Tag Archive for: gestalterapi

,

Nu kan du gå i terapi hos mig!

Nu er tiden så kommet, hvor tredje år er bestået, og hvor jeg er blevet godkendt til at arbejde med klienter. Mens, jeg læser det fjerde og sidste år, kan jeg derfor tilbyde terapi til bare 400 kr. pr. session. Det foregår hos mig privat i Klampenborg i trygge og helt private rammer, hvor du frit kan udfolde og undersøge det, der er på spil i dig. 

I weekenden rundede jeg en meget stor milepæl på mit psykoterapistudie. Jeg blev færdig med tredje år og bestod mine eksaminer, så jeg nu er godkendt til at arbejde med klienter, mens jeg læser på sidste år. Det betyder, at du har mulighed for at gå i psykoterapi hos mig i Klampenborg til en lav pris.

Det er utroligt som tiden er fløjet afsted, siden jeg besluttede mig for at foretage et stort skifte i mit liv og læse til psykoterapeut for tre år siden. Dengang føltes det ærligt talt lidt uoverskueligt, men hvor er jeg dog glad for, at jeg kastede mig ud i det.

Nu er tiden så kommet, hvor tredje år er bestået, og hvor jeg er blevet godkendt til at arbejde med klienter. Mens, jeg læser det fjerde og sidste år, kan jeg derfor tilbyde terapi til bare 400 kr. pr. session. Det foregår hos mig privat i Klampenborg i trygge og helt private rammer, hvor du frit kan udfolde og undersøge det, der er på spil i dig.

 

Psykoterapi Gentofte

Jeg har lavet en hjemmeside, hvor du kan læse mere om psykoterapi og booke sessioner online.
Siden hedder Psykoterapi-Gentofte.dk og hvis du undrer dig over navnet, så henviser det til, at jeg bor i Gentofte kommune. Men alle er selvfølgelig velkomne hos mig, og jeg bor meget tæt på Klampenborg Station og med gode parkeringsmuligheder udenfor døren.

Jeg er nu godkendt til at tage klienter på sidste år på mit psykoterapeut studie. Det betyder, at du kan gå i psykoterapi til nedsat pris hos mig i Klampenborg.

Hvorfor gå i terapi?

For nogle kan det være skræmmende at gå i terapi. For mig er det, og har været, noget af det bedste, jeg har gjort for mig selv.

Der er dét, der er. Intet er forkert eller skal laves om. Det handler alt sammen om opmærksomhed. På det, der foregår, det vi ønsker eller måske frygter. På gamle mønstre, på autopiloten, og på dybt plantede normer, overbevisninger og forståelse, som det måske kan være interessant at få ud i lyset og kigge nærmere på, hvis de står i vejen for dig i dag.
Som klient er det altid dig, der bestemmer, hvad vi skal tale om, og hvad der er vigtigt og betyder noget for dig.

Det kan være, at alt ikke føles helt, som det skal være.

Eller du står måske i en livskrise eller er deprimeret, angst, stresset eller ked af det. Måske har du det svært i en eller flere af dine relationer. Eller du bærer noget uforløst med dig fra fortiden. Dét får du ro og plads til at arbejde med her. Du bliver rummet med alt, hvad der er dig, intet er forkert eller skal laves om.

Vi undersøger sammen, hvad der fylder og larmer i dig her og nu – og søger klarhed og nye indsigter, valgmuligheder og potentiale til vækst og glæde.

Når, du får mulighed for at opdage, hvad der foregår, kan du ændre det, du gerne vil ændre. Og træffe de valg, der er rigtige for dig. Slutte fred med fortiden og finde glæde og ro i nuet.

Jeg håber, du har lyst til at besøge min nye hjemmeside og læse mere ♥

,

Vanedyr – sådan manipuleres du til dårlige vaner!

VANEDYR af Nicklas Brendborg giver indblik i, hvordan de største industrier forsker i at manipulere vores hjerner til at træffe dårlige og usunde valg.

