VIND! Julegaven til manden fra ForGuys.dk

Så har du chancen for at forkæle din mand/kæreste/søn/far med en dejlig gave.
Jeg har nemlig fået lov til at give én af Jer frit valg på alle hylder blandt de lækre parfumemærker på ForGuys.dk.

forguys-parfume

Hvad er mere oplagt end en skøn duft til manden i adventsgave eller julegave? 

Hos Forguys.dk kan du finde de gode mærker inden for dufte, sæber og barbering til mænd  til de bedste priser. 
Du kan følge dem på Facebook for at få de aktuelle tilbud.

Sådan er du med!

Gå ind på Forguys.dk og vælg den duft, som du gerne vil vinde HER.

Skriv i kommentarfeltet, hvilken duft, du vælger – og hvem der skal have den i gave fra dig. Skal det være en adventsgave, julegave eller noget helt andet?

Jeg trækker den heldige vinder onsdag den 25. november.

Tak til ForGuys.dk, som har sponsoreret konkurrencen!

Få lækker hud – vind den nye Dove DermaSpa serie

dove-dermaspa

ALLE de her virkelig lækre cremer kan komme hjem og bo på DIT badeværelse. Så er det bare at vælge hver dag, hvilken creme, lotion eller olie, din krop nu skal forkæles med.

Giv kroppen samme opmærksomhed som ansigtet!
Dove DermaSpa
 er en række helt nye cremer, lotions og olier til kroppen, som er baseret på de avancerede produkter, der normalt skal få huden til at se sundere og yngre ud i ansigtet.

Mange af os – faktisk 70% iflg. Doves egne undersøgelser – plejer ikke kroppen i nært samme omfang som huden ansigtet. Og det er jo egentlig synd, når man tænker på den velvære, som det giver, når man tager sig sammen og smører hele kroppen ind.

Jeg har selv haft fornøjelse at afprøve Doves nye DermsSpa serie og den giver virkelig en silkeblød og dejligt velplejet fornemmelse. Hver serie har egne dufte, som er gode uden at være for skrappe. Jeg synes personligt, at lidt mere prisvenlige mærker ofte overkompenserer med en ALT for stærk duft, men dette altså er ikke tilfældet her.

Dove DermaSpa består af 3 produktlinjer:

Goodness³ – håndcreme, bodylotion og bodyoil med omega olie. En virkelig lækker fugtgivende spafornemmelse til tør hud, som trænger hurtigt ind. Olien er til meget tør hud og giver rigtigt meget fugt og er derfor også lidt længere om at trænge ind. Duften er mild spaagtig.

Summer Revieved – lotions i to forskellige nuancer, som giver en let naturlig selvbruning af huden hele året samtidig med, at den plejer og fugter med naturlige olier, så huden få en lækker glød.

Uplifted⁺ – endnu en spaagtig blød og lækker kropscreme med avancerede dermatologiske ingredienser. Lidt lettere, men stadig meget fugtgivende. Denne serie er også god til den mere sensitive hud. Lidt stærkere duft, som dog stadig er fin.

Youthful Vitality – dermatologisk kropscreme eller lotion en koncentreret serum, der giver yngre udseende hud.
Cremen i bøtten er tyk og cremet, den blødgør og trænger hurtigt ind, og så dufter den mildt og godt. Den er også MIN PERSONLIGE FAVORIT, selvom det er svært at udpege enkelt og Godness-serien følger lige efter 🙂

dove-youth

 

SÅDAN VINDER DU ALLE CREMERNE!

Skriv en kommentar om din kropspleje.
Bruger du creme dagligt – eller aldrig? Har du specielle produkter, du foretrækker? Har du problemer med stærke dufte, ligesom mig? Har du nogle gode tips?
Det kan være hvad som helst, du har lyst til at dele, så er du med i konkurrencen ♥

Præmien udloddes i samarbejde med DOVE  – og den heldige vinder, der skal forkæles, udtrækkes næste søndag den 1. november.

