Den smukkeste sommerlak

dior-lyseroed-neglelak

Er du til fine lyserøde sommernegle, har jeg fundet, hvad jeg synes er den perfekte lak til denne sæson. Den er fra Dior og har den sarteste farve, som alligevel dækker og nærmest er lidt lysende. Den er meget elegant og klassisk.

Det er altid dejligt med en ny farve og en frisk neglelak, der er nem at lægge på, så når sæsonen skifter kigger jeg altid efter en ny flot farve. Som overlak bruger jeg den geniale glansfulde og super hurtigttørrende Seche Vite.

Du kan købe Dior Ruban 268NordicFeel.dk her(affiliate link)

Hvem vil prøve Imedeen Hair and Nails (gratis) sammen med mig?

Imedden-hair and nails-blog

Kunne du tænke dig at teste IMEDEEN Hair & Nails sammen med mig i de næste 6 måneder?
En heldig læser af Voksenlivsstil får nu muligheden for at prøve de populære tabletter sammen med mig.*

NB! MIN MEDTESTER ER NU FUNDET – LÆS MERE HER.

Du kender det sikkert – vores kost og livsstil, hvordan vi har det, om vi er stressede eller har tid til at få motioneret og spist godt, kan hurtigt aflæses i vores udseende og udstråling.
Ligesom det gælder med huden, afhænger styrken, kvaliteten og udseendet af vores hår og negle også af de næringsstoffer, vi indtager. Men der en genvej til at opnå et skinnende hår og smukke negle!

IMEDEEN Hair & Nails arbejder indefra og med blot én tablet om dagen, kan du tilføre vitaminet biotin som bidrager til normalt hår og mineralet zink som også bidrager til normalt hår og normale negle. Ved at begynde nu burde forbedringerne ses efter 4-6 mdr.

Det er dét, vi skal afprøve – én af jer læsere og jeg! 


HVIS DU KUNNE TÆNKE DIG AT TESTE OG FÅ IMEDEEN HAIR & NAILS TIL 6 MÅNEDER (VÆRDI 657 KR.), SÅ SKRIV TIL MIG I KOMMENTARFELTET. LAD MIG GERNE VIDE, OM DU HAR SPECIELLE UDFORDRINGER MED DIT HÅR ELLER NEGLE – OG MÅSKE LIDT OM DINE HÅB OG FORVENTNINGER TIL TABLETTERNE. 

Du skal selvfølgelig være indstillet på at tage tabletterne hver dag og vende tilbage til mig med nogle linjer om DIN oplevelse af effekten, når der er gået 4-5 måneder. 

 

 

 

 Jeg glæder mig til at høre fra Jer og finde en med-tester allerede i den kommende uge.


voksenlivsstil-spons

Indlægget er sponsoreret af Imedeen, der stiller Hair & Nails til rådighed til testen.
Imedeen er et kosttilskud, der ligesom alle andre kosttilskud ikke kan erstatte sund og varieret kost.

The Ole Glow


Ole-henriksen-blogger

Nu skal I, som lovet, have historien om mit dejlige møde med Ole Henriksen i fredags. Det er jo ingen hemmelighed, at jeg er KÆMPE fan, hvilket jeg også fornyligt har skrevet i min anmeldelse af hans nye bog, som i øvrigt strøg direkte ind på alle bestsellerlisterne og udkommer på engelsk senere på året (læs mere her).

Vi var samlet 12-13 utroligt heldige bloggere til at møde Ole Henriksen og få en introduktion til hans grundlæggende viden om hudpleje, og hvordan man opnår “The Ole Glow”. Ja tak, jeg vil gerne have noget Ole Glow, for han er et fantastisk forbillede med sine 65 år og ultra vitale krop, sind og flotte hud. Tænk lige over det – manden er 65!!! (og nå ja, jeg er 50 🙂 )

Udover hans foredrag fik jeg også lejlighed til at tale med ham, og man kommer hurtigt vidt omkring. For hemmeligheden bag Oles ungdommelighed – for det er jo på mange måder dét, det handler om – ligger i hele hans livsstil. En livsstil, som jeg personligt på mange måder kan relatere til.

Her Ole Henriksens bedste råd til en ungdommelig livsstil!

