Tag Archive for: blog

Hvis du de sidste par dage forgæves har forsøgt at besøge bloggen, så skyldes det, at den har været hacket!!!!!!!!!!!!!
En virkelig ubehagelig fornemmelse, når nogen hijacker ens univers, arbejde, hjerteblod, som jeg skrevet igennem snart 7 år. Og ubehageligt for dig som læser at blive ført over på een eller anden obskur side. Det er jeg virkelig så ked af, og jeg krydser fingre for, at ingen har klikket på noget.
Desværre har jeg INTET kunne gøre, fordi mit domæne har været overtaget af parasitter, der har peget Voksenlivsstil.dk videre, som de ønskede det.

Hacket – men alt er godt igen og ingen alvorlig skade er sket!

Heldigvis er siden nu blevet renset og alt er fint igen – og ingen skade er sket. De er kommet ind via et såkaldt plug-in, et lille program, til WordPress, som Voksenlivsstil er bygget op i. Det er derfor sket for rigtigt mange, der har opdateret denne plug-in, som i øvrigt bruges til opsætning af de relaterede indlæg.

Jeg kan fortælle, at der absolut heller ikke har været adgang til dine data, hvis du abonnerer på mit nyhedsbrev. Disse oplysninger ligger beskyttet et helt andet sted, så der er ingen fare på færde. Så nu kan vi alle tage en dyb indånding og komme videre. Forhåbentlig har du lyst til at komme forbi igen lige så tit, du plejer ♥

Jeg er stærkt tilbage med nyt design på bloggen!

Hackerne skal ikke få os ned med nakken, og jeg har besluttet mig for at komme endnu stærkere tilbage med et nyt design!
Så dygtige Malene fra Netinspire er i fuld sving lige nu, og jeg håber, at du er enig med mig i, at det bliver et Voksenlivsstil i en ny flot udgave, som er ude af hackernes klør.

Nu er jeg heldigvis tilbage i kontrol over mit eget univers – som jo er en vigtig del af mig selv – og jeg glæder mig til at fortsætte skriverierne herinde.
Jeg håber heller ikke, at DU er blevet skræmt væk, men tværtimod med dine besøg vil støtte mig i at komme stærkt tilbage igen, så hackerne kan få baghjul!

På forhånd tak og……

 


Det er med en vis ydmyghed, at jeg anmelder Knud Romers nye roman, og længe ventede toer, Kort over Paradis, og lad mig med det samme sige, at den skal have seks stjerner her på bloggen. Han demonstrerer sin store, ikke mindst litterære, viden, sit udsyn og ikke mindst evnen til at se på sig selv, så man kun kan bøje sig i støvet.

12 år har det taget ham at komme igen med en toer efter den store succes med Den som blinker er bange for døden, og måske har det lange og grundige arbejde med murstensromanen netop haft som delvist mål at bevise, at Knud Romer besidder endnu mere end det selvbiografiske. At hans force ligger her, men at han kan det hele og også på internationalt niveau. Det er mig, mig, mig på flere planer, både historien om ham selv, og også en parallel fortælling, der beviser hans niveau og hans viden. Og også dét, der driver ham i mange henseender igennem livet – opmærksomheden – indtil han rammer bunden, mister sin rest af barndommen og dens beskyttende skjold, og finder hjem.

Det hele er, ikke at forglemme, på et sprogligt niveau, der til tider er så smukt, at det næsten gør ondt.
Her får du to uddrag fra hhv. begyndelsen og slutningen af romanen, hvor han skriver så fuldendt vidunderligt og poetisk. Om, hvor vi kommer fra – og om at komme hjem!

