Tag Archive for: fredagsfavorit

A-Derma BIOLOGY HYALU 3-in-1 Serum beskytter og opfylder huden med fugt øjeblikeligt og på lang sigt. Dematologisk testet og ECOCERT certificeret.

A-Derma har i denne uge lanceret deres nye BIOLOGY HYALU 3-in-1 Serum, der øjeblikkeligt beskytter og opfylder huden med fugt. Hyaluron-serummen er den første, der både er dematologisk testet og økologisk certificeret af ECOCERT. Den giver en skøn og behagelig fugt til huden fra første dråbe ved både at tilføre plantebaseret hyaluron – og samtidig stimulere hudens egen naturlige produktion af det fugtbindende og udglattende proteinstof.

Reklame/modtaget i gave til test.
Reklamelink til Matas

Ugens udvalgte beautyfavorit, BIOLOGY HYALU 3-in1 Serum, er fra franske A-Derma og netop landet på hylderne. Jeg har dog været så heldig at teste den i nogle måneder, og jeg har formået at bruge et par stykker op, fordi den er så super behagelig og øjeblikkeligt fugtgivende. Og så er den meget mere end et typisk hyaluronprodukt.

Øger produktionen af naturlig hyaluronsyre

A-Derma BIOLOGY HYALU 3-in1 Serum er super behagelig og øjeblikkeligt fugtgivende. Og så er den meget mere end et typisk hyaluronprodukt.

Den nye A-Derma BIOLOGY HYALU 3-in1 Serum bruges morgen og aften, og 2-3 dråber er nok. Brug den direkte på huden eller iblandet din creme.


Serummen består, som navnet antyder, af 3 plantebaserede hovedingredienser, der tilsammen styrker, beskytter og opbygger huden.

– 1% ren plantebaseret hyaluronsyre binder fugten i huden op til 1000 gange sin egen vægt, så må opnår en øjeblikkelig skøn fugt i dybden.

– A-Dermas patenterede stjerneingrediens, økologisk Rhealba® havre giver langvarig fugt ved at øge produktionen af naturlig hyaluronsyre i huden med 83%. Ved dagligt brug bliver huden derfor mere og mere frisk, glat og hydreret.

– Mælkebøtteekstrakt reducerer antioxidativt stress og styrker og beskytter hudoverfladen mod indtrængning af forurenende partikler. 

 

Hyaluronsyre er et polysaccharid (sukkermolekyle), der findes naturligt i kroppen, hovedsageligt i huden, hvor det kan binde op til 1000 gange sin egen vægt. Det fylder ud mellem cellerne, som en slags mørtel, så huden bliver mere fyldig, elastisk og glowy.

 

Første ECOCERT dermatologiske serie

Du finder alle de beskyttende og genopbyggende BIOLOGY produkter hos MatasLÆS også mere i dette indlæg om Hudlægens forklaring på, at du kan få hudproblemer og hvad du kan gøre.

 

A-Derma lancerede BIOLOGY serien i 2021, som den første dermatologiske serie ( udviklet i samarbejde med hudlæger), som også er økologisk certificeret. Den retter sig mod pleje af sart og skrøbelig hud og genoprettelse af balance og kan bruges af alle. Der testes på allergisk hud såvel som på den tynde og sarte hud omkring øjnene. Alle A-Dermas produkter anbefales af hudlæger verden over.

 

A-Derma BIOLOGY HYALU 3-in1 Serum  koster 269,95 kr. hos Matas. Den er minimalistisk sammensat af kun 9 ingredienser af 99% naturlig oprindelse. Dermatologisk testet, Ecocert og uden duft, æteriske olier eller andet problematisk indhold.

 

 

KLIK OG SE ALLE FREDAGSFAVORITTERNE HER!

 

Nailberry UV Gloss Top Coat giver en perfekt salonagtigt finish, tørrer hurtigt og gør neglene stærke og lakken ekstra smuk og holdbar. Uden brug af lamper.

Nailberry har lanceret en fantastisk UV Gloss Top Coat, der giver en perfekt finish, tørrer hurtigt og gør neglene stærke og lakken ekstra holdbar. Den sætter virkelig et professionelt glasklart og hærdet prik over i’et til din neglelak  – endda uden brug af UV- eller LED-lampe. Og så er den lige så let at fjerne som enhver anden normal overlak. 

Reklame/modtaget i gave til test.
Reklamelink til Magasin

Fredagsfavoritten er i denne uge en helt suveræn ny topcoat fra det neglevenlige, åndbare, veganske og cruelty-free mærke Nailberry.
Jeg elsker i forvejen deres smukke L’Oxygéné polish lakker, og glæden er bestemt ikke blevet mindre med den nye UV Gloss Top Coat.

Den nye topcoat giver virkelig en fornemmelse af en fuldendt lakering af neglene med en gel-agtig, meget blank og ultrahård overflade. Den giver en fornemmelse henad en professionel finish, hvor holdbarheden er i top. Den tørrer i øvrigt også hurtigt og så indeholder den UV-filtre, der sikrer mod at farven falmer i solen.

 

Salonstandard uden lamper og svær aftagning

Nailberrys UV Gloss Top Coat giver salonstandard uden lamper og svær aftagning.