  1. At være flittig med at holde sig i form. Ole er selv generelt utroligt flittig med sit arbejde, udvikling af nye produkter, sine hyppige rejser, men derudover også med sig selv. Han forstår simpelthen ikke de mennesker, der går i stå med at holde sig i form. Selv laver han bl.a. 300 armbøjninger HVER DAG og han føler sig stadig lige så fysisk stærk og energifyldt, som da han var ung. For ham er alder ikke et issue – det er personligheden, der tæller. Så her har Ole og jeg en fælles mission! 
  2. At være flittig med sin hudpleje. Flittigheden gør sig også gældende i hudplejen, hvor han opfordrer til at bruge nogle minutter morgen og aften. At gøre det til et hyggeligt ritual og NYDE DET. “Take pride in who you are”, som han udtrykker det.  Med de rette produkter og den rette livsstil kan en problemhud rettes op på få uger.
  3. At have et positivt sind. Fliden, livsmodet og energien kommer ikke mindst af beslutningen om at gå ned ad den positive sti. At vænne sin hjerne til positiv tænkning, at værdsætte sig selv og andre. Og Ole har selv været med til at dokumentere forskellen i hjernen i tv-programmet “Jeg vil være Ole Henriksen”.
  4. At være mådeholden, uden at være fanatisk. Han nyder gerne et glas vin eller en vodka, men drikker aldrig til hverdag. Det skal med hans egen ord være en nydelse, men ikke være noget, der tangerer et afhængighedsforhold.
  5. At begrænse sukkerindtaget er vigtigt for en flot hud. Flere undersøgelser peger på det samme – sukker gør huden uelastisk og ælder den. Hvis du læser Oles bog vil du flere gange se, at han mener det alvorligt – sukker er noget af det værste for din hud (og det er lige meget, om det hedder rørsukker, honning eller andet). Igen betyder det ikke, at du ikke kan spise en chokoladekage – du skal bare ikke gøre det hver dag.
    Salt er i øvrigt også noget, som Ole ikke er stor fan af!
  6. At exfoliere huden er alfa og omega for ALLE hudtyper (på nær rosacea). Selv meget tør hud skal exfolieres for få de døde hudceller væk og åbne op for plejeprodukterne. Exfoliering hjælper på rynker og livløs hud og giver den eftertragtede jævne hudtone. Han anbefaler fx sin professionelle Power Peel 2 gange om måneden. Fås på Nicehair.dk på tilbud her.
  7. At huske øjenomgivelserne. Et lille hurtigt tip fra Ole til sidst: Husk at bruge produkterne helt oppe under øjenene! Her trænger huden til ekstra pleje, så vær ikke bange for at lægge masker og cremer helt op under øjnene!

Ole Henriksen er i Danmark for at fortælle om sit helt nye tre-trins produkt Power Bright 25% vitamin C intensive treatment system, som har været undervejs i mere end et år. Det har professionel styrke og er baseret på behandlingerne fra hans SPA. Den hjælper med at opnå den flotte “Ole Glow” bl.a. ved hjælp af markedets højeste koncentration af C-vitamin, der giver huden en mere ensartet og strålende tone og sund glød med færre linjer. Efter 8 uger skulle den kunne reducere hyperpigmentering med op til 82%.

ole-henriksen-blogger

Man behøver bare at se på hans egen 65-årige hud, for at se, hvad han mener – den er glat og jævn, og der er kun de rynker, der skal være, når man smiler – og det gør han en hel del!

Power Bright, som er det nyeste i hans Power Peel serie, lander først i butikkerne i uge 37, men indtil da – så gør brug af hans andre gode råd og produkter, der indeholder høje koncentrater af syre. Læs mere her.
Jeg skal nok også vende tilbage med en udførlig beskrivelse af Power Bright systemet til den tid.

pHformula – effektfuld behandling til anti-age, pigmentering, acne m.m.

phformula-koebenhavn

I sidste uge var jeg inde og få en meget, meget lækker og virkningsfuld ansigtsbehandling hos pHformula hudplejeklinik på Østerbro i København. pHformula er meget innovative og effektfulde hudplejeprodukter til både professionel, lægelig brug og til hjemmebrug. De befinder sig et sted mellem lægemidler og kosmetiske produkter, et såkaldt ”pharma-cosmeceutical” behandlingssystem – et slags ufarligt alternativ til kirurgiske indgreb. PhFormula produkterne bygger bl.a. på nye anerkendte teknologier, der transporterer syrer, vitaminer, antioxidanter samt anti-inflammatoriske ingredienser helt ned i huden.

