Tag Archive for: boganmeldelse 2024

“Når bjergene synger” åbner hjertet for Vietnam!

“Når bjergene synger” er mere end en smuk, rørende og dramatisk slægtsroman. Den åbner hjertet for det vietnamesiske folk, deres historie og traditioner – og for de umenneskelige prøvelser, de har gennemgået i det 20. århundrede. Den giver en ny stemme til en kultur, der indeholder så meget andet og mere end de rædselsbilleder, vi kender fra krig og flugt. Den giver en forståelse for, hvad det betyder at skulle overleve i umenneskelig krig, fremmed overherredømme og kommunistisk diktatur. Og giver samtidig håb for godheden og det fine i menneskeheden.

Anmeldelse

 

 

“Når bjergene synger” af Nguyễn Phan Quế Mai er en smuk og autentisk slægtsfortælling fra det 20. århundrede, som er udgivet i en lang række lande og har modtaget adskillige priser.

Den er både bevægende og lærerig, den åbner hjertet for vietnamesisk kultur og historie og for de skæbner, og særligt kvindeskæbner, der har overlevet brutale og umenneskelige omstændigheder. Det er en roman, jeg næsten ikke kan befale nok.

 

Lys og håb trods tab og uret

Handlingen i “Når bjergene synger” strækker sig over flere generationer og følger familien Trần, der kæmper for at overleve gennem de forfærdelige perioder i Vietnams historie, at rejse sig og komme på fode og være i stand til at både overleve og leve i skyggen af fattigdom, uretfærdighed, sorg og tab.

Slægshistorien rulles ud gennem Diệu Lan, familiens bedstemor og matriark, og hendes barnebarn Hương. De to forsøger at overleve Vietmankrigen, mens de i årevis venter og håber på, at Hươngs far, mor og onkler kommer hjem.

Diệu Lan må kæmpe som en løvinde for at klare sig gennem krig, hungersnød og jordomfordelinger med henrettelser og forflytninger, der koster hendes nærmeste livet og tvinger hende væk fra familiens gård og til at starte helt forfra. Altid med sin egen medmenneskelighed, klogskab og værdighed i behold som kontrast til alt det forfærdelige og alle de tab, der har tilstødt hende og hendes familie gennem generationer.

Siden bliver det Hương, der bliver beskyttet af sin bedstemors store evner og ressourcer, mens hun vokser op og bliver en ung kvinde i skyggen af længslen efter sine forældre. Trods tab og modgang, er der lys og håb og en evne til at bære det ubærlige og at heles.

 

 

En roman, man ikke ønsker skal ende

Da jeg læste efterskriftet – som var en perfekt afrunding på en roman af den slags, som man egentlig ønsker aldrig vil ende – blev jeg dybt rørt en gang mere.  Forfatteren selv, som er født i Vietnam i 1973, fortæller i efterskriftet sin egen historie med en barndom i dyb fattigdom, hvor hun måtte arbejde hårdt i marken og med at sælge mad på gaden. Hendes talent for at skrive medførte, at hun vandt et stipendium til at studere i udlandet. Siden har hun boet og arbejdet i flere lande, herunder Bangladesh, Filippinerne, Belgien, USA og Indonesien. Udover sit forfatterskab er hun engageret i udviklingsprojekter og humanitært arbejde.

Selvom romanen ikke er biografisk, er den inspireret af virkeligheden, og efterskriftet (som jeg virkelig vil anbefale af gemme og ikke smuglæse først), perspektiverer romanen på fineste vis. Den meget smukke og poetiske fortælling får en yderligere dybde, idet det bliver klart, hvor lille og ensidigt et billede, der er skabt omkring det vietnamesiske folk. Hvor ubegribeligt deres mange prøvelser, som følge af hungersnød, krige, henrettelser og tvangsflytninger, har været, og hvor 3-5 mio. menneskeliv anslås at være gået tabt.

 

“… en fængende, rørende roman (…) en roman der, i mere end en forstand, heler historien”
– New York Times

“En lysende fortælling, der giver genlyd på tværs af generationer”
– O, the Oprah Magazine

 

Når bjergene synger fås hos Saxo her. (reklamelink)

 

Det er en rå (dating)verden derude!

"Det halve Malmø består af fyre, der har dumpet mig" af Amanda Romare har åbnet mine øjne! Som en efterhånden gammelgift kvinde på 58 havde jeg ikke rigtigt anerkendt og forstået, hvor rå en datingverden, der befinder sig derude. For de unge, og formentlig også for alle de andre, der søger kærligheden og brutalt bliver vraget, ghostet og hvad det ellers hedder i vore dage, når mænd (og kvinder) går efter deres umiddelbare behov og bruger andre som om, de var ligegyldige ting.