 

Styling og frizz control

Jeg har før skrevet en lille guide med gode råd til pleje af håret, og i særdeleshed det naturkrøllede af slagsen (du kan læse indlægget Sådan får jeg styr på krøllerne her).

Noget af det vigtigste for mig er olie til håret, og det kan være lidt af en jungle af finde frem til de bedste. Som du kan læse i det tidligere indlæg har jeg nogle favoritter, herunder Morrocan oil, som jeg altid bruger som pleje i spidserne på det våde hår.

I dag vil jeg sætte fokus på Oi Oil hårolien fra Davines, og hvordan den bruges rigtigt. Det er en olie, som kan flere ting, men som det først og fremmest handler om kun at bruge nogle få dråber af for at få optimal effekt. davines_oi_oil

Frizz control og anti-frizz er noget man støder på hele tiden, og det betyder jo bare, at man får styr på krus og statisk elektricitet. Især krus er noget, som os med krøller kender alt for godt til, men alle kan have tendens til krus og elektrisk hår uanset om håret er sundt, tørt, krøllet eller glat. Nogle oplever det endda ekstra meget i det tørre og kolde vintervejr.

Oi Oil kan bruges i al slags hår, men er rigtigt god til tørt eller krøllet hår. Til pleje og til styling og frizz control.

Når du har føntørret og stylet dit hår, kan du slutte af med olien for at lægge de små hår ned og gøre håret håret ekstra blødt, samlet og glat. Den er meget virkningsfuld uden at tynge håret eller fedte. Men det er vigtigt, at du kun bruget et par pump. Nogle få dråber er nok.

Man kan let bliver revet med, når man bruger hårolie og tænke, at lidt er godt, men lidt mere måske er endnu bedre. Men her gælder det begrænsningens kunst. Især det tørre hår skal ikke have ret meget olie. Så hellere friske op med et par dråber senere på dagen eller næste dag.

Oi Oil kan også bruges i det våde hår – både før lufttørring og føntørring. Igen bør du kun bruge en lille mængde, som fordeles i hele håret. Det gør udredningen lettere, plejer håret og giver glans og blødhed.

 

Oi Oil er et frisørprodukt, så spørg evt. til råds i en salon, der fører Davines.

Hvad skal skintonic gøre godt for?

Jeg må indrømme, at jeg aldrig har været storforbruger af skintonic. Jeg har ikke rigtigt forstået, hvad det skulle gøre godt for. Enten har det virket som en gang ligegyldig vand, det har gjort renseprocessen mere kompliceret eller også har det udtørret min hud.
Nu har jeg så prøvet Beauté Pacifiques tonic og oplevet en anden effekt, som har fået mig til at undersøge sagen lidt nærmere.

 

beaute-pacifique-skintonic-opstrammende

 

Kært barn har mange navne! Tonics, tonere, lotions. Som du kan se, kalder Beauté Pacifiques deres for en lotion, men alt efter mærke dækker det over det samme –  en form for skintonic med større end mindre alkoholindhold.

De går fra de helt milde og skånsomme – som Rosenvand (fx fra Rosense) til skintonics med alkohol, som virker astringerende (sammentrækkende) som denne fra Beauté Pacifique.

For os med en moden hud, der måske er blevet mere fugtkrævende, skal man måske passe på med at udtørre huden med for meget skintonic. (Beauté Pacifique har i øvrigt også en tonic til tør og sart hud).  Jeg bruger den derfor ikke slavisk hver eneste dag, men jeg bruger den ind imellem, når jeg føler, at huden har brug for lidt ekstra afresning.

Det er meget tydeligt, når man bruger Beauté Pacifique toneren, at den virker meget sammentrækkende (astringerende) på huden. Huden er meget glat umiddelbart efter påførelsen, og det er jo altid en lækker fornemmelse.

