Qland
  • Forside
  • Beauty
    • Hår
  • Fredagsfavorit
  • Fra mit liv
  • Psykoterapi
  • Opskrifter
  • Hund
  • Bøger
  • Sundhed
    • DCIS/Brystkræft
  • Kultur
  • Bolig
  • Rejser
  • Mode
  • Kontakt
    • Om mig
    • Tilmeld dig nyhedsmail
    • Privatlivspolitik
  • JUL
  • Søg
  • Menu Menu

Tag Archive for: rynker

Jaderullen – derfor skal du bruge den!
Beauty

Jaderulle – derfor skal du bruge den!

jade-rulle

Jeg har virkelig taget jaderullen til mig som en fast del af min daglige hudpleje. Nu skal du høre hvorfor – og hvordan den bruges!

Jeg har længe haft kredset om og været meget draget af de smukke jaderuller, som jeg efterhånden har set godt omtalt så mange steder. De stammer fra Kina og har i århundreder været brugt til at stimulere mikrocirkulationen og afspænde muskulaturen i ansigtet. Kunne det virkelig være noget, eller er det bare noget pjat?

jaderulle-dobbeltJeg har nu brugt min jaderulle i 2 uger, og den er flyttet ind som en permanent del af mine skønhedsfavoritter. Ikke alene pynter den på badeværelset – nok så vigtigt er, at det er et effektivt lille ekstra element, som meget naturligt kan inkorporeres i den sædvanlige rutine.

Virker jaderullen

Allerførst, vil du sikkert gerne vide, om den virker. Og det gør den på flere områder. Den sætter gang i cirkulationen og virker afslappende på muskulaturen, så huden bliver glattere og får en flot glød. Og så bruger jeg den også til at rulle serummer, olier og cremer ned i huden med. Jeg får arbejdet produkterne ind samtidig med, at jeg giver huden en dejlig og effektiv lille massage.

Sådan bruges en jaderulle

Mine jaderulle har en stor og en lille rulle, så jeg både kan tage større områder i ansigtet og komme ind i krogene omkring øjnene og munden. Man finder hurtigt ud af, hvad der passer en – og der er i det hele taget ikke rigtigt nogle regler for at bruge den. Længere nede kan du læse mere om, hvordan du kan gøre.

jaderulle-lille

Jeg har en slem spænding ved det ene øjenbryn, inde ved næsen, som allerede har affødt en tydelig lille rynke i den side. Derudover er stedet ømt, hvis jeg trykker på det.
Rynker mellem øjenbrynene kommer netop på grund af muskelsammentrækninger over næsen og øjenbrynene, der efterhånden kan blive mere eller mindre permanente. Men man behøver ikke ty til botox for at løse op for problemet. Jaderullen kan hjælpe rigtigt godt til, fordi den har en afslappende og beroligende effekt på musklerne – og nogle kalder den faktisk også botox på rulle.

Efter et par ugers rulning på området morgen og aften – og ind imellem, hvis jeg har trængt til en lille afspænding – er ømheden blevet væsentlig mindre, og det samme synes jeg også begynder at gælde for den lille dumme rynke. Jeg synes også, at den har en god effekt på hudens generelle tilstand, og jeg ruller fx langs kæbelinjen, hvor huden har en tendens til slaphed med tiden. Også den svære hals får en tur med den store rulle. Intet er andet end behageligt, så det er en ren win-win.

Rullen er også dejlig, hvis man fornemmer en begyndende hovedpine, eller hvis man er træt og spænder i ansigtet. Læg den i køleskabet, eller køl den under vandhanen, hvis du har brug for en kølende effekt. Jeg kan omvendt også finde på at varme den op under den varme hane for at give mig selv en beroligende, varm og blød følelse.

jaderulle-stor

Det tager netop et stykke tid, et par uger i mit tilfælde, før man begynder at fornemme den opstrammende effekt og bedre glød fra den daglige styrkelse af cirkulationen i huden. Jeg ruller morgen og aften på afrenset hud i ansigtet og på halsen. Gerne 5-10 minutter, men jeg benytter tiden til at rulle mine produkter ind i huden samtidig, og det giver en fantastisk effekt. Jeg synes virkelig, at det sætter prikken over i’et, at de bliver masseret jævnt ind, samtidig med at cirkulationen i huden bliver stimuleret og musklerne afslappet.

Jeg bruger ikke noget bestemt mønster eller metode, men ruller intuitivt i alle retninger i hele ansigtet og giver lidt ekstra fokus på problemområder og især muskelspændinger.

Endelig kan man sige, at der her er tale om et nærmest uopslideligt lille skønhedsmiddel, som ovenikøbet pynter på badeværelset, og koster 299 kr. Jeg blev draget – men jeg har bestemt ikke fortrudt.

Min jaderulle fås hos Spashop.dk her. (reklamelink)

1. oktober 2017
https://i0.wp.com/qland.dk/wp-content/uploads/2018/03/jaderullen--derfor-skal-du-bruge-den.jpg?fit=640%2C360&ssl=1 360 640 Jeanette https://qland.dk/wp-content/uploads/2022/04/Qland-logo.jpg Jeanette2017-10-01 20:20:322019-01-27 13:43:28Jaderulle – derfor skal du bruge den!
Rynker er, hvad vi gør dem til!
Fra mit liv

Rynker er, hvad vi gør dem til!

Huden er et emne, som fylder en del for mange af os kvinder – især fra vi er plus 40 eller deromkring. Før eller siden når vi jo det punkt, hvor de første linjer, senere rynker og mindre fasthed sætter ind. Det er meget forskelligt, hvornår og i hvilket omfang, men én ting er sikkert – det kommer til os alle!

Jeg hører så tit kvinder udtrykke, at de er kede af deres rynker. Det gælder kvinder i både 40’erne, 50’erne, 60’erne, 70’erne eller ældre. Uanset, hvor gamle vi er, har mange bare svært ved at forlige sig med dem. Det gælder også mig selv, og jeg småærgrer mig da ind imellem, når kan se, at huden i ansigtet – eller (skriiiig) på halsen – ikke længere er helt den samme, når det kommer til glathed og fasthed. Men jeg ryster det altid af mig igen og siger til mig selv, at det sgu ikke er så tosset i forhold til mine 51 år.

Hvis du læser med her på bloggen, så ved du også, at jeg bestemt IKKE er fortaler for at lade stå til. Der er så mange ting, vi kan gøre i vores livsstil og hudpleje for at være den bedste udgave af os selv, uanset alder. Men, når det så er sagt, så nytter det heller ikke noget at lade naturens gang tyrannisere os og ødelægge vores selvtillid og glæde.