Det skal med det samme siges, at du også kan få pHformula behandlinger mange andre steder i Danmark, så læs roligt videre, selvom du ikke bor i nærheden af København (se listen her).

Klinikken på Østerbro er mærkets egen flagship store, hvor de både giver os “almindelige” kunder behandlinger og gratis rådgivning, men også har undervisningscenter for kosmetologer, læger og sygeplejesker, der bruger pHformula. Du kan simpelthen gå ind og booke en gratis personlig hudplejeshopper i 30 minutter, hvor du får rådgivning om den helt rette pleje og behandling af din hud. Læs mere og book her.

phformula-cremer
Jeg må sige, at jeg fik en meget behagelig og grundig behandling med de avancerede produkter, og jeg gik derfra med en følelse af en hud, der var mere strålende og virkeligt “pumpet op” med fugt. Her efterfølgende kan jeg se, at min hud ser flottere, glattere og mere ensartet ud end før behandlingen. Jeg fik efter Rie fra pHforumla’s vurdering en M.E.S.O skin resurfacing, hvor man bliver rullet med små nåle (Micro needles), så hyaluronsyren og vitaminerne (A og C) trænger bedre ned i huden. Igen er vi imellem det medicinske og kosmetiske, og behandlingen omtales derfor også som det bedste alternativ til medicinske peelings.

Nålene, som i mit tilfælde var 0,5 mm. – dvs. mere end man normalt anbefaler til hjemmebrug – laver små huller i huden, hvilket kickstarter hudens reparationsproces og dannelsen af kollagen og elastin. Efterfølgende ser min hud mere spændstig ud, og der er vitterlig små linjer i panden, som er helt væk. Det er en fantastisk behandling, som kan anbefales til alle – og kan bookes her.

De allermest kraftige af pHformula produkterne bruges af læger og sygeplejesker, fx til opheling efter operationer eller ved svære hudproblemer, mens man hos de udvalgte pHformula kosmetologer kan få skræddersyede ansigtsbehandlinger inden for følgende hovedområder:

  • Moden, ældet og for tidligt ældet hud. Begyndende linjer og rynker. Karsprængninger. Spredte pigmentpletter/leverpletter.
  • Hyperpigmentering. Pigmentskjolder fx forårsaget af overdreven soldyrkelse, hormonelle forandringer eller stress.
  • Acne, uren hud, fedtet hud. Grove porer, overfladiske ar.
  • Kronisk rødme, karsprængninger, hud der er disponeret for rosacea eller uren hud med megen rødme.

phformula-produkter-virkning
Efter endt behandling, eller rådgivning fra den personlige hudplejeshopper, er det muligt at købe produkterne til hjemmebrug, men de meget kraftfulde produkter kan ikke købes første gang uden en forudgående behandling eller vejledning (hudanalyse og vejledning er gratis). Produkterne indeholder i øvrigt hverken parabener, farvestoffer, kunstige duftstoffer eller mineralsk olie (der kan virke tilstoppende i huden).

Jeg er nu gået i gang med at prøve nogle af produkterne hjemme, som jeg vil vende tilbage til. Men allerede nu kan jeg fortælle, at det er en meget enkel og overskuelig serie, hvor du kun behøver at vælge et enkelt eller nogle få produkter. Mange af dem indeholder vitaminer eller frugtsyrer, der ret hurtigt synes at gøre en synlig forskel for huden. Flere af produkterne har desuden multifunktioner, så det handler bestemt ikke om, at du skal ud og investere i ti nye ting. Et godt eksempel er det geniale renseprodukt Exfo Cleanse, som indeholder syrer og vitaminer, og hvor du i ét og samme produkt har øjenmake-upfjerner, ansigtsrens, daglig mild peeling og maske.

 

voksenlivsstil-spons

pHformula har stillet behandling, rådgivning og produkter til rådighed for min test. Holdningerne er 100% mine. 

Jeg skal møde Ole Henriksen!

Der er ganske få mennesker, som jeg virkeligt alvorligt er fan af. En af dem er Ole Henriksen. Jeg elsker hans store venlighed overfor andre og hans evne til at se det positive. Han er ikke bange for at dele ud af sig selv, rose andre, og få dem til at føle sig godt tilpas. Det, synes jeg, vi alle kan lære af!

