Tag Archive for: parforhold

“Parforholdet er muligt for alle” er en bog for dig, der gerne vil forbedre eller afklare dit nuværende parforhold eller finde en passende partner. Måske er du i tvivl, om du har fundet den rette – eller du bliver ved med at forelske dig i den forkerte.
Det er ikke letlæst eller -gjort, men en guldgrube dig, der vil fordybe dig og på egen hånd arbejde med dig selv. Forfatteren, den tyske psykolog Stefanie Stahl, er verdenskendt for bestselleren “Barnet i dig skal finde et hjem“. I den nye bog zoomer hun ind på, hvordan vi tager kampen op med vores tidligt grundlagte trossætninger og beskyttelsesstrategier. Du får værktøjet til lære dine barnlige adfærdsmønstre at kende og finde solbarnet i dig selv og træne i at skifte til voksenperspektiv, når noget rammer dig.

"Parforholdet er muligt for alle" er en ny bog for dig, der gerne vil forbedre eller afklare dit nuværende parforhold eller finde en passende partner. Måske er du i tvivl, om du har fundet den rette - eller du bliver ved med at forelske dig i den forkerte.

Anmeldelse/reklamelink til Saxo

 

“Et lykkeligt kærlighedsforhold er ikke et spørgsmål om held, men et spørgsmål om indre holdning og om personlig beslutning.”  Stefanie Stahl, Psykolog og bestsellerforfatter

Vi bærer alle på prægninger fra barndommen og trossætninger om os selv, som på godt og ondt har betydning for, hvordan vi agerer i livet og i parforhold. Det samme har vores partner. Og hvis den ene fx bærer rundt på en angst for at miste og for ikke at være god nok, og den anden en angst for omklamring og opslugning, så bliver det en dårlig og selvforstærkende cocktail.

Lige indtil, vi stifter bekendtskab med vores indre skyggebarn og lærer at se på det med nye voksne øjne.

 

“VI SKAL TAGE KAMPEN OP MED VORES BESKYTTELSESSTRATEGIER FOR AT FORBEDRE FORHOLDET ELLER FINDE EN PASSENDE PARTNER”


Det gode parforhold

Det gode parforhold handler, ifølge Stefanie Stahl, om at befinde sig i en BALANCE mellem nærhed og frihed – mellem tilknytning og autonomi.

ET FORHOLD, HVOR DU HVERKEN ER OVERTILKNYTTET ELLER FLYGTER FRA NÆRHEDEN.

(På hendes hjemmeside kan du teste (på engelsk), hvilken type, du selv er. Om du er den, der flygter fra nærheden, den der er overtilknyttet, eller om du er en balanceartist).

Uanset, hvem vi er, og hvor god en barndom, vi har haft, så har der fundet en prægning sted. Det er de færreste, der ikke vil have det, som forfatteren kalder et skyggebarn, indeni. En indgroet forestilling om os selv som værende fx forkerte, sårbare og måske endda ikke værd at elske. Måske har du oplevet svigt og stoler ikke på nogen. Eller måske været overbeskyttet, omklamret eller invaderet. Alt, hvad vi har med os, præger vores måde at være i verden på, og i parforholdet på. Lige indtil, vi får øje på det og kan forholde os til det fra nye perspektiver.

 

Fordi, vi/skyggebarnet i os ikke vil mærke de svære og belastende følelser, har vi skabt nogle beskyttelsesstrategier, der virkede en gang – men som kan spænde ben for et godt og balanceret parforhold med den rette partner. Det kan være, at vi klynker, jamrer, trækker os, tilpasser os eller noget helt femte.

Lær dit skyggebarn og dit solbarn at kende

I “Parforholdet er muligt for alle”, får du et meget omfattende værk om dynamikkerne i et parforhold, om bl.a. underlegenhed/overlegenhed, om forskellene på mænd og kvinder, om tilpasning og selvhævdelse, om narcissisme, om at være introvert/ekstrovert, om at balancere mellem tryghed og nærhed, selvstændighed og afstand.

 

ER DU TYPEN, DER IKKE LADER DEN ANDEN KOMME FOR TÆT PÅ ELLER ER DU TYPEN, DER OVERTILPASSER DIG OG ER BANGE FOR AT BLIVE FORLADT?