Det handler også om vores mindset. Så længe, vi selv vælger at tænke og sige – og vi går og bekræfter hinanden i – at rynker er så forfærdelige, så kan det nærmest kun gå ned ad bakke herfra. Vi kunne også vælge at se på os selv i forhold til den alder, vi nu en gang har? Ja, vi FÅR flere rynker og grå hår, men derfor kan vi være fuldt ud lige så smukke, stilfulde og velplejede – og have en personlighed, som jo immervæk i sidste ende ALTID vil overstråle udseendet, om du er 19 eller 89.

rynker

Jeg er ikke bange for at sige, at jeg er tilfreds med mig selv og har det godt mit udseende uanset rynker, en blødere kæbelinje og grå hår. I alt fald langt, langt det meste af tiden (vi har vel alle vores downs og dårlige dage). De sidste 10 år har jeg været mere tilfreds med mig selv end nogensinde. Jeg er på ingen måder perfekt, og det er nok ikke, fordi jeg ligefrem er blevet flottere i løbet af fyrrerne og starthalvtredserne. Der er snarere mit mindset, og mit syn på mig selv, der har ændret sig. Jeg HAR VALGT at være stolt af min alder, og jeg ser og vurderer mit udseende i forhold til den.
Jeg får det bedste ud af tingene, og så plejer jeg mig selv og min hud – uden at være fanatisk – på en naturlig måde, så jeg både har det godt, lever relativt fornuftigt og holder mig så godt, som jeg nu kan. Så kan jeg ikke gøre det bedre.

Så, udover de mange råd om hudpleje m.m., som jeg deler ud af på bloggen, så mener jeg bestemt også, at vi skal huske vores selvaccept og vores indre værdier. Vi er da ærligt talt blevet for gamle til, at det skal handle om udseendet det hele! Ellers ender det med, at vi kan se tilbage på et liv med kronisk utilfredshed, hvor alting til enhver tid var bedre for ti år siden. Lad os i stedet nyde livet, der hvor vi er lige nu, og også begynde at se lidt anderledes på rynkerne. De har altså lov at være her – og det har os, der bærer dem også! ♥

Kærlig hilsen Jeanette

27. september 2017
https://i0.wp.com/qland.dk/wp-content/uploads/2018/03/rynker-er-hvad-vi-gør-dem-til.jpg?fit=640%2C360&ssl=1 360 640 Jeanette https://qland.dk/wp-content/uploads/2022/04/Qland-logo.jpg Jeanette2017-09-27 15:24:142018-03-01 09:45:14Rynker er, hvad vi gør dem til!
Virkningen af 1 år med Imedeen
Beauty

Virkningen af 1 år med Imedeen

imedeen-virker

I februar sidste år startede jeg forsøgsvis med at tage Imedeen Prime Renewal. Min 50-års fødselsdag nærmede sig med hastige skridt, og jeg kunne efterhånden godt se et par små nye linjer dukke op i ansigtet hist og her. Det kan, og skal jo, bestemt ikke undgås, men hvem vil ikke gerne være den bedst mulige udgave af sig selv, uanset alder?

Det kræver en vedvarende, men egentlig ikke specielt stor, indsats at holde sin hud flot, og det kan absolut lade sig gøre. Gode og virkningsfulde plejeprodukter, en rimelig sund livsstil, masser af grøn te samt vitaminer, fiskeolie og kosttilskud, er noget af det, jeg sværger til. Der findes ikke ret mange quick fixes – og slet ikke nogen, som jeg har lyst til at benytte mig af – og jeg vil personligt hellere satse på den grundlæggende og langvarige effekt, fremfor at lægge mig under nålen.

Imedeen skal tages i tre måneder, før resultaterne kommer, men er man tålmodig, så sker der også noget. (Du kan evt. læse mere om mine resultater efter tre måneder her).
imedeen-prime-renewal-blog

Den gang skrev jeg, at min plan var at fortsætte i et helt år, og mest af alt, så var det fordi, jeg ikke turde andet. Jeg kunne jo tydelig mærke en større blødhed og finhed i porerne, reducerede linjer, større glathed og spændstighed, og en markant mindre tørhed på både krop og i ansigt.

Hvad så i dag – mere end et år efter?
Efter lidt mere end et år må jeg konstatere, at jeg er blevet afhængig af Imedeen. Jeg har det generelt rigtigt godt med mig selv og min alder – og jeg har det rigtigt godt med min hud.
Fra blev 50 til jeg nu i dag er 51, føler jeg ikke, at min hud er blevet én dag ældre. Så aldringsprocessen er i alt fald blevet forsinket. Dertil kommer, at jeg føler, at fastheden i huden er blevet bedre. Én ting er linjer og rynker, men når huden først begynder at være slap, kan det blive rigtigt svært. Min begyndende slaphed ved kæbelinjen og halsen er faktisk blevet lidt mindre.

Da jeg fornyligt fik scannet ansigtshuden, lå billederne i kategorien for 30’erne, så helt tosset står det beviseligt ikke til. Jeg er meget bevidst om, at der er mange faktorer, der spiller ind, men Imeeden er i alt fald kommet for at blive hos mig. Jeg tør ikke andet.

Nu får du lige et billede, helt natural og zoomet ind – et billede, som jeg egentlig skulle vise i forbindelse med en syremaske, men her er min hud helt afrenset (og lidt rød af masken), og så kan du jo selv vurdere.

imedeen-efter

Selvom jeg først er startet med Imedeen som 50-årig, så er det ikke for tidligt at starte allerede i 30’erne eller 40’erne, og især ikke, hvis du oplever en tidlig ældning, hvor huden begynder at blive lidt tør og trist og få linjer.

Det er selvfølgelig heller aldrig for sent at komme i gang! Imedeen findes i tre forskellige udgaver til 25+, 40+ og 50+, som du kan læse mere om på Imedeen.dk.

PS….bonusinfo: Må lige tilføje, at jeg netop har set, at Imeeden Time Perfection blev vinder af Danish Beauty Award 2017 i kategorien Inner beauty!!! 🙂

Kærlig hilsen Jeanette
NB! Imedeen er et kosttilskud, der ligesom alle andre kosttilskud ikke kan erstatte sund og varieret kost. 