 

“Stynede piletræer og flade marker foran en uendelig horisont – kig dig omkring, sådan ser der ud, når jeg lukker øjnene. Det er ligegyldigt, hvor jeg befinder mig, og hvor i alverden jeg rejser hen. Om jeg så stod på Månen. Jeg behøver bare at blinke, og grøften sitrer af græshopper. Ude på overdrevet lugter tangen. Det grønne sund flyder forbi. Jeg bærer Falster i mig, fordi jeg på en måde er landskabet. Det var det første, jeg så, og det skabte mig i sit billede – og det kom til bevidsthed og vågnede i mig. Vi blev til samtidig. Alting var nyt og som en forelskelse, og Gud spillede yoyo med lærken, der hang højt oppe i sin snor og slog triller. I dyreverdenen hedder det “imprinting”. De kopierer, hvad de ser, og finder hjem i et intenst landskab af dufte og lyde og synsindtryk: stedsans. Det gælder også for mennesker, at man knytter sig til det, der kommer én i møde, når man er barn. Vi besætter det med vores følelser og opmærksomhed i et euforisk øjeblik. Vores mors ansigt og vores forældres adfærd og omgivelsernes egenskaber prenter sig ind i hukommelsen og former vores bevidsthed. Det kan være en villa i forstæderne, en gård på landet, et højhus i et højhuskvarter. Barndomslandet ligger overalt og er altid lige her. Det er den nærsanselige oplevelse og måden at være til på, som skaber det, og om det er en køkkenspand eller baghaven med komposten, der lugter af regnorme og jord. Det er dyret i os, som spidser ører og vejrer og forvandler stedet til natur.”
***
“Det går op ad bakke og ned ad bakke mod Rekkende, og så drejer du mod venstre ad den smalle vej og åbner vinduet. Kløveren dufter så sødt, at du får huller i tænderne, og fårene bræger. Du kommer gennem bøgeskoven, og vejen bliver til et hjulspor med stynede piletræer på begge sider og enge og overdrev ud til Bøgestrømmen, der flyder grønt forbi.
Sådan har det altid set ud, når jeg lukker øjnene – lige siden jeg voksede op i sidste række før roemarkerne – og det er som at drømme ved højlys dag.
Hjulsporet bugter sig op til det lille hus, der ligger alene i skovbrynet på bakken – en hare løber foran hele vejen – og du er nået til verdens ende med en have fuld af muldvarpeskud og blåregn. Markerne er plettede af valmuer, og vender du dig om, ser du vandet med siv og en lille bådebro.
Her ligger piratjollen og vipper – den hedder “Liv” – og Jungshoved Kirke står hvid og fin på den anden side af vigen med en lille havn. Svanerne letter, når klokkerne ringer til andagt.
Luften brister af fuglesang – og jeg kan høre to piger, der løber i haven og griner. Gøgen gentager de samme toner på blokfløjte i skoven, og jeg tæller, hvor mange år der er tilbage endnu.”

***

Kort over Paradis bevæger sig både højt op over den danske andedam, og er på samme tid en eminent selvbiografi fra Falster og København, en rejse fra land til by og tilbage igen, fra det studentikose til pludselig succes i reklameverdenen og fra barn til voksen, fra drømmen og passionen til opnåelsen af den kunstneriske drøm om udgivelse på det ansete tyske forlag Insel Verlag.

En rejse fra en overbeskyttet enebarnstilværelse på Falster, til et forsumpet liv som evighedsstudent – over en uventet succes i reklamebranchens guldalder i halvfemserne – til en rolle i Lars von Triers Idioterne, som baner vejen til den røde løber i Cannes.

***

Romanen foregår i to spor. Den veksler mellem hans egen dannelseshistorie og fortællingen om hans imaginære ven M.  Den springer mellem hans eget liv, først på Falster, siden i København – og vennen parallelt i verdensbegivenhedernes centrum i Persien og Afghanistan som søn af en diplomat og CIA-agent.

Alle 527 sider blev jeg draget igennem på få dage, men allermest alligevel af den autobiografiske del – det indrømmer jeg gerne. Hans liv, hans observationer, hans tanker og oplevelser, der er lige så fascinerende og interessante, som det er at høre på ham. Omdrejningspunktet er hans forældre, hans barndom og rødder, og bogen er i høj grad en fortælling om at tage afsked med sit barndomshjem og sin far, der er dement. Om at komme hjem, at finde hjem til sig selv efter den totale deroute, hvor han gør op med sit liv i overhalingsbanen med kokain og masser af penge og succes i reklamebranchen og finder forløsning for sine kunstneriske og personlige drømme.