Det stammer alt sammen fra dit indre skyggebarn, der har fået indprentet nogle trossætninger om sig selv. Dem projicerer vi i øvrigt også ofte over i den anden, så vi tillægger partneren at have de samme overbevisninger. Han/hun har ingen respekt for mig, værdsætter mig ikke, jeg er i værd at elske, bare for at tage nogle eksempler.

Din trossætninger får du mulighed for at finde frem til i bogen. De negative overbevisninger, som dit indre barn bærer med sig, er dem, der resulterer i bestemte følelser og beskyttelsesstrategier.

Til gengæld har du også et solbarn, der har gode mindre og gode opfattelser og følelser omkring sig selv. Solbarnet kommer du også til at hilse på og får værktøjerne til at finde de lyse overbevisninger om dig selv frem, når du bliver overmandet af de negative sider.

Gennem arbejdet med dig selv igennem bogen, vil du lære at skifte mellem forskellige perspektiver, når de gamle mønstre og skyggebarnet aktiveres. Der er en empatisk side, hvor du overvejer, hvad din strategi gør ved partneren, fx når du trækker dig tilbage, bliver tavs og kold. Og der er dit voksne perspektiv, der iagttager skyggebarnet og forstår, at du ikke længere er et barn. Du er voksen, og du bestemmer selv, og der er ingen, der kan hverken true eller omklamre dig.


Ikke alle forhold skal lykkes

Selvom, det kan lyde enkelt, så påpeger Stefanie Stahl også selv, at der er MANGE informationer i denne her bog. Hvis du giver dig tid til den, så vil jeg vove den påstand, at der vil være skelsættende ting at opdage i bogen for de fleste. Der er en grund til, at den har været på tyske Spiegels Bestsellerliste for faglitteratur de seneste tre år i træk.

 

Det handler om at lære DIG SELV at kende. Så du kan optimere din egen måde at være i et forhold på og blive mere fri og balanceret, så du kan holde fast i dig selv uden at være bange for nærheden eller for at miste hverken dig selv eller den anden.


I bogen listes en række punkter, hvor et forhold ikke er sundt. Herunder, at din partner fx ikke tåler kritik (så er du prisgivet i et forhold, der aldrig kan ændre sig eller udvikle sig) eller NÆGTER at udvikle sig selv personligt og taler nedsættende om psykologi og terapi.

Når vi først vi har forstået mekanismerne i bogen, så behøver vi ikke længere vente på, at vores partner forandrer sig, eller at mr. eller mrs. Right banker på, men vi bliver i stand til at tage lykken i egen hånd.

Det er jo ikke alle parforhold, som kan eller skal repareres  – og bogen giver også indsigt og mod til at komme videre og finde en mere passende partner. Sammen med dit egen solbarn, og viden om dit skyggebarn – og den nye måde at se tingene fra andre vinkler, så har du en langt bedre ballast til at finde den rette partner. Eller få det mere balanceret der, hvor du allerede er.

 

FIND PARFORHOLDET ER MULIGT FOR ALLE HOS SAXO (reklamelink)

 

Amanda Lagoni, parterapeut og sexolog, er igen på banen med en lettilgængelig og ikke desto mindre meget praktisk og oplysende bog, Lidt om lyst. Sidst var det om parforholdet i At elske er ikke en følelse, nu zoomer hun ind på lyst. Hvorfor det er en udfordring i de fleste parforhold. Hvad der dræber lysten – som fx skam, pres og båt-båt berøringer – og hvordan vi finder frem til den igen som de nydende mennesker, vi i bund og grund er. 

Amanda Lagoni, parterapeut og sexolog, er igen på banen med en lettilgængelig og ikke desto mindre meget praktisk og oplysende bog, Lidt om lyst.

Noget af det, jeg er vild med ved Lidt om lyst, er den skamopløsning, den kan bidrage til. Beskrivelserne af, at der ikke er noget, der er rigtigt eller forkert, når det kommer til lyst – og at lysten er en størrelse, som er tilbøjelig til at komme og gå som det passer den. Der tages fat på forskellen på mænd og kvinder, og hvordan vi kan opnå større forståelse for, hvordan vi hver især er skruet sammen. Og først og fremmest tage ansvar for egen tænding og kontakt til egen nydelse.

Efter devisen, at en lille indsigt kan skabe en stor forandring, tager bogen fat i emner som begær, lyst, mangel på samme, forskellige lystniveauer, afvisninger, lystdræbere, pres og skam. Bogen er for alle, singler eller par, der ønsker at være tæt på sin egen lyst.

