Indlæg i samarbejde med Beautyakademiet!

Nu er det blevet tid til, at jeg vender tilbage med resultatet af mit ikke-kirurgiske ansigtsløft, HIFU D.O.T LIFT, som jeg fik i april måned. For det er faktisk først efter et halvt år, at det fulde resultat viser sig.

HIFU er ikke et quickfix

Faceliftet er en kosmetisk ultralyd, som påvirker huden i dybden (4.5 mm.), og der er ikke tale om et quickfix eller noget drastisk med nåle eller knive, men derimod en naturlig og mere langsigtet stimulering af huden og dens egen evne til at danne kollagen. Med andre ord, dét der giver os fylde og smidighed i huden, så den bliver fastere og mindre rynket. Det gælder pande, øjenomgivelser, kinder, hals/dobbelthage og kæbelinje.
Du kan læse mere om selve min behandling i indlægget her.

Når man er 52 år, så ville det være mærkeligt at være helt fuldstændig glat og rynkefri, og det synes jeg ærligt talt heller ikke, at vi skal være. Men for mig er det vigtigt at forsøge, på en naturlig måde, at bevare et friskt og velplejet og sundt udseende. Og her kan HIFU være en håndsrækning til at sætte skub i den naturlige evne til at holde ansigtshuden vital.

Udskyd ældningen!

Efter ca. 3 måneder begynder der så småt at indtræde en virkning, som derefter fortsætter og optimeres efter ca. 6 måneder. Herefter holder effekten yderligere det næste halve år, så det er en behandling, som kan foretages i princippet een gang årligt, som et boost og en vedligeholdelse af huden. Resultaterne, som jeg kommer nærmere ind på længere nede, er ikke enorme og drastiske, men de er der. Jeg vil kalde det en metode til at få tiden til om ikke at stå stille, så i alt fald langsommere, så du udskyder ældningen.

Når, jeg siger en gang om året i princippet, så kan det være, afhængigt af alder og hudtilstand, at det vil være nødvendigt med flere behandlinger. Men for de fleste vil en gang være nok, og så derefter 1 gang årligt. Dertil kan man i øvrigt supplere med opfølgende mindre boostere, der arbejder længere ude på huden og giver hurtigere og mere synlige, men også mere overfladiske resultater. En HIFU skinbooster kan fx laves en gang om måneden og giver en øjeblikkelig virkning på de overfladiske rynker (arbejder på en dybde på 1.5 mm.) og på hudstrukturen. En HIFU Kollagenbooster består af både den overfladiske (1.5 mm.) skinbooster og en mellemdybde på 3.0 mm.
Den sidste har jeg også fået som supplement, skal det siges, og den giver øjeblikkelig friskhed og en mindre reduktion af linjer, mens den øgede fylde og spændstighed sker efter 1-2 måneder.

Mine resultater

Nu er der gået 5 måneder siden mit HIFU Facelift, og vi nærmer os punktet, hvor resultatet er optimeret og hudens helingsproces, der sættes i gang med ultralyden har provokeret produktionen af nye kollagen. Allerede efter 3 måneder slog det mig, at ansigtets facon var strammet lidt op, og jeg måtte lige hen og tjekke kalenderen for, hvornår jeg fik behandlingen.

Det er altså ikke så drastisk, at andre ligefrem påpeger en forandring, men jeg kan selv se og fornemme det. Det er jo heller ikke noget, som sker fra den ene dag til den anden, men tværtimod stille og roligt over et halvt år, så folk, der er vant til at se mig ofte eller til dagligt bider ikke specielt mærke i det. Og, som jeg skrev længere oppe, så ser jeg det først og fremmest som en metode til at få tiden til at gå lidt langsommere, når det kommer til hudens ældning.

Jeg synes først og fremmest, at jeg kan se resultaterne på mine kinder, kæbelinje og hals, på ansigtets shape, som bliver mere ungdommeligt. Netop hals og kæbe og de pludderposer, der så gerne gerne vil komme ude i siderne, er noget af det sværeste at arbejde på med almindelig hudpleje, så jeg er ovenud begejstret for, at jeg kan se i spejlet, at det er blevet strammet op.

Det er utroligt svært at vise på før og efterbilleder, hvor lyset og dagsformen spiller ind. Men på den lille førbillede prøver jeg at illustrere for dig, hvad jeg mener med hals- og kæbepludder (grim ord, men du ved måske, hvad jeg mener).

 

Lidt om selve behandlingen

Jeg synes, du skal gå ind i mit tidligere indlæg og se billeder og læse udførligt om, hvordan HIFU D.O.T. Lift behandlingen foregår.
Den gør lidt småondt nogle steder, men ikke så det trækker tårer – i alt fald ikke på mig. I så fald kan man tage lidt smertestillende inden.
De mere overfladiske boostere gør fx en lille smule nas i panden, mens den dybe behandling kunne mærkes lidt i mine tænder.
Men, det er altså ikke noget at blive forskrækket over. Og man må jo nogle gange lide lidt for skønheden! Til gengæld går du ud af døren uden synlige spor andet end en forbigående lillebitte hævelse, der kun er flot, fordi huden ser frisk og udfyldt ud.

HIFU ansigtsløft er klinisk dokumenteret, og det er altså ikke kun mig, der oplever den opstrammende effekt på kinder, kæber og hals – de steder, som kan være et virkeligt ømt punkt og meget svære at gøre noget ved med mindre, man går til meget drastiske metoder. Effekten er langvarig, et helt år, hvilket gør det ret overskueligt rent tidsmæssigt at investere i at bevare en større spændstighed og lidt af ungdommens ansigtsfacon, så det hele ikke går alt for meget mod syd.

Prisen er 4.500 kr. for den store behandling af ansigt og hals. (du kan finde alle priser her).

