Ny favoritparfume

bottega-veneta-knot
Til min fødselsdag var jeg så heldig af få den skønne parfume Knot fra Bottega Veneta. Jeg synes, den er helt specielt eksklusiv og lækker i duften, så jeg vil ikke undlade at dele den her – selvom dufte jo er meget personligt og falder forskelligt ud fra person til person.

Jeg er ikke nem, når det kommer dufte, og det er de allerfærreste parfumer, som dufter godt på mig.  Og samtidig synes jeg, det er lækkert med en duft, som adskiller sig lidt fra mange af de andre, der er på markedet. Jeg går efter, hvad jeg synes er eksklusive dufte med blomsternoter, som ikke er alt for tunge.

De andre dufte, som jeg bruger, og jeg synes er gode er (jeg foretrækker generelt eau de parfum):

Balenciaga Paris 


Coco Mademoiselle fra Chanel


Coco Noir (primært til aftenbrug)


Bottega Veneta (deres første duft – når det skal være mere let og diskret)


L’Instant Magic fra Guerlain

KNOT fra Bottega Veneta fås til 589 kr. for 50 ml. hos BilligParfume.dk her.

 

Indlægget indeholder affiliate links.

Oxygen lift “Madonna behandling” – sådan virker den!

madonna-behandling-art-of-wellness

Med nu kun et par dage tilbage i fyrrerne (læs mere om nedtællingen her) og en stor fest ventende forude på lørdag, synes jeg, det var tid til at gøre lidt ekstra for min hud.

Så i går var jeg hos min sædvanlige dygtige og søde kosmetolog Mette, der har Art of Wellness i Lyngby, for at prøve en oxygen Intraceuticals behandling. Ikke, at den er ny, nok ti år gammel og i sin tid kendt, forbi den bruges af selveste Madonna og andre berømtheder. Men jeg har aldrig prøvet den, og med al den fokus på serummer og syrer, bl.a. hyaluron, som der er tale om her, tænkte jeg, at det var lige, hvad jeg kunne bruge her på tærsklen til halvtreds.

Behandlingen lover nemlig glattere, strammere og fyldigere hud med det samme, og effekten forsætter over de næste dage.

Det går nemlig kort fortalt ud på, at de fugtgivende og opstrammende ingredienser, vitaminer, antioxydanter og hyaluronsyre, bliver presset ind i hudens dybereliggende lag ved hjælp af oxygen (ilt) under tryk (infusion). Her er det vigtigt, at man vælger en behandling med de originale produkter fra Intraceuticals, for der findes kopier på markedet. Her kan du se, hvordan en lille maskine nærmest blæser gode ting og sager ind og glatter min pande ud! (og det gør slet ikke ondt).

oxygen-lift-virker

Hyaluronsyre har vi naturligt i huden, men efterhånden, som der med alderen bliver mindre af den, forsvinder fylden i huden, som derfor får rynker og begynder at hænge mere. Det er også hyaluron, der indsprøjtes i huden, hvis man får fillers som fx restylane. Men denne her behandling er behagelig, smertefri, kølende og fugtgivende – og så er den mindre drastisk og mere naturlig.

Det er klart, at resultatet er meget mindre markant end ved injektioner – men en effekt er der! Især på mine fine linjer i panden kan jeg se en øjeblikkelig forskel, mens de lidt dybere linjer er blevet reduceret en smule. Først og fremmest gør det, at ansigtet virker en smule mere fyldigt og løftet. Her er jeg enig med Ole Henriksen i, at vi gerne må have rynker (læs mere her), men det er netop fylde, fugt, blødhed og ensartet struktur, vi kan arbejde med.

Her kan du se mit ansigt halvvejs gennem behandlingen, hvor højre side er blevet “løftet” (Se bort fra, at jeg er rød – det skyldes den forudgående dybderens og ikke Madonnabehandlingen, som er kølende og behagelig).

oxygen-lift-art-of-wellness
Der opnås resultater efter bare én enkelt Oxygen Intraceuticals “Madonna” behandling og resultatet skulle fortsætte med at forbedres over nogle dage. Den koster 1.050 kr. hos Art of Wellness, hvor du kan læse mere her.