Den nye topcoat fra Nailberry er patenteret og lever op til deres berømte standard, der sikrer åndbarhed og større sundhed til neglene. Derudover er det lykkes dem at lave en lak, der er vegansk og uden skadelig kemi, med en finish af salonstandard.

 

Jeg elsker, at neglene virkelig bliver ekstra hårde, blanke og robuste – og lakken er forseglet og tåler mere, før der kommer afskalninger, hakker og slid.

Den nye Nailberry UV Gloss Top Coat er nem at påføre – på Nailberry lakker og selvfølgelig også alle andre mærker – og den hærdes uden brug af specielle lamper. Med andre ord en helt almindelig overlak, der giver et ualmindeligt godt og gel-agtigt resultat. Det samme gælder aftagningen af lakken, som sker let med den lakfjerner, du normalt foretrækker.

 

Nailberry UV Gloss Top Coat koster 195 kr. og kan købes hos MAGASIN(reklamelinks).

 

 

bareMinerals har lanceret deres nye kompakte mineralfoundation, BarePro 16h pressed powder foundation, og den er ikke mindre end fantastisk.
bareMinerals har lanceret deres nye kompakte mineralfoundation, BarePro 16h pressed powder foundation, og den er ikke mindre end fantastisk. Den er hudforbedrende og plejende, giver den flotteste base, som kan bygges op efter behov, den bare holder, og så er den nem og hurtig at bruge med en børste eller med den medfølgende svamp!

Reklame/modtaget i gave til test.

bareMinerals var de første i verden, der lancerede en mineralsk foundation tilbage i midten af 70’erne. Dengang kom kunderne til drugstoren med en bøtte og købte den i løs vægt. Og den findes den dag i dag under navnet Original Foundation SPF15 og er den MEST SOLGTE løse mineralfoundation i USA – og i øvrigt også i Sverige.
Som dengang vitterligt kun bestående af 5 rene ingredienser og – som det altid gælder bareMinerals – uden parfumer og andre unødvendige tilsætningsstoffer.

Mineralfoundation, der forbedrer huden dag for dag!

Den nye BarePro kompakte pudderfoundation er ligeledes en ren makeup, som det altid gælder med bareMinerals. Den har flere ingredienser end den klassiske løse  – og de er hentet fra hudplejen, så den samtidig med at dække og fremhæve og skabe den fineste base, også forbedrer huden dag for dag. De er i det hele taget altid plejeingredienser i makeup fra bareMinerals!

Med den nye BarePro 16h pressed powder foundation bliver huden flottere og mere ensartet, tekstur og overflade forbedres og porerne bliver mindre. Det sker bl.a. med et ananaskompleks med naturlige eksfolierende og hudforbedrende enzymer. Derudover tilføres der næring fra et pæonekstrakt samt squalane udvundet af sukkerrør.

Den nye foundation fås i 35 farvenuancer, passer til alle aldre og etniciteter – og det er nemt at finde sin farve med deres farveskema. Se den hos Magasin! (reklamelink)
Den er super, super hurtig og nem at bruge – enten med den medfølgende svamp (våd eller tør) eller med en god børste. Holdbarheden er, som navnet 16H antyder, helt i top. Lægger du den om morgenen, har du stadig en perfekt foundation om aftenen!

 

TIP. Jeg bruger en fugtmist udover min mineralfoundation for at gøre den mere naturlig og levende – og for, at den ikke sætter sig i linjerne!
Den nye BarePro 16H kompakte mineralfoundation kan bruges med børste eller med den medfølgende svamp.
Svampen kan gøres våd, inspireret af beautyblenders, hvis du vil have en cremet og mindre tør fornemmelse under påføringen.BareMinerals Perfecting Face Brush er den mest forrygende børste til mineralpudder.

SUPERTIP! BareMinerals Perfecting Face Brush er den mest forrygende børste til mineralpudder. Den er formet med en fordybning i midten, der gør, at pudderet fordeler sig så fint og nemt. Du øger bare trykket på børsten, jo mere dækning, du ønsker. Du finder bareMinerals børsten hos Magasin.

 

 

Flere skønne nyheder fra bareMinerals

Samtidig med den nye forrygende foundation, har bareMinerals også lanceret den seriøst skønneste Bronzer, som i virkeligheden er multifunktionel.
Den er en blush OG en bronzer, og den er også velegnet som øjenskygge. Med den har du virkelig et produkt, der kan det hele – fremhæve, forme og give glød til ansigtet. De er SÅ flotte.

På billedet ses også de helt nye fine MAXIMIST flydende eyelinier og mascara med nærende og styrkende mikroalgekompleks, der med tiden giver fyldigere og tættere vipper!

På billedet ses også de helt nye fine MAXIMIST flydende eyelinier og mascara med nærende og styrkende mikroalgekompleks, der med tiden giver fyldigere og tættere vipper!
Funktionalitet er også her i top, og der er kun brugt rene ingredienser.

 

Den nye bareMinerals Bronzer fås i tre farver. KISS of..Pink, Copper og Rose. Alle er super smukke.

På billedet øverst har jeg brugt både Kiss of Pink (blush) og Kiss of Rose (bronzer/contouring + øjenskygge).
Du finder de nye Bronzere fra bareMinerals hos Matas(reklamelink).

 

 

bareMinerals har i øvrigt stort fokus på reduktion af emballage, recycling – og så går 1% af salget fra egne kanaler til at støtte kvinder (1,600,000 $ til dato). 