“Det halve Malmø består af fyre, der har dumpet mig” af Amanda Romare har åbnet mine øjne! Som en efterhånden gammelgift kvinde på 58 havde jeg ikke rigtigt anerkendt og forstået, hvor rå en datingverden, der befinder sig derude. For de unge, og formentlig også for alle de andre, der søger kærligheden og brutalt bliver vraget, ghostet og hvad det ellers hedder i vore dage, når mænd (og kvinder) går efter deres umiddelbare behov og bruger andre som om, de var ligegyldige ting.

Anmeldelse

Om du selv er på udkig efter kærligheden eller ej, om du er ung eller ældre, så læs “Det halve Malmø består af fyre, der har dumpet mig” og bliv klogere! Det er en hudløs ærlig, rå, autentisk og sårbar fortælling om at være ung kvinde i dag med det fromme ønske at få en partner.

Bogen, der allerede har lagt Sverige ned, er på vej som serie på Netflix med titlen “Diary of a Ditched Girl” – den ultimative livline for singler, der søger romantisk kærlighed i en hvilken som helst skikkelse.

All in på sex og kærlighed i 1 år

Jeg siger ikke, at det aldrig har været svært, men hvis bare halvdelen af Amanda Romares debutroman er sand, så har de nye tider og datingmedier ikke gjort det lettere at finde kærligheden. Verden er et sandt eldorado for “douchebags“. (Jeg elsker, at jeg har lært det ord. Det er også sådan noget, bøger kan!). Vi kan også bare kalde dem for ufølsomme røvhuller, der bruger og smider væk uden blusel. 

Douchebag: et fjols eller slet og ret et røvhul. En ubehagelig eller uhøflig, arrogant, totalt selvcentreret og socialt umoden person.

 


Hovedpersonen Amanda beslutter sig for at give den alt på sex og kærlighed i det år, hvor hun runder de 30. Hun er i den grad åben for forskellige muligheder og typer – fra den arketypiske bartender, over naboen, konsulenten, elektrikeren og danseren, til den sadomasochistiske gifte kendis. Det går ikke stille af, og desperationen vokser med listen af nederlag og dårlige undskyldninger. Det samme kan man ikke sige om selvværdet, som Amanda kæmper med, mens hun for alt i verden skal fremstå cool, når hun går i byen med venindegruppen Dr. Pepper.

Jagten på manden bliver en overoverskyggende besættelse, en afhængighed, hvor hun venter på livstegn på telefonen. Uanset hvor stor en douchebag, der er på linjen.

Autentisk indblik

“Det halve Malmø består af fyre, der har dumpet mig” er måske lidt hen ad, hvad Bridget Jones og SATC var for min generation. Forstået alene på den måde, at den holder spejlet opløftende op for andre kvinder. Men så holder lighederne også op.

Bogen er interessant, sjov og skæv – og cool – men også langt mere både autentisk og tragisk. Det er ikke bare en romantisk trekantsforvikling, som i de gode gamle dage. Det er Amanda oppe mod alle mændene. Mod hele (swipe)kulturen, hvor kærligheden og intimiteten er blevet en rå markedsplads, hvor mennesker reducerer hinanden til brugsgenstande, som det mest naturlige i verden.

Bogen er rå og ligefrem i både form og indhold. Den giver et autentisk indblik i de unges liv og virkelighed, og den beskriver frimodigt hovedpersonens seksualitet, som hun åbent og hovedkulds kaster sig i armene på den ene idiot efter den anden, der bare vrager hende.

Det er svært at søge kærligheden, selv med alle midler, hvor kærligheden måske ikke findes.

"Det halve Malmø består af fyre, der har dumpet mig" af Amanda Romare. En datingroman om at sætte alt ind på kærligheden i en brutal verden.

 

 

Det halve Malmø består af fyre, der har dumpet mig kan findes her hos Saxo. (reklamelink)

 

Spørg John

Spørg John er Susan Knorrenborgs debutroman om hvordan mennesker kan komme langt fra hinanden og stadig være de tætteste, når det brænder på.

Spørg John er Susan Knorrenborgs vellykkede debutroman, der med skarphed og humor udstiller socialklasserne og den ulighed, der i virkeligheden hersker i Danmark på trods af, at vi går rundt og tror, at alle har samme muligheder. Om kulturelle forskelle, om at forsøge at kæmpe sig ind i et andet og måske bedre liv, og om hvordan mennesker kan komme langt fra hinanden og stadig være de tætteste, når det brænder på.