Bogen fås hos Saxo.com her (reklamelink)

 

 

Viola 10 måneder – sådan går det med os!

blog-hundNu er der allerede gået 8 måneder, siden jeg var i beslutningsprocessen om at få en lille bichon havanais (du kan læse om mine overvejelser her). Den 21. marts tog mine forældre og jeg afsted til Lemvig og hentede lille Viola fra et stueopdræt, og det var kærlighed ved første blik. Det gælder også for mine forældre, som passer hende, når vi skal noget eller er ude at rejse – og det gælder hele vores familie og venner, som i den grad har taget hende til sig. Hun er altså også en bedårende lille charmetrold!

Viola fylder 10 måneder lige om lidt. Hun er ikke vokset de sidste par måneder, så det kunne godt se ud til, at hun lander på 5 kg. Lige til at have på armen, hvor hun befinder sig godt, og præcis samme størrelse som hendes gode ven, vores norske skovkat Oscar.

Hver eneste dag er Viola og jeg sammen, næsten hele tiden, og det er fantastisk at starte hver dag med et smil over den lille skat. For det er altså, hvad hun er – så opmærksom og med masser af personlighed og altid klar med et lille kærligt hundekys.

blogger-hundFrisk luft og breaks i løbet af dagen, hvor man kommer ud i naturen og trækker vejret og lægger alt andet fra sig, var noget af det, som virkede tiltrækkende på mig. Jeg indrømmer, at det ikke altid er det bedste ud på aftenen, når det regner og er koldt, men når man først er ude, er så skønt. Og jeg sover som en sten om natten! Desuden bliver man mindre pivet med vejr og vind, og jeg nyder helt vildt at være ude og gå lange tur i området – på villavejene, til havnen, til stranden og i skoven. Eller til bageren om morgenen 😉

hund-turPåklædningen er nød til at være en smule praktisk og varm. Jeg manglede en gå-tur-jakke her til efterår og lune vinterdage, som ikke er for fin, men samtidig stadig er smart og lækker. Den er ikke det nemmeste at finde, men jeg er blevet passende klædt på til lejligheden af Diesel, som har været så søde at give mig deres W-Terry Jacket, så den nye hundeejer kan holde varmen og tåle vind og regn – og at blive lidt beskidt. Den er let og behagelig med aftagelig inderjakke med cool denimlommer (fås på tilbud hos Boozt.com her). – reklamelink

jakke-praktisk-varmTilbage til Viola – hende kunne jeg jo blive ved og ved med at skrive om. Hun er så lille og fin, men samtidig robust, og så er hun ikke rigtigt bange for noget. Hun går nysgerrig til verden og vil helst ikke gå glip af noget. Hun elsker ost og kød, brød med smør og andre godter, mens hundemaden kun ryger ned af nød (sådan 50/50 bliver det nok til). Hun finder sig i alt og bliver vasket i køkkenvasken, bliver føntørret og får klippet negle og bliver hjemmeklippet med saks, når pelsen er for lang. Alt gør hun uden ballade (bare der er godbidder i nærheden). Når hun skal have sin sløjfe eller elastik på, bukker hun hovedet og venter tålmodigt på, at den sidder.bichon-havaneserJeg er gået til mit nye liv som hundeejer med stor seriøsitet og med hele mit hjerte – og det synes jeg, at man skal – og så har jeg bare været så heldig at have fået verdens sødeste lille hund. Hver lørdag drager vi for tiden afsted til hundeskole, hvor hun (selvfølgelig) er fantastisk dygtig. Til tilbagekald, til på plads, til at sitte, dække, vente, gå i zig-zag gennem mine ben – hvis jeg skal prale lidt.

Det er også et kæmpe privilegium at arbejde hjemme og have tid, og ellers var jeg personligt nok heller ikke hoppet ud i det. For det kræver tid og opmærksomhed, det kræver lidt planlægning og måske en ekstra gulvvask i ny og næ (men det er nu ikke så slemt med sådan en lille én). Og intet kan rykke ved, at det har været verdens bedste beslutning af få lille Viola ♥

bichon-havanais

Kærlig hilsen Jeanette– og VIOLA

Få beautytips fra Danmarks skønneste ekspert!

silke-grane-blog

Silke Grane er et kendt ansigt på den danske beauty-scene, og du kender hende måske fra bl.a. morgen-tv og Modemagasinet IN, hvor hun har været skønhedsredaktør i en lang årrække.
Hun er ikke alene fantastisk smuk og dygtig, hun er også et af de sødeste, hjælpsomme og mest behagelige mennesker, jeg kender. Hun er simpelthen præcis så sød i virkeligheden, som på billeder!