Den nye avancerede Hydro Fusion teknologi fra BaByliss er gode nyheder for alle os med tendens til tørt eller skrøbeligt hår.

Den nye avancerede Hydro Fusion teknologi fra BaByliss er gode nyheder for alle os med tendens til tørt eller skrøbeligt hår, eller hår med krøl eller der gerne vil kruse. Ved hjælp af et fugtbalancerende ionisk system, får du en – i øvrigt ret hurtig – tørring af håret, med mere udglatning, blødhed og glans. 

Reklame/Modtaget i gave til test.
Reklamelinks til Matas.

BaByliss har lanceret en ny føntørrer samt en roterende krøllebørste med den nye Hydro Fusion teknologi, der udglatter håret samtidig med, at det tørres. De hjælper dig til at opnå et nemmere og flottere resultat, hvor håret bliver mindre udpint, fordi fugten i håret bevares. En perfekt nyhed for alle os med tendens til krus og høstak-hår, og selvfølgelig også for dig med glat hår, der gerne vil tørre skånsomt, bevare fugt i håret og opnå et blankt og blødt resultat. Så derfor får de nye BaByliss tools pladsen som fredagsfavorit i denne uge.

 

Krøllebørsten har jeg endnu ikke testet, men jeg har den i den gamle version – og jeg elsker den. Når man først har fundet fidusen med at styre den automatiske rotation af børsten, er den genial. Jeg bruger den dog altid i næsten tørt  hår – enten efter føntørring eller lufttørring. Du kan tjekke den ud i den nye Hydro Fusion udgave hos Matas. BaByliss har lanceret en ny føntørrer samt en roterende krøllebørste med den nye Hydro Fusion teknologi.

 

 

 

For mig er føntørring normalt altid lig med en efterfølgende styling, fordi mit hår – der har naturligt fald og krøl – har tendens til tørhed og krus/frizz.
Jeg hører simpelthen til dem, hvor en føntørring kræver lidt mere end bare en hurtigt tørring, hvis ikke jeg skal stå med en kedelig høstak bagefter.

Flottere finish uden tørhed

Den nye BaByliss Hydro Fusion hårtørrer giver en bedre finish, og håret virker ikke udtørret og er nemmere at håndtere. Teknologien udglatter håret, giver mere glans og modvirker krus ved hjælp af fugtbalancerende ioner. Bruges en børste, fx en rundbørste samtidig, kan der opnås et virkelig flot resultat. Og selv ved en hurtig tørring, er kruset mindre.

Den nye BaByliss Hydro Fusion hårtørrer giver en bedre finish, og håret virker ikke udtørret og er nemmere at håndtere.
Et hår, som mit, bliver nok aldrig 100% glat ved en hurtig føntørring, men det hjælper helt klart med denne her føntørrer, og håret virker mindre sprødt og tørt – og den efterfølgende styling er nem.

Har du et glat hår i forvejen, så vil du også opleve større blødhed og glans.

BaByliss har lanceret en ny føntørrer samt en roterende krøllebørste med den nye Hydro Fusion teknologi, der udglatter håret samtidig med, at det tørres.

Du finder BaByliss Hydro Fusions føntørrer og krøllebørste hos Matas (desværre er teksten p.t. forkert på føntørreren, men du kan se her på æsken, hvad der følger med).

 

Miqura Flower 7 Days Ampoules Face Treatment Kit er en skøn nyhed fra det danske mærke, som du sikkert først og fremmest kender fra en række masker til krop, hår og ansigt. De brager også derudad med skønne spa-dufte, sæber og kropsprodukter -og altså også denne her 7-dages intensive ampul-kur, som jeg er faldet for.


Reklame/produkter modtaget i gave til test.
Indeholder reklamelinks til Nicehair.

 

I den smukke blomstrede æske fra Miqura gemmer der sig de fineste ampuller med daglige top-fasede serummer, der tilsammen giver en uges intensiv forkælelse og boost til din hud.

Hver ampul har sit eget unikke indhold, som rystes sammen og bruges dagligt i en uge. Du starter med Detox og anti-stress, herefter kommer der intensiv fugt og regenererede pleje, og de sidste tre dage sætter ind på fasthed, rynker og glød.

7 dage med 7 forskellige serummer

7 dage med en ekstra forkælelse af huden i form af 7 forskellige serummer, som bruges én gang dagligt efter rens og før din normale creme.

De intensive kure er til huden er meget oppe i tiden, og jeg er stor fan af denne her fra Miqura. Her får du en skøn ekstra pleje, og selvforkælelse, hvor huden dag for dag bliver behandlet med forskellige specielle ingredienser. Alt fra milde AHA-syrer og C-vitamin over peptider og Bakuchiol (plantebaseret alternativ til retinol) til Ginseng, bambusblad- og spirulinaekstrakt. Blot for at nævne nogle eksempler.

Hver ampul har sin farve, og der er et godkendt farvestof allernederst på ingredienslisten af hver serum. Det vil sige, at det indikerer et meget lavt indhold, og desuden indeholder de IKKE hverken parfumestoffer, alkohol eller essentielle olier.

De intensive kure er ofte ret bekostelige, men denne her syvdages kur fra danske Miqura koster lige nu kun 119 kr. hos Nicehair (normalpris 149 kr.).