 

Anmeldelse

 

Susan Knorrenborg udstiller i sin skarpe debutroman Spørg John, hvor langt, der kan være mellem mennesker i Danmark trods vores korte afstande og vores status som et af de mest lige samfund i verden. For vi er forskellige, og kulturen som nat og dag blot med få kilometer imellem os.

 

Ligesom, jeg er kæmpe fan af Glenn Bech og hans manifest, Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet, er jeg fan af Spørg John, der mere humoristisk og karikeret, mere fiktiv og formentlig mindre selvudleverende, beskriver den moderne klassekamp, de sociale forskelle, moralismen og hykleriet.

 

Katrine og Tina er kusiner og bedste venner. De vokser op udenfor Næstved i den lille by Fensmark i 90’erne, hvor Tina, som er ældst og Katrines forbillede, er flyttet ind hos Katrines forældre som følge af dysfunktionen og svigtene derhjemme. De fester igennem, drikker shots på det lokale diskotek og får arbejde i Per og Jettes nærbutik, hvor de småsvindler og læser højt af ugebladene for hinanden om torsdagen. Den synske John fra brevkassen John ser alt i Hjemmet bliver et fast holdepunkt gennem fortællingen.

 

Forsøg på at bygge rede

Efter gymnasiet træder forskellene mellem de to veninder tydeligt i karakter, da Katrine begynder at studere på Universitet i København og flytter ind i et kollektiv med andre studerende. Tina bliver hjemme på Næstved-egnen og ihærdigt forsøger at bygge rede med tvivlsomme mænd, og det ender i svigt og psykiske nedbrud.  Det lykkes hende at blive gift med Tage, der er en del år ældre, en miserabel og ubehagelig, fordrukken platugle, der til gengæld er fuld af gode ideer til at få penge ud af folk.

Katrine møder den pæne Frederik fra Virum og entrerer dermed en helt ny verden af kultur, design, østers, familiesammenhold og fælles museumsbesøg.
Alt kører på skinner, inkl. karrieren, selvom bekymringen for Tina fylder, og Katrine loyalt forsøger at hjælpe, hvor hun kan. Men forskellene mellem de to verdener, mellem menneskene, og mellem Katrines før og nu, er svære at overkomme. Det er som PH-lampen overfor glassene fra tankstationens samlemærker, cashmere overfor similistene, K-salat overfor hummer.

 

“Hvorfor er fjordrejer finere end tigerrejer, når tigerrejer er meget større?” Tina

 

Da Katrine får problemer med at blive gravid, krakelerer drømmen mere og mere. Hun mødes ikke som menneske i sin sorg, og må søge i det mørkeste af sig selv for at mærke, hvor hun egentlig hører til.

Venskabet mellem det, der kunne ligne ulige børn, består til trods for psykisk sygdom, fertilitetsbehandling, der ikke går efter hensigten og kiksede forsøg på at passe ind og føle sig hjemme. Og til sidst er det svært at sige, hvem der redder hvem.

Susan Knorrenborg udstiller i sin skarpe debutroman Spørg John, hvor langt, der kan være mellem mennesker i Danmark trods vores korte afstande og vores status som et af de mest lige samfund i verden. For vi er forskellige, og kulturen som nat og dag blot med få kilometer imellem os.

 

 

Spørg John af Susan Knurrenborg får på Saxo. (reklamelink)

 

Præstelorten fortæller om opvæksten i “Danmarks grimmeste by”

Helsinge Evangeliet af Christian Mohr Boisen er et tempofyldt, morsomt og detaljerigt tilbageblik på en opvækst i "Danmarks grimmeste by".

Helsingeevangeliet er Christian Mohr Boisens (f. 1970) debut som skønlitterær forfatter, og er et tempofyldt, uhyre morsomt og detaljerigt tilbageblik på en opvækst i “Danmarks grimmeste by” aka “Sjællands røvhul”. Den i 80’erne og 90’erne hastigt voksende provinsby, hvor hans far var præst – og måske den største original af alle – og hvor man nemt kunne stikke ud i forhold til villavejenes forudsigelige og smalle normalitetsbegreber.

 

Anmeldelse

 



Foran i Helsinge Evangeliet er der to citater:

“Sandhed er den første regel i krøniker, derfor bør man skrive alt i dem, hvad enten det er ondt eller godt.”
(Christiern Pedersen, Helsinge Præstegård, 1544-1544

Kør ad Helsinge til
(Helsinge Erhvervsforenings slogan, på klistermærker til bilen, indkøbsposer, bannere og skilte, 1978)


Tonen er slået an til en fortælling om forfatterens slægt og familie, og om opvæksten i Helsinge med dets mennesker på godt og ondt – blottet, tør jeg godt sige,  for vor tids politiske korrekthed. Med en vis portion pay back til dem, der førte an i skolen og ikke rigtigt gør det længere. Og en rå beskrivelse af småborgerligheden og naiviteten i Helsinge, der nok forstod at markedsføre sig som forenden af regnbuen, men lod noget tilbage at ønske, når det kom til både smagfuldhed og rummelighed.