Hvis du er interesseret i at vide mere om behandlingen, kan du læse mere og finde priser på Beautyakademiets hjemmeside.
Behandlingen er tilgængelig hos en række professionelle hudplejeklinikker rundt omkring i landet. Du finder email og telefonnummer, hvis du vil have mere information eller forhøre dig om en behandler i nærheden af dig her.

a-vitamin i hudplejen
A-vitamin i hudplejen! Skal du tilføre et element i din hudpleje, som med garanti virker på rynker, så skal være A-vitamin!
Jeg bruger flere forskellige produkter med A-vitamin – i større eller mindre koncentration – flere aftener om ugen, og jeg kan love dig for, at det kan ses! Se i øvrigt mit indlæg om, hvad jeg gør for at holde huden ung her.

Er der noget, der blandt læger og forskere er enighed om virker som anti-age, så er det A-vitamin.  Hvis du ønsker at undgå linjer, rynker, plettet og trist hud, så skal du have A-vitamin ind i din hudpleje.
Du skal bare være opmærksom på, at det kommer i mange udgaver og i mange koncentrationer – og i forskellige kvaliteter, hvilket jeg vil komme nærmere ind på her. Med de rette produkter vil din hud blive synligt glattere både i dybden og på overfladen.

Gør A-Vitamin til en del af din hudpleje!

De rene og koncentrerede A-vitaminprodukter, typisk serummer, vil provokere din hud til danne kollagen og elastin og dermed få ny fylde og spændstighed. Andre, mere milde produkter, vil med tålmodighed og langvarig brug bestemt også have en effekt. Og så skal du generelt gå efter de seriøse mærker, for vitaminer er ofte flyvske størrelser, som ikke er lige stabile, når først, de kommer ud af tuben eller krukken.

Det betyder ikke, at jeg kun bruger a-vitamin, men det indgår i mit hudplejeregime – sammen med blandt andet syrer, peptider og C-Vitamin – som et grundelement, der tilfører noget ekstra, der gør en afgørende forskel. Jeg skifter gerne mellem produkterne – for det kan man sagtens. Nogle gange er det ren retinol, andre gange de mildere former.
Længere nede kan du se, hvad jeg bruger, og jeg er selvfølgelig altid på udkig efter de bedste hudplejeprodukter til moden hud.

Giv huden de bedste forudsætninger for at optage A-vitaminet! Så ser du for alvor resultater.

Generelt må du aldrig tro, at du kan købe et produkt og forvente et mirakel. Det kræver, at du generelt tager sig godt af din hud og er lidt flittig med den – renser, plejer, eksfoliere og bruger de rette produkter – fordi tingene hænger sammen. Når det kommer til vitaminer, skal du sørger for, at huden har de bedste forudsætninger for at optage dem, og det vil sige, at den skal være ren og fri for døde hudceller.

A-vitamin er – selvom det er kraftigt – ikke en peeling! Sørg derfor – og det gælder i øvrigt altid – for at eksfoliere. Du kan bruge produkter med mekanisk slibbning, dvs. med små korn, men endnu bedre med AHA-(Alfahydroxysyrer eller frugtsyrer) eller BHA-syrer (Salicylsyre eller beta hydroxy acid).

Det lyder som en vild cocktail, først med en eksfoliering med syrer, og derefter A-vitaminsyre ovenpå, men det er slet ikke ude i hampen, hvis din hud kan tåle det. Prøv evt. at gå langsomt frem. Det kan give lidt rødmen i huden, og det er selvfølgelig meget individuelt, hvad man kan tåle. Men fat mod, mindre kan også gøre det, og jeg vil vise dig hvordan længere nede.

Og husk altid, når du bruger produkter med vitaminer og syrer – brug solfaktor!

Du skal kunne tåle de kraftige A-vitaminprodukter – måske skal der et blidere produkt eller tilvænning til!

De højkoncentrerede A-vitamin cremer og serummer er dem, der har den største og hurtigste virkning, og du skal også kunne tåle dem og gerne undgå længerevarende rødmen i huden. For mit vedkommende er det intet problem, for jeg har en hud, der heldigvis tåler meget. Hvis du har en sart hud eller lider af rosacea eller akne, skal du naturligvis være varsom med kraftige produkter. Huden skal være sund og stærk og ikke have nogen former for betændelsestilstand, når du bruget det i høje koncentrationer. På den anden side, virker A-vitamin hæmmende på betændelsestilstanden, så det kan være en god idé at prøve at gå langsomt frem.

Det kan være, at det kræver tilvænning – det vil det sandsynligvis gøre – så start evt. med et mildere produkt eller en lille mængde og gå stille og roligt frem. Du får flere alternativer længere nede.
Nogle sværger til A-vitamin hver eneste dag, mens andre oplever, at der skal forandring til ind imellem med måske peptider og andre effektive hudplejeprodukter. Selv skifter jeg fra dag til dag efter behov, men bruger gerne et A-vitaminprodukt mindst 3 aftener om ugen. Nogle dage en kraftig koncentreret A-vitamin, andre gang en mild type, nogle gange en fugtmaske, en anden form for serum eller andre gange en koncentreret C-vitamin. Og dertil naturligvis en natcreme.

Husk, at A-vitamin kun bruges 1 gang i døgnet og helst om aftenen!

Det er ikke nok, at der står A-vitamin på tuben.

A-vitamin kan kommer i mange former! Det finder både i forskellige koncentrationer og har forskellige kemiske sammensætninger, som du kan se eksempler på længere nede.

A-vitamin er i den grundlæggende rene form Retinol. Gå efter de kendte mærker og går efter lufttætte beholdere eller mørke glas, da produkterne er både meget effektfulde, men også meget følsomme. Den allerhøjeste koncentration af A-vitaminsyre er receptpligtig og bruges bl.a. til behandling akne. Her kan der være bivirkninger i form af kløe og afskalning, og i nogle tilfælde karsprængninger. Så voldsomt er det de færreste af os, der har behov for og lyst til at gå til værks.