Perfekt Hud af Ole Henriksen

Perfekt_hud-ole-henriksen
Jeg er kæmpe fan af Ole Henriksen, det skal ikke være nogen hemmelighed. Ikke, at jeg nogensinde har mødt ham, desværre, men hele hans udstråling, livsglæde, positivitet og ikke mindst generøsitet overfor andre, gør mig altid så glad.

I hans nye bog Perfekt Hud deler han netop generøst ud af sine 40 års erfaring med hudpleje. Jeg slog naturligvis straks op på kapitlet Sådan behandler du rynker, men dernæst har jeg faktisk læst bogen fra ende til anden, hvor han udførligt fortæller om, hvordan man i sin daglige hudplejerutine kan få bugt med alt fra akne og fedtet hud til tørhed og rosacea.

Det handler ikke udelukkende om hudplejeprodukter, men også lidt om, hvordan vores kost og livsstil har betydning for, hvordan huden opfører sig, og hvilken glød og udstråling, vi har.
Den perfekte hud er for Ole Henriksen ikke rynkefri, men den har en ensartet struktur, har usynlige porer, er fyldig og elastisk – og blød som en baby.

Hans livsfilosofi fornægter sig ikke i bogen, og i kapitlet om behandling af rynker, skriver han om sig selv:

“Sandheden er, at jeg ikke føler, jeg har en bestemt alder. Men jeg føler heller ikke, at jeg forsøger at flygte fra min alder. Jeg er faktisk stolt af at være i 60’erne. Når vi husker at elske livet og sætte pris på vores medmennesker, så vil vi også blive motiveret til at passe på os selv – og vores hud”.

Han giver mange gode råd, som jeg personligt kan nikke genkendende til og har god erfaring med. Det være sig alt fra exfoliering og brug af serummer og olier, til vigtigheden af C-vitamin og fiskeolie (læs mere om vitaminer her). Hvordan sukker og alkohol skader huden. Vigtigheden af solbeskyttelse, og hvordan vi med få minutters hudplejerutine med de rigtige produkter, kan ændre hudens udstråling og faktisk også holde rynkerne nede.

Én ting, som går igen og igen i anbefalingerne, er brugen af alfahydroxysyrer, som hjælper huden med at danne ny collagen. Det findes naturligt i bl.a. citroner, og i bogen får du en opskrift på en hjemmelavet behandling med citron og mælk mod misfarvninger i huden. Selvom der naturligvis er anvisninger på, hvordan du kan bruge Ole Henriksens egne produkter, er der også masser af tips og opskrifter i bogen, som du selv kan lave for få midler.

Jeg må dog erkende, at jeg efter at have læst bogen er blevet hooked på følgende Ole Henriksen produkter:

Lemon strip flash peel, der svarer til en professionel syrepeeling. Fås her på Nicehair.dk
Den prisvindende Truth Serum Collagen Booster. Se mere her.
Dagcremen Truth revealed Super Creme. Se mere her.
Natcremen Invogorating Night Creme. Se mere her.

I bogen gives der udførligt forklaring på, hvordan man plejer sin hud og bruger forskellige typer produkter. Der gives masser af generelle råd til, hvilke ingredienser, man skal gå efter, når man køber hudplejeprodukter, og hvilke olier, man selv kan bruge. Han anbefaler fx hybenkerneolie, som mindsker alderspletter, rynker, ar og virker sårhelende.
Læs selv videre i bogen, få mange flere råd og bliv inspireret – ikke bare til en perfekt hud, men også en positiv og sund livsstil.

Du kan købe Perfekt Hud hos Saxo.com her

Indlægget indeholder affiliate links.

 

Når hovedbunden klør

Her er et lidt udelikat emne, men ikke desto mindre ved jeg, at det er et problem, som er kendt for mange. Min hovedbund, især på baghovedet, kan i alt fald godt være irriteret og klø ind imellem, så det næsten kan drive mig til vanvid. Jeg synes især, det kommer, hvis jeg har det varmt – særligt om sommeren, hvor jeg kan være næsten 100% sikker på, at det opstår før eller siden – eller efter at have svedt efter sport. Jeg har prøvet med forskellige shampooer, der lover at løse problemet, og sågar med Nizoral shampoo fra Apoteket, men det har ikke været specielt effektivt.MOROCCANOIL-Dry-scalp-Treatment.jpg

Nu har jeg så forsøgt mig med Morrocanoil Dry Scalp Treatment  og den virker faktisk rigtigt godt og hurtigt på mig. Håret skulle ovenikøbet have det rigtigt godt af olien, som masseres ind i hovedbunden for at lindre tørhed og kløe. Olien er meget frisk og behagelig og føles lækker. Der skal kun bruges nogle få dråber, som skal sidde 5-10 minutter, før håret vaskes (håret føles på ingen måder fedtet bagefter). Jeg bruger den efter behov og masserer nogle dråber ind på de områder steder, som er irriterede. Næste dag er det mærkbart bedre.