 

BONUSINFO!Det fine blomsterdesign har Miqura fået specielt udviklet i samarbejde med kunstneren Mette Lambæk.  Du finder sheet masks, hårmaske, cremer – og sågar en kimono og hårscrunchies i designet.  Du kan se det hele hos Miqura.



Nye unikke lermasker – som peel off og sheet masks

Jeg vil også lige nævne et andet nyt skud på stammen hos Miqura. Det er nogle super fin og innovative lermasker, hvor du kan vælge den grønne til rens og detox, den gule til opklaring og glød og den pink til pleje, beroligelse og fugt.

 

De runde masker er peel-off masker. De pilles ubesværet af huden efter 15-20 minutter og efterlader huden renset og plejet.  Den anden version er en unik kombination af klassisk lermaske og sheetmask: Leret sidder i masken og skal derfor ikke vaskes af!!

Klik her og få et overblik over alle produkter fra danske Miqura!

Du finder 7-dages ampulkuren og meget andet på tilbud lige nu hos Nicehair.


GÅ PÅ OPDAGELSE I ALLE FREDAGSFAVORITTERNE – KLIK HER!

 

Hair Rituel by Sisley er en unik hårplejeserie af en meget høj klasse, hvor naturlige superingredienser er brugt til at styrke håret fra hovedbund til de yderste hårlængder
Sisley er verdenskendt som et luksus hudpleje- og kosmetikmærke i den absolutte topklasse. For få år siden kom også en vifte af ekstremt plejende og meget luksuriøst hårprodukter til. Hair Rituel by Sisley er en unik hårplejeserie af en meget høj klasse, hvor naturlige superingredienser er brugt til at styrke håret fra hovedbund til de yderste hårlængder.

 

Reklame – produkter modtaget i gave til test.

Sisley er noget særligt. Det koster også derefter, men her på Qland skal der være plads til favoritter i alle prisklasser!
Jeg tog da også selv med en vis andægtighed min udvalgte Hair Rituel by Sisley hårprodukter med på ferie som en ekstra luksus.
Jeg havde valgt de mest fede og plejende til mit naturlige hår med naturkrøl, grå hår og tendens til tørhed – og det mætter mit hår vask for vask! (der findes også bl.a. volumen og antiskæl produkter samt en serum til forebyggelse af hårtab).

Shampooen, Revitalizing Smoothing Shampoo, alene føles næste nok til at pleje og give fugt! Den tyndtflydende shampoo vasker håret meget, meget blidt og tilfører vitaminer og mineraler, der er målrettet hovedbund, hårsække og hårfibre.

Og med hårkuren Sisley Regenerating Hair Care Mask oveni bliver håret virkelig lækkert og det føles som om, der tilføres fugt selv i de yderste længder. Igen tilføres vitaminer og mineraler via planteekstrakter, og håret styrkes fra rod til spids. Den indeholder delikate olier fra bl.a. macadamianød, som giver intens næring til håret.

Jeg havde Sisley hårserien med på ferie, hvor jeg virkelig fornemmede, at min hårkvalitet blev forbedret.

Intens fugt til selv de tørre spidser

Jeg havde, som sagt, Sisley hårserien med på ferie, og her fik mit hår bare lov at lufttørre og leve sit eget liv – og alligevel fik jeg kun gode hårdage, hvor jeg virkelig fornemmede, at min hårkvalitet blev forbedret. Det føles simpelthen dejligt fugtmættet og meget medgørligt. Det ER jo luksus, det her! ♥

Mit hår er nærmest umætteligt, når det kommer til fugt, og jeg er totalt afhængig af hårolie. Jeg har mine favoritter, og Sisley Precious Hair Care Oil er absolut røget ind på toplisten.
Den har en meget let konsistens, der ikke gør håret tungt, men samlet og nærer hårfibrene med en unik blanding af olier fra passionsfrugt, sheanødder, bomuldsfrø og moringa.
.

Du finder Hair Rituel by Sisley hårpleje hos Matas.

Du finder Hair Rituel by Sisley hårpleje hos Matas(reklamelink)

 


GÅ PÅ OPDAGELSE I ALLE FREDAGSFAVORITTERNE – KLIK HER!

 

Med VOTARY Glow Kit får du en lækker to go hud, der ikke behøver den store makeup.

Ugens favorit er denne gang nyheder fra VOTARY, der vandt en Danish Beauty Award for årets nye brand. Bag mærket, som baserer sig på naturlige planteolier, står engelske Arabella Preston, tidligere makeup-artist og skønhedsredaktør, og den danske iværksætter Charlotte Semler. VOTARY er vegansk og 100% baseret på naturlige kraftfulde planteolier med de reneste anti-aging og anti-inflammatoriske næringsstoffer, hvilket gør det velegnet til alle hudtyper.

Reklame – produkt modtaget i gave til test.

VOTARY er et luksuriøst planteoliebasereret mærke, som har en ekstrem rig sammensætning af virkningsfulde olier fra planter og frø. Du finder naturlige ingredienser som tomatfrø, granatæble, broccoli, grape, te, hyben, chia, hindbær, hvede, avocado, geranium, rosmarin m.fl., der har botaniske stoffer med en kraftfuld effekt på hudens fugt og balance, – uanset hudtype og uanset alder.