Her får du en række anbefalinger og eksempler. Vi starter i den meget potente ende og arbejder os over i nogle af de milde.

pHformula VITA A 1,5%

pHformula har med deres VITA A en 1,5% rentinol, hvilket er usædvanligt højt. Typisk for pHformula, der befinder sig et sted mellem beauty og lægemidler, et såkaldt pharma-cosmeceutical mærke, har vi her at gøre et hudplejeprodukt, der virkelig kan noget, når det gælder hudens glathed og udstråling.

phformula vitamin a

Udover den stærke koncentration er det altid værd at bemærke, at pHformula har stærke transportsystemer i alle deres cremer. Emballagen er med til at sikre, at indholdet bevares og derudover indholder VITA A også et højeffektivt fugtkompleks, der er med til at udfylde huden og sikre cellefornyelsen.
Køb altid pHformula hos deres klinikker rundt om i landet, hvor du gratis kan få den fornødne rådgivning om de potente produkter. (forhandlerliste her).

 

Peter Thomas Roth Retinol Fusion Night Serum 1,5%

retinol i hudplejen

Det amerikanske mærke Peter Thomas Roth, som nu også fås i Danmark, har denne Retinol Fusion Night Serum, hvor vi er oppe på 1,5% ren mikroindkaplset retinol.
Den skal du kunne tåle – men så er den heller ikke værre – og så giver den også fuld valuta. Den indeholder desuden C-vitamin, som booster kollaget i dybden, og E-vitamin, der genopbygger og fugter. Fås hos Matas her(reklamelink)

Demalogica Overnight Retinol Repair 1%

dermologica a-vitamin

Demalogica har fornyligt sendt denne her Overnight Retinol Repair 1% på markedet i deres AGE serie. Her er vi netop ude i den rene retinol, og 1% er faktisk en meget flot høj koncentration (nogle produkter praler med at være A-vitaminprodukter uden at indeholde ret meget af stoffet). Ydermere indeholder cremen også C-vitamin, som er en god kombination, idet A-vitamin stimulerer nemlig overhuden, og C-vitamin stimulerer dybere. Og her får du en afbalanceret blanding af de to.
Endnu en virkelig smart feature er, at der medfølger en buffer cream, som du kan blande Retinolen op med og langsomt gøre koncentrationen større. Ydermere er retinolen mikroindkapslet, hvilket gør den mere stabil og sikrer, at vitaminet i højere grad kommer ned i huden og gør sin virkning. Alt i alt er virkeligt overlegent produkt, som forhandles hos autoriserede klinikker.

 

Exuviance Super Retinol Concentrate 1%

exuviance a-vitamin

Exuviance, som jo ligeledes tilhører de gode og seriøse klinikmærker, kan også tilbyde et effektfuldt 1% Super Retinol Concentrate. Igen en avanceret mikroindkapslet retinol, der er mere stabil, frigives over tid og derfor også mindsker eventuel irritation. Produktet indeholder også deres stjerneingrediens NeoGlukosamin, som er en naturlig byggesten i hyaluronsyren, som er med til at give os fylde i huden.
Exuviance er generelt meget virkningsfuldt og kan købes hos hudplejeklinikker landet over.

De milde A-vitamin estere!

a-vitamin pads

Et andet spændende produkt fra Peter Thomas Roth er Retinol Fusion Overnight Resurfacing Pads. Retinol Fusion antyder netop, at der ikke er tale om en ren A-vitamin, og indholdet er da også den mest almindelige – og mildeste – form Retinol Palmitate. Indholdet er til gengæld højt, hvilket du altid kan udlede efter, hvor højt det står på ingredienslisten, hvis ikke andet er angivet.

Retinol Plamitate tilhører blandt de forskellige typer af estere, som er mildere kemiske forbindelser fra retinol (etinol H10, retinhyde, retinyl palmitate, retinyl acetate, retinyl linoleate). Produkterne har en anti-age virkning ligesom retinol, men tager typisk længere tid og kræver mere tålmodighed.  Til gengæld er de gode, hvis du har sart hud eller ikke vil risikere bivirkninger som rødmen og følsomhed for sollys. Disse produkter kan også hjælpe dig med at tilvænne dig til de kraftigere produkter over tid.

Med pads’ne her får du desuden exfoliering og A-vitamin i eet hurtig og super enkelt produkt, der i øvrigt i samme ombæring giver huden C-vitamin. Der er ren glød på dåse!

Beauté Pacifique Super 3

beaute pacifique a-vitamin

Jeg kan som sagt godt lide at veksle mellem de forskellige typer af A-vitamin, som hver især har deres fordele. Med de mildere former kan du være sikker på, at retinolen bevarer sin stabilitet, og du skal ikke være nervøs for, om effekten forsvinder pga. påvirkninger fra ilt og lys og varme. Og så kan de bruges dagligt uden at udløse hudirritation eller problemer solfølsomhed.

Beauté Pacifique er kendt for deres produkter med A-vitamin estere, som kan bruges dagligt som natcreme. Deres mest kraftfulde produkter er Super3 Booster – og den endnu mere potente Clinical Super 3 Booster. Super 3 Booster cremerne indeholder to forskellige A-vitamin estere Retinyl Acetate og Retinyl Palmitate, der trænger ned i huden, som omdanner dem til retinol, der stimulere produktionen af kollagen og elastin – og giver den ønskede anti-age effekt.

Beauté Pacifiques A-vitamin estere er indkapslet, så de er stabile, og virker i hudens dybe. Cremerne kan bruges dagligt for langt de fleste uden irritation eller problemer med solfølsomhed, men det kan dog stadig kræve tilvænning, hvor man sætter mængde og frekvens stille og roligt op.

Skal den store foryngelse og klarhed i huden opnås, vil jeg også gå efter et rent 1% eller 1,5% retinolprodukt ind imellem.

♥♥♥♥♥

Jeg håber, du er blevet lidt klogere på A-vitamin i hudplejen, og hvorfor det er sådan en god idé, at du får den ind i din rutine.
Jeg håber også, du har fundet inspiration til, hvad du evt. kan have lyst til at prøve alt efter din huds tilstand og behov. Og om du er til den stille og rolige daglige, og mere tålmodige, pleje – eller en koncentreret foryngelseskur. Eller en blanding.

Og jeg holder selvfølgelig øje, når der er nye og spændende ting, som du skal kende.