Jeg skal selvfølgelig ikke kunne garantere, om det virker ens på alle, og det afhænger naturligvis også af, hvad problemet skyldes. Men har du ind imellem problemer med en irriteret og kløende hovedbund – og vil du give dit hår lidt ekstra luksus oveni – kan jeg anbefale at gøre forsøget med denne behandling.

Morrocanoil Dry Scalp Treatment kan fås til 209 kr. hos Nicehar.dk (affiliate link)

Test af Vichy Liftactiv antirynkeserum

Jeg har de sidste tre uger testet den nye Supreme udgave af Liftactiv Serum 10 fra det kendte franske apotekermærke Vichy og jeg må med det samme sige, at jeg er blevet ret vild med at bruge den.

vichy-serum-supreme

Serummen har Vichy’s mest kraftfulde antirynke-effekt. Den er resultatet af 10 års forskning og dækket af ikke færre end 7 patenter. Vichy har bl.a. identificeret et planteekstrakt, Rhamnose, der stimulerer aktiviteten i de øverste hudlag og lover at opstramme og blødgøre huden og reducere rynker på ansigt og hals.

Jeg bruger serummen på renset hud hver aften og de fleste gange også om morgenen. Den er både opfriskende og samtidig så blød og silkeagtig, at man bliver helt afhængig af følelsen ved at bruge den.

Jeg kan godt finde på at bruge serummen alene, hvis huden ikke trænger til ekstra fugt. Ellers bruger jeg min normale creme udenpå. Det fantastiske ved serum er, at du kan anvende det under ethvert andet hudplejeprodukt. Vichy har lavet en rigtig fin guide til brug af serummer, hvor du bl.a. kan læse, at serum sagtens kan give fin pleje alene (det kan være hudtype- eller årstidsbestemt). Har du tør hud, bør du selvfølgelig anvende en creme over serummen for at give ekstra næring og velvære. Du kan, som jeg, vurderer fra dag til dag, hvad du har brug for.
Læs mere i guiden her.

Der skal kun bruges nogle få dråber af serummen på ansigt og hals, men den er simpelthen så lækker, at jeg ikke kan lade være med at forkæle huden med lidt ekstra – så jeg bruger altså, hvad der svarer til en lille hasselnød. Især på panden, omkring øjnene og munden, som er de ømme punkter, når det kommer til rynker hos mig. Efterhånden, som man bruger Liftactiv serummen, blive effekten tydeligere. Blødheden kunne jeg mærke nærmest fra dag 1, og jeg synes også den har lidt instant filler effekt, som med det samme gør huden glattere og derfor også er rigtig flot under makeup. Det skal i øvrigt siges, at den på ingen måder fedter.

Når jeg står op om morgenen efter at have sovet med serummen, er min hud nu tydeligt finere, blødere og glattere. Det er ikke det letteste at fotografere, og husk, at jeg fylder 50 om mindre end tre uger 😉 – men efter nogle ugers brug kan jeg selv se, at min hud er blevet meget blød og fin i strukturen, og de små streger i panden er rent faktisk er blevet mindre tydelige.

vichy-serum-blog


Vichy Liftactiv 10 Supreme fås på tilbud til 194 kr. hos LookFantastic.dk (affiliate link)

 

voksenlivsstil-spons

Produktet er stillet til rådighed for min test af Vichy. Meningerne er 100% mine egne. 

