Tag Archive for: fredagsfavorit

Luxe Performance foundationbørste fra BareMinerals gør din foundation smukkere!
I denne uge har jeg til fredagsfavoritten valgt en Luxe Performance foundationbørste fra BareMinerals, der giver det flotteste flawless resultat, når du bruger en hvilken som helst flydende foundation. Det gør nemlig en meget stor forskel, hvad du bruger til at påføre din foundation!
Jeg benytter også lejligheden og viser dig mine to yndlingsfoundation: en unik foundationstick fra BareMinerals og Sensai Flawless Satin Foundation, der begge er plejende og fugtgivende og perfekte til moden hud.

NB! Produkter er modtaget i gave til test!
Indeholder reklamelinks!

På billedet kan du se, at jeg er i gang med at påføre foundation med Luxe Performance børsten fra BareMinerals. Det er en foundationbørste, som virkelig gør en markant forskel i forhold til det endelige resultat, og du kan sikkert fornemme, hvor silkeflot en dækning, den giver. Det er selvfølgelig heller ikke helt ligegyldigt, hvilken foundation, du bruger, og længere nede kan du se, hvilke to, der er mine favoritter.

Luxe Performance børsten fra BareMinerals er en fantastisk foundationbørste

Foundationbørste, der giver perfekt dækning

Børsten er med syntetiske hår og giver en jævn, smuk og fejlfri dækning, som er noget af det mest afgørende i en flot makeup både til hverdag og fest.
Børsten er meget tæt og formet på en måde, der gør den meget let at bruge, også på områder som omkring næse og øjne.
Den opsamler foundationen, men absorberer den ikke, så faktisk kan du opnå en flottere dækning uden at bruge mere produkt. På steder, hvor du har brug for lidt ekstra dækning, fx ved næsefløjene eller steder, hvor der er ujævnheder i huden, trykkes foundationen på med et let tryk med børsten.

Luxe Performance børsten fra BareMinerals og mine yndlings foundations.

Du finder BareMinerals Luxe Performance børsten hos Matas.

Mine yndlingsfoundations

Favorit foundations fra Sensai og BareMinerals er perfekte til moden hud!

Når, det kommer til flydende foundations, så har jeg to kæmpe favoritter, der minder en del om hinanden, når de kommer på huden. De har plejende og fugtgivende egenskaber og lægger sig ikke i linjer og rynker eller virker pudrede,
Den ene er en smuk flydende foundation fra Sensai (390 kr.), der ligger smukt og naturligt, men stadig flot dækkende, uden at fremhæve rynker og linjer. Den anden er faktisk ikke flydende i klassisk forstand, men er en cremet stick, fra BareMinerals (395 kr.). Begge er i øvrigt med solfaktor.

BAREMINERALS
Complexion Rescue Hydrating Foundation Stick SPF 25

Det er en plejende og fugtgivende foundation, med over 30% mineralsk vand – og perfekt til moden, og også tør, hud. Sticken er lidt cremet i konsistensen og kan let bygges op og give et større dækning, uden at virke unaturlig. Du kan fordele foundationen direkte med sticken på huden og derefter fordele den med fingrene – med særligt med foundationbørsten får nemt du et fantastisk resultat.

BareMinerals foundation stick fås hos Matas.

BareMinerals foundations Stick er cremet og dækker smukt!

SENSAI
Flawless Satin Foundation SPF 20

Jeg har nævnt den mange gange før – bl.a. i indlægget her – men det er altså fordi, den flydende Flawless Satin foundation fra Sensai bare er fantastisk god! Plejende og fugtgivende, med Sensais luksuriøse hudplejeingredienser og Koishimaru silke – og dermed også perfekt til hud med linjer. Den fylder mere ud, end den lægger sig og fremhæver linjerne, som nogle former for foundation ellers gerne vil gøre. Du vil ikke mærke, at du har makeup på, men til gengæld vil du få en mærkbart en flottere og glatterede udseende hud.

 

TIP. Vil du have en lidt mindre kompakt dækning, så kan jeg anbefale Sensais foundationbørste, SENSAI Liquid Foundation Brush, som også er super, super god og giver en meget smukt resultat.