Jeg gør opmærksom på, at produkterne er givet til mig af Jane Iredale!

Jeg har en del ultimative makeup-favoritter fra Jane Iredale (se mine all time favoritter her) – og hendes nye kollektion af læbestifter er bestemt også kandidat til listen og værd at bemærke.
Mange af os har nok oplevet, hvor svært det kan være at ramme den perfekte læbestift, som passer smukt i farven, og hvor man ikke føler sig forkert eller for meget, når man får den på. Den rigtige læbestift kan gøre underværker og kan forvandle et træt udseende til at blive friskt.

De nye Triple Luxe læbestifter fra Jane Iredale er matte, men samtidig cremede og naturlige. De har en flot pigmentering og lægger sig meget diskret, og eftersom de har en unik blanding af voks og olier giver de både fugt og blødhed og beskytter læberne. Her er ikke noget med at få tørre læber med kager af farve – og uanset, om du kaster dig ud i en af de mørke eller en af de meget naturlige farver, så falder de flot ind i dit look, holder længe og virker udglattende.

Alle læbestifterne har fine pigenavne, og Gabby, Susan og Molly er nogle af mine personlige favoritter. Jeg er meget til de rosa nuancer, men er også for en gang skyld vild med nude farverne, som ikke virker blege, men bare meget flotte og naturlige.

Jeg har testet farverne på mange af de kvinder, som kommer på besøg her hos mig, og jeg vil påstå, at der blandt de 15 forskellige farver kan udpeges op til flere hver gang, der er ikke mindre end perfekte.

 

Som du kan se, så falder de i flere grupper af nuancer – fra rosa, bærfarvede og røde til mere varme orange toner til de smukke nude farver – så det er faktisk let at gennemskue, hvilken eller hvilke farver, der er bedst. Det vil være meget svært at gå galt i byen her, hvis du er på udkig efter en ny favoritlæbestift.
Triple Luxe læbestiften fra Jane Iredale har en vejl. udsalgspris på 250 kr. I øvrigt er den luksuriøse emballage en fornøjelse i sig selv med en magnetisk lukkemekanisme, der klikker lågen på og sikre, at den ikke pludseligt flyder åben rundt i tasken ♥


Mascaraen er en gave fra Scandinavian Cosmetics – bare så du ved det! ♥

En god mascara er rigtigt mange altid på udkig efter. Der er mange at vælge imellem, men af og til finder man en, der skiller sig ud og bare kan noget særligt, der lige passer til een.
Nu skal du høre, hvorfor Sensai Mascara 38°C er blandt mine absolutte topfavoritter – og i særdeleshed den helt nye Lash Volumiser.

Først og fremmest er alle 38°C mascaraerne absolut vandfaste, men alligevel let fjernes med…..netop vand. Alt under 38 grader – regn, vand, sved, tårer – holder denne her mascara til, men når du skal fjerne den, skal du bare bruge varmt vand over 38 grader.


Jeg bruger allerhelst en klud som makeupfjerner, og mascaraen forsvinder nemt med varmt vand uden renseprodukt. Faktisk har Sensai deres egen skumagtige økologiske Sponge Chief til formålet. Den er blød og eksklusiv – fremstillet af silke og naturgummi – og fjerner nemt alle former for makeup og hudplejeprodukter, også når du fx bruger masker, blødt og skånsomt. Når kluden tørrer, bliver den helt stiv, og kan ikke danne grobund for bakterier. Så snart der kommer vand på, er den igen blød. Den kan vaskes på 60 grader og bruges igen og igen.

Derudover giver den nye Sensai Volumising mascara, som navnet antyder, både tykkere, men også længere vipper! Det gør den ikke ved at klatte og klister og tilføre fibrer, der drysser – nej, den omslutter hvert vippehår med en særlig volumengivende voks, som i øvrigt er plejende. Den lægger sig som en film og gør det muligt at bygge så mange lag, som man ønsker ovenpå hinanden, indtil vipperne er så volumiøse, som man ønsker det. Farven er i øvrigt meget intens fin dybtsort.
Den er let at bruge, og den er også fin, hvis du bare ønsker et mindre dramatisk og mere naturligt look. Du styrer selv, hvor mange lag, der skal bruges, og derfor er mascaraen også fin til både hverdag og fest.


Så et lille mascaratip fra mig til næste gang, du er på udkig efter en ny supermascara.


Matas har løftet sløret for den nye vej, de vil gå med både nye butikker og en ny holdning til, at skønhed kommer i mange forskellige former. At skønhed ikke bare handler om det ydre, men er en følelse, der er fælles for os alle. Det betyder, at vi fremover kommer til at se en større bredde blandt modellerne i reklamer for Matas, og at der ikke vil blive photoshoppede billeder.

Jeg var inviteret med til startskuddet i forgårs for leverandører, samarbejdspartnere – og os, der formidler og har en holdning til skønhed til dagligt. Jeg kan derfor fortælle, at din gode gamle Matas snart kommer til at få et gevaldigt løft med fokus på endnu mere vejledning og rådgivning, flotte butikker med mange mærker og variation, kort sagt en nemmere tilgang til at blive opdateret og gå på udkig i både beauty og sundhed i et nyt indbydende butiksunivers.

Samtidig var det startskuddet på kampagnen – eller vi kan også kalde det bevægelsen – Skønnere Sammen med Hella Joof som frontfigur. Her kan du gå ind og være med og bidrage med et billede af dig selv og et lille statement om, hvad følelsen af skønhed er for dig. Det handler dybest set med at gøre op med, at skønhed skal komme i en bestemt form og at skønhed ikke skal være en konkurrence.  men at vi alle skal føle os smukke, præcis som vi er.

Det er da værd at bidrage til – og desuden er det fint at få sin egen mosaik bygget op med små billeder af ca. 10.000 andre mennesker!
Mit bidrag er, at skønhed er at løfte blikket og se skønheden i andre – og dermed sig selv.

Hvornår føler du dig skøn? Gå ind på skønneresammen.dk og bliv en del af fællesskabet.