28. april 2017
https://i0.wp.com/qland.dk/wp-content/uploads/2018/03/virkningen-af-1-år-med-imedeen.jpg?fit=640%2C360&ssl=1 360 640 Jeanette https://qland.dk/wp-content/uploads/2022/04/Qland-logo.jpg Jeanette2017-04-28 17:42:262018-03-01 09:48:48Virkningen af 1 år med Imedeen
Slut på min Age syrekur!
Beauty

Slut på min Age syrekur!

I starten af oktober gik jeg i gang med en intensiv syrekur hos pHformula (du kan læse det første indlæg her) – og nu har jeg afsluttet min sjette og sidste gang milde, men effektive, anti-age syre. Jeg har på ingen måder skallet, været rød eller på nogen måder generet undervejs. Jeg er bare hver gang kommet ud med det fineste resultat!

Kuren består af 6 behandlinger af 20 minuttters varighed, hvor huden påføres peeling og en syre, der passer til ens indiviuelle behov. For mit vedkommende har jeg fået A.G.E. syre, som opstrammer og udglatter huden, men man kan også få skræddersyede behandlinger til fx acne, ar eller hyperpigmentering.

Jeg har været vildt begejstret hele vejen igennem forløbet, lige fra den allerførste behandling. Man er simpelthen sindssygt opfrisket med det samme, man går ud af døren (du kan gense min lille video efter tredie behandling her).

Her har jeg tilladt at klippe mig selv ud af et billede fra i tirsdags, hvor jeg var til en forpremiere. Jeg har måske ikke verdens bedste hårdag, men i al beskedhed synes jeg selv, at min hud ser ret pæn ud! (du kan se hele billedet her).

syre

Der findes selvfølgelig ingen mirakler, der på naturlig vis kan fylde vores dybere rynker ud, men man kan gøre meget ved at pleje sin hud med de rette virksomme produkter og få en god ansigtsbehandling ind imellem.
Min hud har efter syrebehandlingerne været synligt boostet og udglattet. Derudover er det ikke mindst vigtigt, at huden får en helt anden klarhed, glød og udstråling. Nok får vi linjer og rynker hen ad vejen, men en klar og frisk udstråling giver et enormt løft af udseendet, uanset hvad. Det stiller lidt ekstra krav til hudplejen, og her er syren fantastisk. Især for os, der helst vil holde os til naturlige, ikke-kirurgiske, metoder.

Her er et billede fra min allerførste behandling – og nedenunder et fra den afsluttende behandling. Jeg synes, at de fint illustrerer min oplevelse af, at hudens udstråling virkelig har ændret sig. De fine linjer er bleve reduceret, huden er blevet glattere og mere ensartet, og er ikke mindst blevet mere klar og vital!

syrebehandling-foer-billede

Før pHformula syreforløbet

 

syre-phformula-efter-billede

Sidste behandling i syrekuren!

Nu er det desværre slut med syrekuren for denne gang, men jeg kommer helt sikkert til at tage en ansigtsbehandling med syre ind imellem fremover for at vedligholde den friskhed og klarhed, forløbet har givet. Ind imellem vil jeg supplere med fx C-vitamin behandlinger, der booster huden og nærmest pumper den op med fugt.

Derudover vedligeholder jeg med pHformulas produkter til hjemmebrug, bl.a. den nye powerserum med C-vitamin, der er jo det helt nye store til huden (både ind- og udvortes). C-vitamin styrker kollagendannelsen, og denne serum er spækket med det – og derudover giver den masser af fugt, blødhed og en mere strålende og ensartet hudtone.

phformula-vitamin-c-serum

Du kan finde lidt flere detaljer om syreforløbet i mit første indlæg her.

Du kan læse mere om pHformula produkterne her – de sælges dog ikke på nettet, men kun efter vejledning på klinikkerne, der også udfører behandlinger.
Du finder en liste over alle pHformula klinikkerne her.

Kærlig hilsen Jeanette


voksenlivsstil-spons
Jeg har fået lov at teste syrekuren hos Beautyakademiet, som står bag pHformula i Danmark.

6. januar 2017
https://i0.wp.com/qland.dk/wp-content/uploads/2018/03/slut-på-min-age-syrekur.jpg?fit=640%2C360&ssl=1 360 640 Jeanette https://qland.dk/wp-content/uploads/2022/04/Qland-logo.jpg Jeanette2017-01-06 18:07:262018-03-01 09:50:47Slut på min Age syrekur!
Hurra for Renée Toft Simonsen og bekymringsrynkerne!
Fra mit liv

Hurra for Renée Toft Simonsen og bekymringsrynkerne!

Det siger måske noget om, hvor få tv-reklamer, jeg ser, for det er åbenbart en nyhed som ligger et halvt år tilbage. Men her til morgen gik det så op for mig, at 51-årige Renée Toft Simonsen optræder i en tv-reklame sammen med sin datter.

[vidcore vid=”HcszCdcy”]

Hvor bliver jeg glad, hver gang jeg ser modne kvinder i reklamer og i medierne i det hele taget – og nok er Renée tidligere supermodel, og flottere end de fleste, men hun stiller op med et dejligt, naturligt ansigt med linjer, præcis ligesom os andre. Hun har tidligere udtalt, at hun synes, det er smukt at bliver ældre, og det er netop den slags, vi har brug for, så vi kan komme væk fra den ungdomfikserede kultur, der gør os – især kvinder – mindreværdige, så snart vi er over 40.

Prøv selv at se filmen – er det ikke skønt at se, at hun viser skønheden i det modne ansigt, som ikke er pumpet kunstigt op og gjort unaturligt yngre, end det er?

Et særligt kæmpe hurra for hendes bekymringsrynker mellem øjnene, siger jeg bare!  Nu har jeg det straks bedre med mine egne! Og jo flere modne kvinder, der går foran og viser et naturligt udseende, jo mere kan vi alle få lov at acceptere os selv, præcis som vi er!

Selvom jeg beskæftiger mig en del med hudpleje og anti-age, så mener jeg stadig, at vi kvinder skal have lov til at se ud, som vi nu en gang gør, når vi ikke længere er purunge og glatte som barnenumser. Selvfølgelig kan vi gennem vores livsstil og pleje af os selv gøre rigtigt meget for at blive den bedste udgave af os selv – men det gælder hele livet, og jeg mener stadig, at personlighed og stil langt overstråler betydningen af alder.

Så hurra for Renée, hurra for at vise den modne hud – og for alle rynker og grå hår i medierne!