Huden bliver ikke tør – det føles rigtigt lækkert, kølende og friskt (glem alt det med, at en skintonic lukker porerne – det er noget vrøvl). Dét, som kan virke som en overraskelse er, at den også tilfører fugt, mens den afrenser. 

Tonic’en fra Beauté Pacifique virker i øvrigt desinficerende og opløser fedtholdige depoter på huden. Dvs. fjerner den sidste makeup og snavs, der måtte sidde tilbage og giver en god basis for den efterfølgende påførelse af de dyrtkøbte serummer og cremer.

Jeg bruger den med en vatrondel på ansigt og hals, når jeg har renset eller exfolieret huden. Som sagt ikke hver dag, men ind imellem føles det rigtigt godt med en ekstra afrensning. Og som sagt – den tørrer ikke ud, men sammentrækker!

Sådan får jeg hvide tænder

efter-swiss-clinic-tandblegning

Det var faktisk bare en sidegevinst, at jeg for 12-13 år siden kom i gang med at blege mine tænder ind imellem. Jeg havde nemlig gået med bøjle og fået rettet mit skæve tandsæt, da jeg var midt i trediverne. Det er noget af det bedste, jeg nogensinde har gjort, men det er en anden historie. Sidegevinsten var, at jeg fik lavet nogle bideskinner til at holde det hele på plads efter tandretningen – og de kan samtidig bruges til at blege tænder med. Så sådan kom jeg i gang, og det er da lækkert at have et fint hvidt og rent smil.

Især for mig som inkarneret tedrikker er det lækkert at få bleget tænderne ind imellem – det gælder selvfølgelig også ved rygning, kaffe, rødvin eller andet, der misfarver tænderne.

Tandblegning behøver dog ikke længere at være betinget af specialfremstillede skinner. Jeg har i samarbejde med Swiss Clinic testet Swiss Whitening tandblegning til hjemmebrug. Sættet indeholder skinner, som du selv kan forme, og 10 ml. tandblegningsgel (nok til, at du kan få hvide tænder).
Sættet koster 595 kr. her. (reklamelink) Det er langt under, hvad det normalt koster at blege tænder.

swiss-clinic-tandblegning

Umiddelbart er jeg måske ikke den mest oplagte kandidat til at teste produktet, eftersom jeg har hvide tænder i forvejen og er i besiddelse af skinner fra tandlægen. På den anden side, så ved jeg, hvad jeg taler om, når det gælder tandblegning. Jeg har brugt det i årevis og har prøvet mange forskellige produkter.

I dag bleger jeg kun mine tænder 2-3 gange om året. Når du først har opnået den farve, som dine tænder har fra naturen, kan de faktisk ikke blive mere hvide. Efter den første blegning, som typisk tager nogle ganges behandling, er det bare at vedligeholde ind imellem. Det er heller ikke pænt at overdrive, fordi den kan give en lidt “død” overflade på emaljen.

Det har tidligere været problematisk med tandblegningssystemer til hjemmebrug, fordi skinnerne ikke har kunnet forme sig ordentligt og slutte tæt og blive på plads på tænderne. Skinnerne fra Swiss Clinic blødgøres i meget varmt vand, formes derefter på tænderne, og størkner igen i koldt vand. Det er nemt og hurtigt – og det virker.

Når du har formet skinnerne, lægger du en tynd stribe tandblegningsgele i og går med dem i 1-2 timer. Dette gentages i starten dagligt i 1-2 uger, til du har opnået det optimale resultat.

Nu skal du som sagt huske, at jeg har nedblegede tænder i forvejen – så dette er ren vedligeholdelse. Samtidig er det resultat af kun 1 behandling med Swiss Clinic Whitening.

tandblegning-før

Før Swiss Clinic

tandblegning-efter

Efter Swiss Clinic

 

Geleen virker virkelig fint, og jeg synes, at resultatet giver en meget flot glans på tænderne. Når man prøver andre, og måske mere stærke, geleer kan tænderne godt virke mere matte og lidt døde lige efter blegningen. Her er mine tænder virkelig fint og naturlig frisket op.