Bogen er sjov, underholdende og rammende lige ned i ånden i provinsen i 80-90’erne. Jeg grinede højt mange gange undervejs.


Salige er de fattige i ånden i Helsinge

Romanen drøner derudad i et nærmest rablende tempo, alt skal med, alle detaljer, og det er sjovt! Jeg er dybt imponeret over iagttagelser af tiden, stedet og karaktererne både i og udenfor familien, og over skildringen af kontrasterne mellem generationer, mellem socialklasser, mellem småborgere og verdensmænd, mellem provinsen og verden.

Min eneste lille anke er grebet med at starte alle de mange kapitler og de fleste afsnit med et “og”.  Det forstyrrende min læsning, men jeg vænnede mig til at sortere og’ene fra og fik en super læseoplevelse. OG sikke en fortælling! 🙂

For alle os, der er opvokset i provinsdanmark, er der en genkendelse af hierakiet, hvor de selvstændige erhvervsdrivende, og især automobilforhandlerne, var den absolutte elite. Af sportshaller, grillbarer og solcentre og alle de andre små butikker, der udgjorde livet – i alt fald frem til kl. 17.30 på hverdage og kl. 12 på lørdage. De “fine” i parcelhusene, hvor velfærden udfoldede sig med modetøj, havegrill og Toyota i indkørslen. Mens respekten for præsten – med al hans viden, godhjertethed og intellekt – kunne ligge på et lille sted, og forfatteren blev mobbet for at være hans søn og for ikke at passe ind. 


“Og store Søren og Lille Søren fra parallelklassen var samspilsramt seje og røg hash i ottende og slog sig løs i gymnastik midt i volleyball mandag morgen ikke uden begejstring for resten i nylonshorts af begge køn, og dén dynamiske duo blev vist rockere eller prøvede på at blive det, og lille Henning fra tiende, den hvide albinorotte med røde øjne, stak mig flade i kantinen, og store Henning fra tiende, der blev voldsparat bistandsklient i lædervest viste tidligt talent for at afreagere som ud af det blå i svømmehallens ensomme omklædning sammen med Flemming en ellers hyggelig, rolig eftermiddag med de brede elastikker som klaskede i øjnene og brændte på lårene og selvfølgelig var der altid den gode, gamle klassiker, håndklædernes pisk på baller og i skridtet. Og sådan var reglerne i Helsinge, man skulle ikke vide sig sikker, man skulle være vågen og lære at dukke sig og rulle med slagene fra håndklædernes svirp, og man fandt sin plads.”



Portræt af en far

Som romanen skrider frem, bliver den mere og mere til et portræt af en livfuld, kraftfuld, højtråbende, filantropisk, gavmild, excentrisk, talentfuld og intellektuel far.

Det kan næsten ikke være anderledes, han er glødende i sine overbevisninger og i sin iver efter at hjælpe de svage. Han debatterer og diskuterer gerne for fuld udblæsning, og fylder kirken trods sine dundertaler. Måske den største original af dem alle.

Præstehjemmet er en banegård for mennesker, der har brug for hjælp og støtte, mens sønnike måtte overleve jungleloven i Helsinges skole- og ungdomsliv.

Onkel Danny og de andre skæve eksistenser

Romanen ligger ikke under for politisk korrekthed, og også på den måde er vi virkelig tilbage i 80-90’erne. Med tidens sprogbrug, slang, sjællandske dialekt, lige ud af posen stemplinger og vurderinger. Det er genkendeligt, på sin vis befriende, men også råt og ubarmhjertigt.

I romanen er der gudskelov også plads til de skæve eksistenser, herunder familiens egen flamboyante onkel Danny, der med løse håndled tager pis på det hele (bl.a. med nogle vilde practial jokes rettet mod farfaren, familiens barske patriark). Det er bestemt ikke kedeligt!

 

OG til sidst et par slutcitater fra bogen:

“Jeg er fra Hæslinge a’” – Svar på forespørgsel om oprindelsessted

“Helsinge er Danmarks grimmeste by” – Journalist og tv-vært Peter Olesen

 

Helsinge Evangeliet af Christian Mohr Boisen får på Saxo. (reklamelink)

 

Morgendagene er en smuk fransk roman om en haves helende kraft

Morgendagene handler om at bære det ubærlige. Om at miste det dyrebareste i livet og finde en vej gennem en have og en afdød gammel kvinde.

