Mammografien viste forandringer – jeg er opereret for anden gang!
Egentlig ville jeg slet ikke have fortalt det denne gang – fordi, det skulle holdes småt og udramatisk – men nu er jeg næsten ude på den anden side og klar til at dele mine erfaringer. Mit håb er, at det kan være til glæde for andre i samme situation.
For to måneder siden var der igen et fund i min mammografiscreening, og jeg måtte en tur mere igennem møllen. Denne gang med et andet overblik, ro og viden, og heldigvis var der, i modsætning til sidst, udelukkende tale om celleforandringer/forstadier (DCIS). I dag er jeg ovenpå igen, RASK, glad og tryg, opereret – succesfuldt i første forsøg – og mangler nu “bare” tre uger med forebyggende strålebehandling.
Dét, som de fleste kvinder frygter, skete for mig for anden gang for to måneder siden! Min rutinemæssige mammografi viste nogle mikroforkalkninger, som lå i et mistænkeligt mønster, der indikerer, at der kan foregå noget suspekt.
TO gange har jeg nu oplevet, at mammografien viser noget unormalt – ikke mærkbart for mig selv og derfor netop det, som mammografien virkelig skal og kan. Finde små tilfælde, før de bliver store!
Røntgenlægen var ikke i tvivl – det så ud som DCIS igen. Duktal Carcinom In Situ – forstadier til brystkræft, der endnu ikke har evnen til at sprede sig, men bliver, hvor de er, inde i mælkekanalen.
En efterfølgende biopsi viste, at hun havde ret. Der var unormale celler i et lille område på ca. 1 cm.
I 30-50% af tilfældene vil DCIS blive til invasiv kræft i en kvindes levetid. I resten af tilfældene vil de ikke – men problemet er, at man ikke ved, hvem der udvikler kræft, og hvor hurtigt, og hvem, der ikke gør. Derfor sker der en kalkuleret overbehandling af nogle kvinder. Jeg er dog sikker på, at jeg er blevet sparet for et alvorligere forløb i fremtiden.
Først efter operation og mikroskopi ved man, om de unormale celler er begyndt at røre på sig derinde og blive til brystkræft. Så et mammografifund med forstadier er ofte startskuddet til en meget usikker periode.
Forstadier, DCIS som i mit tilfælde, lyder måske uskyldigt, men det kan være så udbredt, at hele brystet skal fjernes, og efter brystbevarende operation er stråler som regel standarden. Men eftersom det ikke har evnen til at sprede sig, så slipper man til gengæld for fjernelse af lymfer, kemo- og hormonbehandlinger.
Meget at glæde sig over
Der var også meget godt i det for mig, når det nu skulle være, at frygten blev til virkelighed:
* Der var ingen knude!
* Området var et lille screeningsfund
* Det var IKKE et tilbagefald, men et nyt tilfælde på den anden side. (Ekstra gode nyheder til mig, der har opgivet antihormonbehandlingen).
Selvom det var møgærgerligt og irriterende, så var der også meget at glæde sig over – og nu kendte jeg jo proceduren. Så her besluttede jeg mig for, at det bedste ville være for mig at holde lav profil, holde tingene nede på jorden og se det hele som en “ekspeditionssag” så godt jeg nu kunne. Og så ellers støtte mig til mine nærmeste familie og tætte venner.
Og det gjorde selvfølgelig en kæmpe forskel, at jeg netop har prøvet turen før og vidste, at jeg kunne klare det hele.
Ingen fjernelse af lymfer – og ingen tumordannelse denne gang!
Efter operationen var jeg selvfølgelig meget spændt på, om der gemte sig grimme overraskelser i området med forandrede celler – det gjorde der sidste gang, for tre år siden, i form af to tumordannelser på 6 mm., så jeg havde en dårlig erfaring med mig i bagagen.
Jeg slog mig dog nogenlunde til tåls med, at der var lavet ti store biopsier på det lille område, og at de kun viste DCIS.
Heldigvis viste det sig at holde stik. Så dermed slap jeg også for fjernelse og undersøgelse af lymfeknuder under armen! Den efterfølgende stramhed under armen tager det nemlig noget tid at få bugt med.
Selvom, man ikke har invasiv kræft, men “kun” forstadier, så er strålebehandling standard for de fleste, der får en brystbevarende operation. Stråleterapi er langt mere skånsom i forhold til tidligere, og jeg ved fra sidst, at de 15 gange (5 dage om ugen i tre uger) ikke kommer til at give mig nævneværdige gener.