Sensai Flawless Sation Foundation fås hos Matas.

Min yndlingsfoundation er Flawless Sation foundation fra Sensai. Den giver den smukkeste hud og lægger sig ikke i linjerne.
Summa summarum, som det gælder med så meget andet, så gør det en forskel, når værktøjet er i orden! Børsterne er ikke helt billige, men de er nærmest uopslidelige og vil bringe din foundation op på et nyt niveau!

En flot ensartet base er efter min mening, det allervigtigste, og gør en kæmpe forskel på dit look. Huden ser straks mere lækker, friskere, eksklusiv og yngre ud med en god foundation – og det er ikke særligt svært. Læg den på en velfugtet hud, find den helt rigtige farve – og vær ikke bare for at lægge den lidt ned mod halsen. Det er også smukt at lægge den på hele øjenpartiet ♥

Weleda firming facial oil er spækket med naturlige oiler, der glatter og opstrammer olien

Der er en vild liste af den ene gode olie efter den anden i den nye Pomegranate Firming Facial Oil fra Weleda. Fredagsfavoritten i denne uge er en lækker 100% naturlig ikke-fedtende ansigtsolie med otte forskellige olier, der giver en meget lækker glat og opstrammet hud. Hovedingrediensen er granatæbleolie og olien er en nyhed i Waledas røde granatæble Firming Facial Care-serie.

 

Produktet er modtaget i gave til test!
Indlægget indeholder reklamelinks.

Efter at have testet denne uges fredagsfavorit i en uges tid, gik det for alvor op for mig, hvor god den er! Den giver glathed og glød – og faktisk også en opstramning, synes jeg –  og holder hvad, den lover, i forhold til intensiv fugt og øget elasticitet.

Waledas røde serie er mere aktiv og opstrammende. Olien har 8 forskellige naturlige vegetabilske olier

Måske elsker du allerede Weledas populære grønne Skin Food-serie. Med den røde granatæble-serie får du en endnu mere aktiv serie, der giver en effekt i forhold til linjer, fylde og elasticitet.

 

I Weledas opstrammende granatæbleserie findes i forvejen serum (349 kr.), dag- og natcreme (225/239 kr. ) samt øjencreme (239 kr.). Olien (319 kr.) kan bruges som en serum eller blandes i de andre produkter som en booster.

Vidste du, at Weleda er kåret som en af verdens mest bæredygtige virksomheder inden for hudpleje flere år i træk?


Ansigtsolien indeholder en sand perlerække af gode vegetabilske olier, som giver en skøn fugtmætning og har en række forskellige anti-age egenskaber, er rige på antioxidanter og for nogles vedkommende antiinflammatoriske: Hovedingrediensen er granatæbleolie og derudover er der avocado-, argan-, macadamianød-, jojoba-, sesam-, tidsel og abrikosolie!

Weleda Pomegranate Firming Facial Oil er en fantastisk ikke-fedtende olie til alle hudtyper.

Du finder Weleda Firming Facial Oil og hele den røde Weleda Pomegranate serie hos Helsam. (reklamelink)

Tørolie med kanel fra Benamor er en af mine favoritter
Ugens fredagsfavorit er en helt speciel Miracle Dry Oil til ansigt, krop og hår med 99% naturlige ingredienser fra det portugisiske kult apotekermærke Benamôr. Den fås i tre varianter med enten kanel, citrongræs eller små rosenhoveder flydende dekorativt rundt i flasken.
Jeg kunne også have fremhævet deres ikoniske De Rosto ansigtscreme, der har samme opskrift som ved grundlæggelsen i 1925, eller deres vidunderligt bløde lip balm. Men lad os dykke lidt ned i mærket med de smukke art deco flasker og tuber, som du bl.a. finder et udvalg af hos Illums Bolighus.

Produkter er modtaget i gave til test!

Det er svært at undgå at blive tiltrukket af de fantastiske emballager fra det gamle apotekerbrand. Her er et mærke, der har holdt fast i sine unikke traditioner igennem snart 100 år, og som stadig producerer på lokale fabrikker med naturlige ingredienser af høj kvalitet og med stort fokus på miljø og bæredygtighed.

