Tag Archive for: goa

Enayatullah Safi har bragt den indiske madmagi til Danmark med sine restauranter og food trucks. Nu kan du også selv knække koden og lære at lave indisk mad med hans nye ultrasmukke kogebog DHABA WALLA.

Enayatullah Safi har bragt den indiske madmagi til Danmark med sine restauranter og food trucks. Nu kan du også selv knække koden og lære at lave indisk mad med hans nye ultrasmukke kogebog DHABA WALLA.

Anmeldereksemplar/
Indeholder reklamelinks til Saxo.

Jeg har de sidste par somre spist talrige curries, ris og naanbrød hos Dhaba food trucken på Skovshoved Havn. Det er simpelthen et enkelt, skønt og velsmagende måltid, hvad enten den har været med kylling eller masser af grønt.

DHABA WALLA 100 retter fra det indiske køkken.
Du kender måske Dhaba Walla restauranterne i Køge,  Næstved, Nykøbing F. eller København NV. Eller er stødt på de populære street food trucks. Dhaba Walla har virkelig givet den indiske mad et indtog i Danmark – og nu også med den netop udkomne kogebog med 100 retter fra det indiske køkken.

Indien er jo et kæmpe land og deres køkken er stort og rigt og meget mere end butter chicken. Med denne bog kan du virkelig knække koden til det utroligt velsmagende og lækre indiske køkken med de mange grøntsager og alle de særlige krydderier. Og det kræver ikke, at du skal indkøbe en masse dyre og besværlige ting. Det er bare om at få lært basics og med opskrifterne begynde at lære brugen af nye krydderier og måder at lave mad på.

Med denne bog kan du virkelig knække koden til det utroligt velsmagende og lækre indiske køkken med de mange grøntsager og alle de særlige krydderier.
For tre år siden var jeg i Indien og elskede hvert eneste måltid, som var sprængfyldt med grøntsager, frugt og skønne varme krydderier. Det er et fantastisk køkken, som netop også har fascinereret Enayatullah Safi:

 

“I de uprætentiøse dhabas mødes høj som lav og spiser et godt måltid mad, og for en stund glemmer de verden omkring sig. Da jeg oplevede det, følte jeg, at jeg var tilbage til mit udgangspunkt. Min afghanske baggrund smeltede sammen med min fascination af indien, og dhaba’erne blev billedet på det, jeg vil: skabe glæde, fællesskab og sammenhold gennem madoplevelser.”

 

Enayatullah Safi er vokset op i Afganistan og har boet de sidste 20 år i Danmark. Her har han både arbejdet for Forsvarets Efterretningstjeneste og læst Statskundskab – og er i dag kok og ejer af Dhaba Walla restauranterne og street food boderne.

Enayatullah Safi er vokset op i Afganistan og har boet de sidste 20 år i Danmark. Her har han både arbejdet for Forsvarets Efterretningstjeneste og læst Statskundskab - og er i dag kok og ejer af Dhaba Walla restauranterne og street food boderne. 

Jeg husker, da han for år tilbage inviterede lokale plejehjem på mad på sine restauranter for at sige tak for alt det, Danmark har givet ham. Det var meget rørende, og det er så fint, at han også deler sin passion for Indien og det vidunderlige indiske køkken med os.
Jeg elsker hvert eneste måltid fra food trucken – og jeg er vild med, at jeg nu kan prøve kræfter med at lære nogle af opskrifterne at kende i bogen, som i øvrigt er utrolig smuk.

 

Dhaba Walla 100 retter fra det indiske køkken finder du hos Saxo. (reklamelink)

 

Goa i Indien er stedet til chill out. Hvis jeg skal skære det helt ind til benet er det naturligvis en kæmpe oplevelse at være her og opleve en kultur og et samfund så – på godt og ondt – forskelligt for vores eget. Men derudover sker der det, at falder man ualmindeligt meget ned og glemmer tiden og alt det derhjemme. Man er bare, slapper af og skal ikke præstere noget.

Chill out: at slappe fuldstændigt af uden at tillade noget at være bekymret! 