VANEDYR er den nye bog af Nicklas Brendborg, forsker og forfatter af den internationale bestseller Gopler ældes baglæns. Hvor han i den første bog tog fat i videnskabens svar på, hvordan vi opnår et længere liv, er perspektivet nu vendt om. I den nye bog får vi indblik i, hvordan de største industrier spekulerer i, hvordan de bevidst kan manipulere vores hjerner og instinkter til at træffe flere og flere dårlige og usunde valg for os selv ✶✶✶✶✶✶

 

Anmeldelse

Vanedyr burde være pligtlæsning for alle, der kæmper med og vil forstå baggrunden for dårlige vaner. Af alle former for misbrug af vores tid og livskvalitet: sukker og dårlig mad, overvægt, forskellige former for stof- og medicinmisbrug, timer misbrugt på smartphone og Netflix eller sågar endeløs dating.

Jeg sidder ofte selv med avisen, og finder mig pludseligt siddende med min Smartphone. Hvad skete der lige der?

Efter at have læst Vanedyr, så forstår jeg nu, at min hjerne vil derhen, hvor belønningen er størst.

For at tage magten tilbage, må jeg øge min bevidsthed. Lægge telefonen langt væk, tage aktive beslutninger, og være opmærksom på, hvad jeg gør.

Vil jeg være fri? Eller lader jeg mig narre?

Vi bliver manipuleret!

Nicklas Brendborg giver nøglen til det helt nødvendige forsvar, der skal til, hvis vi skal undgå udnyttelse, mistrivsel og livsstilssygdomme. Vi er nød til at forstå og dermed stå imod den manipulation, vi udsættes for af en række industrier, der med hære af forskere spekulerer i, hvordan de kan narre os til at opsøge mere og mere af det, som ikke er godt for os.

Vi har alt i vores del af verden, men vi har aldrig haft mere mistrivsel, både fysisk og mentalt.
Så hvad er problemet?

Vi er – ligesom dyrene – instinktivt indrettet til at ville have mere, større og bedre. Det er der industrier og tech-virksomheder, der udnytter. Med mad, der gør os syge og overvægtige, afhængighedsskabende stimulanser og sociale medier og streamingtjenester, der alt sammen er designet som superstimuli, der trigger vores instinkter til at ville have mere og mere og mere.

Ja, faktisk så meget mere, at en anden industri nu skal levere medicin for at kontrollere sulten og madindtaget!


Super stimulerende madvarer uden fibre!

Noget af det mest tankevækkende i bogen er beskrivelse af, hvordan forskere arbejder med at skabe dårlige fødevarer med en sammensætning af fedt, salt og sukker, der stimulerer vores hjerner til at kræve det – og til at ville have mere.

Og det stopper ikke her!
De fjerner også fibre fra kager, slik, kiks, færdigretter, junkfood m.v., så de ikke mætter!!!

Nogle varer, som fx Oreo, er sjovt nok ernæringsmæssigt sammensat, så det nøjagtigt tilsvarer fordelingen af fedt, protein og kulhydrat modermælk!
Tal lige om at belønne hjernen!

Og læg dertil, at tobaksfirmaet Philip Morris ejer netop Oreo og en lang række andre mærker inden for dårlige, præfabrikerede fødevarer. Deres ekspertise inden for AFHÆNGIGHED bliver, som Nicklas Bredborg skriver, dermed udnyttet i andre sammenhænge.

Nicklas Brendborg giver os svaret på det helt nødvendige forsvar, der skal til, hvis vi skal undgå udnyttelse, mistrivsel og livsstilssygdomme. Vi er nød til at  forstå og stå imod den manipulation, vi udsættes for af en række industrier, der med hære af forskere spekulerer i, hvordan de kan narre os til at opsøge mere og mere af det, som ikke er godt for os.

Tag magten tilbage!

De sniger sig umærkeligt ind på mange af os; vaner, der opstår eller ændrer sig. Valg, der nærmest træffes af sig selv af hjernens autopilot.

Er det os selv – eller er det i virkeligheden de forskere, der hver dag arbejder med superstimuli, der træffer valget for os?

Bogen er spækket med viden og er underbygget med forskning fra både mennesket og dyreverdenen.
Du får også viden om motion, forbrænding og kost. Vidste du fx, at forbrændingen har det med at udjævne sig, så den sænker sig efter sport? Dermed bliver kosten alfa og omega, hvis du gerne vil tabe dig eller holde vægten.