Og nu skal jeg endelig møde ham!!!!!
Det er et stort og mangeårigt ønske, der går i opfyldelse, når jeg fredag er jeg inviteret til bloggerevent med Ole.
Jeg kan næsten ikke vente  – heller ikke med at vende tilbage her på bloggen med mit indtryk af mødet, hans råd til gode hudvaner og med den nyhed, han efter sigende også har med i ærmet. Så du hører helt sikker mere i weekenden 🙂

Jeg har skrevet lidt om min begejstring for Ole Henriksen før – i indlægget om hans nye bog, som du kan læse her.

Perfekt_hud-ole-henriksen

Nu starter jeg en 90-dages IMEDEEN Challenge! Følg med på bloggen

Når man som jeg har rundet de 50 – eller bare 30 eller 40 for den sags skyld – kan man selvfølgelig godt se, at alderen begynder at sætte sine spor i ansigtet. Jeg hører til dem, der foretrækker et sundt og naturligt udseende, hvor jeg står ved min alder, og hvor rynker ikke er forbudt. På den anden side vil jeg gerne gøre en indsats for at holde mig så pæn og ungdommelig som muligt – uden at tage drastiske metoder som fx indsprøjtninger i brug!

Jeg mener nemlig, at vi kan gøre rigtigt meget selv med vores livsstil og daglige hudpleje. Jeg er ikke i tvivl om, at det betyder noget for udseendet, hvordan vi behandler vores hud udefra, men bestemt også – og måske endnu mere – indefra. Der kommer fx større og større fokus på irritationer i huden og på næringsstoffer som C- og E-vitamin, der beskytter mod oxidativt stress.

imedeen-time-renewal

Nu er jeg startet på en 3 måneders periode, hvor jeg vil teste effekten af de kendte hudplejetabletter fra Imedeen. Konceptet er, at jeg i øvrigt bare gør, som jeg plejer. Så Imedeen er nu bare blevet en del af min normale morgen- og aftenrutine sammen med mine andre vitaminer og mineraler, fiskeolie, matcha-te, ingefær- eller havtornshots, og hvad jeg ellers kan finde på at give mig selv af gode sager.

Jeg tager 2 Imedeen tabletter morgen og aften. De er i øvrigt super lækkert indpakket i individuelle små poser med hhv. en sol og en måne på, så der ikke er noget at tage fejl af.

imedeen-virker-det

Imedeen Prime Renewal er specielt designet til os på 50+. Produktet gør huden mere glat, blød og spændstig.  Derudover bidrager indholdet af C-vitamin til dannelsen af collagen og mindsker derved synligheden af linjer og rynker. De indeholder både Vitamin C og E, men også zink, udtræk fra hvid te, kamille, tomat og vindruekerner samt et fiskeekstrakt med unikke proteiner, der ligner dem, vi har i huden, som spiller en rolle for hudens fugtbalance. Og det er selvfølgelig ikke kun ansigtet, men hele kroppen, der får glæde af Imedeen. Det skulle bl.a. kunne mærkes på behovet for bodylotion. Men nu får vi se!

Der findes også Imedeen Derma One til dig mellem 30 og 40 år (her er det slet ikke for tidligt at tænke på anti-age) eller en Time Perfection til dig, der er i 40’erne. Du kan læse mere her.

Efter måned 1 vil Imedeen begynde at arbejde i de dybe hudlag uden de store synlige resultater.
Efter måned 2 vil huden begyndes at føles mere fugtet.
Efter måned 3 skulle resultatet kunne se i form af en mere strålende, blød og glat hud.

Jeg glæder mig rigtigt meget til at dele mine oplevelser af, hvordan en 90-dages Imedeen Challenge virker på huden.

Skulle du også have fået lyst til at tage udfordringen op, kan tabletterne købes i fx Matas eller på Imedeen.dk.

voksenlivsstil-spons

Indlægget er sponsoreret af Imedeen, der stiller hudplejetabletter til rådighed for min 90-dages Imedeen Challenge, men ord og holdninger er mine.
Imedeen er et kosttilskud, der ligesom alle andre kosttilskud ikke kan erstatte sund og varieret kost. 