Du kan nu nyde godt af Silkes gode tips på hendes blog Beauty by Silke, hvor hun ærligt og gavmildt deler ud af sin enorme ekspertise inden for skønhedspleje, hår, hud og makeup. Og man må jo sige, at hun selv er den bedst tænkelige ambassadør for en flot og velplejet stil – også uden at det nødvendigvis behøver koste en bondegård. Silke ligner altid en million, og hun er også altid nede på jorden og altid med nærvær og et smil.

Du kan læse mere og følge Silke på Beautybysilke.dk her.

Kærlig hilsen Jeanette

1,9 kg. ren charme – der holder mig beskæftiget!

hund-i-haven
Nu skal der jo ikke gå ren hundeblog i den her på Voksenlivsstil, men jeg må lige fortælle, hvordan den første nat og dagen i dag er gået med Viola.

Det første møde i Lemvig og turen hjem i bilen gik for det første over al forventning. Hun puttede sig ind til mig med det samme, og der var ikke det mindste piv i bilen. Alt dét, som jeg havde set og fornemmet på billederne holdt stik – hun er præcis så lille, fin og god, som jeg havde håbet.
Mine forældre havde været så søde at tage med mig, så jeg kunne sidde med hende og give hende masser af opmærksomhed. Det var så godt, og hun er allerede nu i hælene på mig konstant.

Hun er fra første sekund helt vild med sin hundeseng (af mærket Hunter – kan fås her). Hun er åbenbart stor fan af plys og pels, og jeg skal love for, at hun selv søger sengen – som åbenbart også kaldes en hundesofa, og jeg forstår nu hvorfor – hver gang, hun skal hvile eller sove. Og det gør hun jo en del. Hun har fået to stk. en nedenunder og en i soveværelset.

hunter-hundeseng

Hun sov fint indtil kl. 5, hvor hun skulle ud og tisse. Så jeg fik nydt fuglesang og den tidlige morgenstund! Derefter var hun frisk og legesyg, og legesagerne får nogle prygl. Hun er meget opmærksom på alt – alle lyde, og i særdeleshed, hvor jeg befinder mig, hvilket helst ikke skal være langt fra hende. Det er hyggeligt og sødt, og jeg nyder hendes selskab.

img_0812

Nå, men op kl. 5 og så ellers et vågent øje på den lille hvalp hele tiden, hvilket kommer til at stå på de næste dage. Hun er jo bare en 9 uger gammel lille baby, og der er masser at lære og opdage. Hun lystrer allerede sit navn og forstår både fy og ros. Der er kun sket en enkelt ulykke indenfor, nok fordi jeg skal lære alle hendes signaler rigtigt. Hun er så fin og renlig og samarbejdsvillig. Og så er hun jo bare fuldstændig charmerende og uimodståelig, og man kan kun få en masse kærlighed til sådan en lille een.

bichon-havanais

Katten Oscar har endnu ikke overgivet sig helt til hendes charme. Han er lidt utryg ved hende, men bliver mere og mere rolig omkring det. Jeg tror ikke, der kommer til at gå mange dage, før de to fungerer side om side.

Haven er også blevet udforsket, og det var været så dejligt med det gode solskinsvejr. Det gør livet med en hund en del lettere, når man er så heldig at ha en have. I løbet af de næste dage skal vi have sat hegn op, og så bliver det endnu lettere at lade hende løbe lidt selv ind imellem.

bichon-havanais-have
Vi har dog også været ude på den første rigtige gåtur, som krævede en del koncentration og tungen lige i munden. Verden er stor for lille Viola, så hun var altså på arm et par gange, men allerede nogenlunde god til at gå i snor.

bichon-i-snor
Nu hviler vi lidt ud. Jeg skriver, Viola er krøbet i sin fine elskede kurv. Men om lidt er der sikkert gang i den igen.

hundehvalp-bold

 

Kærlig hilsen Jeanette

Stærk roman om livet i en underskudsfamilie

hvis-der-skulle-komme-et-menneske-forbi

Jeg har virkelig glædet mig til at læse Hvis der skulle komme et menneske forbi af den unge forfatterdebutant Thomas Korsgaard – og den blev da også slugt over et par dage. Det er så berigende, når mennesker fra miljøer, der normalt ikke har den store stemme, bryder igennem lydmuren. I dette tilfælde med en velskrevet, levende og nøgtern roman om opvæksten i en familie i konstant underskud. De er i underskud på penge, men er i den grad også kultur, følelsesmæssig intelligens og til tider også moral.

