Tag Archive for: bichon havanais

Vores elskede lille Viola fylder fire år i dag. Og ja, hun er en hund og jeg er blevet en mere og mere tosset hundemor ♥ Viola bliver nok stort set forkælet hver eneste dag, som om, det var hendes fødselsdagsfest. Men i dag er alligevel noget særligt, og som hvert år, så får du en lille hunde-update her på bloggen.

Det var bestemt ikke min mands hedeste drøm at få hund for fire år siden. Jeg havde aldrig haft hund, og aldrig været specielt meget hundemenneske – men jeg var faldet for en Bichon Havanais og kunne godt se mig selv med sådan en lille blid og kærlig een. I dag har jeg knækket hunde-koden og er vild med alle hunde, jeg møder på min vej. Og allermest Viola, som jeg slet ikke kan forestille mig selv uden. SÅ TIDEN MÅ GODT GÅ LIDT LANGSOMT, TAK!

Jeg har jo år efter år skrevet det hele – da hun fyldte 1 år, da hun fyldte 2 år, og da hun blev 3 år. Alligevel kan jeg fortsætte med at fortælle hvor meget glæde, jeg oplever med den lille hund.

Vej-o-la

Viola er så heldig at have mange venner – både hundevenner, og endnu flere menneskevenner, mest veninder. De sender søde beskeder til hende på fødselsdagen. Tænk en gang, hvor heldig kan en lille hund være! En af mine veninder sagde forleden, at Viola er sådan en hund, man “lærer at kende”. Fordi hun har så meget personlighed og nærvær! Så bliver man jo en stolt hundemor.

Hun er også en del af familien, og ikke mindst for mine forældre, hendes bedster, hvor hun er, når vi skal noget eller er ud og rejse (før Coronaen! 😉 ) Her har hun fået sin helt egen nye seng i fødselsdagsgave, så vi ikke skal flytte hundepuden med – og fordi hun selvfølgelig skal have sig egen plads, når vi kommer på besøg. Igen, kan jeg kun sige, at hun er en forgyldt lille hund.

Og vores lille Asta, som jo er kommet til og nu er fyldt to år, har sendt en fødselsdagshilsen på video til “Vej-o-la”. Det er sjovt at se de to sammen – en glæde for den lille at have et forhold til dyr, og også omvendt. Viola er blevet besat af små børn, barnevogne og klapvogne.

Glæde fra morgen til aften!

Det er et kæmpe privilegium at have hund, og dyr i det hele taget (Vi savner stadig vores kat). Det fylder livet op – de kræver en del, men giver så meget glæde.
Jeg føler mig så heldig at have fået lov til at få Viola – og ikke mindst at have TID til at være sammen med hende. Det er hyggeligt hver eneste dag fra morgen til aften. Det er umuligt ikke at smile til hende og snakke med hende. At være sød ved hende.

Hun er en livsnyder, der er i nuet – og jeg forstår godt, at hunde nedsætter blodtryk, stressniveau og endda kolesterol-niveauet hos deres ejere. Det betyder selvfølgelig også noget, at man er tvunget ud at gå hver dag i al slags vejr. Som hundeejer falder man endda altid i snak med utroligt mange mennesker, så også det sociale liv har de en positiv indvirkning på!

Så tak og tillykke til Viola – nu allerede 4 år ♥♥♥♥

hundefødselsdag

Hundefødselsdag! Nogle vil synes, det er helt ude i hampen at fejre sin hunds fødselsdag, mens andre ligefrem holder selskab for deres elskede hunde. Havde du spurgt mig for netop to år siden, havde jeg nok været lidt henne i den første kategori og havde ikke helt forstået, hvor glad man kan være for sin hund. Men nu er jeg helt og aldeles med ♥♥♥♥♥

I dag er det Violas 2-års fødselsdag, så jeg synes lige, at det må handle om lidt om hende i dag her på bloggen!

Vi holder dog ikke ligefrem fødselsdagsfest for hende, men vi husker bestemt dagen og forkæler hende lidt ekstra. Selvom det er svært, for hun er – det indrømmer jeg – meget forkælet til dagligt. For Viola er hver dag nærmest en fest med masser af opmærksomhed, samvær, gåture og hygge. Til gengæld spreder hun ro og glæde og bringer altid smilet frem lige fra man vågner om morgenen til hun nyder at hoppe med i seng om aftenen. (Nogle synes, det er noget værre griseri, men jeg elsker at have den lille hundkrop liggende, og lidt møg skal vi vel have!)