Mélissa da Costa er en af Frankrigs bedst sælgende forfattere og hendes roman Morgendagene er solgt til oversættelse til 18 sprog – fornyeligt udkom den på dansk, og jeg forstår til fulde dens popularitet.

Anmeldelse

Morgendagene handler om at bære det ubærlige. Om at miste det dyrebareste i livet og finde en vej i sorgen gennem en have og gamle kalendere med noter fra en afdød gammel kvinde.

Amanda har vendt verden ryggen. Den verden, som hun kendte, med job, lejlighed og venner, og som er sunket i grus.
Hvordan lever man, når man har mistet det vigtigste og kæreste, man har? 

Mélissa da Costa beskriver sorgen og meningsløsheden uden at det bliver trivielt. Hun formår at balancere det følelsesmæssige og sorgfulde på smukkeste vis uden, at det bliver patetisk.

 

Amande følger sin impuls og udlever sin afdøde mands drøm om at leve på landet. Hun lejer et gammelt forfaldent og isoleret bondehus i Auvergne for at være alene med sin sorg. Her finder hun den gamle ejer, Madame Hugues gamle kalendere med noter om årets gang i haven.
Efterhånden bliver den afdøde kvinde og hendes have indgangen til at finde et ståsted. Hun lærer og hun genskaber langsomt livet i den gamle have.

Langsomt bliver huset og haven en helende kraft for Amanda, der også langsomt åbner sig mod verden igen. Først modvilligt for en hjemløs kat, og derefter for andre mennesker.

Morgendagene er en smuk roman om sorg og om langsomt at vende tilbage til livet, om den livgivende natur, jorden, havens og planternes kraft og om heling gennem meningsfulde relationer.

Morgendagene af Mélissa de Costa fås hos Saxo her.

 

Mélissa da Costa beskriver sorgen og meningsløsheden uden at det bliver trivielt. Hun formår at balancere det følelsesmæssige og sorgfulde på smukkeste vis uden, at det bliver patetisk.

Slået hjem af Karin Heurlin spidder typerne – og mændene

I morgen udkommer Karin Heurlins nye og underholdende roman Slået hjem, og du kan godt glæde dig til en fortælling, der rammer plet på typerne og livsstilen både i provinsen og nord for København. Især mændene er ikke altid til at regne med, men måske findes kærligheden og de sande værdier lige foran næsen og dér, hvor man mindst venter det.

 

Anmeldelse

Jeg har smilet og grinet mig igennem Slået hjem, som jeg måtte sluge på et par dage.
Så fanget var jeg af historien om 46-årige Luna, der vender tilbage til sin barndoms Svendslev efter en skilsmisse. En af den slags med ægtepagt, hvor hun virkelig er slået tilbage til start, da manden har fundet en yngre model, som har indtaget pladsen i det store hvide hus nord for København.

Luna, der ellers havde det hele kørende for sig, med det perfekte hus, kropsterapeut og egen blog  🙂 ,  hvor hun delte ud af sine retoucherede fotos og overfladiske mantraer som “man må falde, før man kan lande“.

Det må man da så lige love for, at hun er – faldet.

Alene med hunden Victor i et lille skævt hus, et job på lokalavisen og et firmakøretøj i form af en scooter. Bitter og vred på eksmanden, som jævnligt får nogle ordentlige fur på telefonsvareren. Bedraget af (eks)veninderne, som i lang tid havde kendt til den anden kvinde. En datter, som er på efterskole og udfolder sig som woke feminist med nyerhvervet næsering.

Slået hjem

Livet på redaktionen på lokalavisen er et kapitel for sig selv – og Luna ryger afsted på scooteren for at dække mærkedage, modeshows for konfirmander,  gymnastikopvisninger og Brunsvigerens Dag.
Hun får en ny veninde, den lokale dyrlæge, der er drønhamrende nærig, og morer sig med at rive benene væk under Luna, når de vinterbader sammen. Her er ikke så meget luskeri som med de gamle veninder, men kontant afregning og masser af grin.

 

Jeg kommer – som den største kompliment – til at tænke på den sjove og skønne Ricki Gervais tv-serie After Life, der også ´foregår på en lokal avisredaktion. Der er noget af den samme fantastiske humor og menneskelighed.

 

Det viser sig, at der er meget mere visdom og kvalitet at komme efter i Svendslev og i de mennesker, der bebor området end først antaget. Mere end tomme ord på en blog, men rigtige mennesker på godt og ondt, der vækker noget nyt og ægte i Luna.
Selv hendes mor, der ellers mest er optaget af at støvsuge og arbejde i genbrugsbutikken viser sig at rumme mere, end Luna anede.