Fortællingen er baseret på den 21-årige forfatters egen opvækst i en dysfunktionel familie langt ude på landet. Fortælleren og hovedpersonen, Tue, er ældst af tre søskende. Faren er landmand, i konstant pengemangel og overlever kun på sin brors – den mere succesrige svinebondes – nåde, der køber sig ind i gården. Moderen er depressiv og bruger de fleste af sine vågne timer foran pc’en, hvor hun med nærmest ludomani sidder og spiller. Hun drømmer vel om en vej ud af den armod, de befinder sig i. Ind imellem vågner hun op og forsøger at gøre en indsats, laver mad og har en god kontakt med Tue, men noget særligt input til en god og lødig opførsel er hun ikke i stand til at give. Hendes tyvagtige og rapkæftede veninde Bitten bidrager heller ikke ligefrem positivt på den konto.

Faderen er ind imellem grovkornet og afstumpet. De største følelser, han kan fremkalde, er overfor det kobbel af uopdragne hunde, som han holder, og som han end ikke ulejliger sig med at give et navn. Han formår ikke at forstå hverken sin kones sygdom eller børnenes behov for omsorg. Tue må gå til hånde og forsøger at trøste sin mor og udføre de opgaver, som hans far sætter ham på med alt fra at fjerne døde dyr til at tage med på togt og stjæle kabler fra jernbanen. Lidt småsvindel gås der nemlig ikke af vejen for, for at skaffe lidt ekstra.

Det er ikke onde eller voldelige mennesker, men et miljø, hvor livet ikke er nemt. Pengene er uhyre små, men man får hutlet sig igennem på bedste beskub. Skildringen af både mormoren og farmoren viser med al tydelighed den sociale arv, der siver ned igennem generationerne – med det vulgære sprog, indskrænketheden, dårlige kostvaner, hjemmerullede cigaretter og tysklandsture. De er ikke dårlige mennesker, de gør det så godt, som de kan og har lært, men de har bare ikke særlig meget på den kulturelle, følelsesmæssige eller intellektuelle konto at øse ud af. Og det er ikke en social arv, som er let at bryde ud af – ikke en gang i de lige muligheders land Danmark.

Familien er fattig og åndsfattig, og bogen skildrer usentimentalt, og udfra et hverdagsperspektiv, hvad fattigdom gør ved en familie, og ved de børn, som vokser op og forsøger at klare sig med de odds, de er givet. Tue har ikke let ved at få venner, han føler sig forkert og ved siden af. Men han er kvik, og han finder sig ikke i noget, han svarer igen og forsvarer sig med det grimme sprog, han har lært hjemmefra. Han bliver indstillet til gymnasiet, og hans mål er slet og ret at komme væk. Med debutromanen viser han, at det er lykkedes – og for det skal han have 5 kæmpestore stjerner fra mig.

stjerne sortstjerne sortstjerne sortstjerne sortstjerne sortstjerne

Find bogen på Saxo.com her(affiliate link)

Let Love Rule – ny blog, der taler verden op!

let love rule

Jeg vil gerne præsentere dig for en helt ny blog, LetLoveRule.dk. Den er skrevet af Nan, som er et af de fineste mennesker, jeg kender.

Nan er begyndt at blogge, fordi hun synes, at der er alt for mange i dag, der taler verden og hinanden ned. Hun kendte egentlig ikke specielt meget til blogverdenen, men hun er et aktivt og dynamisk menneske, der brænder for at kommunikere – både i skrift, men også i tale, hvor hun bl.a. indtaler lydbøger.
Overrasket er hun blevet over, hvor meget der ret faktisk er at hente i mange blogs – noget, som flere og flere voksne kvinder får øjnene op for. Og hun har kastet sig ind i at skrive selv på en lidt anderledes og meget givende måde.