Kærlig hilsen Jeanette

19. september 2016
https://i0.wp.com/qland.dk/wp-content/uploads/2018/03/hurra-for-renée-toft-simonsen-og-bekymringsrynkerne.jpg?fit=640%2C360&ssl=1 360 640 Jeanette https://qland.dk/wp-content/uploads/2022/04/Qland-logo.jpg Jeanette2016-09-19 10:20:162018-03-01 09:54:31Hurra for Renée Toft Simonsen og bekymringsrynkerne!
The Ole Glow
Beauty

Få Ole Henriksens bedste råd til at forblive ungdommelig!


Ole-henriksen-blogger

Nu skal I, som lovet, have historien om mit dejlige møde med Ole Henriksen i fredags. Det er jo ingen hemmelighed, at jeg er KÆMPE fan, hvilket jeg også fornyligt har skrevet i min anmeldelse af hans nye bog, som i øvrigt strøg direkte ind på alle bestsellerlisterne og udkommer på engelsk senere på året (læs mere her).

Vi var samlet 12-13 utroligt heldige bloggere til at møde Ole Henriksen og få en introduktion til hans grundlæggende viden om hudpleje, og hvordan man opnår “The Ole Glow”. Ja tak, jeg vil gerne have noget Ole Glow, for han er et fantastisk forbillede med sine 65 år og ultra vitale krop, sind og flotte hud. Tænk lige over det – manden er 65!!! (og nå ja, jeg er 50 🙂 )

Udover hans foredrag fik jeg også lejlighed til at tale med ham, og man kommer hurtigt vidt omkring. For hemmeligheden bag Oles ungdommelighed – for det er jo på mange måder dét, det handler om – ligger i hele hans livsstil. En livsstil, som jeg personligt på mange måder kan relatere til.

Her Ole Henriksens bedste råd til en ungdommelig livsstil!

  1. At være flittig med at holde sig i form. Ole er selv generelt utroligt flittig med sit arbejde, udvikling af nye produkter, sine hyppige rejser, men derudover også med sig selv. Han forstår simpelthen ikke de mennesker, der går i stå med at holde sig i form. Selv laver han bl.a. 300 armbøjninger HVER DAG og han føler sig stadig lige så fysisk stærk og energifyldt, som da han var ung. For ham er alder ikke et issue – det er personligheden, der tæller. Så her har Ole og jeg en fælles mission! 
  2. At være flittig med sin hudpleje. Flittigheden gør sig også gældende i hudplejen, hvor han opfordrer til at bruge nogle minutter morgen og aften. At gøre det til et hyggeligt ritual og NYDE DET. “Take pride in who you are”, som han udtrykker det.  Med de rette produkter og den rette livsstil kan en problemhud rettes op på få uger.
  3. At have et positivt sind. Fliden, livsmodet og energien kommer ikke mindst af beslutningen om at gå ned ad den positive sti. At vænne sin hjerne til positiv tænkning, at værdsætte sig selv og andre. Og Ole har selv været med til at dokumentere forskellen i hjernen i tv-programmet “Jeg vil være Ole Henriksen”.
  4. At være mådeholden, uden at være fanatisk. Han nyder gerne et glas vin eller en vodka, men drikker aldrig til hverdag. Det skal med hans egen ord være en nydelse, men ikke være noget, der tangerer et afhængighedsforhold.
  5. At begrænse sukkerindtaget er vigtigt for en flot hud. Flere undersøgelser peger på det samme – sukker gør huden uelastisk og ælder den. Hvis du læser Oles bog vil du flere gange se, at han mener det alvorligt – sukker er noget af det værste for din hud (og det er lige meget, om det hedder rørsukker, honning eller andet). Igen betyder det ikke, at du ikke kan spise en chokoladekage – du skal bare ikke gøre det hver dag.
    Salt er i øvrigt også noget, som Ole ikke er stor fan af!
  6. At exfoliere huden er alfa og omega for ALLE hudtyper (på nær rosacea). Selv meget tør hud skal exfolieres for få de døde hudceller væk og åbne op for plejeprodukterne. Exfoliering hjælper på rynker og livløs hud og giver den eftertragtede jævne hudtone. Han anbefaler fx sin professionelle Power Peel 2 gange om måneden. Fås på Nicehair.dk på tilbud her.
  7. At huske øjenomgivelserne. Et lille hurtigt tip fra Ole til sidst: Husk at bruge produkterne helt oppe under øjenene! Her trænger huden til ekstra pleje, så vær ikke bange for at lægge masker og cremer helt op under øjnene!

Ole Henriksen er i Danmark for at fortælle om sit helt nye tre-trins produkt Power Bright 25% vitamin C intensive treatment system, som har været undervejs i mere end et år. Det har professionel styrke og er baseret på behandlingerne fra hans SPA. Den hjælper med at opnå den flotte “Ole Glow” bl.a. ved hjælp af markedets højeste koncentration af C-vitamin, der giver huden en mere ensartet og strålende tone og sund glød med færre linjer. Efter 8 uger skulle den kunne reducere hyperpigmentering med op til 82%.

ole-henriksen-blogger

Man behøver bare at se på hans egen 65-årige hud, for at se, hvad han mener – den er glat og jævn, og der er kun de rynker, der skal være, når man smiler – og det gør han en hel del!

Power Bright, som er det nyeste i hans Power Peel serie, lander først i butikkerne i uge 37, men indtil da – så gør brug af hans andre gode råd og produkter, der indeholder høje koncentrater af syre. Læs mere her.
Jeg skal nok også vende tilbage med en udførlig beskrivelse af Power Bright systemet til den tid.

30. maj 2016
https://i0.wp.com/qland.dk/wp-content/uploads/2018/03/the-ole-glow.jpg?fit=640%2C360&ssl=1 360 640 Jeanette https://qland.dk/wp-content/uploads/2022/04/Qland-logo.jpg Jeanette2016-05-30 18:25:582020-09-13 21:13:52Få Ole Henriksens bedste råd til at forblive ungdommelig!
Perfekt Hud af Ole Henriksen
Beauty, Bøger

Perfekt Hud af Ole Henriksen

Perfekt_hud-ole-henriksen
Jeg er kæmpe fan af Ole Henriksen, det skal ikke være nogen hemmelighed. Ikke, at jeg nogensinde har mødt ham, desværre, men hele hans udstråling, livsglæde, positivitet og ikke mindst generøsitet overfor andre, gør mig altid så glad.