Karl Smart eller Din Tøjmand?

Luna er på udkig efter at finde kærligheden igen, og i hendes søgen møder vi både troløse og løgnagtige Karl Smart typer nord for København – og opmærksomme, bløde og mere ligefremme mænd manifesteret ved Anders fra den lokale Din Tøjmand.

Der er i det hele taget et farverigt persongalleri, der er så meget ramt på kornet, at det er både morsomt og varmt og kærligt hele vejen igennem.

Om hun finder kærligheden, om med hvem – og fodslag med både datter, mor, de lokale og eksen og ikke mindst sig selv – det MÅ du læse i Slået hjem.

 

Slået hjem af Karin Heulin fås hos Saxo. (reklamelink)

Skynd dig at elske er Alex Schulmans kærlige portræt af en savnet far!

Skynd dig at elske er Alex Schulman kærlige portræt af en aldrende og karismatisk far, hvis død hidtil har fået ham til at lukke ned for minderne og sorgen.

Den svenske stjerneforfatter Alex Schulman er aktuel i Danmark med udgivelsen af debutromanen fra 2009 Skynd dig at elske.
Har du endnu ikke stiftet bekendtskab med hans vidunderlige forfatterskab, er det et oplagt og godt sted at starte. Hans erindringer om barndommen og de karismatiske og sammensatte forældre, er både smukke og indsigtsfulde, og viser barnets ubetingede kærlighed og måde at tilpasse sig både det gode og det mindre gode. Hvordan man præges af sine omstændigheder og oplever sorger og glæder gennem livet med de elskede forældre.  ✶✶✶✶✶

 

Anmeldelse

Jeg har først fornyligt stiftet bekendtskab med Alex Schulman, da jeg læste den selvbiografiske roman Glem mig, og måtte overgive mig til hans fine og indsigtsfulde beskrivelser af tilværelsen fra både hans barne- og voksenperspektiv. Bøgerne er et kig ind i, hvordan vi formes af vores opvækst, og hvordan barndommen og forældre – på godt og ondt – sætter dybe spor, der varer ved livet igennem. Nogle af dem indtil det måske bliver muligt at se på forældrene med voksne og nøgterne briller.
At se dem som dét, de er: mennesker på godt og ondt.

Det er præcis, hvad Alex Schulman gør med de her romaner, der nok har et terapeutisk perspektiv for forfatteren selv – og også gør os læsere klogere og måske både indignerede, varme om hjerterne og en smule mere rummelige.

Skynd dig at elske

I Skynd dig at elske genbesøger Alex Schulman, for første gang i flere år, familiens sommerhus efter farens død. Her, hvor lykkelige og varme sommerferier udspillede sig år efter år sammen med forældrene og de to brødre. Hvor den store stærke far førte an i den årlige Coca Cola Cup på græsplænen. Indtil den dag, han er blevet for gammel og til sin store sorg kommer på plejehjem.

Der tegnes et varmt portræt af faren, som både den stærke, ældre, familiefar, der omgav børnene, syv i alt, med opmærksomhed og kærlighed. En levemand, der elskede god mad og drikke, var tv-producent og havde styr på det hele.

Alex er, sammen med sine to brødre, farens kuld nr. 2, og prisen for den aldrende far er et snigende forfald, til sidst regulære fald, og endelig en uundgåelige beslutning om plejehjem.

Sorgen og minderne

Alex er bare 27 år, da hans far dør, og han anser det som en sejr, at han kan holde facaden og undlade sammenbruddet ved begravelsen.
Først mange år efter beslutter han sammen med en psykolog at lukke op for minderne om sin far. Han begiver sig til huset i Värmland, hvor minderne vælder frem, både gamle og nye og uventede.

Sorgen og minderne må indtages skridt for skridt, og konfrontationen med fortiden bliver hen ad vejen til Skynd dig at elske.

Et portræt af hans far, Allan Schulman, og af barndommen, af forældrenes forhold, af kærligheden og sorgen, og et menneske på godt og ondt. Et menneske, der ikke overlod mange data til forglemmelsen, men derimod efterlod sig syv arkivskabe med alt fra notater om dagens vejr til små og store minder og avisudklip. Og den perfekte kogetid for æg!

Alex Schulman har modet til at se sin far med rummelighed og ømhed for alt, hvad han var. Og med forfaldet, pillemisbruget, de sære vaner, svækkelsen. Den nærhed, og den gensidige varme, de bevarer til det sidste, og hvordan sorgen efter mange år endelig kan få plads til at udfolde sig og hele.