Du kan købe Swiss Clinic sættet til hjemmebrug til 595 kr. her.

Nyhed til Saltskrub fans

Saltskrub-ansigt

Måske kender du allerede de lækre bodyscrubs fra det danske firma Saltskrub.dk. De er baseret på økologiske olier og salt fra Det døde Hav (læs tidligere indlæg her).
Kommer du i nærheden af Torvehallerne i København kan du altid gå ind og møde de flinke folk fra Saltskrub og prøve deres produkter og få exfolieret hænderne.

Nu har de udvidet sortimentet med en økologisk ansigtsskrub, som jeg har prøvet et par gange i løbet af den sidste uge. Den indholder meget fint mineralholdigt salt fra Det døde Hav og næringsholdige økologiske hybenkerne- og arganolier, og jeg må sige, at den gør huden utrolig lækker blød og fugtmættet (ikke fedtet).

Saltet fra Det døde Hav indeholder mange gavnlige mineraler og har også en anti-age virkning. I ansigtsskrub’en er saltet meget fint, så det ikke ridser huden, men alligevel er den særdeles effektiv og man fornemmer, hvordan de døde hudceller fjernes, og huden renses og blødgøres.

Jeg masserer huden med ansigtsskrub’en, typisk inden jeg går i bad, med én skefuld (den lille træske medfølger) i 3-4 minutter (ansigt, hals, bryst + hænderne, som også får en tur til sidst). Man fornemmer i lang tid efter, at huden er utrolig blød og fugtmættet.

Exfoliering er, sammen med masser af fugt, grundlæggende i min ansigtspleje, og et par gange om ugen med saltscrub vil være en god rutine.

Ansigtsskrubben koster 280 kr. for 100 ml. Du får den som sagt i Torvehallerne eller online her.

saltsskrub-ansigtsskrub

Ny sæson – ny neglelak

be-dior-neglelakDet varer ikke længe, før det for alvor er på med de mørkere farver og store striktrøjer, jakker og støvler. Det er altid skønt at få en ny neglelak, og specielt her hvor sæsonen skifter, er en ny farve en god måde at at tage hul på det kommende efterår/vinter 2015 look.

Nu må lakkerne gerne være mørke og dybe – og gerne i spændende nuancer som dybtrøde, lilla, grønne, blå, sorte og sågar orange. Det er, som med så meget andet, vigtigt først og fremmest at vælge en farve, som klæder én. En neutral eller nude lak vil altid være aktuel, men de helt lyse sommerfarver passer ligesom ikke rigtigt længere.

Jeg har investeret i lakken Be Dior (øverst). Det er en limited edition, og man skal efter sigende være hurtig for at få den (måske et salgstrick, men flot er den altså). Jeg er meget glad for Diors lakker, som både gode at lægge på og giver et flot resultat. Sammen med Chanel synes jeg, at de altid kommer med de suverænt flotteste farver. De hører til i den dyre ende, men farver og kvalitet taget i betragtning, synes jeg alligevel, de er pengene værd.chanel-vert-obscur Dior-metropolis

Jeg kunne også finde på at hoppe ud i en af de lækre afstemte grønne farver. Blå er også et godt bud, men det afhænger af den enkelte og hvordan farven klæder hånden.
Dior-darling-blue.jpg

En god overlak er et must til slut. Min favorit lige nu er Seche Vite, som du kan læse mere om her.
Seche-vite-overlak

 

 

 

 

Anmeldelse: Davines OI / Shampoo, OI /Conditioner og den geniale OI / All in One Milk

davines-oi-shampoo.jpg

De italienske salonprodukter fra Davines oser bare generelt af æstetik og lækkerhed. De er i enkle emballager og skabt med omtanke for både kvalitet og for miljøet. De dufter virkelig skønt og giver den fede næring og pleje, som jeg tidligere har beskrevet, at jeg har behov for i et hår med tendens til udtørring (læs indlægget her).