Ugens søndagsindlæg er også ensbetydende med vores sidste dag her på Palm Grove Resort i Ashwem Beach, som vi vil udnytte fuldt ud og nyde, før vi i en gang i aften vil begynde at tænke på nattens hjemtur. I morgen eftermiddag er vi igen hjemme i kolde Danmark og hverdagen, som vi heldigvis elsker. Men det ville så være fint at tage noget af chill out stemningen med sig hjem! Den evige historie med at prøve at være mere i nuet.

Sten er meget dygtig til tai chi og vækker ret stor interesse blandt inderne, som ikke er bange for at afbryde ham og stille ham spørgsmål undervejs.

Som jeg også skrev forleden, befinder vi os i lidt af en boble her, hvor en stor del af dagen bruges på den smukke strand med brisen og bølgerne fra det store Arabiske Hav. Vandet er lavt og sandet er fint og rent, men man skal ikke tage fejl af de kræfter, det har. Der er livreddere langs hele stranden, som holder øje med, at ingen går for langt ud.
Sten laver tai chi om morgenen, hvor det slet ikke er ualmindeligt. Det er et liv hver morgen af folk, der dyrker yoga, alene eller i hold, bader, går, løber eller mediterer. Enkelte er mere syrede og får en lille dans for sig selv – måske på vej hjem fra et Goa party. Her er plads til det hele, også dem, der trisser ud senere og lægger sig i solen.

Strandløb i Goa

Udendørs løb på bare tæer i stranden får en helt ny mening her i Goa!

Det er ikke bare stranden og omgivelserne, der gør en ferie her i Ashwem til noget særligt. Livsstilen hernede er meget enkel og skrællet ind til det mest basale. Her er ingen statussymboler, tøjet er komfortabelt, maden er naturlig og reel, folk er åbne og venlige  – og der er ingen show off.
Det nordlige Goa er hippiernes sidste bastion, som endnu ikke er blevet alt for overrendt af turister (som os). Man er bare, og man er, som man er! Hvis du skal opleve det ægte og hippiekulturen i Goa, skal du ikke til det sydlige Goa, og måske skal du heller ikke vente for mange år.

Jeg må nu være ærlig og indrømme, at vi nyder at bo på et af de bedste resorts, som stadig er enkelt, men ordentligt og ikke for primitivt. Vores lille bungalow koster omkring 700 kr. i døgnet inkl. morgenmad, så det kan ikke en gang siges at være dyrt. Strømmen går og wi-fi’en går ind imellem, håndklæderne skiftes kun en enkelt gang i løbet af ugen, men det hele er ok – det er solen, vandet, lyden af bølgerne, afslapningen og alle de andre ting, der betyder noget.
Selvom vi har været flere andre steder og spise i området, så er vi faktisk også allermest vilde med maden på Palm Grove. Den er autentisk og veltillavet, og så er det af sig selv gået hen og blevet en meget sund og lækker uge udelukkende med kylling, brød, frugt og grønt.


De mere velstående indere fra de store byer kommer også til Goa for at holde ferie. Mange er i mærketøj, og flere af dem er gået hen og er blevet lidt i god stand. Det er lidt synd, at de ikke holder mere fast i deres egen kultur i stedet for at påtage sig vores med fastfood og vestligt tøj. De autentiske indere er så værdige og smukke.

Goa kokossælger

Kokossælger på stranden i Ashwem

Vi har gået nogle ture i området – mest langs stranden, for det er det sikreste i den ret hektiske trafik, men med afstikkere op i de mindre byer. Selvfølgelig kan man færdes på vejene, men de er smalle, og der køres tæt og heftigt på både to og fire hjul.
Så er man ude af boblen, ude i støvet og affaldet, som ligger overalt. Folk, der kæmper om de få turister her i slutningen af sæsonen, og vil sælge deres varer, massager og taxakørsel. Altid venlige og de fleste taler godt eller nogenlunde engelsk, men det kan godt blive et pres at skulle svare – og desværre sige nej – hele tiden.
Det er et hårdt liv for mange her, det er jeg ikke i tvivl om, og det er sundt for os at opleve, at der er samfund, som fungerer så dårligt i forhold til vores lille fantastiske velfærdssamfund.