Og det kan være sin sag, når man kæmper mod giganter, der hele tiden vil narre os med deres viden om vores instinkter!

 

 

Du finder Vanedyr af Nicklas Brendborg hos Saxo. (reklamelink)

Frivilligt arbejde skaber mening!

Jeg er nu godt henne i 3. år på mit studie til psykoterapeut og er lige startet som frivillig rådgiver hos Psykiatrifondens anonyme rådgivningslinje. Det føles utroligt godt at kunne give et lille bidrag til andre, og jeg kan kun anbefale at gå ind i frivilligt arbejde, hvis der er tid og overskud til det. For mig giver det utroligt meget mening at være en del af et fællesskab og at kunne bidrage ca. 4 timer hver uge overfor mennesker, der har brug for rådgivning, støtte og medmenneskelig omsorg.

 

Der er mange muligheder for at lave frivilligt arbejde, og for mit vedkommende er jeg rigtig glad for at have fået kompetencer, der giver mulighed for at være på Psykiatrifondens rådgivning. Det har faktisk overrasket mig, hvor meget, det betyder for mig at blive en del af noget større, af et fællesskab, der har det fine formål, at møde alle mennesker med psykisk sygdom – og i risiko for at få det – med forståelse og give dem den hjælp og rådgivning, de har brug for. I tide!

Mange har kæmper med psykisk sygdom, og der er også rigtigt mange, der kontakter rådgivningslinjen, fordi de er ensomme, angste, i sorg eller vildrede, og har brug for et menneske, der lytter.

Der er mange muligheder for at lave frivilligt arbejde, og for mit vedkommende er jeg rigtig glad for at have fået kompetencer, der giver mulighed for at være på Psykiatrifondens rådgivning.


Færdiguddannet rådgiver

Jeg har lige haft min allerførste vagt som “færdiguddannet” frivillig på Psykiatrifondens chatrådgivning. Det vil sige, at jeg har været igennem tre introduktionskurser om samtalemetodikken, psykiatrien og om psykiatriske diagnoser – og derefter fire oplæringsvagter med en garvet rådgiver.

Det går godt og jeg føler mig virkelig godt rustet med min baggrund som psykoterapeutstuderende, og også med min alder og livserfaring, som gør, at jeg kan imødekomme dem, der skriver på chatten med – synes jeg selv – ro og overblik, empati og evne til at give nogle kvalificerede inputs. Nogle gange må man bare være der som medmenneskelig støtte, og det er også en kunst at kunne være med afmagten.

Man forpligter sig til min. 3-4 vagter om måneden af 4 timers varighed samt supervision hver tredje måned, hvor der er mulighed for at drøfte forskellige udfordringer med en dygtig og erfaren psykolog. Derudover er der mulighed for at deltage i en række faglige og sociale arrangementer.

Der er p.t. ca. 130 frivillige – fra psykologistuderende, psykoterapeuter og -studerende, socialrådgivere, sundhedspersonale og pensionerede psykologer, sygeplejesker m.m. Man sidder altid på vagt sammen med andre og har mulig for at sparre og for at drøfte samtaler, der har været udfordrende. Det er et meget fint miljø at komme ind i.

At blive psykoterapeut skaber mening for mig

Med mit nye frivillige arbejde begynder jeg at mærke, hvor meget, det betyder for mig at gå i en ny retning. At få den slags kompentencer er en gave, og beslutningen om at uddanne mig til psykoterapeut er noget af det bedste, jeg nogensinde har gjort.

Det giver præcis den mening, jeg havde forestillet mig og håbet.

Det er godt at hjælpe andre, men man skal ikke underkende, at det også gør noget for een selv. At blive en del af noget større, at give opmærksomhed og energi til noget udenfor sig selv, gør livet rigere og mere nuanceret.
Du kan læse mere om Psykiatrifondens rådgivning her.

Hvad er formålet med gestaltterapi?