Det er blevet så let at være negativ og helt ukritisk nedgøre andre, som man ikke lige er enig med. I stedet sætter hun fokus på det gode liv og på at tale verden op. Det gør hun med dejlige, små og store, livsbekræftende historier fra sit eget liv – det hele udstråler på fineste vis hendes glæde over livet, og hendes kærlighed til sproget og i den vigtighed, som hun synes, der ligger i, at vi taler ordentligt.

cropped-nan-37x

I dagens blogindlæg afslører Nan, hvem hun er – eller rettere, hvem hun er datter af. Noget, som bestemt ikke altid har været let.  Nan er Nan, uanset hvad, men hun er rundet af en kvinde, som mange har en mening om – og som ikke altid udtrykker den lige fint – og det været med til at gøre hende til dén, hun er i dag. Et varmt og socialt menneske ud over det sædvanlige, flittig og energisk, solidarisk og positiv. Du kan lære meget mere om Nan og opleve hendes fine og kærlige univers på LetLoveRule.dk.

Kærlig hilsen Jeanette

Glæd dig til La La Land…..

la-la-land
I overmorgen er der premiere La La Land– og du kan godt glæde dig! Jeg var så heldig at få lov at se den hos Nordisk Film i sidste uge, og allerede da filmen havde været i gang i 5-10 minutter havde jeg besluttet mig for, at den skulle jeg se igen! Snart. Musikken måtte jeg direkte hjem og finde på Spotify. Der er ingen tvivl om, at en klassiker er født.

La La Land er en moderne romantisk musical, der står på skuldrene af – og hylder – den klassiske amerikanske filmhistorie med alt, hvad det indebærer af sang, dans og musik. Og til alle, der måtte tænke, at de kunne noget særligt den gang i de gode gamle dage, så har nutidens skuespillere, dansere, musikere og sangere intet at stå tilbage for. De kan det hele – og lidt til!

Vinder af 7 Golden Globes – vist nok en rekord – og nomineret til hele vilde 14 Oscars. Der er fest og farver, vidunderlig musik, stepdans, kærlighed og drømme – og først og fremmest en hyldest til kunsten, kærligheden, jazz’en og den ægte vare i livet.

la-la-land-plakat
Filmens hovedpersoner Mia og Sebastian knokler i drømmenes by LA – eller City of Stars som filmens smukke titelsang hedder – for at blive henholdsvis skuespiller og jazzpianist med egen klub. Vejen går gennem utallige ydmygende auditions og ditto barpianistjob, men de finder hinanden og kærligheden vokser, mens de kommer til at blive støtter og katalysatorer for hinanden i jagten på drømmene. Sammen hjælper de hinanden med at holde fast i deres drømme og integritet, men vil kærligheden også holde undervejs?

Den mandlige hovedrolle spilles af Ryan Gosling, som mange sikkert husker fra The Notebook. Flot er han jo, og måske mest af alt vildt charmerende – synge og danse kan han selvfølgelig også  – og så har han lige på tre måneder lært at spille klaver til rollen!

Emma Stone elsker jeg bare for hendes star quality og enorme naturlighed. Jeg elsker, at hun ikke er modelperfekt og på nogen måder kunstig. Hun har udstråling, sødme og personlighed, og det er heldigvis det, som tæller mere og mere.

la-la-land-emma-stone

Filmen hylder den virkelige uforfalskede kunst, hvor der ikke gås på kompromis med kvaliteten. John Legend har i øvrigt en fin rolle som musiker, der netop går på kompromis og smører maskinrytmer ud over sin kunst – til massernes glæde, men kontrasten til den lille jazzklub står tilbage og taler for sig selv.

La La Land er et fyrværkeri af farver, kærlighed og livsmod
– der er rød, gul, grøn, blå og lilla ud over det hele. Lige, hvad vi har brug for i en tid, hvor vi for alvor ryster den grå finanskrise af os. Vi vil se verden i farver igen (ligesom vi også ser det i moden og i boligindretningen). Timingen er helt rigtigt, og jeg tvivler på, om filmen havde opnået sammen kæmpe succes for 5 år siden.