Kvinder på den primitive byggeplads bærer sten på hovedet og over til en betonblander.

Bagsiden af medaljen, må man tage med. Der er fattigdom i verden, hvad enten man ønsker at blive konfronteret med den eller ej. Det skærer i hjertet at se et barn, der tigger, eller en tynd hundehvalp, der roder i skraldet.
På en eller anden måde, så lever man med præmissen hernede, og vi har bestemt støttet strandsælgerne hver dag, så de nu sværmer om os og holder øje med hvert et skridt, vi tager. Men de er så søde, og de penge vi bruger ville ikke betyde det store i de fleste danske husholdninger.

I går var vi på Night Market, hvor det, som du kan se, krævede stor koncentration at vælge en dug til 30 kr. Jeg købte fire forskellige, så nu burde der være til havebordet de næste mange år.

Nu vil jeg ønske dig en god søndag derhjemme. Nyd dagen, husk at chille out! ♥

Så blev det torsdag og fjerde dag på vores ferie i Ashwem i det nordlige Goa! Jeg synes allerede, jeg har så meget at fortælle, og at det er en kæmpe oplevelse at være her. Så smukt, så kontrastfuldt, så eksotisk. En oplevelse af at være i nuet og ikke have brug for så meget. At spise rene naturlige råvarer, at gå kilometervis på bare tæer i sandet. Men også en påmindelse om, hvor godt, vi har det i Danmark, hvor velfungerende et samfund vi har, og hvor meget, vi tager hånd om de svage og giver alle lige mulighed for fx at gå i skole.

Jeg sidder og skriver i aftenmørket med dørene åbne og kan mærke den milde brise fra havet, som ligger bare et par hundrede meter væk. Faktisk skal vi kun gå 30 meter ud af vores lille bungalow, før vi sætter fødderne i sandet.
Det meste af tiden bruges udendørs, hvor vi hurtigt kommer ud om morgenen og ned på stranden. Sten laver tai chi, og jeg går en tur og fotograferer og bare nyder det og tager den storslåede natur ind. I morgen tror jeg, at jeg vil forsøge mig med en barfods løbetur i sandet, som er så fin og uden sten.

Her er meget afslappet og simpelt, og det er et sted, som er perfekt til både krop og sjæl. Området indbyder til bare at være i nuet. Måske er det derfor, man møder mennesker, som ser ud til at være frosset fast i halvfjerdserne med grå hestehaler, dreadlocks, lændeklæder, næseringe og løse gevander. Det nordlige Goa er hippieland, og nogle lever den stadig helt ud!

Vi er i en lille boble her på resortet, Palm Grove, og den består kun af deres udendørs restaurant uden nogen former for junkfood, haven, de små bungalows med egen terrasse, og så ellers stranden og liggestolene. Så simpel kan den verden være – men der er selvfølgelig en masse bagved, som jeg skal komme ind på. For alt er ikke den samme idyl. Indien er kontrastfyldt.

Sådan ser resortet ud udefra – simpelt og undseligt, men standarden er langt højere end mange af de andre steder, vi er gået forbi langs med stranden, og som jeg ærligt må indrømme, at jeg er glad for, at vi ikke bor på.

Vi har valgt det helt rette sted, hvor der er lækkert, rent og ordentligt, smukt indrettet, tingene fungerer (de daglige strømafbrydelser er en del af charmen), og servicen er i top.

Palm Grove resort

Bambusstænger og noget hvidt stof – vupti, du har en himmelseng.

Der er masse af skønhed og god smag at finde her i Indien. Smukke stoffer, træhåndværk, flotte klædedragter og smykker. Mange indere er både meget smukke, og meget stilfulde, særligt i deres traditionelle klæder.