To flotte ar!
Jeg skrev en mail til min tidligere, fantastisk dygtige og respekterede kirurg på Herlev Hospital, som havde gjort et så fantastisk job – også kosmetisk – for mig sidste gang. Han tog mig straks ind, og under sine vinger, føler jeg, og igen har han lavet en smuk operation, hvor jeg stort set bare efterlades med et tyndt ar.
Så nu har jeg to flotte ar – et på hver side – der vidner om, hvor heldig jeg er! Jeg er egentlig ikke særlig forfængelig i den henseende, men dog glad for, at jeg er indehaver af to intakte bryster. At jeg er blevet fanget i tide i screeningen. At jeg har haft små tilfælde. At jeg er rask og værdsætter livet.
Brystkræft er mange forskellige ting
Brystkræft er mange forskellige ting og i mange grader af aggressivitet og alvorlighed. Det, som jeg har haft, kommer, med min kirurgs ord, ikke til at lægge mig i graven. Det er rart at høre! Og jeg deler også min historie her, fordi andre, som hver dag kommer i en tilsvarende situation, kan læse, hvordan jeg er kommet igennem.
For selvom det er i den mindre afdeling, og andre står i langt, langt mere alvorlige sygdomsforløb, så er det stadig barskt at komme igennem. Jeg har selv været så heldig at kunnet læne mig op ad gode venner, der er læger og sygeplejesker, og ikke mindst veninder, der selv har været igennem brystkræft- og DCIS-forløb.
Jeg er et nyt sted
Her, efter anden gang i møllen, er jeg nu igen et nyt sted. Jeg har undervejs forliget mig med, at jeg ikke kan kontrollere, hvad der kommer i fremtiden. At frygt tilhører fremtiden, og at jeg ikke har lyst til, at den skal ødelægge mit liv her og nu.
Denne gang har jeg valgt at vende ind i mig selv – fokusere på min væren, på nuet, på roen, på glæden over livet. Mine prioriteter.
Nu, hvor jeg så alligevel også vender ud og fortæller historien, selvom jeg havde besluttet det modsatte, er det i håb om, at det kan være til støtte for andre i samme situation ♥
Om man benytter sig af mammografiscreeningen eller ej er, og skal være, en privat afvejning af fordele og ulemper. For mit vedkommende er jeg ikke i tvivl om, at det har sparet mig for langt større og alvorligere sygdomsforløb i fremtiden.
Tak for din beskrivelse af dit forløb. Jeg er selv opereret for brystkræft for 3 år siden. Det jeg lægger mærke til i dine beskrivelser, er din overvejelse omkring antihormon behandling . Som jeg forstå vælger du på et tidspunkt det fra og når jeg læser din afslutning beskrivelse af hvad forløbet har ændret for dig i livet, beskriver du at du får hedeturer når du spiser sukker , som du forestiller dig har noget med antihormon medicinen at gøre. Har du valgt at spise antihormon igen og hvis hvorfor 🤔 Når jeg spørger nysgerrigt til det, er det fordi jeg selv har valgt det fra, efter mange overvejelser og søgen på nettet omkring Letrozol.
Hej Anita,
Jeg er så ked af, at jeg først ser din kommentar nu! Der er noget, der kikser i mit system, så jeg må holde bedre øje.
Jeg valgte endegyldigt antihormonerne fra efter 1,5 år og er ikke startet igen. Til næste forår er det fem år siden, og jeg har det super godt.
Jeg har ikke tænkt antihormoner og sukker i en sammenhæng, men jeg mærker tydeligt, at sukker i større mængder ikke er godt for mig. På alle måder, fysisk og psykisk – og jeg mærker også, at det påvirker hedeture, som jeg ellers intet har af overhovedet.
Jeg føler, at jeg hvilede totalt i mit fravalg, og jeg er i dag stadig utrolig glad for den beslutning. Jeg ville aldrig råde andre, for det er jo en meget personlig ting og forbundet med en større eller mindre risiko. For mig var fordelene for små ift. bivirkningerne.