Det smukke portugisiske apotekermærke Benamor fås nu hos Illums Bolighus

Få produkter og få naturlige ingredienser!

Noget er, som det altid har været siden 1925, fx deres originale ansigtscreme, Créme de Rosto, med en unik blanding af antibakterielle ingredienser og rose, der giver giver øjeblikkelig glød, samt glycerin, der gør cremen så blød, så blød. Andre produkter er fornyelser, der ligger i forlængelse af konceptet om at skabe bæredygtige og naturlige skønhedsrecepter.

Den ikoniske ansigtscreme Creme de Rosto fra Benamor er ekstremt blødgørende.

Benamôr videreudvikler også, men er afstået fra fristelsen af at sprede sortimentet ud på et utal af varianter. Fem duftlinjer (den grønne Alantoine, den rosa Rose Amélie, den lyseblå Gordissimo, den lilla Jacaranda og den gule Nata, der dufter er creme brulee) – og en klar og enkel liste over ingredienser som bl.a. tæller en lang rækker olier, aloe vera, shea butter, bivoks (i læbebalsammen – ellers er Benamôr vegansk), glycering, citron ekstrat, rose ekstrakt, og gulerodsekstrakt og -olie.

Duftene er for mig diskrete og naturlige, og tørolien (200 kr.), som jeg er helt vild med, dufter altså ikke igennem af jul og kanel. Det er som et lille strejf så blødt som olien i sig selv. Olien er nemlig lidt af et mirakel, som navnet antyder. Det er en tørolie, så den fedter ikke, men den efterlader huden meget blød og fugtmættet – og så er den jo uimodståelig smuk at have stående. 

Tørolien fra Benamor er ekstremt blødgørende. Fås med kanel, rose eller citrongræs.

Benamôr er netop kendetegnet ved at være utroligt blødgørende og behageligt at bruge. Det gælder også deres smukke sæber og håndcremer. Créme de Rosto ansigtscremen, som er deres bestseller, er rensende, antibakteriel, balancerende og fugtgivende (175 kr.).

Lip Balmen (65 kr.) er noget af det mest bløde – og blødgørende – jeg har prøvet. Og læbernes blødhed og glathed holder ved længe.
99% naturlige ingredienser som bl.a. sheasmør, arganolie, kokosnød og sød mandel.

Benamor lip balm er noget af det mest blødgørende, jeg har prøvet!

I Danmark kan du, som nævnt, finde de smukke og charmerende produkter fra Benamôr hos Illums Bolighus. Kan du få fingre i en tørolie, en læbe balm eller den legendariske ansigtscreme, så er der en klar anbefaling herfra. Men også sæber og håndcremer – ja, det hele er faktisk rigtigt fint.

Og efter sigende må man i øvrigt ikke misse deres smukke flagship store i Lissabon, hvor man kommer på de kanter ♥


Ugens fredagsfavorit er ikke en nyhed, men den er en kæmpe favorit her hos mig. Annemarie Börlin Anti-ageing  handcreme er min yndlings håndcreme. Den fugter hænderne uden at være fedtet, og så er den ekstremt udglattende. Man får bare så pæne hænder af den – og oven i hatten har den et indhold af zink, som virker helende og ekstrakt fra hvid linje og C-vitamin, der begge forebygger og afhjælper de brune pigmentpletter, som vi med alderen kan få på hænderne. 

Produkt er modtaget i gave til test!
Indeholder reklamelinks!

Jeg er normalt ikke den allerbedste til at få brugt håndcreme, det skal jeg indrømme, men denne her, tømmer jeg igen og igen. Jeg elsker, hvad den med det samme gør ved glatheden på mine hænder, og så synes jeg virkelig den kan noget, når det kommer til at bekæmpe de grimme brune alderspletter, der kan opstå med tiden.
Der er en grund til, at den er så god – den har en række fantastiske ingredienser!

Annemarie Börlind Anti-ageing handcreme er mere end en håndcreme!

