 100% ren arganolie, tilmed økologisk. Den kan også bruges i håret, der skal kun nogle få dråber til for at gøre det blødt og blankt. Pas på ikke at bruge for meget, da den naturligvis fedter mere end Morrocanoil.

Olien tillægges forskellige anti-age egenskaber og skulle virke opstrammende  bl.a. på grund af E-vitamin og antioxidanter. Jeg har nu prøvet den i en uge, og den fedter ikke, og huden virker meget blød. Jeg er generelt skeptisk overfor den reelle optagelse af vitaminer og antioxidanter, men faktum er, at den giver en lækker fornemmelse og masser af fugt. Og den er mindst ligeså god som den lillebitte flaske Overnight Repair Serum fra Dermalogica, hvor jeg har givet  over 500 kr. for 15 ml. Her får du 100 ml. af den rene vare for 169 kr., så den er værd at overveje i forhold til alle mulige dyre serummer.  Der er ikke tilsat noget som helst til olien, heller ikke parfume, så forvent ikke nogen fantastisk duft.

Der er flere anvendelsesmuligheder, bl.a. til heling af sår og solskoldninger. Læs meget mere på Sard.dk.

219 kr. for 100 ml. Hos SigNatura.dk eller måske på dit apotek.

Sard arganolie.jpg