I hans nye bog Perfekt Hud deler han netop generøst ud af sine 40 års erfaring med hudpleje. Jeg slog naturligvis straks op på kapitlet Sådan behandler du rynker, men dernæst har jeg faktisk læst bogen fra ende til anden, hvor han udførligt fortæller om, hvordan man i sin daglige hudplejerutine kan få bugt med alt fra akne og fedtet hud til tørhed og rosacea.

Det handler ikke udelukkende om hudplejeprodukter, men også lidt om, hvordan vores kost og livsstil har betydning for, hvordan huden opfører sig, og hvilken glød og udstråling, vi har.
Den perfekte hud er for Ole Henriksen ikke rynkefri, men den har en ensartet struktur, har usynlige porer, er fyldig og elastisk – og blød som en baby.

Hans livsfilosofi fornægter sig ikke i bogen, og i kapitlet om behandling af rynker, skriver han om sig selv:

“Sandheden er, at jeg ikke føler, jeg har en bestemt alder. Men jeg føler heller ikke, at jeg forsøger at flygte fra min alder. Jeg er faktisk stolt af at være i 60’erne. Når vi husker at elske livet og sætte pris på vores medmennesker, så vil vi også blive motiveret til at passe på os selv – og vores hud”.

Han giver mange gode råd, som jeg personligt kan nikke genkendende til og har god erfaring med. Det være sig alt fra exfoliering og brug af serummer og olier, til vigtigheden af C-vitamin og fiskeolie (læs mere om vitaminer her). Hvordan sukker og alkohol skader huden. Vigtigheden af solbeskyttelse, og hvordan vi med få minutters hudplejerutine med de rigtige produkter, kan ændre hudens udstråling og faktisk også holde rynkerne nede.

Én ting, som går igen og igen i anbefalingerne, er brugen af alfahydroxysyrer, som hjælper huden med at danne ny collagen. Det findes naturligt i bl.a. citroner, og i bogen får du en opskrift på en hjemmelavet behandling med citron og mælk mod misfarvninger i huden. Selvom der naturligvis er anvisninger på, hvordan du kan bruge Ole Henriksens egne produkter, er der også masser af tips og opskrifter i bogen, som du selv kan lave for få midler.

Jeg må dog erkende, at jeg efter at have læst bogen er blevet hooked på følgende Ole Henriksen produkter:

Lemon strip flash peel, der svarer til en professionel syrepeeling. Fås her på Nicehair.dk
Den prisvindende Truth Serum Collagen Booster. Se mere her.
Dagcremen Truth revealed Super Creme. Se mere her.
Natcremen Invogorating Night Creme. Se mere her.

I bogen gives der udførligt forklaring på, hvordan man plejer sin hud og bruger forskellige typer produkter. Der gives masser af generelle råd til, hvilke ingredienser, man skal gå efter, når man køber hudplejeprodukter, og hvilke olier, man selv kan bruge. Han anbefaler fx hybenkerneolie, som mindsker alderspletter, rynker, ar og virker sårhelende.
Læs selv videre i bogen, få mange flere råd og bliv inspireret – ikke bare til en perfekt hud, men også en positiv og sund livsstil.

Du kan købe Perfekt Hud hos Saxo.com her

Indlægget indeholder affiliate links.

 

12. april 2016
https://i0.wp.com/qland.dk/wp-content/uploads/2018/03/perfekt-hud-af-ole-henriksen.jpg?fit=640%2C360&ssl=1 360 640 Jeanette https://qland.dk/wp-content/uploads/2022/04/Qland-logo.jpg Jeanette2016-04-12 10:15:052018-03-01 09:56:47Perfekt Hud af Ole Henriksen
Den hjemlige sol giver også rynker!
Beauty

Den hjemlige sol giver også rynker!

Det er som om, at det med solcremen ikke altid gælder, når sommeren endelig rammer Danmark. Sådan er det i alt fald for mig. Når jeg er sydpå, smører jeg mig ind i solcreme som en gal – herhjemme glemmer jeg det i min ekstase over, at solen endelig bager. Så skal den da ikke have for lidt!

Med det gælder altså stadig, at solen er den helt store synder, når det gælder rynker og hudkræft.  De ultraviolette stråler i sollyset er simpelhen noget, der sætter fart på hudens naturlige aldringsproces. Udover cigaretrygning er solen den største årsag til, at huden mister elasticitet, og der dannes fuger og linjer i huden.

Så husk det nu – ikke mindst mig selv – frem med masser af solcreme, også her hjemme i Danmark. Der skal konsekvent brug af solcreme med høj faktor til hele sommeren – og meget gerne også en hat på hovedet.

Mellisa-uparfumeret-solcreme

Ifølge danske Mellisa, som har nogle rigtigt skønne økologiske solcremer uden tilsætningsstoffer med hhv. faktor 20 og 30, skal du regne med 60-70 gr. creme for at dække hele kroppen. Der skal altså et ordentlig lag til. Til gengæld modvirker det rynker, tab af elasticitet og ældning af huden.

Så husk det nu – vi bliver så glade for det i længen 🙂

 

6. juli 2015
https://i0.wp.com/qland.dk/wp-content/uploads/2018/03/den-hjemlige-sol-giver-også-rynker.jpg?fit=640%2C360&ssl=1 360 640 Jeanette https://qland.dk/wp-content/uploads/2022/04/Qland-logo.jpg Jeanette2015-07-06 13:54:042018-03-01 10:02:50Den hjemlige sol giver også rynker!
Ny økologisk fugtmaske med Acai og Arganolie
Beauty

Ny økologisk fugtmaske med Acai og Arganolie

Det danske mærke Mellisa høster stor ros for deres naturlige produkter og specialprodukter, som endda også parfumeallergikere kan bruge. Mellisa Naturkosmetik blev grundlagt for over 20 år siden med en succesrig salve mod psoriasis, og de har siden udviklet en spændende række hud- og hårpleje og specialprodukter baseret på primært naturlige og økologiske ingredienser.

Nu lancerer de en helt ny opstrammende fugtmaske med bl.a. Goji-, Acaibær og araganolie
til 179 kr. for 50 ml.

mellisa fugtmaske med acai

Mellisa fugtmasken indeholder en helt ny aktiv ingrediens tens’up, der har dokumenteret evne til at forbedre hudens elasticitet og mindske små overfladiske linjer og begyndende rynker. Masken forbedrer derudover fugtbalancen og tilfører vitaminer, mineraler og antioxidanter.