Som klient kommer man typisk til terapien med et mål om at få det bedre, blive gladere, lykkeligere, træffe valg, leve med svære ting i livet, finde mere ind til sig selv eller blive mere afklaret fx om parforhold og andre betydningsfulde relationer fra både nutiden og måske nogle fra fortiden, der stadig generer.Jeg afsluttede jo fornyligt andet år på min uddannelse til psykoterapeut med en teoretisk eksamen. Over 60 emner var der, som kunne trækkes, og et af de fire, som jeg kom op i var “terapiens formål”. Et meget essentielt emne, og det inspirerer mig til at dele her på bloggen, hvad formålet egentlig er med en gestaltisk psykoterapi. Det vil måske overraske dig, at der vigtigst af alt, IKKE er et specifikt mål. 

Jeg havde læst og forberedt mig godt, så jeg var bare spændt, da jeg skulle ind til bordet og trække mine fire emner. 20 minutter havde jeg at tale om dem i, og til at svare på spørgsmål undervejs.

Jeg fandt ud af, at jeg er som en fisk i vandet, når det gælder gestaltterapiens teori. Simpelthen, fordi det fanger mig og interesserer mig helt ind i knoglerne.

Nu vil jeg dele det ene af mine fire emner med dig her på bloggen: terapiens formål.

Klientens mål

Som klient kommer man typisk til terapien med et mål om at få det bedre, blive gladere, lykkeligere, træffe valg, leve med svære ting i livet, finde mere ind til sig selv eller blive mere afklaret fx om parforhold og andre betydningsfulde relationer fra både nutiden og måske nogle fra fortiden, der stadig generer.

Vejen hvorpå, man kommer derhen, findes der aldrig en færdig opskrift på. Normer og værdier, mål, ønsker og behov er forskellige fra person til person, ligesom vores baggrund og rygsæk, ressourcer og adfærd er forskellig.

Og det er vigtigt som terapeut ikke at trække noget bestemt ned over hovedet på nogen! Afklaringen kommer gennem at lytte, støtte og bakke op, se mønstre og sammenhænge, spørge interesseret ind og være med til at skabe klarhed.
Derigennem bliver det muligt for den enkelte at træffe de rigtige valg for sig selv.

 

TERAPI kommer af det græske ord therapeis og betyder at heale, pleje, lindre, kurere.

 

Jeg skal selv igennem 60 timers terapi i forbindelse med min uddannelse. Det kan du læse mere om HER.

Gestaltterapiens form¨ål

Lad mig starte med, hvad formålet med terapien IKKE er: At nå frem til specielt mål eller en løsning. Her er det processen, der er vigtig.

En klient er ikke et projekt for gestaltterapeuten, som aldrig må falde i en gryde om at vise, hvad hun kan og hvor “dygtig”, hun er. Der skal hverken analyseres, fortolkes eller gives gode råd! Som gestaltterapeut er man ikke klogere end klienten, og ingen er mere ekspert i eget liv end personen selv.
Men man kommer helt og holdent som sig selv, autentisk, åben, nysgerrig og kontaktfuldt undersøgende sammen med klienten – på hans eller hendes præmisser.

Terapi er i bund og grund en samtale med sig selv med et støttende, ægte, nærværende og empatisk vidne!

 

Der er, hvad der ér!

Formålet for gestaltterapeuten er – sammen med klienten – at undersøge dét, der er. Ikke at gætte, fortolke, analyse og fantasere sig frem til, hvad der foregår i klienten. Ingen er større eksperter i vores eget liv, end os selv.

Kunsten er at gå vejen sammen, støtte, lytte, stille sig til rådighed i en autentisk kontakt, være opmærksom og empatisk. Terapeuten holder et yderst vågent øje med, hvad der sker – både verbalt og kropsligt – og vil kunne se mønstre og spørge ind til det, der virker til at være energi på og være vigtigt i forhold til klientens værdier og ønsker.

For derigennem at medvirke til at skærpe klientens opmærksomhed på sig selv!

De svære ting kommer ud i lyset, hvor de kommer til at stå klarere eller ligefrem opløses. Mange ting, der har ligget dybt og måske har fået os til at tænke dårligt om os selv, tåler ikke dagslyset. Når de først kommer frem, kan vi se dem med nutidige øjne i et empatisk rum, og dermed efterhånden få dem til at forsvinde eller acceptere og leve med dem.
Andre ting, vil træde klart frem og ligefrem skabe AHA-oplevelser, der ændre klientens ageren og væren i verden i al fremtid.

