Alder skal ikke være nogen hindring!

Det handler med Oslo Skin Lab ikke nødvendigvis om at se yngre ud! Men holder kollagen mine rynker nede og min krop lidt mere fast, så er det da mere end velkomment.

Jeg er selvfølgelig også i mit eget tøj – nye sneakers fra Isabel Marant og kjole er købt hos min veninde Moliin! Den brune farve har jeg snydt mig lidt til med Bondi Sands selvbruner – og i ansigtet en genial James Read Expres Glow 20

 

Jeg har lige lavet et interview til en annonce på Alt.dk. Det er for Oslo Skin Lab, og det er så skønt, at de har ladet mig fremstå præcis som den, jeg er. Med billeder med min egen styling og udtryk – og fuldstændig ordret med mine egne holdninger til alder og skønhed. Og det er det sidste, jeg vil fortælle lidt om her. 

“Jeg prøver ikke at se yngre ud, end jeg er. Jeg vil hellere være en flot 55-årig” er mine ord i overskriften på interviewet.
Hvad er der i øvrigt også forkert ved at blive ældre og se ud som sin alder?

Jeg elsker hudpleje, og at pleje mit ydre uden at være fanatisk, og sådan har det altid været. Det er der ikke noget nyt i for mig, og det vil jeg forhåbentlig fortsætte med til min dødsdag.

 

Der er intet i vejen med et pænt og velplejet ydre, men den er i mine øjne gal, når vi ikke kan acceptere eller blive anerkendt for at være dér, hvor vi er, aldersmæssigt.

 

At blive ældre er forbundet med en ændring af kroppen og udseendet, og jeg prøver egentlig bare til alle tider at være tilfreds og have det godt. Det er meningen med det hele for mig.
Det betyder for mig at søge fysisk og mental balance, at holde mig så sund og stærk, som det nu kan lade sig gøre, med en nogenlunde sund levevis, gode relationer, moderat motion, indre ro, personlig udvikling og læring.

Og så tager jeg altså også et kollagentilskud, fordi det giver mening for mig. Det kan du læse mere om i artiklen på Alt.dk.

Grå hår og skønhedspleje er et personligt valg

Ligesom jeg sagde i Hendes Verden for nogle måneder siden omkring mit naturlige grå hår, så er jeg ikke på en mission om, at alle skal være på en bestemt måde. Heldigvis har vi alle et valg i forhold til, hvad der passer os, og hvad vi har det godt med.

Men jeg er efterhånden på en mission om, at alder ikke skal være en hindring – hverken for nye vejen i livet eller for generelt bare at have det godt i sit eget skind. Vi har alle ret til at nyde livet og være værdifulde HELE livet!

 

Det samme gælder kosmetiske skønhedsbehandlinger. Har du noget, der virkelig går dig på, så er det da så fint at få gjort noget ved det, hvis det er det, der gør dig glad. For mit eget vedkommende, får jeg Botox eet eneste sted – og det er for at tage spændingen mellem øjnene. Det er noget af det bedste og mest befriende, jeg har gjort (Læs indlægget Når Botox bliver en befrielse).

For mig er det vigtigste, at jeg har det godt, dér hvor jeg er. Jeg er rask – og det, har jeg fundet ud af, bestemt ikke er en selvfølgelig.

Jeg fylder ny meningsfuldhed i mit liv med en ny uddannelse – og det betyder også noget for mig som menneske og er noget, der rækker frem i tiden. Det er muligt, at jeg har et udseende og en “seksuel kapital”, der er for nedadgående – og hvad så, jeg er til gengæld så meget andet! ♥

 

“At holde sig skøn handler nemlig ikke kun om at pleje det ydre. Det indre kræver lige så stor grad af vedligeholdelse, hvis man skal føle sig tilpas og acceptere sig selv der, hvor man er.”

At holde sig skøn handler nemlig ikke kun om at pleje det ydre. Det indre kræver lige så stor grad af vedligeholdelse, hvis man skal føle sig tilpas og acceptere sig selv der, hvor man er.

Respekt for erfaringen og visdommen

Vi lever heldigvis i en tid, hvor der er et opbrud af stereotyperne og plads til forskelligheder. Ingen finder sig længere – eller bør finde sig – i krænkelser pga. deres køn, seksualitet, udseende, etnicitet eller noget som helst andet. Og heller ikke på grund af alder!

I vores vestlige verden ser vi desværre ikke med så stor respekt på alderdom, visdom og erfaring som fx i Østen. Men vi er generationer på vej til at blive ældre, der ikke finder os i ret meget, og forhåbentlig kan vi selv medvirke til den bevægelse, der trods alt er i gang, med at gøre det attraktivt at blive gammel (og hvem bryder sig om alternativet?) ♥

 

Vi behøver ikke desperat at prøve at se yngre ud, end vi er. Men det betyder heller ikke, at vi skal opgive, lade stå til eller holde op med at være dem vi er!

 

Jeg bliver ved med at være aktiv, nysgerrig, pleje og være god ved mig selv – og samtidig acceptere, at jeg er dén, jeg er, og dér hvor jeg er.

Det handler om livsglæde, når alt kommer til alt. Og om at leve indefra og ud – ikke leve i forhold til, hvad andre ser, tror og tænker, eller hvad vi tror, de ser og tænker.

Ja, det handlede om kollagen i artiklen/annoncen, og jeg er også glad for, at Oslo Skin Lab synes, det er relevant at brede det ud til at handle om, at skønhedspleje består af mange indre og ydre ting og omstændigheder – og ikke nødvendigvis bare at skulle se yngre ud! Men når kollagentilskuddet bidrager til at holde mine rynker nede og min krop lidt mere fast, så er det mere end velkomment.

4 replies
  1. Tina
    Tina siger:

    God formiddag søde 🙂
    Virkeligt godt indlæg og jeg er meget enig med dig 🙂
    Som det jo også siges; der findes ikke forkert vejr, kun forkert tøjvalg hertil.
    Der findes heller ikke en forkert alder, men det handler om, at hvile i sig selv og nyde hver alder som den er.
    At du/vi så også prøver at passe på både det indre og ydre er jo kun et plus og smuk er du jo sikkert næsten lige meget hvad du gør 🙂
    En smuk sommeruge ønskes herfra 🙂

    Svar
    • Jeanette
      Jeanette siger:

      Godformiddag og tusind tak for at skrive 🙂
      Jeg er glad for, at det vækker genklang. Det er så vigtigt, at vi ikke føler os forkerte.
      Af hjertet tak for de søde ord og rigtig god uge i solen til dig, søde.
      KH Jeanette

      Svar
  2. tina/mormormedstiletter
    tina/mormormedstiletter siger:

    Suuuper godt skrevet! Præcis mine tanker om det at blive ældre. Du gør det så fint, elegant og naturligt og er et dejligt forbillede for os andre:-)
    Tak for dig!

    Svar

Skriv en kommentar

Har du en kommentar?
Så del den meget gerne!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.