Dagen er for fødselsdagsbarnets vedkommende startet med at sove længe! 🙂

hund i sengen

Jeg kan ikke lade være med at tænke tilbage på, hvordan jeg for to år siden var i syv sind, om jeg skulle havde hund eller ej. Jeg anede jo intet om omfanget af arbejde og forpligtelser ved at have hund, så jeg ville ikke bare hoppe ud i det. Men hvor har jeg mange gange tænkt og sagt efterfølgende, hvor godt det var, at jeg nåede frem til et ja og fik Viola! (du kan læse om alle mine overvejelser dengang her).

hundekærlighed
Nu forstår jeg til fulde, hvor meget glæde en hund kan bringe! Jeg ved til gengæld også, at det kræver tid, og det er jeg glad for, at jeg har og at jeg arbejder hjemme.
Timingen var perfekt – og Viola var den perfekte hund for mig. Hun er en Bichon Havanais, som jeg fandt på nettet fra privat opdræt.
Da jeg så billedet af hende, var jeg endeligt overbevist om, at jeg skulle have hund – og det skulle være hende, og kun hende. Sådan så billedet ud i annoncen, og jeg synes, hun var det sødeste i hele verden, og det er hun stadig!

Hun er bare så sød og kvik og utrolig glad. Så fin og stadig robust og fuld af nysgerrighed og gåpåmod.
Her er hun i dag på gåtur, og hun skyr hverken regn eller sne eller går af vejen for at trave mange kilometer på de små ben.

Når man har fødselsdag, skal man selvfølgelig også have en gave! Viola er derfor i dagens anledning blevet tildelt dette lækre skind, som hun er så vild med og nærmest går i eet med. Så nu er det kommet ned at ligge på gulvet i stuen, hvor hun straks har indtaget det som hendes plads. (du kan læse om indretning med skindet her).


Jeg kunne jo blive ved i een uendelighed med at prise dagens fødselar, men her kommer lidt flere billeder, for dig, der orker flere Viola-billeder . Og du slipper nok heller ikke fremover.

Vil du i øvrigt læse, hvor meget det hele blev vendt på hovedet, da jeg lige havde fået hende og hun var en lille fis på 1,9 kg. (præcis 4 kg. mindre end i dag), så læs med her 🙂

Tak, fordi du følger med! ♥

 


 

Viola 1 år – hip hip hurraaaaa!

bichon-havanais

I dag er det Violas fødselsdag, Hurra, hurra, hurra….

Og selvfølgelig skal hun fejres i dag, selvom hver dag nærmest er en fest for Viola med forkælelse og opmærksomhed.
Længere nede kan du se, hvad hun har fået af gaver – for vi er lige kommet hjem fra en tur hos Petlux, som er stedet, hvis man skal have fat i det lækreste af det lækre til sin hund (og kat).

bichon havanais

Havde du spurgt mig for et år siden, havde jeg nok ikke haft helt samme forståelse for det stærke bånd, man får til en hund, men dét forstår jeg til fulde i dag. Hvis du ikke selv har hund, så kan jeg derfor også godt forstå, at du tænker, jeg er lidt småskør. Men jeg er tosset med vores lille Viola, som bringer smil og glæde fra morgen til aften.

viola-foerste-aften

Her er den lillebitte Viola, da hun kom til os den 21. marts sidste år. Den første aften, hvor hun undtagelsesvis fik lov at få kurven op i sofaen. NU ligger hun lidt hos mig i sofaen hver aften – og har sin faste plads i benenden af sengen. Hun plager ikke om at komme op, men det er jo nok ligeså meget mig, der gerne vil have hende hos mig.

havaneser hvalp

Viola er vant til at komme meget med rundt og hun er heldigvis velkommen rigtigt mange steder (Café Europa er blevet min nye favoritcafé, for der er hunde velkomne!). På billedet er hun til sit allerførste bloggerarrangement.

bichon havanais alene hjemme

Er hun alene hjemme, sidder hun stille i vinduet og holder øje, når vi kommer hjem.

bichon-havanais-1-aar

Og her er hun så i dag. Med sit ene bagben ud til siden, som hun altid har – og de små forpoter, som vender lidt udad. De nougatfarvede ører er snart helt hvide. Viola vejer lidt over 5 kg. nu, så hun er i den lille ende af sin race, hvilket jeg skal indrømme, at jeg havde håbet på. Hun er ekstremt opmærksom, blid og lærenem, og jeg vil aldrig tøve et sekund med at anbefale en Bichon Havanais.

petlux-luksus-hundVi har i dag som sagt lige været en tur hos Petlux, for selvfølgelig skal den lille dame jo forkæles ekstra på sin første fødselsdag. Længere nede kan du se, hvad vi har puttet i posen af skønne ting!