Til september måneds læserkonkurrence har jeg været så heldig at få lov til at udlodde et sæt af den nye opstrammende og udglattende Lift-serie fra Filorga. Du kan læse mere længere nede om, hvordan du vinder både serum, dag- og natcreme til en samlet værdi af 1.785 kr.

KONKURRENCEN ER SLUT – STORT TILLYKKE TIL KARINA MEYER 🙂

Serien indeholder ingredienser, der normalt er kendt fra injecerbare behandlinger, der har til formål at løfte og fylde ud. Til den nye serie har de udviklet Plasmatic Lifting Factors, der giver hurtige synlige resultater.
Cellulære faktorer opstrammer vævet og kollagen og hyalouronsyre, der giver volumen.

Bliver du septembers heldige læser på bloggen, får du:

  1. Filorga Lift-designer serummen lover et radikalt løft, mere volumen og glattere hud på bare 7 dage. Som du kan se på billedet, påføres serummen med en lille metalrulle, som bruges til at få produktet ind i huden og samtidig masserer, og dermed giver en ekstra mekanisk opstrammende effekt. En genial idé, som minder om jaderullen, der af nogle også kaldes botox på rulle, fordi den hjælper med at udglatte de mimiske linjer og rynker (læs mere her).
  2. Filorga Sleep & Lift udnytter den natlige aktivitet i cellerne, hvor cellefornyelsen typisk sker 8 gange hurtigere end om dagen! Det giver derfor rigtig god mening at bruge forskellige effektfulde produkter om natten. Du kan fx også nogle dage vælge Filorga Sleep & Peel, som booster cellefornyelsen sætter ind på ujævnheder og pigmentpletter. I den nye serie er natcremen skabt til at give fasthed og glattere og fyldigere hud.
  3. Filorga Lift-Structure dagcremen er cremen til dig, der gerne vil have dine mere definerede ansigtstræk og højere kindben tilbage. Igen skal der bare 7 dage til for at fornemme en effekt. Alle tre produkter koster 595 kr. og fås hos bl.a. Magasin og Matas.

SÅDAN ER DU MED!

Hver måned vil jeg gerne forkæle en af jer, der læser med her på bloggen ♥ Så for at være med i lodtrækningen skal du være tilmeldt nyhedsmailen. (Hvis du endnu ikke er tilmeldt, kan du gøre det her).

Dernæst vil jeg gerne have din tilkendegivelse af, at du er interesseret i netop denne måneds præmie.
Skriv derfor en kommentar til indlægget herunder. Skriv, hvad der falder dig ind – om præmien, om bloggen, om dig selv.
Jeg læser altid hver eneste kommentar med stor glæde.

Jeg trækker tilfældigt lod blandt alle kommentarerne den 1. oktober.
Held & lykke!

Jeg startede ugen med det perfekte break fra flytningen og udpakningen – en lille tiltrængt recovery, i form af godt og vel en times total forkælelse hos Copenhagen Hair Spa i Nansensgade i København.

Den officielle behandling består af individuelt tilpasset hårkur, hovedbundsbehandling, massage og styling – men du får også meget andet end det: nemlig det vildeste skud karma og humør – og masser af nærvær fra ejeren Jørgen Kolling. Han giver en masse af energi og gode hårråd med på vejen, og jeg gik ud af døren og følte mig helt tilbage til normalen efter at have ligget vandret – og lignet noget, der er løgn –  i en hel uge.

Mine medtagede flyttehænder kunne jeg selv sidde og nusse med undervejs, hvor der blev serveret arganolie og lækker scrub og creme fra Amazing Space.

Du har måske set Jørgen Kolling træde i af døren i Masterchef med sin kæmpe personlighed, sødme og humor. Med ham er vi bogstaveligt talt ude i den fulde pakke af charme, selvtillid og lækkert hår!

Fra at have været frisør og stylist i både København, LA, Cannes og alverdens andre steder, i snart 25 år, er fokus nu kommet mere og mere over på det hjemlige og på at sprede stemning og god karma og være noget for andre.

Der er mange, der pludselig gerne vil have en lille bid Jørgen, og lige nu kan du se ham om lørdagen på Kanal 5 som en del af det store dommerpanel i All Together Now – Danmark. Men du kan altså også bare gå ned i hans salon i Nansensgade, hvor alle er velkomne. Den behandling, som jeg fik i mandags, koster 700 kr. og så får du kigget dit hår efter i sømmene, gode råd til pleje, klip eller farve og en styling oveni, så du går videre med million dollar hår og et smil på læben oveni.

Der er tænkt i mange små detaljer – som fx den hjemmedestillerede rosenmist, som du lige får sprayet henover dig, når du ligger og nyder din hår- og hovedbundsbehandling.

 

Jeg fik en Pearl Color Mask, der plejer håret og gør de grå hår klarere, hovedbundsbehandling, håndpleje og en helt fantastisk arganolie, som du kan købe i salonen.

Min behandling var et lækkert boost, som du sagtens kan tage uanset, om du har en anden frisør i forvejen, som du er glad for. Måske vil du bare forkæles eller have et par nye hårdoktor-øjne på dit hår eller inspiration til dit look.
Det er også en god startbehandling, hvis du gerne vil lære Chp Hair Spa og Jørgen Kolling nærmere at kende og få en fornemmelse af, hvad de kan derinde.
Alt kan nærmest lade sig gøre fra klip, farve og føn til stylinger til bryllup, foto shoots eller andre store begivenheder. Du kan se det hele her.

Hvis I er 4-5 stykker, kan I også booke en forrygende girls night out med styling og makeup, sushi, champagne og snacks, før turen går videre ud i byen. (den kan også konverteres til en mandeaften med grooming, cigarer og whisky).