Jeg har testet fugtmasken, som typisk bruges 1-2 gange om ugen. Den påføres i et pænt lag og sidder i 15-20 minutter, hvorefter det overskydende tørres af. Min hud må virkelig have haft brug for det, for den suger det hele til sig, og det føles rigtigt godt at få huden godt gennemfugtet. Udover at virke blød og let, dufter den også rigtigt dejligt og giver mig lidt associationer til at træde ind i en rigtig lækker helsekostforretning.

 

Fugtmasken indeholder:

Acai – en naturlig antioxidant, der stimulerer mikrocirkulationen og hjælper huden til fornyelse. Bærret virker desuden beskyttende og helende.
Goji -tilfører huden vitaminer, mineraler og antioxidanter.
Boragoolie – er med sit høje indhold af GLA ideel til tør hud.
Arganolie – virker nærende og er en god antioxidant. Olien trænger hurtigt ned i hudens lag og forbedrer dens regenerering.
Mango – fugter og forfrisker og har en cellefornyende effekt på huden.
Engsalvie – øger fugten i din hud i mere end 24 timer.
Sheasmør – økologiske sheanødder virker blødgørende og beskyttende og har en svag naturlig solfaktor.

25. marts 2014
https://i0.wp.com/qland.dk/wp-content/uploads/2018/03/ny-økologisk-fugtmaske-med-acai-og-arganolie.jpg?fit=640%2C360&ssl=1 360 640 Jeanette https://qland.dk/wp-content/uploads/2022/04/Qland-logo.jpg Jeanette2014-03-25 13:52:082018-03-01 10:11:04Ny økologisk fugtmaske med Acai og Arganolie
Genopbyg huden, mens du sover
Beauty

Genopbyg huden, mens du sover

Det danske mærke Beauté Pacifique har patent på en videnskabeligt dokumenteret  kombination af A vitaminer, som gendanner tabt collagenstruktur og effektivt virker til reduktion af rynker og solskader (og strækmærker). Den langsigtede virkning på ens egen hud kan jo være svær at bedømme, men jeg synes personligt, at disse cremer føles rigtigt godt. De fugter huden rigtigt lækkert, uden at fedte, og man mærker faktisk, at huden har fået et boost, når man bruger cremerne over natten.

Produkterne findes både som øjencreme, fugtmaske – og i to cremer i forskellig styrke:
Crème Métamorphique og Super3 Booster.
Creme Metamorphique       Super3 booster

Cremerne bruges typisk som natcreme. I starten kun hver anden dag i et tyndt lag, for de tager altså godt fat. Man kan evt. starte med Crème Métamorphique eller skifte mellem den og Super3 Booster, som indeholder 2,4 gange så meget A-vitamin.

Super3 Booster nedsætter hudens produktion af fedtstof, så den kan desuden forebygge uren hud (også hos unge). Til gengæld synes jeg stadig, at huden virker dejligt glat og fugtmættet.
Cremen er også god til at pleje huden på håndryggen, som man ikke må glemme – og husk endelig også halsen og foran på brystet, hvor huden er udsat for sol og derfor ofte bliver rynket.

Crème Métamorphique er i øjeblikket på tilbud til 377 kr. (normalpris 539 kr.) hos Signatura.dk

Super Booster 3 er på tilbud til 275 kr. (normalpris 399 kr.) for 50 ml. ligeledes hos Signatura.dk. Findes også i 100 ml. til 379 kr. (normalpris 569 kr.)

4. marts 2014
https://i0.wp.com/qland.dk/wp-content/uploads/2018/03/genopbyg-huden-mens-du-sover.jpg?fit=640%2C360&ssl=1 360 640 Jeanette https://qland.dk/wp-content/uploads/2022/04/Qland-logo.jpg Jeanette2014-03-04 10:39:322018-03-01 10:11:16Genopbyg huden, mens du sover
Førstehjælp til mimiske linjer
Beauty

Førstehjælp til mimiske linjer

Jeg har ladet mig inspirere lidt af både min mors og flere af mine veninders store begejstring for hudprodukterne fra danske Beauté Pacifique. Det handler jo om at finde de produkter, som man selv virkelig kan se og føle gør en forskel, udover bare at koste en masse penge. Jeg har selv vild med effekten af Innovative Skincare, men ser ingen hindring i at mixe forskellige serier.  Så nu har jeg de sidste 3 uger prøvet at give min bekrymringsrynke mellem øjnene Line Combat Fluid, som mildner linjerne ved at trænge ind og afspænde musklerne. Det er klart, at en creme ikke kan trænge så dybt ind eller udfylde en rynke på samme måde som injektioner, men alligevel synes jeg, at den har en effekt. Området virker tydeligt mindre spændt og mere glat.

BeautePacifique_line_combat_fluid

Enhver fugtighedscreme virker i sig selv en smule udglattende, da den for en stund fylder og løfter huden ½-1 mm, så det kan være svært at vurdere, hvad der virkelig virker, og hvad der ikke gør. Line Combat Fluid er en ren askepotcreme, hvor producenten (i artikel i Børsen) selv gør opmærksom på, at effekten forsvinder, når man stopper med at bruge produktet.

Beauté Pacifique er især kendt for anvendelsen af A-vitamin mod rynker i deres cremer. I Line Combat Fluid kombineres dette med et kemisk proteinstof, Syn-Ake, der efterligner slangegift og giver den muskelafslappende effekt. Effekten er hurtigtvirkende, allerede efter minutter, og skulle være maksimal efter 2 timer, hvorefter den aftager over nogle dage.  Den er især eget til mimiklinjer, som fx min bekymringsrynke, men den skulle også kunne mildne vedholdende linjer i panden eller kragetæer ved øjnene. Prisen er ikke højere, end man kan tillade sig at eksperimentere.