Mød mig i Modemagasinet IN

in-jeanette-hylleborg
Det nye juninummer af Modemagasinet IN er lige kommet på gaden, og her stiller jeg og tre andre kvinder op og fortæller om vores erfaringer med overgangen til det grå hår.
For gråt er hot – og heldigvis for det. For vi kvinder skal da have lov til at elske vores alder og det grå hår, hvis vi har lyst til det.

in-graat-haar
Personligt besluttede jeg kort før min 50års fødselsdag, at det er tid til at sige farvel til de gyldne lokker (læs mere her). Eller farvel til Skt. Bernhardshunden, som en stylist udtrykte det mindre diplomatisk, men derved gav mig det endegyldige spark. Det var nemlig slet ikke ondt ment – han kunne virkelig bare godt lide min naturlige farve og tak for det. Nu er jeg super glad for at kunne stille op som repræsentant for os modne kvinder, der vil have lov til at stå ved vores alder. For alder, modenhed, gråt hår – det hele er med til at skabe personlighed, karakter og stil, hvis du spørger mig.

I IN kan du læse om os alle fire, der foruden mig er Bettina Beltner (47 år), Birgit Axelsen Schack (59 år) og Anja Camilla Alajdi (44 år). Hvornår de første grå hår viste sig, hvordan overgangen blev taklet og tips til pleje, styling og makeup til det grå hår.

Solcreme, der ikke fedter og nasser

Jeg er altså – her midt i solskinsvejret – lige nød til endnu en gang at fremhæve den nye solserie Idéal Soleil fra det franske apotekermærke Vichy.

Jeg brugte den, da jeg for et par et måneder siden var i Marrakech (læs evt. mere om Marrakech her), og nu har jeg igen brugt den flittigt de sidste par dage. Der sker jo rigtigt meget hele tiden på udviklingen af hudplejeprodukter, og jeg mindes aldrig at have brugt en solcreme, som trænger så hurtigt ind og fedter så lidt som den nye fra Vichy. Det er så lækkert, at man ikke føler sig totalt fedtet og nasset, hverken på krop eller hænder.

vichy-solcreme-faktor30

Jeg bruger lige nu et godt lag faktor 30 på kroppen og faktor 50 i ansigtet. Jeg befinder mig faktisk på Lanzarote, men solen er nok næsten lige så skarp derhjemme lige nu. Ellers tjek den nye app UV-indeks (læs mere i indlægget Solfaktor – og tid til solfaktor her).

Idéal Soleil Lait Hydratant Faktor 30 koster 182 kr. hos LookFantastic.dk.
Du kan også få den på spray, fx praktisk til børn, og i faktor 50. Se mere her.

vichy-bb-solcremeI ansigtet bruger jeg her på ferien Vichys Idéal Soleil BB creme. Den giver mig en faktor 50 i ansigtet og giver samtidig en let dækkende rigtig fin og frisk farve. Den er super fin til ferien og som alternativ til en rigtig foundation, hvis du ønsker et mere naturligt look.
BB cremen fra Vichy kan købes på LookFantastic.dk til 151 kr.
 
 voksenlivsstil-spons

 

 Indlægget er sponsoreret af Vichy, der har stillet produkter til rådighed for min test.
Ord og holdninger er 100% mine.

Indeholder affiliate links. 
Ny wonder serum fra Clarins

Den nye Mission Perfection Serum fra Clarins er efter min mening lidt af et lille vidunder. Den er udviklet til at udjævne mørke misfarvninger, alderspletter og pigmentpletter i ansigtet samt reducere rødme og mærker fra acne. Den giver en mere lysende hud og korrigerer uden at ændre hudens naturlige tone. Serummen indeholder milde frugtsyrer, der udglatter huden og fjerner pigmentfejl. Du behøver bare at læse Ole Henriksens nye bog for at vide, at frugtsyrer er afgørende, hvis du vil have en perfekt hud (læs mere om bogen Perfekt Hud her).Clarins-Mission-Perfection-SerumJeg skal blankt erkende, at jeg ikke selv har brugt den ret længe, men alene den umiddelbare effekt af serummen er nok til at gøre mig til fan – og efter at have fået et par små prøver, måtte jeg have fingrene i den. Til gengæld lagde jeg virkelig mærke til min mors hud forleden. Den var så markant mere lysende og havde sådan en fin glød  – og virkede glattere. Hun var simpelthen begyndt at bruge Mission Perfection serummen morgen og aften, og det kunne tydeligt ses.

