Målt på langs er livet kort, men lodret målt uendeligt

I dag har været en trist dag her hos os. Vi har taget afsked med et smukt, begavet, humoristisk, socialt og rummeligt menneske. Hun blev kun 49 år gammel og måtte give op for den kræft, som vi snart hører om her, der og alle vegne. Efterlader sig mand, bonusbørn, forældre og søskende og deres familier. Og en masse veninder og venner, og alle os i familien udenom.

En uendelig trist, men også en smuk dag har det været, hvor man mindes og samles om et menneske, som i sandhed var elsket og afholdt. Dybt i hjerterne, ikke i bagklogskabens lys, men igennem livet. En kvinde, som kom ind i vores familie, og som jeg kunne lide med det samme. Så rar, rolig, åben, intelligent, sjov, ordentlig og rummelig.

Der er ingen trøst, ingen formildende omstændigheder, når et menneske i den alder rammes af sygdom og må forlade verden. Alligevel var der en vidunderlig præst, den samme som viede parret for 7 måneder siden, der gjorde sit til at gøre det ubærlige lidt mindre ubærligt.

Han citere bl.a. Danser med Drenge og mindede om troen på, at der en himmel, hvor dem, der er gået forud, venter. Og som passede godt til et par, der virkelig elskede hinanden – og var gode til at grine sammen.

 

Er der nogen I himlen
Der kan elske dig?
Ligeså meget som jeg gjorde
Nogen der får dig til at grine ligeså meget som jeg?
Jeg håber bare du har det godt deroppe
Og de andre de kan se
Hvor dejlig du er

 

Fra popmusik kom han omkring Kirkegaard, der siger, at livet kan være så kort vandret målt, men uendeligt, hvis vi måler det lodret, og det er dét, som er min pointe til dig her på bloggen i dag. Skrevet i respekt og til minde om det smukkeste menneske, Britt. Hun havde ikke fortjent at livet, målt vandret, skulle være så kort – men hun var en mester i at gøre livet stort, lodret målt.
At nyde nuet, omgive sig med mennesker, kaste sig ud i den store kærlighed – og at omfavne tre medfølgende børn, knytte venskaber, grine, synge, nyde musik, rejse og opleve.

Og med den store lodrette fylde, har hun efterladt sig et stort tomrum.

“Målt på langs er livet kort, men lodret målt uendeligt”

Det er så enkelt, som noget kan være, men kan være så svært at forstå og at praktisere. Men nyd det nu! Lige nu. Smil.
Tænk på, hvor heldige vi er, at være her, lige her og i dette øjeblik. Måske bliver livet smalt, men vi kan gøre vores til at gøre det højt ♥

 

“Livet er smalt og højt”

En tændstik blusser op i verdensrummet
belyser kort et ansigt før den slukkes.
I mørket mødes hænder
berører kort hinanden før de stivner.
Ord sendes ud.
Nogle få når frem til et øre
huskes muligvis en tid.
Målt på langs er livet kort
men lodret målt uendeligt
en dirrende fiber i dødens muskel.
Kys med det samme
før kysset rammer et kranium.
Snart er du ingen
men nu har du læber
og tændstikker.

– Benny Andersen

 

Background photo created by freepik – www.freepik.com

4 replies
  1. Ditte
    Ditte says:

    Kære Jeanette,
    Hvor er det uendeligt smukt skrevet, og meget, meget bevægende – tak fordi du deler i en svær stund, og husker mig på hvor lodret man skal leve livet, mens man har det.

    Med meget eftertænksomhed…
    Kh.
    Ditte

    Svar
  2. Tina
    Tina says:

    Jeg kondolerer!
    Den kræft er grum og lad os snart håbe, at de i forskningen når til noget som kan helbrede eller holde det nede.

    Svar
    • Jeanette
      Jeanette says:

      Tusind tak, Tina
      Jeg er så enig, og heldigvis er der mange, der bliver raske eller lever længe med sygdommen. Lad os håbe, det bliver endnu flere i fremtiden.
      KH og en dejlig weekend til dig
      Jeanette

      Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.