Er lysten langt væk, er der gode råd og nemme øvelser i bogen til at øge kontakten med egen nydelse.

Kvinder skal lukkes op!

I de fleste tilfælde, hvor der er forskelle på lystniveauet, er det kvinder, der har mindst lyst (selvom det modsatte absolut også forekommer og tages under behandling i bogen).

“Jeg har endnu ikke mødt en kvinde, der ikke var lystfuld neden under bjerget af tanker, bekymringer, gøremål, følelser og behovet for kontrol”


De fleste kvinder er indrettet sådan, at vi oplever ikke den spontane lyst, som flertallet af mændene gør, men har en responsiv lyst. Vi reagerer altså på noget, der lukker os op. Og det kan og skal vi selv tage ansvar for sker.

Har du svært ved at finde vej til lysten, så kan du hjælpe dig selv. Ikke din partner. DU har ansvaret for DIG. Det er din krop og ingen anden kan mærke, hvad der er dejligt for dig. Lægger du opdagelsen, udforskningen og ansvaret over i din partners hænder, så er der en god mulighed for, at du forsvinder for ham og forlader dig selv.


Omvendt er der ikke noget mere upassende for de fleste kvinder, end at blive berørt på en seksuel måde helt ud af det blå og når vi står midt i noget eller ikke er tændte. Det som forfatteren meget sigende kalder båt-båt berøringer.
Det er som at få ubudne gæster, når man slet ikke er forberedt og klar – og det fremmer ikke lysten. Tværtimod.

Lidt om lyst af Amanda Lagoni.
Omvendt er det nok også en vigtig pointe for mange kvinder, at sex også sagtens kan ske med en beslutning om, at ville møde sin partner og ud fra en viden om, at man får lyst, når man først er i gang. Det behøver ikke nødvendigvis tage afsæt i den store lyst og begær.

Hverdagen er forspillet

Mange stiller for store krav til lysten (og begæret, som kun forekommer i starten – hvor der konkret er noget at begære, at vinde, at stræbe efter). Det er helt i orden at sige nej, og pres er ikke noget, der hjælper. Tværtimod!

I det langvarige parforhold er hverdagen  forspillet. Måden, vi taler til hinanden på, er opmærksomme på hinanden og omgås hinanden på, gør os umage med at se hinanden og møde hinandens behov.

Lidt om lyst af Amanda Lagoni

Det her var kun nogle få pointer fra Lidt om Lyst. Læs den og bliv klogere på dig selv og på, at du ikke er forkert eller anderledes. Masser af andre har det præcis som dig eller som jer. Og der er hjælp af hente med øvelser til at finde ind til nydelsen og kommunikationen med din partner.

Ligesom hendes forrige bog, At elske er ikke en følelse, er den meget letforståelig, nem at gå til og meget brugbar.

Bøgerne kan købes hos Saxo. (reklamelink)

Sexolog og parterapeut Amanda Lagoni rammer med sin velskrevne og brugbare bog At elske er ikke en følelse spot on for alle, der gerne vil være klogere på det gode parforholdet. For par, der gerne vil vedligeholde deres relation, men måske ikke lige kommer afsted til parterapi. Fraskilte, der gerne vil forstå, og til singler, der gerne vil forberede sig. For hvad det gode parforhold egentlig egentlig for en størrelse? Og hvordan vi undgår skilsmissen? 

At elske er ikke en følelse af sexolog og parterapeut Amanda Lagoni rammer spot on med sin velskrevne og brugbare bog til alle, der gerne vil være klogere på det gode parforholdet

Hvis, det at elske ikke er en følelse, hvad er det så? Ifølge Amanda Lagoni er kærligheden i høj grad også et valg. Voksenkærligheden er, som hun definerer det, cirkulær, bæredygtig og uden udløbsdato. En bæredygtig relation kræver daglige valg, vilje og bevidsthed – og kan hjælpes på vej af nogle konkrete værktøjer, som gives i bogen.

 

Voksenkærlighed er at elske et andet menneske, kontinuerligt gennem daglige valg og bevidste handlinger. Det er at ønske at forstå, møde og bevæge sin partner og sig selv. At skabe gode rammer for en bevidst relation, så der igen og igen kan opstå gnist, erotik, begær og følelser, som giver brændstof til de bevidste og kontinuerlige valg.”