NY! VOTARY Intense Overnight Mask

Fra fugten dybt i huden kommer også blødheden og glatheden. Den nye Intense Overnight Mask er ingen undtagelse – den skiller sig ud, ligesom VOTARY generelt, og får dig til at vågne med en synligt blødere, glattere, friskere og mere fugtbalanceret hud.

Votary Intense Overnight Mask udglatter fine linier, blødgør og lysner huden. Hyaluronsyre tilfører intens fugt, der fylder op og glatter ud. Alle olier er ikke-stoppende, og du vil aldrig opleve en fedtet fornemmelse med produkter. Masken, som bruges nogle gange om ugen efter behov har en lille naturlig duft af rose, lavendel og neroli og er meget indbydende og behagelig at bruge.

Den nye Intense Overnight Mask (850 kr.) består af naturlige planteolier som hybenkerne, avocado, abrikos, tomatfrø og chia og aktive ingredienser, udglatter fine linier, blødgør og lysner huden. Hyaluronsyre tilfører intens fugt, der fylder op og glatter ud. Alle olier er ikke-stoppende, og du vil aldrig opleve en fedtet fornemmelse med produkter. Masken, som bruges nogle gange om ugen efter behov har en lille naturlig duft af rose, lavendel og neroli og er meget indbydende og behagelig at bruge. Den gør vitterlig en forskel udover en normal natcreme.

Fås hos bl.a. Magasin !

WOW! VOTARY Glow Kit

Hvis du vil stifte bekendtskab med VOTARYs skønne plantebaserede univers, så kan det nye Glow Kit (950 kr.) være et fantastisk sted at starte. Her får du i øvrigt en prøve på natmasken med, hvis du vil teste, om jeg har ret!

Hvis du vil stifte bekendtskab med VOTARYs skønne plantebaserede univers, så kan det nye Glow Kit være et fantastisk sted at starte

Votary rensen er det helt centrale element, og i kittet finder du deres bestseller Cleansing Oil – Rose Geranium and Apricot (30 ml.). Det skal siges, at produkterne er utroligt intense og drøje i brug. I pakken er der også deres lækre bomuldsklud, som anbefales at bruges et par gange om ugen opvredet i varmt vand sammen med olie.

Det kan ikke siges ofte nok, at renserutinen er fundamentet for en velholdt og flot hud. Jeg starter altid selv med at massere huden en olierens om aftenen og VOTARY er ren luksus.

I Glow kittet er der også en lille 15 ml. Brightening serum med hybenkerneolie og hyaluronsyre. Den trænger øjeblikkeligt ind og giver en skøn følelse af fugt uden at fedte det mindst. Deruover bruges GLOW DROPS, en Neroli Facial Oil (30 ml.), der giver en strålende og sund glød.

Med det her sæt får du en virkelig lækker og afbalanceret, to go hud med en smuk og frisk udstråling, der ikke behøver den store makeup.

I Glow kittet får du også VOTARY Tinted Lip Gloss Raspberry and Squalane (normalpris 395 kr.), som er en unik oliebaseret lipgloss, der fugter, blødgør og udglatter fine linjer. Ikke klistret som en normal lipgloss, men helt sin egen og en lækker fornemmelse at pleje læberne med en let naturligt pigmenteret olie!

Hindbærfrøolie giver dine læber en naturlig fremhævende glød. Passionsblomst, jojoba og baobab nærer og genskaber fylde og giver dine læber et fyldigere, blødere look.

VOTARY Tinted Lip Gloss Raspberry and Squalane (normalpris 395 kr.), som er en unik oliebaseret lipgloss, der fugter, blødgør og udglatter fine linjer

 

 Du finder VOTARY Glow Kit hos Magasin.

 

KLIK her for at se alle fredagsfavoritterne!

 

Hemphilia Hemp & CBD Anti-age Night Cream har fået en velfortjent nominering til Danish Beauty Award 2021.

Produktet er modtaget i gave til test!

Hemphilia Hemp & CBD Anti-age Night Cream har fået en velfortjent nominering til Danish Beauty Award 2021.
I den anledning fortjener den også at blive fremhævet her som fredagsfavorit. Du kan i øvrigt lige nu få den med rabat i anledning af nomineringen. Og så benytter jeg lige lejligheden længere nede og fortæller noget om CBD mod led- og muskelsmerter!

 

Jeg har tidligere skrevet om Hemphilia og CBD fra hampeplanten som en ny stjerneingrediens i hudplejen med den centrale egenskab, at den nedsætter inflammationen i huden, som dermed beroliges, bliver klarere, mere ensartet, sundere og genvinder sin livskraft. Hvis du vil læse lidt mere i dybden om emnet, så klik derfor og gå til indlægget her.

 

DU FÅR FAST 15% RABAT HOS HEMPHILIA MED KODEN QLAND15
(gælder ikke rabatpakker)

 

Hemphilia er en omfattende naturlig, økologisk hudplejeserie med hamp og CBD, som du finder på Hemphilia.dk. Blandt de mange gode plejeprodukter med hamp og CBD til krop, ansigt og hår, er den regenererende anti-age natcreme, Face Firming Anti-age Night Creme, blevet nominereret til en Danish Beauty Award i år. Det er en skøn creme, der både er beroligende, blødgørende og boostende, med et miks af A-vitamin (Retinyl Palmitat), økologisk hampeolie og CBD.