Prisen er 340 kr. hos Signatura.dk

25. marts 2013
https://i0.wp.com/qland.dk/wp-content/uploads/2018/03/førstehjælp-til-mimiske-linjer.jpg?fit=640%2C360&ssl=1 360 640 Jeanette https://qland.dk/wp-content/uploads/2022/04/Qland-logo.jpg Jeanette2013-03-25 12:00:462018-03-01 10:19:02Førstehjælp til mimiske linjer
Anti-age hudpleje med øjeblikkeligt resultat
Beauty

Anti-age hudpleje med øjeblikkeligt resultat

Jeg har aldrig tidligere prøvet et hudplejeprodukt, der giver så øjeblikkelige og synlige resultater som den nye serie fra IS by Innovative Skincare. IS er et såkaldt cosmeceutical mærke, der består af veldokumenterede og klinisk validerede ingredienser fra både naturen og videnskaben. Innovative skincare Instant smoothing De umiddelbart mest revolutionerende produkter i serien er naturligvis dem, der virker med det samme. INSTANT SMOOTHING GEL udglatter fine linjer og rynker, men lover samtidig at reparere huden og give langsigtede resultater. Den er en ren “Askepot-creme”, som strammer op og fylder ud, så huden vitterligt bliver synligt glattere. Mine linjer omkring mund og øjne er glattet endog rigtigt meget ud – så meget, at andre også har lagt mærke til det.
Prisen er 850 kr. for 15 ml, så man kommer selvfølgelig ikke just gratis til denne instant filler. Til gengæld skal der kun nogle få dråber til, og det er stadig både billigere og mindre dramatisk sammenlignet med fillers som fx restylane, som indsprøjes i huden. Her er der så oven i købet lovet udsigt til en langsigtet virkning.

Innovative skincare Exfoliating

Det næste produkt, jeg vil fremhæve, er den biokemiske EXFOLIATING ENZYME TREATMENT. Igen fordi den giver synlige resultater på få minutter. Huden bliver poleret, glat og babyblød, ligesom ved en professionel behandling. Igen er der også en langsigtet effekt, som vil give huden et sundere og mere ungdommelig udseende. Den er så effektiv, at den kun skal bruges hver 2. til 4. uge, hvilket gør prisen på 680 kr. mere overkommelig.

I serien findes også renseprodukt, cremer samt to solbeskyttelsescremer til ansigtet i hhv. faktor 15 og 30.
Solcremerne er absolut også værd at lægge mærke til, da de giver en ekstem beskyttelse, der forebygger hudkræft forårsaget af solskade, men dertil også reparerer cellerne og reducer fine linjer og rynker.

I Danmark distribueres IS af medico-virksomheden Noscomed til kosmetologer og privathospitaler. Produkterne kan købes direkte på Noscomed.com.

Jeg kan også varmt anbefale at starte med en professionel ansigtsbehandling med produkterne. Jeg prøvede dem selv første gang hos Art of Wellness i Kgs. Lyngby, og gik derfra med den flotteste glatte hud. For behandlinger andre steder i landet, se denne forhandlerliste.

2. oktober 2012
https://i0.wp.com/qland.dk/wp-content/uploads/2018/03/antiage-hudpleje-med-øjeblikkeligt-resultat.jpg?fit=640%2C360&ssl=1 360 640 Jeanette https://qland.dk/wp-content/uploads/2022/04/Qland-logo.jpg Jeanette2012-10-02 14:52:512018-03-01 10:20:36Anti-age hudpleje med øjeblikkeligt resultat

Velkommen til QLAND!

Velkommen til QLAND!

Jeg hedder Jeanette Hylleborg, er født i 1966 og har siden 2012 skrevet en af de første danske blogs til voksne kvinder. På QLAND får du et kig ind i mit liv og de ting, jeg er optaget af. Du finder inspiration til det aktive liv, til hudpleje, der virker, en sund krop og sjæl, mad, bøger, bolig og meget andet. Om alt fra grå hår og naturlig skønhedspleje til mit psykoterapistudie. Alder skal nemlig ikke være nogen hindring – hverken for nye veje i livet eller at have det godt i sin krop.

VÆGTEN BLIVER SVÆRERE AT HOLDE MED ALDEREN! 5 TING, DER VIRKER FOR MIG.

Langt hår efter de 50 – og gerne gråt!

Få inspiration fra QLAND på din mail

jeanettehylleborg_qland

Jeanette Hylleborg
Anmeldelse. Linda Skaarets anden roman Rende og H Anmeldelse. 
Linda Skaarets anden roman Rende og Hønse kaster dig direkte tilbage til 90’er nostalgien og slutningen af den analoge tid. Dengang, hvor alting var så meget langsommere og verden var mindre – og mindre tilgængelig.
Ingen sociale medier, men bare en telefonbog, der kan starte sammenligningen og tankerne om, hvad Maja måske er gået glip af. Eller snydt for. Hvem hun kunne have været, hvis nu …..

Maja er sendt i job af Arbejdsformidlingen på en campingplads i Vestjylland. Ikke en hvilken som helst campingplads, men den, hvor hun tilfældigvis havde boet en sommer som ung i 70’erne sammen med en veninde. Den sommer, hvor hun blev gravid med den lokale fyr, Mogens, som vist ikke tog hende som mere end en ferieflirt og havde sin egen masterplan. Han havde ingen anelse, og Maja valgte at få barnet, Sille, som nu er flyttet hjemmefra.

Maja bor i en gammel campingvogn, og egentlig kunne det hele virke meget kummerligt, hvis det ikke lige var for det nærvær, der opstår med de småskæve eksistenser, der er omkring hende. Alle har de deres historier – Lissi, kollegaen Pia, campingnaboen Olsen og Bodil, der handler med dødsboer – og jeg kan ikke lade være med at holde af den søde, pligtopfyldende og rummelige Maja. Eller af de andre for den sags skyld. Det var noget af dét, 90’erne stadig kunne. Man kom hinanden ved i de små lokale cirkler.
Og vi er jo alle bare mennesker, også Maja, selvom hun kommer til at stalke en lille smule.
 
Hun cykler afsted i mørket efter svar og bliver til sidst konfronteret og stillet overfor spørgsmålet: Hvad er du for et menneske?

Jeg kan kun sige, at jeg håber, at der kommer en 2’er, for jeg er faktisk også nysgerrig efter at høre mere om Maja 😀