Deres produktlinje Oi er skabt med henblik på at give blødhed, glans og lethed i håret. Nu får I lige et hurtigt billede af mit hår, hvor jeg har brugt Davines OI / Shampoo, OI / Conditioner og  OI / All in One Milk, som jeg vil vende tilbage til. Det er uden styling overhovedet, bare lufttørret i går og redt igennem i dag. Udover at være blødt, er det meget luftigt og fyldigt. Shampoo og conditioner (som nærmere er en kur) er bløde og ekstremt velduftende og giver masser af fugt uden at tynge.

davines-oi-anmeldelse.jpg

Davines OI / All in One Milk er en ret spændende kombination af et pleje- og et stylingprodukt. Det sprayes i hele længden i det håndklædetørre hår. Det giver blødhed og glans og gør udredningen lettere, det tilfører fugt og formindsker krus (bare se mit naturkrøllede hår på billedet, som der intet er gjort ved). Det giver også fylde på den luftige måde og er med til at holde frisuren, men det tynger på ingen måde håret ned.

All in One Milk er dertil også godt at bruge i tørt hår, hvor jeg bruger det til at forme eller opfriske det tørre hår. Det kan også bruges til at kramme krøllerne op med eller i det hele taget fikse håret lidt op i løbet af dagen eller de morgener, hvor det ikke bliver vasket.
Det er faktisk det første leave-in produkt, jeg nogensinde rigtigt har syntes om – udover olier, som jeg bruger i rå mængder – fordi det giver fugt og blødhed uden at tynge håret overhovedet.

davines-all in-one

Davines hårprodukter fås hos frisøren, hvor du også kan få vejledning til den produktlinje, der passer bedst til dit hår. 

 

Min hudpleje lige nu – Mádara Time Miracle

anti-age-recovery-oil-madara.jpg

Lige nu bruger jeg dagligt hudplejeserien Mádara Time Miracle. Mádara er 100% naturligt og økologisk certificeret og Time Miracle er deres eksklusive anti-age serie. Prismæssigt hører den til i den rimelige ende, når man tænker anti-age, og serien er cellereparerende og udglattende og giver huden både en flot glød og en lækker fugtmætning.

IMAG3316

Linjer og rynker undgår ingen af os, når vi bliver ældre, men vi kan selv gøre en del for at passe og pleje huden, så den holder sig så pæn som muligt i forhold til alderen. Og det er bare med at begynde jo før, jo bedre!
For mig, der 49 år, er der ingen tvivl om, at det gør en forskel, når huden bliver passet og plejet, masseret, exfolieret og får masser af fugt fra gode olier, serummer og cremer.

Jo ældre, jeg bliver, jo mere gør jeg ud af virkeligt at arbejde produkterne ind i huden, så de kan gøre gavn og fylde huden ud med fugt (fugt er en god “filler”, som i sig selv kan virke udglattende). Jeg bruger derfor nogle minutter på at massere nogle dråber ansigtsolie grundigt i ansigt, på hals og bryst morgen og aften. Nogle af de rynker, vi får, skyldes vores mimik, og jeg har fx fundet ud af, at jeg kan reducere linjerne mellem øjnene ved at massere og blødgøre de spændinger, jeg har langs øjenbrynene.

Jeg bruger lige nu:

– Age Recovery fra Mádara – den smukke flaske, som du kan se øverst på siden. Den er særligt god til moden hud og hjælper på linjer, rynker og tørhed. Derudover synes jeg, at den giver en flottere, mere ensartet hudtone og en lækker fyldig fugtmætning uden at fedte for meget. Jeg masserer den grundigt ind i huden på ansigt, hals og bryst morgen og aften.  Det er en virkelig lækker olie, der ikke bare lægger sig på huden og fedter, men virkelig trænger ind og arbejder.