Nu er vi simpelthen så klar til La La Land og jeg kan ikke andet end give den seks stjerner i min anmeldelse her på bloggen ♥


stjerne sort
stjerne sortstjerne sortstjerne sortstjerne sortstjerne sort

Kærlig hilsen Jeanette

Paterson

paterson-film

Paterson, som går i de danske biografer lige nu, er ikke for de utålmodige sjæle. Det er netop pointen med filmen, hvor budskabet er nærvær og glæde ved at bevæge sig langsomt i små cirkler og finde glæden i rutinerne og de mennesker, der er omkring en. Paterson er med andre ord en slow movie, der bringer dig blød og afslappet ud af biografen med alle intentioner om at være mere nærværende i nuet og det liv, der omgiver dig.

Hovedpersonen Paterson, så sødt og fint spillet af Adam Driver, er buschauffør i byen af samme navn, Paterson i New Jersey. Paterson er ét med sin by mere end bare af navn. Han er en mand, der nyder sit lille og stille liv med alle dets rutiner. Et “offline liv“, for han har hverken smartphone eller computer.

Det indre vækkeur vækker ham stille og roligt hver dag op ved sekstiden. Så spiser han samme kop morgenmad, mens han sidder og nyder den stille stund og filosoferer – faktisk over så små ting, at en æske tændstikker kan fortjene hans opmærksomhed.
Derefter går han hen til busholdepladsen, mens digtene udfolder sig i hans hoved. Her har han tid til at sidde i bussen og nedfælde sine digte, indtil han en kort sludder med formanden, der får hældt sine problemer af og samtidig bliver startskuddet på arbejdsdagen. I bussen nyder han de mennesker, der kommer og går og lytter til deres samtaler.

Paterson skriver flittigt digte i sin hemmelige notesbog, og han har egentlig intet behov for at dele dem med omverdenen, selvom kæresten presser på for at han skal få dem udgivet. Hun på den anden side er hans perfekte modpol, der drømmer store drømme om berømmelse og indretter det lille hus med sine kreative ideer og en hel del sort og hvid maling. Hun er det uforudsigelige og flamboyante i hans ellers meget forudsigelige tilværelse.Paterson er omgængelig og kærlig og åben for det liv og de mennesker, der er lige omkring ham.

Eneste individ, der ikke huer ham 100% er den jaloux buldog Marvin, som hver dag på den samme aftentur bliver parkeret udenfor den samme beværtning, hvor Paterson nyder en øl i baren med de samme mennesker.

PATERSON_D27_0139.ARW

Filmen er behagelig, stille, tankevækkende og underfundig. Den er en stilistisk smuk hyldest til hverdagen og poesien, til hverdagspoesien, til det nærværende liv og til opmærksomheden på det og dem, der ér i den umiddelbare nærhed.
For det giver jeg den hele 5 stjerner!

stjerne sortstjerne sortstjerne sortstjerne sortstjerne sortstjerne

Kærlig hilsen Jeanette

Jeg er på Liv Live 2016 på lørdag!

På lørdag den 5. november holder magasinet Liv en lækker læserevent på Rungstedgaard. Liv Live 2016 er forlængst udsolgt, men hvis du er én af de heldige, der har fået billet, så ses vi!

liv-live-blogger
Jeg optræder igennem det meste af dagen på en workshop, hvor jeg fortæller om mine erfaringer med Imedeen (læs mere her). Jeg bliver interviewet af skønhedsekspert og journalist Anne Absalonsen, og vi kommer også ind på emner som alder, skønhedsrutiner, selvværd og om, hvordan skønhed kommer indefra! 

Jeg glæder mig meget, og det ville jo være fantastisk, hvis tilfældet skulle være, at jeg møder nogen af Jer, der læser Voksenlivsstil i forvejen. Men jeg ved, at der har været rift om de 300 billetter, så chancerne for at komme med har ikke været så store.

Til gengæld bliver der både taget billeder og lavet en lille video fra workshoppen, som jeg kan vise Jer bagefter på her bloggen. Så kan I høre meget mere om, hvad jeg synes, man kan gøre for at passe på sig selv – og om jeg egentlig føler mig yngre, end jeg er! 🙂

Du kan læse mere om Liv Live 2016 her.