Ingredienserne i serummen optimerer lysreflektionen, så huden med det samme ser mere frisk, lysende og klar ud. Jeg bruger den som det første, under mine normale cremer, men jeg kan også finde på at bruge den som high lighter ovenpå min makeup, hvor jeg dupper lidt på strategiske steder for at lysne op (fx højt oppe øverst på kinderne, i panden, og under øjenbrynet).
For mig er den virkelig en wonder serum, som er kommet for at blive i min hudpleje.

Du kan købe serummen på Ezzence.dk til 475 kr. for 30 ml. her(affiliate link)

Solfakta – og tid til solfaktor!

Vidste du, at vi i Danmark har en rigtig trist verdensrekord, når det gælder hudkræft og modermærkekræft?

Solens handler bestemt ikke kun om huden og det ydre og kosmetiske lag af os mennesker. De farlige stråler skader vores DNA, nedbryder immunforsvaret og ælder huden. De skadelige stråler giver endvidere en overproduktion af frie radikaler, som er de kemisk ustabile molekyler, der gerne vil koble sig på et stof og oxidere og ødelægge det (det er dét, som antioxidanter – fx vitamin E og C  – kan modvirke).
Det er nødvendigt for os virkeligt at forstå, at solen kan skade os, give os kræft og skade vores DNA. Vi opbruger stille og roligt den solmængde, som vores krop kan tåle, og huden husker alle skader – fra vi er helt små!

uv-indeks-app

Hvis du virkelig vil passe på både dig selv og din hud, så er det allerede NU i foråret, at du skal huske at bruge solcreme. Og det er altså ikke noget, jeg slynger ud af den blå luft. På billedet ser du dagens prognose på den gratis app UV-indeks fra Kræftens Bekæmpelse (læs mere her). HENT DEN ned på din telefon – og brug den også, når du er i udlandet!

Er UV-indekset mellem 3 og 6, som det er i dag, er der moderat risko for solskoldning, og det anbefales at bruge faktor 15 (med UVA- og UVB-beskyttelse). Jeg bruger som regel en faktor 15 hver dag, som er den gængse anbefaling til danskere, når vi opholder os her i landet.

Mellem 6 og 8 er der stor risiko, og også her anbefales også min. faktor 15. Har du meget lys hud, skal du selvfølgelig sætte solfaktoren op. Jeg har det selv sådan, at jeg hellere bruge en lidt for høj faktor. Bruger du et lidt for tyndt lag, bliver beskyttelsen nemlig mindre.

Er UV-indekset over 8 er der meget stor risiko, og du skal op på faktor 30. Der er også andre solråd, som du kan finde på app’en.

Vi danskere skal typisk bruge Faktor 30-50, når vi er i udlandet eller i stærk sol i det hele taget. Og så skal vi huske ikke at være fedtede med det – en god håndfuld til en voksen krop! Husk også altid at smøre dig ind i solcreme om morgenen, så den kan nå at trænge ind og sætte sig. Det nytter ikke først at gøre det, når du ligger i solen, for det tager ca. ½ time, før den virker!

Det er vigtigt, at solcremen beskytter både mod UVA og UVB stråler. UVB-stråler er dem, der giver solskoldninger, pigmentpletter og kræft i huden. UVA-stråler gør huden brun, men ælder den også og giver rynker og kan ligeledes føre til hudkræft. Se efter den lille cirkel med bogstaverne UVA, som er det europæiske UVA-mærke, der betyder, at UVA-beskyttelsen er mindst en tredjedel af UVB-beskyttelsen.

Jeg kan fx anbefale det franske apotekermærke Vichy, som i år et kommet med en ny innovativ serie, Idéal Soleil, med et patenteret filtersystem. Cremen trænger ekstremt hurtigt ind og fedter ikke, som i overhovedeti ikke. Den består af ikke mindre end 21 allergivenlige produkter til hele familien.  Denne her Faktor 30 med UVA og UVB filter kan bruges til både krop og ansigt og er et super godt all-round produkt.
Den koster 185 kr. hos LookFantastic.dk.

vichy-solcreme-faktor30Jeg vil også lige fremhæve en anden personlig favorit, som er Vichys Idéal Soleil BB creme. Den har en rigtig god udglattende effekt, giver meget effektiv solbeskyttelse, og så giver den en let farve, der giver et meget friskt og naturligt udseende.  Den er god på ferier og på dage, hvor du ikke har lyst til den store makeup.  Fås også på LookFantastic.dk til 151 kr.
 vichy-bb-solcreme
 voksenlivsstil-spons
 Indlægget er sponsoreret af Vichy, der har stillet produkter til rådighed for min test. Ord og holdninger er 100% mine.
Indeholder affiliate links. 
Gråt er guld – vi elsker det grå hår!