Natcreme med hamp og CBD, den regenererende anti-age natcreme, Face Firming Anti-age Night Creme fra Hemphilia

TIP: LIGE NU FEJRER DE NOMINERINGEN MED 30% RABAT PÅ NATCREMEN MED KODEN “DBANOMINERET”. Normalpris 249 kr. 

 

Hemphilia er italiensk produceret økologisk hudpleje med et bredt sortiment med et højt indhold af CBD til både krop og ansigt. Alt er uden unødvendige tilsætningsstoffer, baseret på økologisk hamp, og med strengt fokus på miljøet i både produkter og emballage.

CBD er fuldt lovligt til brug i hudpleje, og de er ikke euforiserende. CBD er blot et af flere cannabinoider, som findes i planten, og flere og flere undersøgelser finder fx belæg for, at det har en effekt på både uren hud, eksem, tør hud og psoriasis. Samt ældning forårsaget af stresset og inflammatorisk hud.

 

Creme med ekstra højt CBD indhold

Jeg vil lige benytte lejligheden og nævne en anden kæmpe favorit hos mig fra Hemphilia. Extended Relief Cream var faktisk også nomineret til en Beauty Award sidste år. Det er en lindrende creme med et ekstra højt indhold af cannabinoidet CBD. Jeg bruger det selv til min storetå (!!), som desværre er ramt af slidgigt og derfor kan være lidt øm ved belastning. At smøre den med relief cremen er noget af det bedste og mest effektive, jeg kan gøre ved den.

Cremen, der absorberes langsomt, kan også bruges til alt muligt andet – uren hud, rødme, kløe, udslæt og solskoldning – hvor den nedsætter inflammation og fremmer helingen. Ligesom den kan afhjælpe alle mulige ubalancer i hudtilstanden, kan den altså også aflaste smerter fra fx fysisk aktivitet, hvor det høje CBD-indhold langsomt frigives.

NB! Fås også som en gel, der trænger hurtigere ind og virker effektivt og mere akut til lindring af muskeltræthed og skader! Du kan finde produkterne og læse mere om, hvordan CBD virker lindrende på led- og muskelsmerter.

 

Extended Relief Cream er en lindrende creme med et ekstra højt indhold af CBD.

 

Du kan læse meget mere om hamp og CBD på Hemphila.dk, hvor du også finder det store udvalg af spændende plejeprodukter.


Er du interesseret i andre former for CBD- og hampeprodukter, så er der også generel, seriøs ekspertviden at finde via Hemphilia. Læs mere om rådgivning inden for CBD.

 

KLIK for at se alle fredagsfavoritterne.

 

Sephora Liquid Eyeshadow er super nem at på føre - og holder hele dagen!

Sephora Liquid Eyeshadow er en af foråsnyhederne fra den franske kosmetikkæde. Jeg er faldet for den trendy, bløde og ultralette flydende øjenskygge, som er super nem at påføre – og holder hele dagen!!! Ugens fredagsfavorit fås i seks delikate, trendy metalliske farver og koster 99 kr.

Indlægget indeholder reklamelinks!

De nye Liquid Eyeshadows fra Sephora er ekstremt hurtige og lette at lægge super pænt på øjenlåget. De ultrabløde letflydende skygger lægges med en applikator, som vi kender fra lipgloss, og er smuk bare som en enkel farve på hele låget. Den metalliske effekt gør den meget levende og flot i sig selv, og du kan nemt opbygge og nuancere farve med flere lag.

Holdbarhed op til 12 timer – jeg har testet, og den holder perfekt hele dagen!

Liquid Eyeshadows fra Sephora i farven Ombre holder hele dagen!

Sephora Liquid Eyeshadow er plejende for den sarte øjenhud. Den indeholder 90% naturlige ingredienser, bl.a. super blødgørende matcha-te, og kan bruges til sarte øjne og kontaktlinsebrugere. Derudover er den vegansk, uden duft og emballagen i 98% genbrugt plast.

Enkle og trendy øjenskygger i delikate farver

Der er virkelig kommet fokus på øjnene i dette forårs makeuptrend. Der må gerne være lidt mere spræl på farverne og effekterne – det kan vi godt begynde at vænne os til! ♥

Skyggen, som jeg viser her, er i farve nr. 2, Ombre, og du kan vælge mellem seks forskellige metalliske farver, som giver en meget fin effekt. De er ikke vilde, men meget delikate – og så har de lige det her trendy glimt af lidt metallisk effekt på en meget elegant måde.

De er så easy to use, og virkelig flotte at bruge til dig, der kan lide en øjenskygge bestående af een farve. Du kan selvfølgelig også kombinere flere farver eller bruge den i kombination med andre øjenskygger. Men den er altså også rigtigt fin som “one colour eyeshadow”.

Sephora Liquid Eyeshadow er easy to use og flot at bruge til dig, der kan lide en øjenskygge bestående af een farve

Hvis du har lyst til at hoppe med ud i det nye look med en smart, men stadig diskret, metallisk farve på øjnene – og på en let og meget håndterbar måde – så skal du prøve de her flydende skygger fra Sephora. De er behagelige i konsistensen, bløde og lækre, nemme at arbejde med. Og så holder de som sagt hele dagen!