 

 

Du finder Skyd dig at elske af Alex Schulman hos Saxo. (reklamelink)

 

,

Vanedyr – sådan manipuleres du til dårlige vaner!

VANEDYR af Nicklas Brendborg giver indblik i, hvordan de største industrier forsker i at manipulere vores hjerner til at træffe dårlige og usunde valg.

VANEDYR er den nye bog af Nicklas Brendborg, forsker og forfatter af den internationale bestseller Gopler ældes baglæns. Hvor han i den første bog tog fat i videnskabens svar på, hvordan vi opnår et længere liv, er perspektivet nu vendt om. I den nye bog får vi indblik i, hvordan de største industrier spekulerer i, hvordan de bevidst kan manipulere vores hjerner og instinkter til at træffe flere og flere dårlige og usunde valg for os selv ✶✶✶✶✶✶

 

Anmeldelse

Vanedyr burde være pligtlæsning for alle, der kæmper med og vil forstå baggrunden for dårlige vaner. Af alle former for misbrug af vores tid og livskvalitet: sukker og dårlig mad, overvægt, forskellige former for stof- og medicinmisbrug, timer misbrugt på smartphone og Netflix eller sågar endeløs dating.

Jeg sidder ofte selv med avisen, og finder mig pludseligt siddende med min Smartphone. Hvad skete der lige der?

Efter at have læst Vanedyr, så forstår jeg nu, at min hjerne vil derhen, hvor belønningen er størst.

For at tage magten tilbage, må jeg øge min bevidsthed. Lægge telefonen langt væk, tage aktive beslutninger, og være opmærksom på, hvad jeg gør.

Vil jeg være fri? Eller lader jeg mig narre?

Vi bliver manipuleret!

Nicklas Brendborg giver nøglen til det helt nødvendige forsvar, der skal til, hvis vi skal undgå udnyttelse, mistrivsel og livsstilssygdomme. Vi er nød til at forstå og dermed stå imod den manipulation, vi udsættes for af en række industrier, der med hære af forskere spekulerer i, hvordan de kan narre os til at opsøge mere og mere af det, som ikke er godt for os.

Vi har alt i vores del af verden, men vi har aldrig haft mere mistrivsel, både fysisk og mentalt.
Så hvad er problemet?

Vi er – ligesom dyrene – instinktivt indrettet til at ville have mere, større og bedre. Det er der industrier og tech-virksomheder, der udnytter. Med mad, der gør os syge og overvægtige, afhængighedsskabende stimulanser og sociale medier og streamingtjenester, der alt sammen er designet som superstimuli, der trigger vores instinkter til at ville have mere og mere og mere.

Ja, faktisk så meget mere, at en anden industri nu skal levere medicin for at kontrollere sulten og madindtaget!


Super stimulerende madvarer uden fibre!

Noget af det mest tankevækkende i bogen er beskrivelse af, hvordan forskere arbejder med at skabe dårlige fødevarer med en sammensætning af fedt, salt og sukker, der stimulerer vores hjerner til at kræve det – og til at ville have mere.

Og det stopper ikke her!
De fjerner også fibre fra kager, slik, kiks, færdigretter, junkfood m.v., så de ikke mætter!!!

Nogle varer, som fx Oreo, er sjovt nok ernæringsmæssigt sammensat, så det nøjagtigt tilsvarer fordelingen af fedt, protein og kulhydrat modermælk!
Tal lige om at belønne hjernen!

Og læg dertil, at tobaksfirmaet Philip Morris ejer netop Oreo og en lang række andre mærker inden for dårlige, præfabrikerede fødevarer. Deres ekspertise inden for AFHÆNGIGHED bliver, som Nicklas Bredborg skriver, dermed udnyttet i andre sammenhænge.

Nicklas Brendborg giver os svaret på det helt nødvendige forsvar, der skal til, hvis vi skal undgå udnyttelse, mistrivsel og livsstilssygdomme. Vi er nød til at  forstå og stå imod den manipulation, vi udsættes for af en række industrier, der med hære af forskere spekulerer i, hvordan de kan narre os til at opsøge mere og mere af det, som ikke er godt for os.

Tag magten tilbage!

De sniger sig umærkeligt ind på mange af os; vaner, der opstår eller ændrer sig. Valg, der nærmest træffes af sig selv af hjernens autopilot.

Er det os selv – eller er det i virkeligheden de forskere, der hver dag arbejder med superstimuli, der træffer valget for os?