#boganmeldelse #rendeoghønse #nyebøger #boganbefaling @forlagetgronningen1 @lindaskaaret
Annonce|inviteret 👄💄 🌸 Jeg har været fan Annonce|inviteret 👄💄 🌸 Jeg har været fan af Jane Iredale siden de revolutionerede makeuppen som mineral pioner. Jeg elsker stadig deres mineral foundations Purepressed Base og den løse Amazing Base - og der er flere årelange favoritter som deres eyeliner pencil, suveræne fugtsprays og In Touch highlighter. I dag var jeg virkelig draget af deres blush stick og deres farvede serum, Hydropure. Og ikke mindst de helt nye lækre Colorlux Hydrating Cream Lipsticks i virkelig smukke farver. @janeiredaledanmark #janeiredale #janeiredaledanmark #theskincaremakeup #makeupnyheder
Annonce @tiftiffydenmark 🖤🤎🖤Det er svært Annonce @tiftiffydenmark 🖤🤎🖤Det er svært at fotografere et sort outfit (som jo bare altid holder, hvis du spørger mig). Jeg ville så gerne vise den lækre strik, lommerne på den fede nederdel, det fine perfekte vidde på blusen. Men jeg håber, det fornemmes alligevel. 
🖤Det her sæt er så fint - og stylet med både UGG sutter og støvler og med Tif Tiffys fine strik-baret og et af deres mange lækre tørklæder. Nederdelen hedder ELONATT, blusen BASICTT turtleneck, EDDATT baret og tørklædet kan du finde i en række farvekombinationer. #striknederdel #tiftiffy #baret #efterårsmode #danskmode
Sådan har jeg det, hvis jeg skal være helt ærli Sådan har jeg det, hvis jeg skal være helt ærlig. Jeg har meldt mig ind i en badeklub, og jeg er meget vild med saunaen 😉. Især den med infrarød varme 🔥Det er også fedt at være omsluttet af vandet - og komme op bagefter (selvom mine tæer og den ene pegefinger gør ondt som ind i h.). Men det er svært at få mig selv til at hoppe i - og jeg synes, det var koldt allerede i sommer, da vandet var 20 grader 😂 Hvad skal det mon ende med - “jeg vil ikke” eller “bad nu!”? Time will show 🤪#vinterbad #vinterbadning #jeghaderkoldtvand #templeyogaseabath @templeyoga
Vi er igen-igen på Hven, som bestemt også kan no Vi er igen-igen på Hven, som bestemt også kan noget her, hvor sæsonen snart for alvor er slut. Naturen og stilheden holder aldrig op med at give - her behøver vi ikke så meget mere. De lejede cykler, en god bog, mad fra den lille brugs - og så selvfølgelig lille søde Viola 🐶🥰
For os er øen blevet det foretrukne åndehul, en helt anden verden, som vi sejler til i den flydende campingvogn på en halv time. Vi føler os meget heldige ☺️ #hven #naturen #sejlerliv # slowliving #hundelivet #bichonhavanais #flydendecampingvogn
Spændende “Moden, mennesket og meningen” salo Spændende “Moden, mennesket og meningen” salon i aften med fokus på alder. Jeg bliver så glad over hvert et signal, der sendes om, at modne kvinder er værdifulde og synlige. Hver eneste forside, hver eneste medie, hver eneste enkeltindivid, der stiller sig frem som inspiration og eksponent for, hvad voksne kvinder kan og indeholder. Især var jeg glad for at høre Gunbritt, som med sine 73 år er et stort forbillede for, at kvinder hverken er færdige, usynlige eller skal holde sig tilbage bare fordi vi bliver noget så naturligt som…ældre!!!! Kæmpe respekt og taknemmelighed herfra. 
Talen faldt også på den nedadgående seksuelle kapital - og helt ærligt, i dag løfter vi kvinder hinanden. Vi behøver ikke en mands blik for at være værdifulde! 
Vi er KUN lige begyndt og vi er klar til at være en aktiv del af et inkluderende samfund. Et samfund, der respekterer alle - også uanset alder. #aldersaktivist #vierkunligebegyndt #aldererdetnyesort #powerkvinder
Indlæs mere... Følg på Instagram

psykoterapi studie

Følg min rejse under uddannelse til psykoterapeut!
Jeg har taget springet ud i en ny uddannelse. Følg min rejse på psykoterapistudiet her

Nye kommentarer

  • Elsebeth til Hold hænderne glatte med Bioeffect Hand Serum!
  • Jeanette til Mammografien viste forandringer – jeg er opereret for anden gang!
  • Jeanette til Nem opskrift på de lækreste grovboller med havregryn og frø
  • Jeanette til Jeg er blevet opereret for DCIS en gang mere!
  • Annette ursa Hansen til Jeg er blevet opereret for DCIS en gang mere!

Fredagsfavoritterne

Fredagsfavoritterne
Tjek alle fredags beautyfavoritterne her

MENU

  • Annoncering
  • Beauty
    • Fredagsfavorit
    • Hår
  • Blog med inspiration til voksne kvinder
  • Bøger
  • Film
  • Fra mit liv
    • Hund
  • Indretning
  • JUL
  • Kontakt
  • Mad
  • Mode
  • Privatlivspolitik
  • Psykoterapi
  • Rejser
  • Reklamepolitik
  • Sundhed
    • DCIS/Brystkræft
  • Tilmeld dig nyhedsmail

Seneste indlæg

  • Rende og Hønse
  • Hold hænderne glatte med Bioeffect Hand Serum!
  • Ny Wella Ultimate Repair opfylder håret indefra og udefra!
  • Derfor er Oxen krimierne så gode!
  • MUTI High Impact Serum fylder op, glatter og reducerer nye linjer!
  • Lær at styre dine tanker og følelser
  • Beauty hack: Bodyologist håndcreme er (også) genial til fødderne
  • En komplet, fuldendt natcreme fra BYNACHT
  • Opskrift på den lækreste Whisky Mule!
  • Cleanse, Detox, Activate: Grown Alchemist er tilbage i Danmark!

Mest læste

  • Nem opskrift på de lækreste grovboller med havregryn og frø
    Nem opskrift på de lækreste grovboller med havregryn og frø
  • 3 lækre velkomstsnacks!
    3 lækre velkomstsnacks!
  • Allergitestet bryn- og vippeserum til kun 75 kr. fra IVY AÏA
    Allergitestet bryn- og vippeserum til kun 75 kr. fra IVY AÏA
  • Opskrift på hjemmelavede sunde "Snickers"
    Opskrift på hjemmelavede sunde "Snickers"
  • Langt hår efter de 50 er flot - og gerne gråt!
    Langt hår efter de 50 er flot - og gerne gråt!
  • Sådan styler jeg flere huller i ørerne!
    Sådan styler jeg flere huller i ørerne!
  • Syltede pærer med vanille
    Syltede pærer med vanille
  • Lækre sprøde knækbrød med majsmel
    Lækre sprøde knækbrød med majsmel
  • Dramatrekanten - hvilken rolle spiller du?
    Dramatrekanten - hvilken rolle spiller du?
  • Lækre muffins med marcipan, æble og kanel
    Lækre muffins med marcipan, æble og kanel
© Copyright - Qland - powered by Enfold WordPress Theme
  • Facebook
  • Instagram
Scroll to top