Kærlig hilsen Jeanette

Se mit vilde fantastiske støvlekøb!

anine-bing-guld-charlie

Det var kærlighed ved første blik! I en sjælden stor grad, og der var ingen vej udenom, hvor skørt eller hamrende dyrt eller ufornuftigt, det måtte virke. De her støvler måtte blive mine – koste, hvad det ville!

Det er ikke så tit det sker, men nogle gange er der vel for de fleste af os ét eller andet, som bare taler til os. Jeg elsker de her støvler! Derfor er jeg selvfølgelig også nød til straks at dele dem med jer her på bloggen! Jeg bruger dem allerede nu med bare tæer, og de er fantastiske til bukser, men jeg har også tænkt mig at bruge dem til shorts og til en lang nederdel. Til vinter kommer de med garanti til at hænge på mig til hverdag og fest.

anine-bing-charlie-gold

Da jeg forleden tog en runde i en af mine yndlingsbutikker, A Pair, gik jeg direkte og målrettet hen til hylden og tog den nye Anine Bing Charlie Boot med nitter i guld i hånden  – og jeg var solgt allerede inden, jeg overhovedet fik prøvet dem.

At træde ned i dem gjorde det kun værre – det er som at hoppe i en handskeblød støvle, som man allerede har gået til. Jeg er vild med, at de er spidse og rå i udtrykket, og samtidig virkelig markante med nitterne…..ja, jeg er bare vild med ALT ved dem.

bing-charlie-boot-guld

Som med så meget andet fra den svenske blogger Anine Bing er det bare designmæssigt helt i top (rygtet vil også vide, at hendes næste tøjkollektion skulle være værd at holde øje med – fås bl.a. hos Apair og på Apair.dk).

Modellen Charlie Boot er da også allerede blevet et stort fashion-ikon og lidt af en must-have, og derfor skal man også være hurtig på aftrækkeren, hvis man skal have fat i dem her i Danmark. Der er lige nu 5 par tilbage på Apair.dk.
De fås i øvrigt også med sølv – som du kan se her.

Hvad mon I synes?

anine-bing-charlie-støvler

Lara Kathrine og jeg tester Imedeen Hair and Nails

Imedden-hair and nails-blog

Allerførst tusind, tusind tak til alle Jer, der delte jeres udfordringer med hår og negle i min søgen efter en med-tester af Imedeen Hair and Nails! ♥

Både negle, og især håret, betyder RIGTIGT meget for os kvinder – og problemer som følge af stress, graviditet, sygdom og medicin kan tydeligvis fylde rigtigt meget. Jeg ville hjertens gerne have givet ALLE en hjælpende hånd, men jeg måtte jo vælge én ud.

Valget faldt på Lara Kathrine León-Møldrup, som skrev følgende: Efter jeg er blevet mor og har ammet – og er gået igennem en længere stressende periode med husbyggeri er mit hår blevet kedeligt, tørt og er begyndte at knække (og ikke bare lidt! Så meget at jeg nogen steder har helt babyhår). Jeg plejer at have langt tykt smukt hår til midt på ryggen. Og bevares – det er stadig langt. Men spidser er tynde og grimme. Jeg har prøvet alle former for piller, og olier. Men har desværre ikke fået én mirakelkur til, at få mit flotte hår tilbage”.

Nu bliver det spændende at se, om Kathrines hår bliver stærkere over de næste 4-6 måneder. Spidserne er der jo ikke så meget at gøre ved, men det nye hår skulle gerne blive meget bedre 🙂

For mit eget vedkommende håber jeg på en forbedring af mine negle, som de sidste år er blevet meget rillede og tørre – og det gælder både fingre og tæer!

Vi vender stærkt tilbage med resultatet!

Tak igen til alle, der læser med – og til Jer, der var interesserede i at teste og dele jeres hår- og negle-udfordringer.

voksenlivsstil-spons

Indlægget er sponsoreret af Imedeen, der stiller Hair & Nails til rådighed til testen.
Imedeen er et kosttilskud, der ligesom alle andre kosttilskud ikke kan erstatte sund og varieret kost.