Og til sidst, så klik over på Jørgens gode tips til hverdagen og få lidt inspiration til al den feel-good, som det er hans mission at sprede. Det lykkedes i alt fald overfor mig ♥

Her får du nogle af de hotteste beautynyheder, som på hver deres måde kan gøre dit lækre sommerlook endnu mere lækkert. Ved at eliminere de matte og døde hudceller med frugtsyrer og naturlige enzymer, ved at booste cellefornyelsen – og tilføre antioxidanter, der bekæmper skaderne fra solen-  og ved at tilføre silkeblød fugt og opfyldning af linjer og rynker med et nyt helt unikt marinekompleks.

Du kan læse mere om:

1. Stabilt C-vitamin i en ultrahøj koncentration fra Dermalogica, der bekæmper solskader og frie radikaler, stimulerer cellefornyelsen og giver en mere ensartet hudtone, herunder bekæmper pigmentpletter!
2. En revitaliserende olie fra Elemis, som udretter sande mirakler på fugt, blødhed og linjer!
3. 100% naturlig fjerneste af døde hudceller fra Tata Harper med granatæble-enzymer og frugtsyrer, der giver en friskere og mere strålende hud!
4. Førsteklasses reparation af fødderne fra La Bruket og deres nye fodcreme, der også beroliger og køler fødderne.

Det første, jeg vil vise dig, er et nyt banebrydende C-vitamin serum, BioLumin-C serum, fra Dermalogica. Koncentrerede C-vitamin produkter er noget af det, som jeg bruger op til flere gange om ugen og meget nødigt ville undvære.

C-vitamin er, selvom det er en syre – og du skal bruge solbeskyttelse ovenpå, når du bruger det – også en meget kraftig antioxidant, der bekæmper de frie radikaler, som bl.a. solens stråler skaber, som er med til at ødelægge og ælde huden.
Hvis C-vitamin formås at holdes stabilt og kan bringes ned i huden, vil det både opstramme og reducere de fine linjer samt give en mere klar og ensartet hudtonen.

BioLumin-C serum er ultrastabilt og har desuden en ekstrem høj koncentration. En ny bioteknologi sørger for, at vitaminet kommer ned i huden dér, hvor der er brug for det.
Du kan læse mere og finde produktet hos Dermalogica her.


Jeg har testet denne her nye Pro-Collagen Marine Oil fra det engelske luksusmærke Elemis, og som du kan se på den halvtomme flaske har jeg gjort det grundigt! Jeg kan simpelthen ikke få nok af den.
I første omgang, fordi duften og følelsen af blødheden og letheden i olien simpelthen er fantastisk, og efter et par uger fordi, jeg tænkte – hov, hvad skete der lige her!
Min hud er blevet glattere og mere fugtmættet uden at være fedtet. Når, jeg nu læser lidt mere om olien, kan jeg præcis se hvorfor. Den styrker hudens fugtbarriere og låser ligesom fugten inde, så huden bliver mere mættet og elastisk og dermed mere fast og ungdommelig med en fin glød. Det passer faktisk.
Det anbefales at massere 3-4 dråber ind i huden morgen og aften, før serum og creme.

Jeg skal erkende, at det er mit første bekendtskab med Elemis, som med succes kombinerer effektive ingredienser fra naturen med videnskabelig udvikling. Pro-Collagen Marine serien indeholder åbenbart flere kultprodukter, som olien nu kan slutte sig til. Bl.a. deres Pro-Collagen Cleansing Balm, der skulle dele duft med olien – så den må være fantastisk. Duften er geranium, lavendel, kamille, eukalyptus, appelsin og kryddernellike ♥
Du kan nærstudere hele serien hos Elemis her.

Nu skal vi en tur til Vermont, USA, hvor colombianskfødte Tata Harper holder til med sit 100% naturlige luksus skincare. Jeg ser den søde og naturlige Tata Harper, som jeg har været så heldig at møde, som deres svar på vores egen Andrea Elisabeth Rudolph, og hun har ganske enkelt udviklet imponerende virkningsfulde produkter uden så meget som én dråbe kunstig kemi. 100% naturligt og heraf en stor del økologisk.
Hun formår at løfte det naturlige op i en helt ny liga af avancerede produkter, så du kan være kemifri, men stadig få noget, der har en virkning og gør en forskel for din hud.

Der er mange spændende produkter, men skal du starte et sted, så er Tata Harper Resurfacing Mask et godt bud.
En 100% naturlig ansigtsmaske med bl.a. aktive granatæbleenzymer. Rig på mineraler og hvidpilekstrakt, der exfolierer let og blidt og forfrisker hudens udstråling.
Den bruges bare én gang om ugen, hvor den på 20-30 minutter fjerner mathed og urenheder i hudcellerne. Til uren hud kan den bruges flere gange om ugen. Og som et lille ekstra tip kan den bruges lokalt på urenheder natten over.

Som en opfølgning på den succesfulde maske, har Tata Harper udviklet Resurfacing Serum, der kan bruges dagligt morgen og aften. Her har vi også et rigt indhold af antioxidanter og en kombination af AHA og BHA-syrer, som exfolierer og sætter gang i cellefornyelsen, så det tilsammen giver huden en bedre glans.

Du kan besøge Tata Harpers univers her.

Den sidste sommernyhed, som jeg synes fortjener opmærksomhed – ligesom vores fødder i den grad fortjener det i denne tid – er den nye fodcreme fra La Bruket. Den er med shea smør og kokosolie, som giver max fugt til udtørrede og slidte fødder. Derudover har de været så smarte at tilføre perbermynte og lavendel, der køler og beroliger, så man kan fremvise velplejede og lækre fødder i sommersandalerne.

Det var lidt tips om noget af det nye, der rører sig, og inspiration til en endnu smukkere sommerglød og velvære.
Med en lille indsats hver dag, og med de helt rigtige produkter nogle gange om ugen, hvor du exfolierer, fjerner de trætte hudceller og stimulerer dannelsen af nye, kan du gøre underværker for din hud – også på den lange bane.

Jeanette Hylleborgs billede.

August måneds præmie til en heldig læser af bloggen – måske dig – er i den absolutte luksusklasse. Det er en maske fra Sensais fantastiske Cellular Performance-serie, som, udover at være den mest silkebløde ekstravagance, giver ultimativ fugt, og bekæmper og reducerer rynker.