Gråt hår er IN
Som jeg tidligere skrev, så medvirker jeg i juni nummeret af Månedsmagasinet IN. Det er det næste nummer, altså det, der kommer om en måned. Men allerede på de sidste sider her i majnummeret, kan du se, hvad det hele går ud på. Så nu kan jeg også løftet sløret – det handler om at elske det grå hår!

Som du kan se, er jeg i flot selskab med tre smukke voksne kvinder, der også er vilde med deres naturlige hår. Jeg er med for at fortælle om, hvordan man kan gribe overgangen til det grå hår an. Jeg har allerede skrevet lidt om det her på bloggen, da jeg fornyligt besluttede, at nu var det nok med de gyldne striber – læs det her.

Jeg synes, det er skønt, at et magasin som IN er med til at sætte fokus på det grå look, som i øvrigt også er en trend, vi ser brede sig mere og mere. Grå hår er da super flot, og hvorfor skal vi kvinder gå og skjule dem? Mit hår er endnu kun gråt foran, men prøv lige at se på billedet – er Anja, Bettina og Birger ikke bare vildt lækre med deres helt grå og naturlige hår? Sådan skal mit også have lov at gro ud!

I Månedsmagasinet IN, der udkommer den 19. maj, kan du læse meget mere og også se billeder af hver enkelt af os.

Perfekte bryn

Lad mig indrømme det med det samme – jeg har langt fra perfekte bryn! De blev plukket lidt for meget i 80-90’erne, og selvom det har hjulpet med serum (læs mere her), så er det ikke ligefrem et par skovsnegle, jeg har.

voksen-makeup

Uanset, om du har tynde eller kraftige øjenbryn, vil en god øjenblyant været din bedste ven, hvis du vil lægge en flot makeup. Der skal egentlig ikke så meget til at lave den perfekte makeup:
En flot foundation er nr. 1 i mine øjne. En ensartet hud gør underværker. Det næste må blive mascara og gerne en eyeliner, men tæt forfulgt af dette, kommer brynene.

Det er ikke svært:
1. Markér den underste linje af øjenbrynet med små streger (ikke en lige, unaturlig streg) med en god øjenbrynsblyant, så du får en ensartet og rolig kant.
2. Marker også på den øverste kant, men hav fokus på det højeste sted og se, hvordan det løfter øjet.
3. Fyld farven ud med små skrå streger de steder, hvor brynet er tyndt.
Du kan selvfølgelig også bruge en øjenbrynspudder, hvis du foretrækker det, eller kombinere pudder og blyant.
På billedet har jeg brugt en brow liner fra det nye engelske makeupmærke Delilah Cosmetics (læs evt. mere om mærket her), som er den bedste, jeg har prøvet. Den farver ikke for meget, men er heller ikke for hård. Den er let at bruge (ligesom mange af deres andre produkter) og giver et meget naturligt resultat.

god-oejenbrynsblyant-delilah

Delilah brow lineren koster 199 kr. og fås i to farver, Ash, som jeg bruger, og den mørkere Sabel.

Jeg vil i øvrigt sige, at jeg ikke har haft ét eneste produkt fra Delilah i hænderne, som ikke har været lækkert og let at bruge. De har et overskueligt antal produkter og farver, så det er enkelt at gå til og let at vælge. I virkeligheden har vi jo ikke brug for 117 forskellige farver og produkter. Jeg kan, udover øjenbrynsblyanten, varmt anbefale fx deres eyeliner, som på samme måde har den perfekte konsistens og er meget let at bruge.

Tjek også deres rouge ud. Jeg er vild med den lyserøde, som jeg har på på billedet, og som du kan se nedenfor – men de har faktisk herudover kun 2 farver at vælge imellem, en lilla og en fersken, som også er meget smuk.

Du kan finde Delilah på nettet, men ellers kan nærmeste forhandler oplyses på 36 16 16 09.delilah-makeup-serie

 

voksenlivsstil-spons

Delilah Cosmetics har været så venlige at sponsorere produkter til min test, men holdninger og ord er 100% mine egne.