Der er også meget junk, men det sælges til os turister. Vi har været på marked, og 99,99% er noget bras, men det er sjovt at opleve, og det er sjovt at prøve at finde den 0,01% som er fint, og som næsten ikke koster noget. Jeg har købt perlearmbånd, fine nøgleringe, notesbog af gamle sarier, et smukt broderet pudebetræk og nogle gamle træstempler. Jeg tror ikke, at jeg er færdig endnu – og til Stens store rædsel er der endnu et marked på lørdag 😉

Tilbage til stranden i Goa, som på en tur som vores er omdrejningspunktet. Mange går ture, løber, bader eller laver yoga på stranden i den milde morgen, før det bliver alt for varmt. Der er over 30 grader om dagen, men brisen fra havet gør det meget behageligt. Luftfugtigheden er høj, det tager evigheder for tøjet at blive tørt!

Det er også muligt at gå til de nærliggende små byer via stranden og prøve nogle af de mange restauranter og se området bag den brede palmestrand. Her er der leben og trafik på de små veje, hvor der dyttes og mases for at komme frem. Og så er der beskidt! I guder, hvor affaldet ligger overalt, og hvor er der mange sammenfaldne hytter og usle boliger. Den offentlige renovation er meget spartansk, om ikke ikke-eksisterende, og affaldet er spredt ud over det hele. Lige så storslået havet og stranden og palmerne er, ligeså nedslående kan baglandet være.
Det tilrådes ikke at færdes så meget på de trafikerede veje gåben eller i det hele taget på egen hånd som turist. Og slet ikke om natten – hverken på gader eller på stranden. Der hersker tilsyneladende en anden orden, eller mangel på samme, efter mørkets frembrud, men om dagen har vi ikke følt os utrygge på noget tidspunkt.


På stranden regerer hundene efter mørkets frembrud! Om dagen er de fredelige og kælne, men de er vagthunde for hotellerne og gør, så snart de hører det mindste efter mørket falder på. Her på hotellet har vi to vagthunde – de sødeste sort/hvide hunde, som er en del af miljøet og går fredeligt rundt mellem gæsterne.

En anden konstrast til vores strandresort-boble er fattigdommen her i Indien. Vi befinder os i Goa, som er et af de mere velslåede områder, men især vores tur til markedet i går konfronterede os med tiggere, krøblinge og kvinder med små snavsede børn. Ikke i stort tal, men nok til, at de brænder fast på nethinden. Vi gav dem lidt, og heldigvis rækker vores penge langt hernede.

Når vi ligger på stranden bliver vi “overfaldet” af strandsælgere, der falbyder tørklæder, figurer, smykker samt deres services i form af massager, manicure og pedicure. De bliver så glade, når man køber lidt fra dem, som jeg vist også skrev sidst. Nu taler jeg med flere af dem hver dag – hende på 17, som ikke har lyst til at blive gift, hende på 24, der venter sit 3. barn, og hende, der har to, som hun gerne vil give et bedre liv end hendes eget. Hun har aldrig gået i skole, fordi hendes forældre ikke havde råd. De kommer alle fra det sydlige Indien og bor her i Goa 6 måneder om året, hvor de tjener til dagen og vejen i stor indbyrdes konkurrence. Både her og hjemme bor de på et værelse med deres familie, og mere får de nok aldrig råd til. Alligevel bevarer de deres værdighed, de er smukke og venlige, belevne og høflige – og bestemt et bekendtskab værd. Gravide Lalitha kommer ind imellem og sætter sig på min solseng og hviler sig lidt – lægger en arm på mig – og jeg synes, hun er så yndig. De lider ingen umiddelbar nød, de er pæne, velklædte og rene og har mobiltelefoner, men de har ikke et priviligeret liv, som vi har i Danmark.

♥♥♥♥♥

Der er så meget, jeg gerne vil fortælle og vise fra Goa, men nu har du indtil videre forhåbentlig fået et lille indtryk af kontrasterne, men også af, hvor stor og fantastisk en oplevelse, det er at være her. Hvor meget skønhed og nydelse, her er at finde – så storslået en natur, en æstetisk og venlig kultur. Jeg føler mig allerede beriget i krop og sind efter bare fire dage.