Når jeg går i dybden med ingredienserne i håndcremen, så finder jeg forklaring på, at den er så god. Det er ikke kun en feel-good fornemmelse, den er vitterligt formuleret med ting, der virker:
C-vitamin i en stabil form. Squalane, glycerin og jojoba giver fugt og beskyttelse både i dybden og beskytter hudbarrieren. Endelig indeholder den faktisk også en bredspektret solbeskyttelse i form af zink oxid, der også er en gavnlig effekt på sårheling og mindre hudirritationer. Det kan fx være super relevant, hvis man bruger meget håndsprit.

Vitamin C er en hudpleje superstar, der er kendt for at være en antioxidant, booste kollagendannelsen og lysne pigmentering!

Håndcremen koster 219 kr. og jeg synes, den er hver en krone værd ♥

 

Annemarie Börlind har eksisteret i mere end 50 år og er et af de mest populære i Tyskland, som i mange år har været langt fremme, når det kommer til økologisk hudpleje og makeup. Du finder en kæmpe udvalg af deres hudpleje, kropspleje og makeup hos Helsam.

 

Ugens fredagsfavorit er Nimue Hyaluronic Oil – markedets første olieopløselige hyaluronsyre. Denne lille hyaluronolie, er jeg fuldstændig forelsket i – den intense fugt, drøjheden og den unikke dybe indtrængning, der øger fugtniveauet i huden og mindsker dybden af rynker.

Produkter er modtaget i gave til test!

 

Hyaluronolie fra Nimue, som er den første af sin art. Den giver ekstra fugt til tør hud.

TIP! Hyaluronsyre skal normalt ikke påføres ovenpå olie, fordi det ikke kan trænge igennem. Nu er det ikke desto mindre muligt, for første gang nogensinde, at få en olie, der indeholder hyaluronsyre.

 

Nimue researcher i aktive ingredienser, og er som de første kommet med en hyaluronsyre i en micromolekylær fedtopløselig form. Formlen betyder, at hyaluronen transporteres længere ned i huden, og at der samtidig sker mindre fordampning af fugten gennem hudens overflade (transepidermalt fugttab).
Olie giver derfor med det samme en intens og mærkbar fugt til huden og er virkelig unik.

Den indeholder 15 ml. (315 kr.), men nogle få dråber er nok. Den anbefales at bruges ovenpå dag- og/eller natcreme.

Hyaluronsyre er hudens naturlige fugtkilde, som kan holde på op til 1000 gange sin egen vægt i vand. Produktionen aftager med alderen, men ingrediensen er i hudplejen populær, stabil og veldokumenteret til opfyldning og hydrering af huden.

En stormolekylær hyaluron styrker hudbarrieren og fugter på overfladen. En småmolekylær hyaluron trækker ned mellem hudcellerne og fugter og fylder ud.

Nimue Hyaluronic Oil med micromolekylær hyalyron og lavendelolie

Jeg er vild med olien, og jeg elsker den lille duft af lavendel, som den har fra indhold af lavendelolie. Når jeg bruger den om aftenen er den nærmest som en lille beroligende terapi at dufte til den, før jeg smører den i ansigtet. Derudover blødgør og fugter den min hud helt fantastiske uden at være for fedtet.
Det er nogle få dråber, der bruges, men er du allergisk overfor lavendel, er denne olie ikke noget for dig!

Nimue Hyaluronic Ultrafiller med superhyaluron

Som et alternativ eller som et supplement til olien kan jeg anbefale den nye intensive cremede serum, Hyalyronic Ultrafiller, som også er en nyhed fra Nimue. Den har også en sammensætning af multi-molekylære hyaluronsyrer, der tilsammen giver en unik fugtmætning og udfyldning af huden både i de yderste og de dybere hudlag.

 

Serummet indeholder et modificeret hyaluronmolekyle (sodium acetylated hyaluron), der går under navnet superhyaluron, fordi det giver en længerevarende hydrering af overfladen og forbedrer elasticiteten. Derudover er det mindre klæbrigt end mere normale typer af hyaluron.
Nimue Hyaluronic Ultrafiller bruges morgen og aften under cremen.