KH Jeanette
Hej Jeanette
jeg er meget taknemmelig for dine indlæg om dette emne. Jeg har netop fået fjernet en mindre kræftknude i det ene bryst, og venter nu på plan for stråleterapi og anti-hormorner. I de ængstelige dage op til min samtale med lægerne, fandt jeg rigtig meget ro i at læse dine indlæg. Lige nu synes jeg næsten det sværeste er at håndtere andre folks reaktion. Tak til dig! og held og lykke med dine bryster 🙂 kh Sidsel
Kære Sidsel,
Hvor er jeg glad for, at du skriver. Det glæder mig uendeligt meget, at jeg har kunne give dig lidt ro ved at dele min historie. Så er det det hele værd!
Det er nemlig en utrolig hård tid at gå igennem, også når der er tale om mindre knuder og områder.
Jeg skal selv i stråleterapi i august, men jeg ved fra sidste gang, at det ikke gav mig problemer på nogen måder. Jeg smurte og smurte fra start med reparerende cremer flere gange om dagen, og min hud blev ikke rød. Samtidig valgte jeg at spise ekstra sundt i den periode. Måske kan du bruge de råd til noget.
Hvis du har noget, du har brug for at tale med mig om, så er du velkommen til at skrive – eller ringe til mig.
Al mulig held og lykke til dig og TUSIND tak, fordi du skrev.
KH
Jeanette
PS. Andres reaktioner handler om dem, fx deres egen frygt, og du kan ikke styre, hvad der sker i dem. Tag, hvad du kan bruge og lad resten være, hvis du kan. Eller fortæl på en pæn måde din omgivelser, hvad du har brug for og ikke brug for.
Jeg forstår dig 100% – og jeg valgte netop her anden gang at holde lav profil i forhold til sidst. Indtil nu, men jeg er glad for, at jeg kan gøre noget godt for andre – for dig – ved at dele historien.
Tusind tak Jeanette 🙏❤️ for det hele.
Kan meget vel være at jeg skriver til dig for gode råd om cremer mv.
kh
Sidsel
Du skal være så velkommen – du kan fange mig på jh@qland.dk.
KH Jeanette
Kære Jeanette
Tak for at du deler.
Det er så vigtigt, at vi for udbredt budskabet om, at brystkræft ikke nødvendigvis betyder kemoterapi, paryk og død🙏🏻
Vi skal huske at gøre brug af det fine tilbud om screening vi får, når vi rammer 50 … selv er jeg taknemmelig for at jeg ikke kun fyldte 48 det år … for min knude var så lille, at jeg ikke selv kunne mærke den😰
Kære Susanne,
Mange tak, jeg er så glad for netop det, du skriver. Det er præcis vigtigt, at vi får nuanceret tingene, så frygten og de psykiske ikke behøver være helt så store for os kvinder. Min læge kaldte brystkræft for verdens mest brandede sygdom – og det ER en forfærdelig sygdom. Der er bare også gode historier, som vi skal huske også at fortælle.
Tak, fordi du også deler med din historie – og tillykke med, at din knude blev fundet tidligt.
KH
Jeanette
🙏🏻♥️
❤️
Kære Jeanette,
Knus og god bedring.
Du er sej at du deler, det kan helt sikkert hjælpe andre.
Jeg har mistet både min søster og min far for nylig, så kender snart alle til de trælse celler.
Håber du kommer godt ovenpå og at du har taget din tørn nu og for altid.
Knus
Kære Tina,
Mange tak. Forandringerne er heldigvis fundet i tide og er helt væk. Så jeg er rask og skal bare have forebyggende stråler for en sikkerheds skyld. Så jeg er heldig og ja, nu skulle det gerne være nok med det!
Det gør mig ondt med din far og søster.
Kærlige hilsner
Jeanette
Hej Jeanette
Det er skønt at hører at du er ok. Jeg var igennem selv i november🥴 at min marmogrif ikke var ok og skulle en tur til Roskilde til nyt forløb. Heldigvis var der ikke noget, men hold da op hvor bliver man bange, var næsten ved at bestille en kiste 🥴. Det var heldigvis ingen ting 🤗 Dejligt at vi har sådan et godt tilbud her i Danmark.
God sommer
Helle
Hej Helle,
Tusind tak, jeg er også rigtig glad.
Godt, at det var falsk alarm for dit vedkommende. Du har lige nået at smage på den frygt, der følger med, men du kan ånde lettet op. Heldigvis er det jo i langt de fleste tilfælde ikke noget.
Og screeningen har virket som den skal med mig; den har fundet noget små og forhindret en potentiel større sygdom senere. Det skal vi netop, som du siger, være glade for, at vi kan gøre brug af her i Danmark.
Tak fordi du skrev!
Kærlige hilsner og god sommer
Jeanette