Hvad ønsker du?

I terapien bliver muligt at undersøge og opdage, hvad der foregår, og hvordan vi agerer i forskellige sammenhænge. Om vi kan mærke og fastholde egne behov, og om vi er i stand til at være sammen med andre og samtidig afgrænse os fra andre på en måde, der føles godt, og hvor vi kan være os selv som dem, vi er.

Hvad ønsker du at opnå? Hvad er du bange for? Hvor ligger gevinsten i at gøre, hvad du gør?
Der er altid en årsag, altid en gevinst, når vi vælger at agere, som vi gør.

Vi gør ALTID det bedste, vi har lært – fordi det har fungeret for os engang. Måske som børn, hvor overlevelsen i verden var afhængig af en særlig tilpasning. Måske er der skabt nogle autopilotmåder at agere på, som vi ikke er bevidst om. Vi bøjer os måske, eller vi går til angreb, vi vender tingene indad, vi giver andre skylden, vi gemmer os væk.

Når vi finder ud af, hvad vi har brug for og hvad vi ønsker, og hvilke gamle strategier, der forhindrer det – så bliver det muligt at gå efter det, vi ønsker os i livet. Naturligvis i respektfuld hensyntagen til omgivelserne og det mulige.

Formålet med terapien er kort og godt at skabe KLARHED for klienten. For derigennem at skabe flere valgmuligheder!

Fritz Perls, grundlæggeren af gestaltterapien, definerer psykisk sundhed som bl.a.:

At kunne mærke og rangordne sine behov
og gå efter dem
inden for rammerne af det mulige.



I gamle dage, tilbage i 60-70’erne, var gestaltterapien kendt for at være meget konfrontatorisk, grænseoverskridende og ekstremt centreret om egne behov. I dag er den kommet et helt andet sted hen. Stadig med de grundlæggende eksistentielle teser i behold – vi har alle ansvar for eget liv, og vi skal leve med vilkårene om ensomhed, valgfrihed og døden – og i dag er terapien meget respektfuld, støttende, rummelig og i øvrigt også effektiv.

 

Man-jeg, men-og, skal-vil: små ord med stor betydning!

I Gestaltterapien er opmærksomhed et nøgleord. En vej til en vågen og ufokuseret opmærksomhed på, hvad der egentlig foregår i alle vores zoner – i vores sanser, tanker og følelser. Med en øget opmærksomhed kan vi bryde gamle mønstre og vaner, og vi kan også øge vores valgmuligheder, når vi vænner os til at vide, hvad der foregår og hvordan vi egentlig bærer os ad med at være i verden, som vi gør. Små nuancer i vores sprog har også stor betydning, og her får du tre vigtige eksempler, som du måske vil prøve at rette din opmærksomhed på.

 

Gestaltterapi skal selvfølgelig opleves og foregå i en her-og-nu situation sammen med en dygtig terapeut. Når, det er sagt, så er der også masser af grundtanker og teorier og læresætninger, der kan formidles på et mere alment plan. Så det prøver jeg ind imellem at gøre her på bloggen efterhånden som jeg også selv lærer og bliver klogere.

Her vil jeg sætte fokus på tre små sproglige nuancer med en stor betydning, MEN FØRST LIDT OM OPMÆRKSOMHED.

Midlet er opmærksomhed – og målet er opmærksomhed!

Før, jeg vil opfordre dig til at lægge mærke til de tre sproglige nuancer, vil jeg lige fortælle om opmærksomhed på et mere overordnet gestaltisk plan.

Det lyder måske abstrakt, og det skal trænes og opleves, hvordan det er at leve med større opmærksomhed, eller awareness, på sig selv. På, hvad der foregår i alle tre zoner – i tanker, følelser og sanser. I hoved, krop og følelser. Og her taler jeg ikke om at være egoistisk og selvfikseret, men om at være i kontakt med sig selv og med sine behov og sine muligheder – under hensyn til sine omgivelser og de givne rammer.