 

 

Test af Dafni glattebørsten


blog-daphni-boerste-voksenlivsstil

Nu har jeg med fornøjelse gennemprøvet den nye og meget omtalte DAFNI glattebørste i et par uger og er klar med en anmeldelse til jer her på bloggen! Jeg springer direkte ud i et efter-billede øverst, hvor du kan se mit hår efter en føntørring og få minutters gennemredning med den varme keramiske hårbørste. På billedet herunder kan du se, hvor frizzy mit hår er efter en føntørring alene. Mit hår er krøllet og har en naturlig tør og kruset struktur, så det er altså ikke ret kønt efter en føntørring – der skal helst mere til!

dafni-boerste-foer-billede

Til forskel fra et traditionelt glattejern, er Dafni børsten hurtigere og mere enkel at bruge. Den ligger naturligt i hånden og man reder simpelthen bare håret igennem. Børsten trækkes igennem håret både indefra og udefra, og derfor behøver man ikke dele håret op i mange sektioner. Ved at rede det igennem indefra og på overfladen, kan der meget hurtigt opnås et pænt resultat. Børsten har en keramisk bund, så den er skånsom mod håret, og piggene gør, at det er let at komme helt ned i bunden og løfte håret uden at brænde sig. Børsten er kun varm i selve bunden.

dafni-glatteboerste-keramiskdafni-varme-boerste-stylingstyling-varme-boerste-dafni

DAFNI børsten er et ekstra redskab til alle os, der gerne vil have lagt krøller og krus ned, men ikke altid har oceaner af tid til det. Varmebørsten gør, at jeg får et stylet look, som er blødt og glat, men stadig også naturligt og fyldigt. Den gør håret glat, men ikke fladt.

Jeg bruger DAFNI børsten efter føntørring, men også i mit krøllede lufttørrede hår, som lige skal have en lidt mere lækker overflade og lidt form. Den er også genial til en hurtig re-styling af håret på anden og trediedagen.

Børsten koster 1.495 kr. her hos Nicehair.dk, hvor du også kan læse mere. (affiliate link)

voksenlivsstil-spons

 

Styling til modemagasin

Jeg skal ikke afsløre for meget, men forleden blev jeg stylet af dygtige Marie Thomsen fra Marie&themakeup til en artikel i Modemagasinet IN. Her er min egen lille selfie, som jeg tog, da jeg kom hjem (hvis du ikke allerede har set den på Instagram). Jeg synes, at looket er rigtigt fint og naturligt, og jeg er selv meget glad for de små sving foran i håret. Øjenbrynene har hun tegnet lidt mere op, end jeg selv normalt gør, men det er noget, jeg gerne tager til mig. Det er bare med at suge til sig, når der kommer en professionel hånd på.


I artiklen er jeg sammen med tre andre modne kvinder – hvad det handler om, glæder jeg mig til at vende tilbage til i juni, når magasinet udkommer. Jeg kan kun sige, at det er fedt, at modne kvinder bliver mere og mere trendy!

PS. Den søde blondebluse fås i øvrigt på min webshop her.

Garnier og den franske selvkærlighed

IMG_1610

I sidste uge var jeg inviteret til at høre om Garniers tre nye kropserier med argan, olivenolie og honning – og ikke mindst om de franske kvinders skønhedsidealer.

Frankrig har historisk haft en førende rolle inden for kropspleje, æstetik og skønhed, og de franske kvinder har efter sigende en særlig skønhedsæstetik, som jeg tror, mange danske kvinder kan tage ved lære af (læs i øvrigt mere om franske kvinder her). Det handler om fransk selvkærlighed, hvor selvpleje er et middel til at have det godt med sig selv.
Mange franske kvinder har det grundlæggende rigtigt godt med sig selv og et særligt kendetegn for den franske kvinde er, at hun kender sin egen værdi (”Women who value themselves, take care of themselves”). De går ikke og venter på at tabe 5 kg. eller at håret skal gro ud, før hun drager omsorg for sig selv, sit udseende og sit velbefindende. Det er hver dag, at man skal give sig selv lidt tid – hvor vi tager hånd om os selv og nyder nuet. Og det behøver altså ikke koste en formue, for det er ikke dét, det handler om.

Garnier er i den grad en del af den franske skønheds-dna og blev grundlagt helt tilbage i 1904, hvor apotekeren Alfred Armour Garnier opfandt et af verdens første hårprodukter med planteekstrakter- en hårtonic til hårvask inspireret af tankerne om naturlige produkter og renhed. Meget bedre og mere velduftende end den lanolin fra får, man hidtil havde brugt!

Så, når vi i dag, mere end 100 år efter, finder Garnier på hylderne, bygger det på en lang fransk tradition for renlighed, æstetik og om den lille egenomsorg i hverdagen, der får os til at føle os godt tilpas med os selv.