Hvordan går det bag alle de andres fire vægge?

Når vi elsker – vælger at elske – så er der plads til hele mennesket. At elske er at vælge hinanden, også når vi er værst. Og, hvis du tror, at naboen har det så meget bedre, så tager du sandsynligvis fejl.

hvis du tror, at naboen har det så meget bedre, så tager du sandsynligvis fejl.
Er det noget, denne bog kan, så er det at få dig til at føle dig normal og rigtig. Så modsat idyllen på de sociale medier – og alle forestillingerne om alle de andre i vores hoveder – så finder du ud af, at de fleste af de parforholdsproblemer, du måtte opleve, falder inden for rammerne af de typiske problemer, som de andre også kommer med hos parterapeuten.

“Bare det at tillade hinanden ikke at skulle leve op til alle forventningerne om den perfekte kæreste eller om, at I skal fuldende hinandens liv, er frisættende.”

 

Når vi handler, sker der noget nyt!

Et parforhold udvikler sig, når vi handler. Når vi gør noget nyt. Det kan være at gå i parterapi, som du kan læse mange konkrete eksempler fra i bogen. Det kan også være bare at læse denne her bog. Måske at gennemføre nogle af de konkrete øvelser, den tilbyder. Bogen inviterer til mange nye måder at anskue parforholdet pg hinanden på – og til at tale og reflektere sammen om det.

Bare det at blive klogere på, hvad der er “normalt”, og hvad et voksent kærlighedsforhold skal kunne rumme af både godt og skidt, kan flytte dig og din partner et nyt og bedre sted hen.

Fra kommunikation, til erotik og familieliv

I bogen får du meget konkrete forslag og eksempler omkring alt fra vores forskellige måder at kommunikere i parforholdet til, hvordan gnisten og det erotiske bevares og kan fungere.

Vigtig for mange kvinder er måske definitionen af det erotiske som den sanselige kærlighed, der bygger på andet end seksuelle impulser – den sansning, nydelse og begær, der pirrer uden at “gå til fadet”.

Bogen giver en vigtig viden og forståelse – og værktøjer – at til kunne få det forhold, vi drømmer om. Også som forældre, eller efter utroskab. Den inviterer til at lytte og forstå hinanden – og bevæge os frem.
For vi kan aldrig gå tilbage, kun gå frem!

At elske er ikke en følelse kan købes hos Saxo. (reklamelink)

Happy Valentines…eller glædelig Valentinsdag, eller hvad vi nu siger på denne for amerikanerne – og efterhånden også vores – traditionsrige dag.

Nogle synes, det er noget værre pjat, opreklameret og kommercielt, men herregud det går vel nok, at vi giver den lidt ekstra gas med at markere kærligheden den ene gang om året. Og det behøver ikke koste mere end en enkelt blomst eller et stykke chokolade – eller en ballon 🙂

Valentinsdag

Jeg havde ikke de store forventninger til dagen, og vi havde ikke talt om den eller sat en stor scene for Valentines Day. Så jeg blev altså bare så glad, da Sten pludselig stod i døren med røde roser – og en ballon….♥

Nogle gange er det bedste ikke at have forventinger og blive positivt overrasket. Og tænk en gang, hvad en buket roser og en ballon – og ikke mindst omtanken – kan gøre. Jeg havde nok aldrig troet, at jeg kunne blive så happy over en ballon, men gestussen – og ordene selvfølgelig – gør mig virkeligt inderligt glad.

Jeg kommer til at tænke på Kærlighedens 5 sprog. For nogle er gaver den primære bekræftelse på kærligheden – for andre vil det måske være et brev, en massage eller en støvsugning af hele huset 🙂 (Du kan læse mere om de fem kærlighedssprog her).

Valentins dag

Måske har du ikke kærligheden i dit liv lige nu, men savner den – så er det måske dagen, hvor du i stedet for at blive nedtrykt (selvom det kan være svært), kan sætte dig og tænke grundigt over, hvad du ønsker dig? Mennesker med sprituel overbevisning vil tro på, at det, du sender ud i universet af ønsker vil komme til dig før eller siden – måske vil du læse mere i dette indlæg om Rikke Hertz’ bog Karma, Synkronicitet og Mod her.

Nu vil jeg køre afsted efter en dejlig Valentines sushimenu, som er min gave.

Rigtig god fredag – og Valentinsdag, hvis du fejrer den ♥