Prisen er 99,- kr. online eller i Sephoras butikker i København og på Frederiksberg eller i Magasin.


Du kan se eller gense alle fredagsfavoritterne her.

 


Maria Nila True Soft Argan Oil er min fredagsfavorit i denne uge – på grund af håroliens unikke lette konsistens og plejende egenskaber. Arganolie er simpelthen en fantastisk olie til hår med tendens til tørhed og krus, og denne her er ikke-fedtende, så den kan bruges til alle hårtyper, som har brug for pleje, beskyttelse, shine og samling af spidserne.

Reklame – produkt modtaget til test! 

Arganolie ér og bliver en fantastisk ingrediens i hårprodukter og True Soft serien fra Maria Nila gør håret blødt og lækkert uden at tynge.

Jeg bruger olien i både vådt og tørt hår, hvor den samlet mine spidser og tæmmer den krøllede og lidt tørre struktur, og giver beskyttelse og fugt til håret uden overhovedet at fedte.

Blødt og silkeagtigt hår uden at fedte!

Hårolien indeholder foruden den marokkanske arganolie – og også rapsolie – en olie fra abessinsk strandkål, som vi ikke ser så tit. Den giver en unik smuk silkeagtig fornemmelse, der kan minde om silikone.

Der er i øvrigt også silikone i denne hårolie, hvilket jeg personligt bestemt intet problem har med. De typer, som anvendes her er en vandtynd såkaldt flygtig silikone, der i samspil med en lidt tykkere højmolekylær silikone danner en glat og silkeblød – og ikke-fedtende – beskyttelsesfilm på hårstråene, der også er med til at holde fugt ude.

True Soft Argan Oil fås i 30 ml. til 95 kr. og 100 ml. til 239 kr. på Maria Nilas webshop.

Maria Nila True Soft er proppet med plejende olier

Hårolien er i en liga helt for sig – den er en topfavorit hos mig – og jeg kan samtidig anbefale hele denne her argan-serie, hvis dit hår har behov for pleje og beskyttelse, er tørt, kruset eller elektrisk.

Den består af: en lækker, fed shampoo med arganolie, hvedeprotein og solsikkeolie, en cremet conditioner med argana og moringaolie – og en rigtig god og nærende kur med arganolie, glycerin, sheasmør, moringaolie og solsikkeolie. De er alle UV-beskyttende og bevarer hårfarven.
True Soft serien giver dig et velplejet, samlet og fugtmættet hår, som samtidig bevarer letheden.

Til mit lidt naturligt tørre hår er den dybe fugtgivende hårkur, True Soft Hair Masque, perfekt hver gang, jeg vasker hår. Til finere hår kan den bruges ind imellem, eller måske er det tilstrækkeligt med den blødgørende conditioner.


Du kan købe hele True Soft serien bl.a. hos udvalgte frisører eller hos Magasin.

 

 

Du kan se eller gense alle mine fredagsfavoritter her.

 

Ugens udvalgte fredagsfavorit er den opstrammende PhysioLift-serie fra det franske apotekermærke Avène, som netop er blevet udvidet med en Avene PhysioLift Protect antiage dagcreme med SPF 30

Ugens udvalgte fredagsfavorit er den opstrammende PhysioLift-serie fra det franske apotekermærke Avène, som netop er blevet udvidet med en Avene PhysioLift Protect antiage dagcreme med SPF 30. En rigtig god dagcreme og god for bl.a. alle, der bruger produkter med syre og vitaminer i hudplejen og som derfor bør tænke på solfaktor hele året rundt. 

Produkter er modtaget i gave til test.

Hovedingrediensen i PhysioLift er naturligvis deres berømte termalske kildevand, og derudover er serien udviklet til hud med tydelige rynker, dybe furer og mistet fasthed og glød.
Det er en let serie, der ikke fedter, og jeg synes, at den især er god på fastheden og finheden i huden. Den bløde og behagelige fornemmelse fra kildevandet fornægter sig heller ikke. Som alt fra Avéne, er serien velegnet til sensitiv hud.

 

Serien har en række dybdevirkende ingredienser – foruden kildevandet, som er hovedingrediensen – som fx:
• Ascofilline™ , der er Avènes eget unikke patenterede molekyle, udvundet fra brune alger, der hjælper med at opbygge hudens kollagen.
• Småmolekyleret hyaluronsyre, der stimulerer den naturlige hyaluronsyreproduktion. Mindsker furer og giver huden mere fylde.

Nyeste skud på Avenes PhysioLift serie er en rigtig god dagcreme med solfaktor!

Avène PhysioLift virker både i dybden og opfylder rynkerne midlertidigt!

Derudover indeholder PhysioLift serien en silikone! Personligt har jeg intet imod silikone (læs evt. indlægget Alt er kemi – om myter i hudplejen), og denne serie indeholder en af mest almindelige typer, der gør huden silkeblød og faktisk skaber en beskyttende barriere (uden at du mærker det på huden). Hvad, det også kan er, at det udfylder linjer og rynker – selvfølgelig midlertidigt, men det skader jo ikke! Endelig har ingrediensen en anerkendt virkning på at blødgøre ar og forøge deres elasticitet.

Avénes termalske kildevand har dokumenteret effekt på huden!