IMG_1667
De tre helt nye serier fra Garnier handler alle om fugt og pleje til tør, meget tør eller ekstra tør hud (og en enkelt hårmaske). De koster alle 49.95 kr., så det er en luksus i hverdagen, de fleste vil have råd til. Fælles for dem er, at naturens egne ingredienser har en afgørende hovedrolle, og at de er uden parabener.

Marvellous Oils med argan- og kameliaolie er til tør hud og er den letteste af serierne. Den er også den nemmeste at bruge, så den er perfekt til de travle eller utålmodige.
Den geniale In-Shower body lotion påføres i badet og skylles af. Den er som en creme og fedter ikke og gør ikke gulvet glat! Super smart, når man vil give huden en lille forkælelse i en fart, men det siger næsten sig selv, at ikke er det produkt, der giver allermestmest fugt.
garnier-in-shower
Mythic Olive med jomfruolivenolie er til den mere tørre hud, som måske er blevet lidt udpint her efter vinteren. Seriens body lotion med fugtgivende glycerin og sheasmør trænger godt ind uden at fedte og giver en dejlig blød og glat hud. Og så dufter den dejligt mildt med et strejf af vanille.  Den findes også som en olie, der er super hurtig at spraye og fordele på kroppen.
Endelig har der sneget sig en Mythic Olive hårkur i serien, som er imponerede god til prisen på 49,95 kr. Faktisk virker den lige så nærende og blødgørende som mange dyrere hårmasker. Duften er en anelse til den kraftige side.
mythic-garnier

Honey Treasures med royal jelly, propolis og honning er serien til ekstra tør hud og består af en lotion og en butter, som er lidt federe i konsistensen. Respons Body Butter er også ideel til de meget tørre områder som albuer, hæle og hænder. Begge cremer trænger forbavsende let og hurtigt ind i huden, men man kan alligevel mærke, at her får huden lidt ekstra nærende pleje. De er udviklet med inspiration fra ansigtsplejeteknologier, så huden stadig kan ånde trods den fyldige konsistens.

IMG_1669

Det er kun at vælge, hvor meget fugt, du synes, du har brug for. Jeg vil dog mene, at de fleste vil kunne bruge alle produkterne – Marvellous serien er til de travle, der ikke har det ekstra fugtbehov. Mythic Olive og Honey Treasures giver en luksuriøs fornemmelse af fugt og blødhed uden at fedte. Body Butteren er til dig med behov for ekstra meget fugt. Fælles for alle tre er, at de dufter, men ikke alt for kraftigt, hvilket er noget, jeg selv sætter pris på.

voksenlivsstil-spons

Fotos: Luka Roné

 

Olaplex hårbehandling – sådan virker den!

Som jeg skrev i går, var det med stor spænding, at jeg tog ind til min frisør Bomholt og prøvede den nye hårbehandling Olaplex.
Jeg havde selv møjsommeligt vasket, føntørret og glattet håret hjemmefra, så før- og efterbillederne kunne blive så sammenlignelige og fair som muligt. Naturligvis er Line Bomholt en kende bedre end mig til at style, men alligevel – jeg synes, at billederne taler for sig selv. Jeg behøver vist heller ikke at sige, hvad der er før, og hvad der er efter behandlingen (du kan se flere billeder længere nede).

olaplex-foer-efter-billede-2

Det er med vilje, at jeg nu kalder Olaplex for en behandling i stedet for en kur. Den gør nemlig ikke håret blødt og glansfuldt – den er noget helt andet. Olaplex går ind og reparerer de svovl- og saltbindinger i hårstrået, der bliver ødelagt at varmebehandlinger og kemiske behandlinger som farvninger og blegninger. Min frisør er utrolig glad for det nye redskab, som de har fået, og ikke mindst fordi, det giver synlige og øjeblikkelige resultater. Det styrker spidserne og går ind og reparerer porøst hår, som knækker. Det kan også være en stor hjælp til de kvinder, som ellers har svært ved at få langt hår.
Mine spidser, som ellers var tørre og trænger til en klipning, er blevet mærkbart mere sunde og lækre. Nu kan det godt være, at jeg udskyder klipningen lidt.