KONKURRENCEN ER SLUT – VINDEREN BLEV ANNE. STORT TILLYKKE MED DEN SKØNNE PRÆMIE ♥

Den har en værdig af 1.915 kr. for 75 ml., som holder længe. Brug den som quickmaske i nogle minutter – eller sov gerne med masken et par gange om ugen og giv din hud et boost.


Sensai Cellular Performance Extra Intensive er en fantastisk serie, som jeg selv har rigtigt gode erfaringer med giver synlige resultater meget hurtigt. Der findes i serien også serum, creme og øjencreme, der øger energiproduktionen i hudens celler og arbejder på hudens ældningstegn.
Extra Intensive Mask indeholder desuden en blanding af olier, som øjeblikkeligt smelter ind i huden og giver en gennemfugtet, opstrammet og silkeblød hud.
Den er perfekt de dage, hvor huden er lidt træt, og trænger til netop noget ekstra.


SÅDAN ER DU MED I LODTRÆKNINGEN!

  1. For at være med skal du være læser af bloggen og modtage nyhedsmailen. Hvis du ikke allerede er tilmeldt nyhedsmailen, kan du gøre det her.

2. Skriv derudover en kommentar til indlægget om, hvordan din hud har det her i sommervarmen – er den tør, har du fået pigmentpletter i solen, er den fedtet (fordi du selvfølgelig bruger masser af solcreme) eller noget helt andet?
Jeg vil meget gerne høre, hvad du tænker, at din hud kunne trænge til – udover den fantastiske maske selvfølgelig ♥

Jeg trækker lod bland alle kommentarerne den 1. september.

Jane Iredale var et af de allerførste mærker, som jeg husker, der kom på markedet med mineralmakeup, især nogle uovertrufne mineralpuddere. Mineralprodukterne blev lidt af en revolution, fordi de både lægger sig smukt og naturligt og i dette tilfælde er sunde for huden. Jane Iredale er desuden kendt for naturlige, økologiske ingredienser uden kemi og kunstige farvestoffer.

Jeg har op til flere yndlingsprodukter fra Jane Iredale, som jeg køber igen og igen, fordi de er så lette at bruge og har nogle fantastisk fine farver og reflektioner. De giver mig ret ubesværet en flot og let makeup uden at være for meget.
Her skal du se mine absolutte basisfavoritter, som jeg har brugt i mange, mange år!


Det er ikke første gang, jeg viser nogle at de her produkter, så du kan gå flere år tilbage og se, at jeg også anbefalede dem der. De her ting er også nogle, som jeg ofte anbefaler til andre, der spørger mig, hvad de skal bruge. Det gælder også til dem, der ikke er så vant til makeup, men gerne vil igang med at bruge nogle gode basisting, som er lette at bruge og ikke virker voldsomme.

Det, jeg vil vise dig, er en eyeliner, en mineralpudder, en highlighter og en mist – som jeg bruger dagligt. Nemme at bruge, svigter aldrig og simpelthen et must!


Imellem favoritterne er mit “hemmelige våben” nemlig mineralpudderen Amazing base – specifikt for mig i farven Golden Glow. Lige præcis dén farve kan noget helt særligt – den gør huden friskere og glattere at se på, og den redder mit look gang på gang. Jeg bruger den enten alene eller til daglig om sommeren udenpå min CC cream, og ellers bruger jeg den ofte ovenpå min flydende foundation, hvor den giver den sidste perfekte dækning og glød.
Den dag, hvor den måtte udgå ville være en katastrofe for mig!
Prøv den selv, eller se om der er en af de andre farver, der kan udrette mirakler for dig.

uhmmmm, mist!

Ovenpå mineralpudderen giver jeg som regel et lille pif fugtspray, som fikserer pudderen og virkelig giver ekstra friskhed til looket.
Jane Iredales mists giver et unikt løft, også i løbet af dagen, hvis man begynder at se lidt træt ud. Jeg kan næsten ikke få nok af dem, og synes faktisk de er gode alle sammen. Den nyeste Lemongrass Love hydration er ingen undtagelse, og ellers bruger jeg også gerne POMMIST med granatæble eller D2O hydration spray.

Du kan se dem alle her.

Eyelinerne, som du ser på billederne, er ganske almindelige øjenblyanter, som er ultragode. De er bløde og nemme og hurtige at lægge en perfekt streg med, og de kan være både meget diskrete og mere markante. Jeg bruger dem i farverne basic black og Black/Grey. Se mere på Janeiredale.dk.

Den sidste ting, jeg vil tippe dig med, er Jane Iredales geniale highlighter stift, In Touch highlighter. Den kom altså mange år før mange andre fik fokus på contouring og lavede forskellige stifter. Denne her er bare noget særligt, let cremet, og super let at duppe på de steder, hvor du vil løfte og have reflektion – fx øverst på kindbenet.


Den fås i to farver, som du kan se her. Jeg bruger den rosa. Den er meget lys og diskret, når du bruger den.

Jane Iredale er et fantastisk mærke – pioneer inden for mineralmakeup, hudvenligt, uden dårlige tilsætningstoffer, farver og parfumer, naturlige ingredienser, ingen dyreforsøg. Du kan trygt gå på opdagelse i det eller prøve mine favoritter, som jeg kan lægge hovedet på blokken (bloggen) og sige, at jeg har afprøvet i årevis!

Jeg kan ikke tænke på Oscar del la Renta uden også at tænke på Sex and the City og Carries smukke og feminine kjoler med tyl og vidde og farver. Det må være næsten enhver kvindes drøm!

Det er nok serien, som stadigvæk den dag i dag er med til at gøre mærket ekstra dragende og gav mig lyst til at prøve deres nye parfume Bella Blanca. Oscar del la Renta har en aura af det ultrafeminine og elegante, men også lidt overdådige og ekstravagante.


Oscar de la Renta døde i 2014, og Bella Blanca er skabt som en hyldest til ham udfra essensen af hans kærlighed til naturskønne haver og store passion for blomster, en hyldest til skønheden og perfektionen i detaljen.