Omdrejningspunktet for alle Avènes mange virksomme produkter er deres termalske kildevand, som efter ca. 50 års rejse op gennem undergrunden kommer op til overfladen som fuldstændigt ret og bakteriefrit vand – med et højt indhold af sporstoffer og en mikroflora med en dokumenteret blødgørende og irritationsdæmpende effekt på huden.
Derfor finder du mange virkeligt gode specialprodukter på hylden på apotektet fra Avéne, der er kløedæmpende, beroligende og irritationsdæmpende ved fx atopisk eksem og til alle former for sår, skrammer, insektbid og efter peelinger og mindre operationer.

Det termalske vand overføres direkte via et sterilt anlæg –  og kommer for første gang i 50 år i kontakt med luften, når du tager en Avène Termalkildevandsspray i brug!

 

Du kan derfor med fordel bruge deres kildevandsspray som det første i efter din renserutine – og derudover til alle former for rødme, irritationer, efter barbering, hårfjerning, til babynumser og ved solskoldninger. Den er også kølende – efter sport, i varmen – eller ved hedeture – eller når du bare har brug for en opfriskning!

 

Du finder Avènes kildevandssprays fra taskestørrelse til fx denne store sag, der markerer deres 30 års jubilæum i år.

Du finder Avènes kildevandssprays fra taskestørrelse til fx denne store sag, der markerer deres 30 års jubilæum i år.


Avène PhysioLift serien

Den nye Avene PhysioLift Protect SPF 30 antiage creme er blot nyeste skud på stammen i denne Avène anti-age serie. Derudover finder du en serum, dag- og natcremer samt en øjencreme. Priser fra 215 kr. for dagcremer til hhv tør eller kombineret hud til 245 kr. for serummen. Den nye ansigtspleje med solbeskyttelse koster 230 kr.
Du finder det hele på Apoteket eller online fx hos Webapoteket.

Avene Physiolift serien til moden hud, der mangler fasthed og elasticitet.

 

Jeg anbefaler som altid, at du kan plukke løs på alle hylder og sammensætte din hudpleje efter dine egne præferencer, hudtype, behov, interesser, pengepung og prioritering. Det vigtigste er, at du gør noget – renser, eksfolierer, plejer, fugter!

Ugens beautyfavorit er en super god og let dagcreme til en fornuftig pris. Lækker i konsistensen, plejende og udglattende uden at fedte – og fint med solfaktor de dage, hvor jeg har brugt meget syre, vitaminer eller skal være meget udenfor.
Du kan også med sagtens plukke løs fra hele serien, hvor du bl.a. også finder en virkelig fin og udglattende serum og natcreme!

 

Du kan se alle fredagsfavoritterne her.

 

Clarins Total Eye Lift giver vitterligt et løft til øjenlågene!
Clarins nye øjencreme Total Eye Lift er denne uges fredagsfavorit. Efter et par ugers brug, må jeg overgive mig – den har vitterligt givet et lille løft til mine øjenlåg og har fået mine øjenomgivelserne til at se mindre trætte ud!

Produkt er modtaget i gave til test!
Indeholder reklamelink!

Total Eye Lift er et af Clarins dyrere produkter, og der gik et par uger, før jeg for alvor måtte overgive mig og forstod hvorfor. Udover at være en fin og gedigen øjencreme på alle de mere gængse parametre – glathed, friskhed, mørke rande og poser – så konstaterede jeg faktisk et løft på mine lettere tunge øjenlåg! Den har en særlig lift-effekt, der gør, at øjnene kan få hjælp til at se mere åbne og løftede ud.

Øjencremen i den iøjnefaldende røde flaske med pumpe har en helt speciel planteformel, som vi ikke lige støder på hver dag med bl.a. økologisk guarana-ekstrakt, silketræ og plantekoffein, der virker opkvikkende på udseendet. Acacie-voks og økologisk ekstrakt fra den medicinske Harungana-plante fra Madagaskar giver en effektiv løftende virkning.

Clarins Total Eye Lift løfter, glatter og modvirker mørke rande under øjnene.

Clarins Total Eye Lift løfter hele vejen rundt

Friske øjenomgivelser gør, at vi ser mere oplagte og mindre trætte ud. Glatte og velplejede øjenomgivelser gør det desuden lettere at lægge makeup og giver et fri, og som jeg har sagt før, så er alfa og omega handler det om gode rutiner med rens – eksfoliering – og fugt.

Den sarte hud kan allerede fra 25-års alderen begynde at få de første trætheds- og ældningstegn og kræver ekstra opmærksomhed. Et tip herfra er derfor, at du som udgangspunkt ikke skal være bleg for at lade dine plejeprodukter, med mindre, de er meget skrappe, kommer helt op til øjnene!

Total Eye Lift er til kvinder i alle aldre, der har hævede og mørke øjenomgivelser, linjer og rynker – og manglende fasthed. Især, hvis du har problemer med, at øjenlågene begynder at virke lidt trætte og hænge lidt – og du ikke er nået stadiet, hvor der skal et kirurgisk øjenlågsløft til – kan den være en lille håndsrækning.

Brug den morgen og aften og tryk den forsigtigt ind i huden hele vejen omkring øjet – fra øjenkrog til tindinger, under og over øjenlågene. Og slut evt., af med et par tryk mellem brynene.

Clarins Total Eyes koster 569 kr. og fås hos Matas. (reklamelink)