Olaplex kan bruges som stand alone behandling, som jeg fik i går. Det får håret tilbage i en stærkere og sundere struktur. Først påføres Olaplex No. 1 i tørt hår og sidder i 10 minutter. Derefter påføres No. 2, som sidder i min. yderligere 10 min. Derefter vaskes håret og får pleje. Olaplex arbejder inde i hårstrået, så det skal have conditioner eller kur som normalt.

I forbindelse med kemiske behandlinger som fx farvninger, blandes No. 1 direkte i farven, hvor den sidder i ca. 30 minutter og genskaber de svovl- og saltbindinger i hårstråene, som ellers ødelægges af den kemiske behandling. Håret efterlades stærkere og smukkere, og desuden holder farven længere. Derefter påføres Olaplex no. 2, som skal virke i min. 10 min. og gerne længere, før den skylles ud.olaplex-haarkur

Efter behandlingen hos frisøren, fortsætter opbygningen derhjemme med Olaplex nr. 3 for at bevare hårets styrke og sundhed, og fordi salt- og svovlbindingerne i håret konstant nedbrydes, når vi varmestyler det. Det anbefales, at bruge Olaplex No. 3 én gang om ugen eller ved hver tredie hårvask. Ved meget medtages hår, kan den bruges oftere. Produktet fordeles i håndklædetørt hår, som redes igennem. Derefter sidder det i 10 minutter eller gerne længere. Til sidst vaskes og plejes håret som normalt.

Vil du bestille tid hos min fantastiske frisør Bomholt, Grønnegade 26 i København, kan du ringe til dem på telefon 33 32 54 55. Det er en hyggelig salon med søde og særdeles kompetente frisører, der giver sig tid dig, og hvor man altid føler sig meget velkommen og tilfreds med resultatet.
En Olaplex behandling hos Bomholt koster 250 kr. i forbindelse med klip eller farvning og 500 kr. som stand alone behandling. Olaplex No. 3 koster ca. 249 kr.

olaplex-foer-efter-billede-1
olaplex-foer-efter-billede

Olaplex indeholder et verdenspatenteret molekyle, der opbygger svovl- og saltbindinger i håret, som brydes ved varmebehandlinger og kemibehandlinger. Olaplex er fri for silikoner, Sulfater, Phtalater, DEA, Aldehydes og er ikke testet på dyr.

Følg med på Voksenlivsstil!

♥ Facebook: Klik her
♥ Bloglovin (få en mail med nyt på bloggen): Klik her
♥ Instagram: @Voksenlivsstil: Klik her
♥ Besøg min webshop: Klik her

 

Kærlig hilsen Jeanette

Jeg skal prøve hårkuren alle taler om!

olaplex-haarkur

Jeg glæder mig vildt til jeg i eftermiddag, hvor skal jeg ind til min frisør Bomholt i København og prøve den nye hårkur Olaplex. Olaplex er hårkuren, alle taler om, og som efter sigende er helt revolutionerende i forhold til at trænge ind i håret og genopbygge det efter farvning og blegninger.

Line Bomholt har lovet at fortælle mig ALT om den, og hun har allerede udtrykt sin begejstring og fortalt, at de faktisk har fået et helt nyt redskab i salonen. Og jeg glæder mig meget til at fortælle videre her på bloggen om mine oplevelser med kuren senere i dag eller i morgen.

Kuren udføres i salonen, og man fortsætter derefter hjemme med Olaplex No. 3. Det helt store forskel skulle være, at systemet virkelig trænger ind og forbedrer håret og ikke bare giver en effekt på overfladen.

Rigtig god fredag – jeg glæder mig til at vender tilbage med meget mere.

Forelsket i ny makeup-serie!

Den succesfulde nye engelske luksus makeup-serie Delilah Cosmetics er nu kommet til Danmark. Bag mærket står tre venner med stor erfaring fra mode- og kosmetikbranchen – bl.a. en makeup-artist og prisvindende udvikler af kosmetik og en modefotograf. Med deres passion for kosmetik har de udviklet en komplet serie, der er både luksuriøs og samtidig underspillet, og let og enkel at gå til.

delilah-makeup-serie


Jeg har foreløbigt testet tre produkter, som jeg har på øverst på billedet – deres eyeliner, mascara og rouge.