Det handler ikke om at analysere sig selv hele tiden (introspektion), men om at blive i stand til at leve opmærksomt, autentisk og i overensstemmelse med sit inderste jeg.  Det handler ikke om, at noget er forkert – eller skal laves om – det handler om at blive, den du er.

 

At leve med opmærksomhed – også på de indgroede mønstre, forsvarsstrategier, roller og overbevisninger, der er proppet i os i fortiden, og som ikke længere passer til os. Med opmærksomhed på, hvad der foregår og hvordan vi bærer os ad med at være og agere som dem, vi er.

 

Ikke om hvorfor, og om analyser og intellektualisering om baggrunden for, at tingene er, som de er. Med simpelthen hvad og hvordan. Lige nu og her. I relation til omgivelserne.

Når, vi ved, hvad der sker i os selv, så kan vi hente ansvaret hjem til os selv og få øje på de muligheder, vi har til rådighed.

LAD OS SE PÅ DE TRE SPROGEKSEMPLER!


MAN eller JEG?

At bruge ordet “man” i stedet for “jeg”, er meget udbredt – og det kan være en vane, det er svært at slippe af med.

Man er selvfølgelig et helt relevant ord, når der netop tales om noget alment. “Man siger jo, at brændt barn skyr ilden” eller “Man kan se i statistikkerne, at vi bor knap 6 mio. i Danmark”.

Når “jeg” erstattes af “man”, så kan der ryge noget ståen ved sig selv.
Smerter og nederlag føles måske også umiddelbart lettere at bære og mindre skamfulde, når de deles med fællesskabet:

“Man havde det svært i skolen”. “Man følte sig jo lidt som en outsider i familien”. “Man vil jo gerne have en kæreste”.

Med “man” gør vi personlige ting almene i stedet for at blive i os selv, være tydelige, autentiske og ansvarlige.

“Jeg havde det svært i skolen”. “Jeg følte mig jo lidt som en outsider i familien”. “Jeg vil jo gerne have en kæreste”.

Her er der tydelighed og ANSVAR, og du mærkes af både dig selv og andre.


MEN eller OG?

Ordet “men” i en sætning ophæver alt det, der kommer før. “Hun er jo meget sød, men ……”

 

“Everything before but is bullshit!”

 

Ikke, at ordet “men” er irrelevant i sproget – det kan være helt tilsigtet at slette det første med sit men. “Det har været hårdt, men nu går det fremad!”

Hvis du derimod siger: “Det er fint, hvad du har ordnet i huset, MEN du har ikke nået at støvsuge“.
i stedet for “Det er fint, hvad du har ordnet i huset, OG du har ikke nået at støvsuge“.

Eller den klassiske:
“Jeg elsker dig, men jeg er sur på dig. “
eller
“Jeg elsker dig, og jeg er sur på dig.”

så er der en verden til forskel!

SKAL eller VIL?

Det sidste eksempel er utrolig vigtig for dig selv – måske en irriterende nuance at blive gjort opmærksom på (det synes jeg nogle gange selv), men igen er der afgørende forskel.

Når, vi ytrer os om alt det, vi SKAL, så er det i en aura af pligt og ufrivillighed.

“Jeg SKAL altså have ryddet op i det skab!”

Er det i virkeligheden, fordi du skal eller fordi du gerne vil?

“Jeg VIL altså have ryddet op i det skab!”

Læg mærke til, hvornår du bruger skal og bør. Spørg dig selv, hvad det egentlig er, du gerne VIL.
Der er et andet ansvar bag vil, et sandt ønske – dermed måske en helt anden motivation.

Endelig er det – og her taler jeg af personlig erfaring – sundt at træne i at tænke på vilje og behov, fremfor hele tiden at tænke i skal og bør.

*****

 

Jeg/man, men/og, skal/vil er tre centrale eksempler på det, gestalt-guruen Bent Falk kalder for sproghygiejne.
På, hvordan opmærksomheden på, hvilke ord, vi bruger, kan gøre en verden til forskel i vores autencitet og vores ANSVARLIGHED både overfor os selv og andre.

TAK, fordi du læste med hele vejen igennem – jeg håber, du kan bruge det ♥