Petlux er stedet, hvis man vil have det bedste og mest smagfulde til sin hund og kat. De har bl.a. biologisk nedbrydelige hundeposer, og foder og godbidder i en ordentlig kvalitet med lødige råvarer, som altså ikke behøver at være så dyre, som man måske kunne tro.
Alt er i super kvalitet – og æstetikken er også på plads, når det gælder hundelegetøj, kurve og senge, der passer flot ind i boligindretningen.  Du kan se på billedet her, som jeg tog i butikken, hvad jeg mener – og ellers kan du tjekke deres webshop ud her.
hundeseng-interior

Tilbage til Violas Goodiebag! Nu skal du se, hvad der gemmer sig i posen.

gave-til-hund
Hun er jo umiddelbart nok mest glad for godbidderne og maden, men jeg tror også, at den unikke potevoks Musher’s Secret med plejende e-vitamin bliver et hit, nu hvor vinteren sætter ind. Den fik vi i gave fra Petlux, hvor de ikke kan skjule deres begejstring over den og ikke tøver med at udråbe den til den bedste potevoks, der findes. Det er et naturligt produkt, som påføres et par minutter inden gåturen, hvor den hurtigt tørrer og danner en beskyttende hinde. Det gode ved den er, at den også er plejende og helende og modvirker tørre poter – og så kan den også bruges om sommeren fx på varm asfalt eller sand. Fås i to størrelser fra 125 kr. her.

bedste-posevoks

Det næste var måske nok mest en investering til mig, men pelspleje er en ting, der fylder meget, når man har en hund af Violas type. Og hun skal helst være blød og lækker og uden filterværk i pelsen. Jeg var derfor på udkig efter en hundebalsam og fandt selvfølgelig noget, der både ser lækkert ud, dufter godt, er ph-balanceret og uden kemikalier. I serien var der også en perfekt shampoo til lys pels, som fjerne gullige toner og styrker den naturlige farve. Priserne ligger på 129 kr. pr. stk her.

shampoo-hvid-hundTil Violas pels er der ingen tvivl om, at børster med naturhår er vejen frem. Hun har allerede fået lagt beslag på min fine Mason Pearson børste, men Petlux har altså nogle flotte og gode børster, hvor jeg er overrasket over, at prisen er så god. Jeg købte den store strigle i flot træ og med naturhår til 128 kr. Og den er BARE god og reder pelsen så fint ud samtidig med, at den er behagelig for hunden. Du finder børsterne her.

bio-hundeposerTil sidst, så skal der jo noget både ind den ene og ud den anden vej. Jeg skal indrømme, at Mutt godbidder drager mig, fordi rørene er så fine at have stående. Men derudover har de altså også et naturligt og godt indhold med få kalorier, og Viola kan godt lide dem. Du kan få dem til 29.50 kr. pr. stk. eller 6 rør til 148 kr. her.
Acana foderet fik jeg med som en prøve – både til Viola og også en pose til katten Oscar. Igen er vi ude i et produkt, som de virkelig brænder for hos Petlux, og det passer perfekt, for jeg tænker netop meget over i øjeblikket, hvordan jeg finder frem til det bedste for mine dyr. Du kan finde Acana foderet her.

Og til sidst – vi skal også huske på vores miljø, og tænke på alle de plastikposer, der bliver smidt ud hver dag af landets hundeejere. Jeg vil gerne fremover give i omegnen af 50 øre pr. stk. for at have lidt bedre samvittighed med biologisk nedbrydelige hundeposer, der i øvrigt er i en god kraftig, tæt og holdbar kvalitet. Du kan ovenikøbet få den med tilsat duft, hvis du vil have en lille diskret en lille sky af lavendel, når den sag skal ordnes (det hjælper faktisk på odeuren, når man står derude og samler op) 🙂 Poserne finder du her.