Lad mig starte med rougen, som jeg er helt forelsket i. Noget af det interessante ved serien er dens enkelhed. Der er bare tre farver at vælge imellem, og for mit vedkommende er denne lyserøde HELT perfekt. Den har faktisk væltet min gamle yndlingsblush af pinden, og jeg synes, den ligger så fint og giver en smuk glød til ansigtet og fremhæver kindbenet på smuk vis.

delilah-blush

Eyelineren er blød og noget af det letteste, jeg har prøve at lægge på. Det simpelthen så nem at styre. Jeg bruger normalt den evindelige sorte, men har her prøvet Delilah’s brune eyeliner, som giver et mere blødt look. Igen er det simpelt – den fås i enten sort eller brun. Den har en lang holdbarhed, er super let at blende ud, og har både en lille indbygget applikator og en spidser i enden.

delilah-eyeliner

Delilahs sorte mascara har en intens farve og er god til at bygge volumen op med. Det er ikke så nemt at adskille sig på netop mascaraen, men den er absolut god og i orden. Den har en stor børste, hvilket jeg personligt synes er fint, men som man naturligvis skal være gode venner med.

delilah-mascara
Delilah Cosmetics er en rigtig spændende og god nyhed for makeup feinschmeckere, som er til nogle få enkle og gennemtænkte perfekte produkter.
Jeg skal bestemt også prøve deres Pure Light pudder, der allerede er blevet kult. Så meget, at den er udsolgt overalt. Den skulle efter sigende lysne op og give spil og glød til ansigtet på den mest fantastiske måde. Den skal jeg nok vende tilbage omkring, når jeg får fingre i den!

pure_light-delilah

Priserne ligger på omkring 200 kr. for eyelineren og 250 kr. for mascara og rouge. Nærmeste forhandler i Danmark oplyses på 36 16 16 09.

Jeg skal gøre opmærksom på, at produkterne er stillet til rådighed for mit test af Delilah Cosmetics danske distributør.

Forkæl huden med luksuspleje

Der sker hele tiden nyt inden for udviklingen af avancerede hudplejeprodukter. Jeg passer selv godt på min hud og elsker at rense, massere, exfoliere og give masser af fugt til huden.

Jeg kan se, at det gør en forskel, hvis man giver huden opmærksomhed! Og jo tidligere, man kommer i gang, jo bedre. Selvom det selvfølgelig aldrig er for sent.

Jeg synes ikke, der er noget som helst galt i, at huden får linjer og rynker – det er jo en del af livet, som vi skal bære med stolthed. Som snart 50årig forventer jeg ikke at være glat som en barnenumse, men en velplejet hud med en god fugtmætning og glød, det kan alle have.

For mig er det luksuspleje i sig selv, når man vælger at give huden opmærksomhed og bruger 5 minutter morgen og aften på at rense og fugte. Det behøver ikke nødvendigvis koste en bondegård, men der er altså innovative produkter på markedet, som koster lidt mere og kan lige det ekstra.

d-force-beaute-pacifique-blog

Jeg har i de sidste par uger brugt denne serum/creme fra danske Beauté Pacifique, der har et højt indhold af tre forskellige typer A-vitamin med markedets hidtil kraftigste anti-age effekt. Derudover tilfører den D-vitamin, som optages gennem huden – deraf navnet D-Force. Du kan læse meget mere på Beauté Pacifiques hjemmeside her.

Cremen koster 585 kr., og det er mange penge for de fleste. Men på den anden side, så svarer det nogenlunde til, hvad mange kan finde på at bruge på en ansigtsbehandling, og med denne drøje creme kan du give din hud en luksuspleje i 3 måneders tid, vil jeg anslå. Du skal nemlig kun bruge et tyndt lag om morgenen under din normale dagcreme. Den er en mellemting mellem en creme og en tyk gele, som du varmer op på huden og masserer helt ind.

Der findes jo ikke mirakelmidler, men min hud er helt klart blevet forbedret de sidste par uger, og jeg nyder at bruge D-force cremen hver morgen, hvor jeg virkelig føler, at jeg forkæler min hud. Den er blevet dejlig blød og glat og fugtmættet, og så synes jeg, den har fået en friskere og lidt mere lækker glød og udstråling.

Du kan købe D-Force cremen her. (affiliate link)

Jeg skal gøre opmærksom på, at produktet er stillet til rådighed for min test af Beauté Pacifique.