Bogen er spækket med viden og er underbygget med forskning fra både mennesket og dyreverdenen.
Du får også viden om motion, forbrænding og kost. Vidste du fx, at forbrændingen har det med at udjævne sig, så den sænker sig efter sport? Dermed bliver kosten alfa og omega, hvis du gerne vil tabe dig eller holde vægten.

Og det kan være sin sag, når man kæmper mod giganter, der hele tiden vil narre os med deres viden om vores instinkter!

 

 

Du finder Vanedyr af Nicklas Brendborg hos Saxo. (reklamelink)

Englen i havet af Karin Slot Christiansen

Englen i havet er svært at lægge fra sig og den er, trods dramatiske begivenheden, en underholdende feelgood roman. Hvilket der, i mine øjne, skal være plads til. Og ikke mindst, fordi den samtidig har så mange fine ting på hjertet.

“Englen i havet” af Karin Slot Christiansen er anden del af den planlagte trilogi om de to barndomsveninder Vicki og Katrine. Ligesom den første succesroman “Fuglene synger baglæns”, er Englen i havet en pageturner. Fortællingen er underholdende og hjertegribende, en feelgood roman, der samtidig har en masse på hjertet. Og har hjertet på rette sted!
Det er en bog om venskab og tilgivelse, om forskelligheder i måden at leve og forstå livet og verden på. Bogen kan læses selvstændigt ✶✶✶✶✶


Anmeldelse. Reklamelink til Saxo.

Englen i havet er en handlingsmættet og underholdende fortælling om landmandskonen Vicki og tv-journalisten Katrine, der har kendt hinanden siden barndommen i Vestjylland og er forblevet hinandens tætteste veninder og livsvidner. Eller rettere var. I den første roman, Fuglene synger baglæns, lader Vicki sig i et svagt øjeblik forføre at Katrines notorisk utro kæreste Hansen, hvilket ændrer alt for begge kvinder.

I Englen i havet (som kan læses selvstændigt) er meget forandret.
Katrine har fået barn, er blevet redaktør på en lokalavis og er flyttet tilbage til Vestjylland med Niels, der er psykoterapeut, tantralærer, vegetar og naturelsker. Alt det modsatte af det, som Hansen repræsenterede.

Vicki har efter et sammenbrud sagt fra overfor at servicere derhjemme, er begyndt at arbejde som skolelærer og viser sig at have talent som debattør. Og selv Hansen har omlagt sin livsstil og er fundet ind til nye værdier efter tabet af Katrine og en årrække i terapi hos den ældre psykolog og jungianske drømmeterapeut Mia Leander, som viser sig at blive bindeleddet mellem dem alle.

Katrine og Vicki er stadig en del af hinandens liv, men det er svært at tilgive og finde tilbage efter det ultimative svigt.

Valg, svigt – og tilgivelse!

Romanen er utrolig handlingsmættet og underholdende, vi følger snart den ene og snart den anden person, og siderne flyver hurtigt afsted. Vicki, NP, Katrine, Niels, Hansen, Mia Leander – og Vickis mor Vita, der svigtede hende som barn, og nu dukker op efter årtiers fravær. Som i den første roman er det livet, der udfolder sig på godt og på ondt.
Med valg, svigt – og tilgivelse.

Og for Vicki og Katrine skal der en tragisk hændelse til, før de igen kan finde ind til hinanden.

Anmeldelse af Karin Slot Christiansen Englen i Havet.

Som du kan se på indersiden af den nye bog, så anmeldte jeg også forløberen “Når Fuglene synger baglæns”. 

 

Feelgood roman med holdninger

Måske har Karin Slot Christiansen fundet modet efter successen med en første roman til at lade sit hjerte og sine meninger skinne endnu mere igennem i Englen i havet. Jeg elsker, at der er plads til det alternative, til terapi og udvikling, til at fejle og komme tilbage – og til at sætte klare polariteter op mellem økonomiske interesser og hensynet til både mennesker og dyr.

Niels står på mange måder som idealet, et menneske med omtanke for dyr og mennesker, som ser tingene i et større perspektiv og kan rumme og tilgive. Mia Leander, hans gode ven og læremester, er den “kloge kone”, som gennem små bemærkninger og gerninger, hjælper de andre på rette vej.

Englen i havet er svært at lægge fra sig og den er, trods dramatiske begivenheden, en underholdende feelgood roman. Hvilket der, i mine øjne, skal være plads til. Og ikke mindst, fordi den samtidig har så mange fine ting på hjertet. Om livsværdier, om selvudvikling, om tilgivelse, om at omfavne forskelligheder – og ikke mindst om at passe på vores natur.
Jeg læder mig allerede til nr. 3!

 

Englen i Havet fås hos Saxo. (reklamelink)