Nu vil jeg fortsætte forkælelse af Viola med en dejlig gåtur, og mon ikke, der falder en kyllingedelle af i aften.
Tak, fordi du læste med ♥

VUF FRA VIOLA
&

Kærlig hilsen Jeanette

1,9 kg. ren charme – der holder mig beskæftiget!

hund-i-haven
Nu skal der jo ikke gå ren hundeblog i den her på Voksenlivsstil, men jeg må lige fortælle, hvordan den første nat og dagen i dag er gået med Viola.

Det første møde i Lemvig og turen hjem i bilen gik for det første over al forventning. Hun puttede sig ind til mig med det samme, og der var ikke det mindste piv i bilen. Alt dét, som jeg havde set og fornemmet på billederne holdt stik – hun er præcis så lille, fin og god, som jeg havde håbet.
Mine forældre havde været så søde at tage med mig, så jeg kunne sidde med hende og give hende masser af opmærksomhed. Det var så godt, og hun er allerede nu i hælene på mig konstant.

Hun er fra første sekund helt vild med sin hundeseng (af mærket Hunter – kan fås her). Hun er åbenbart stor fan af plys og pels, og jeg skal love for, at hun selv søger sengen – som åbenbart også kaldes en hundesofa, og jeg forstår nu hvorfor – hver gang, hun skal hvile eller sove. Og det gør hun jo en del. Hun har fået to stk. en nedenunder og en i soveværelset.

hunter-hundeseng

Hun sov fint indtil kl. 5, hvor hun skulle ud og tisse. Så jeg fik nydt fuglesang og den tidlige morgenstund! Derefter var hun frisk og legesyg, og legesagerne får nogle prygl. Hun er meget opmærksom på alt – alle lyde, og i særdeleshed, hvor jeg befinder mig, hvilket helst ikke skal være langt fra hende. Det er hyggeligt og sødt, og jeg nyder hendes selskab.

img_0812

Nå, men op kl. 5 og så ellers et vågent øje på den lille hvalp hele tiden, hvilket kommer til at stå på de næste dage. Hun er jo bare en 9 uger gammel lille baby, og der er masser at lære og opdage. Hun lystrer allerede sit navn og forstår både fy og ros. Der er kun sket en enkelt ulykke indenfor, nok fordi jeg skal lære alle hendes signaler rigtigt. Hun er så fin og renlig og samarbejdsvillig. Og så er hun jo bare fuldstændig charmerende og uimodståelig, og man kan kun få en masse kærlighed til sådan en lille een.

bichon-havanais

Katten Oscar har endnu ikke overgivet sig helt til hendes charme. Han er lidt utryg ved hende, men bliver mere og mere rolig omkring det. Jeg tror ikke, der kommer til at gå mange dage, før de to fungerer side om side.

Haven er også blevet udforsket, og det var været så dejligt med det gode solskinsvejr. Det gør livet med en hund en del lettere, når man er så heldig at ha en have. I løbet af de næste dage skal vi have sat hegn op, og så bliver det endnu lettere at lade hende løbe lidt selv ind imellem.

bichon-havanais-have
Vi har dog også været ude på den første rigtige gåtur, som krævede en del koncentration og tungen lige i munden. Verden er stor for lille Viola, så hun var altså på arm et par gange, men allerede nogenlunde god til at gå i snor.

bichon-i-snor
Nu hviler vi lidt ud. Jeg skriver, Viola er krøbet i sin fine elskede kurv. Men om lidt er der sikkert gang i den igen.

hundehvalp-bold

 

Kærlig hilsen Jeanette

Det blev et JA!

bichon-havanias

Som jeg skrev fornyligt, er det en stor beslutning at få hund. Den gang var jeg stadig 10% i tvivl (læs indlægget her) – det synes jeg, at man skal være, eller i alt fald gerne være, hvis man skal have sådan et lille væsen ind i sit liv.

Nu er beslutningsprocessen nået til vejs ende – det skal den jo – og efter at have luftet ideen, tænkt og talt og forhørt mig, er min beslutning nu et 100% rungende JA! Så tak til alle Jer, der har delt ud af jeres erfaringer her på bloggen. Det har været både oplysende og motiverende for mig. Og gode råd modtaget selvfølgelig stadig gerne.
Tro mig, hun kommer til at få opmærksomhed – jeg arbejder jo hjemme – blive socialiseret med dyr og mennesker, være i hænder og bliver passe og plejet og børstet og ordnet. Inden så længe skal hun lære at komme med ud og sejle. I det hele taget forestiller jeg mig, at hun skal med alle mulige steder hen.