I selve duften får du det elegante i form af den lette blomsterduft med bl.a. tempeljasmin, blide hints af viol, rosenblade, liljekonval og sandeltræ. Parfumen er diskret og klassisk, dufter blidt og interessant uden at blive overvældende.


Det overdådige får du til gengæld i flakonen, som er en skønhed i guld og tredimensionelle hvide roser. Smuk og eksklusiv at have stående fremme.

Der er ikke så mange dufte, der kommer igennem nåleøjet hos mig, men denne her vil jeg klart anbefale at prøve, hvis du trænger til en ny duft, som er voksen og elegant.

Du skal en tur i Illum, som eksklusivt forhandler Oscar de la Renta Bella Blanca, for at prøve den!
Prisen ligger på 325 kr. for 30 ml. Edp, 475 kr. for 50 ml. og 625 kr. for 100 ml.

Det gælder om at have værktøjet i orden, hvis man vil opnå gode resultater og gerne så nemt og effektivt som muligt – og det gælder også, når vi taler hudpleje og makeup.
Her får du mine tips det dullegrej, som jeg lige nu er allermest begejstret for, og som skiller sig ud og gør en forskel.

♥♥♥♥♥

1. Allerførst kan jeg næsten ikke anbefale en Makeup Eraser nok. Det er ganske simpelt en blød og lækker klud, der fjerner AL makeup bare med varmt vand. Den vaskes i vaskemaskinen og kan bruges igen og igen. Jeg har 4-5 stykker efterhånden, fordi jeg bruger dem konstant. Øjenmakeupfjerner bruger jeg aldrig, men kun kluden. I resten af ansigtet vil jeg ikke undvære mine plejende renseprodukter – som jeg faktisk synes er vigtigere, end som så – men jeg fjerner altid produkterne med kluden. Det er nemt og giver en ekstra renhed. Uundværlig, hvis du spørger mig.

2. Næste dulleting er lille forstørrelsesspejl med indbygget lys fra Tweezerman. Det har sugekopper på bagsiden, så det kan fastgøres til dit normale spejl, men jeg holder det nu bare i hånden, hvis der skal scannes for hår eller urenheder. Det forstørrer 10x og har et lille indbygget LED-lys, så ikke et hår går ram forbi.
Matas har det til 199 kr. her (reklamelink)

3. Det næste, jeg har valgt at tage med er nogle virkelig gode makeup-børster. En god børste gør mere forskel, end man måske lige skulle tro. De dygtige piger fra Miild har lavet nogle virkelig fine og bløde, bløde børster (i syntetiske hår), der helt i deres ånd lægger makeuppen smukt og naturligt og er designet til mineralske produkter.
Jeg sværger til deres Multi Cheek Brush til især en let blush – og nogle gange til bronzer.
Miilds store kabukibørste er min fortrukne, når jeg skal lægge en let og naturlig mineralpudder (skal det være mere dækkende bruger jeg er mindre og fladere børste).
Du finder Miilds børster hos Matas her (reklamelink)

4. Næste udvalgte grej fra mine skuffer er til vipperne, som der jo virkelig er kommet fokus på. De må gerne være lange, fyldige og buede, og så må man jo have redskaberne i orden. Den lille vippekam i metal er redskabet, som jeg ikke vidste, at jeg manglede – den er fantastisk at have ved hånden, hvis vipperne klistrer sammen eller mascaraen klumper. Den kan foldes og sættes i præcis den vinkel, du har brug for.

Vippebukkeren er, ligesom vippekammen, fra Tweezerman og det er faktisk den første nogensinde, jeg har brudt mig om at bruge. Måske er det bare mig, der kan få det lidt klaustrofobisk med en øjenvippebukker, men denne her er altså behagelig at bruge og laver fine buede vipper.
Den har de også hos Matas her (reklamelink)

5. Før jeg slutter med endnu to fantastiske børster, skal vi lige have min Clarisonic rensevidundermaskine med. Jeg bruger den ikke hver eneste dag, men nogle gange om ugen, hvor den renser min hud ekstremt effektivt (op til 6 x normalen). Den er dyr, og vi er ovre i feinschmeckeriet, men jeg er nød til at tage den med. Sammen med et godt renseprodukt giver den en vild fornemmelse af en ren og klar hud. Børsten roterer ikke, men der udsendes en frekvens på 300 svingninger i sekundet, der giver en mild, men ekstrem effektiv rensning af huden.

6. Mit næste yndlingsgrej er min foundationbørste fra Sensai. Den er bare som en drøm, og jeg elsker at lægge min flydende foundation med den (og min yndlings er den på billedet, Sensai Flawless Foundation!). Den gør det simpelten så let at lægge en perfekt makeup, hvor man let kommer ind i alle hjørner, og hvor blending og finish bare er perfekt. En foundationbørste er ikke bare en foundationbørste, og denne her er bare toppen af poppen. Fås hos bl.a. Magasin.

7. Nu er vi nået til vejs ende med mit allerbedste værktøj, og det sidste, jeg har valgt at vise dig, er et genialt kit til at lave de flotteste øjenbryn. BareMinerals Brow Master Brow Gel & Brush Duo består af en øjenbrynsbørste og en farvet fast gel, der både definerer, optegner og fikserer dine bryn. Den er meget nem at bruge og skaber det flotteste resultat, som stadig er naturligt.

Brug den både til at definere kanterne på dine bryn og udfylde huller ved hjælp af den lille skrå børste – i den anden ende bruger du den store børste til at blende farven og børste brynene på plads.

Produktet findes i kun i én farve, som skulle blende ind og passe til alle – til mig er den i alt fald perfekt.
Du kan finde mit wonder øjenbryns kit hos Boozt.com her.

♥♥♥♥♥

Det var, hvad jeg havde valgt at hive op af skuffen til dig af værktøj i denne omgang. Et udvalg af det grej, som jeg bruger hele tiden og som er noget særligt. Måske er der noget, som du lige står og mangler, eller ikke vidste, du manglede ♥