På tirsdag tager jeg den lange vej fra Klampenborg til Lemvig, hvor der er tre små Bichon Havanais hvalpe til salg. Mine forældre tager med på tur, mens Sten skal arbejde, og de glæder sig vist lige så meget til den lille trunte, som jeg gør.

Jeg tror, det bliver hende på billedet, som går hen og bliver vores Viola, og som kommer med hjem. Så på onsdag vågner jeg op som hundeejer! Vildt. Jeg er bange for, at du nok kommer til at høre mere her på bloggen i den kommende tid 🙂

Jeg kunne næsten ikke have valgt at køre længere væk for at hente hende, men der er bare noget med denne her lille pigehund, hvor blikket og udtrykket virker helt rigtigt på mig og får mit hjerte til at smelte. Så kører man jo gerne langt!
Efter at have truffet aftale om at tage derover – og det er i skrivende stund kun et par timer siden – så bliver jeg mere og mere berørt, hver gang, jeg kigger på billedet. Nu kan jeg næsten ikke vente til det bliver tirsdag!

 

Kærlig hilsen Jeanette

Sikke en kattepine

Det er en stor beslutning at anskaffe sig et kæledyr. Ikke mindst en hund, som jo i sagens natur kræver en del. Det sidste halve års tid har det bølget frem og tilbage i mit sind, om jeg skal have en lille hund til at holde mig med selskab her på min hjemmearbejdsplads. Jeg har aldrig selv haft hund før, så jeg er i tvivl om, hvad jeg helt går ind til. Normalt er jeg kattemenneske, men der er en konkret hund, som jeg har forelsket mig i, og det er en sød lille Bichon Havanais.

Lige nu er jeg så langt, at jeg har:
– fået opbakning fra min kære mand, der gerne vil gå all in (ikke direkte stemme for ideen – men han støtter mig som altid i mine beslutninger).
– kontakt med en opdrætter, som venter Bichon Havanais hvalpe omkring 1. april.
– besluttet mig for et navn (Viola).
– talt med andre om pasning, når vi er ude at rejse.
– præsenteret ideen i øst og vest, og nu også her på bloggen!

Du fornemmer måske nok, hvor det bærer hen!

Men det bølger som sagt alligevel lidt frem og tilbage. Lige nu ligger lige den omkring 90% for et ja. Nogle mennesker kan godt gøre mig usikker, hvis de selv har dårlige erfaringer med hunde – eller, hvis de i den bedste mening vil “advare mig” ved at fremhæve al besværet – mens andre giver mig anderledes blod på tanden, fordi de har så stor fornøjelse af deres. Jeg kan være som et siv i vinden, fordi jeg har så lidt erfaring med hunde i dagligdagen selv.

Vi har jo allerede vores norske skovkat Oscar, som er til kæmpe glæde for os. Hvis du følger mig på Instagram kan du ikke undgå at støde på ham af og til 🙂
Jeg ved jo godt, at en kat kræver uendeligt lidt i forhold til en hund, men Oscar fylder altså alligevel en del hos os – og han er med dyrlægens ord en “ualmindeligt omgængelig” kat. Han kan ligge på ryggen og få klippet knuder af pelsen, få vasket poter i vasken og få børstet tænder. Han er det blideste væsen, som aldrig bider eller river. Så mon ikke også, vi kan få ham til at acceptere en lille hund, som forhåbentlig bliver lige så sød og velopdragen?

norsk-skovkat-oscar

På nej-siden tæller noget med pelspleje, afhængighed, beskidt pels og ditto gulve og måske noget med at gø. Men det sidste kan vist klares med opdragelse, og Sten betinger sig, at jeg går til hundetræning i et helt år! Til gengæld tænker jeg, at jeg får en lille kvik og selskabelig hund, som jeg kan tage med mig rundt mange steder og komme ud og gå nogle dejlige ture med. Måske kan den varme mine fødder (og måske mest mit hjerte) ind imellem, når jeg sidder her i kælderen og skriver.

Men jeg er stadig 10% i tvivl og synes, det er en kæmpe beslutning.
Hvad er dine erfaringer med at have hund? Jeg vil glæde mig til at høre fra dig!