– Mádara Time Miracle DAY & Time Miracle NIGHT bruger jeg over olien morgen og aften. Cremerne koster 299 kr. og er som sagt de eksklusive af Mádaras produkter. De skulle stimulere kollagenproduktionen og virke mod rynker og fine linjer. Jeg kunne i alt fald efter kort tids brug konstatere, at produkterne er gode for min hud, som virker glattere og har flottere og mere ensartet glød. Cremerne er lette og behagelige at bruge, og nogle få pump er nok.

night-cream-advan-anti-aging-madaraday-cream-advan-anti-aging-madara

– til øjnene bruger jeg Time Miracle Eye Cream. Den indeholder samme aktive stoffer som dag- og natcremen, men er tilpasset det sarte hud omkring øjnene. Dette er ikke et produkt, du nødvendigvis behøver at lægge ud med, hvis du vil afprøve serien, men noget man kan feinschmecke med senere.

time-miracle-madara-oejencreme.jpg

– Mádara brightening aha peel mask bruger jeg 1-2 gange om ugen. Den indeholder bl.a. organiske syrer, som stimulerer huden. Den er rensende helende og anti-inflammatorisk, men hjælper altså også på at give huden en bedre glød og tilfører fugt. Den kan prikke lidt i huden lige, når den kommer på, men ellers er det en mild peeling. Den skal kun sidde 3 minutter, så den er let og hurtig at bruge.

brigthen-aha-peel-mask-madara  

Du kan købe Mádara hos Matas.

Beautytip: Seche Vite overlak

Seche-vite-overlak

 

Efter omsider at have prøvet den, kan jeg godt se, at det ikke er for sjov, at overlakken Seche Vite dry fast top coat har vundet beauty awarden Best Beauty Buy 18 gange i træk.

Den bliver af mange betragtet som den bedste overlak, og jeg kommer bestemt også til at bruge den fremover.

Den har ikke andet end fordele:

– den kan bruges ovenpå våd neglelak.
– den tørrer lynhurtigt, efter nogle sekunder, og bobler ikke op.
– den hærder også hurtigt, så du behøver kun passe lidt på neglene i nogle minutter.
– den giver en virkelig flot glans.
– den er holdbar og beskytter lakken.
– den er ikke dyr.

Seche Vite overlak koster 99,95 kr. i Matas.

Sådan får jeg styr på krøllerne

naturkrøller-pleje
Jeg bliver ofte spurgt, om ikke jeg er glad for mit naturkrøllede og ret fyldige hår. Og jo, det er jeg da – og især nu, hvor det helt glatte look ikke længere er det eneste saliggørende. Det er nok bare en naturlov, at folk med krøller gerne vil have glat hår og omvendt, men efter at have kæmpet i årevis med at få styr på krøllerne, og den fra naturen tørre struktur, og bruge dem mere aktivt, er jeg faktisk blevet ret så tilfreds med dem.

styr-på-krøller

 

Jeg kan ikke tal på, hvor mange hårprodukter, jeg har forsøgt mig med for at undgå, at håret ligner en kruset og meget ustylet høstak. Efterhånden har jeg fået styr på, hvad der virker for mig- så her er mine bedste råd til dig med krøller eller fald i håret (eller tørt hår):

Råd nr. 1. Brug altid en plejende “fed” shampoo og hver eneste gang en hårkur eller en ekstrem fed conditioner. Sidstnævnte finder man sjældent, en almindelig conditioner er ikke nok, men LOVE conditioner fra Davines er i praksis mere en tyk hårkur. Serien er specielt til krøllet eller bølget hår, og den er blød og plejende, men gør samtidig håret let og fyldigt. Og så dufter den virkelig dejligt.
Davines-love.jpg

 

Råd nr. 2. Brug masser af olie i det våde hår, især i spidserne og forsigtigt på overfladen af håret. Jeg bruger en god portion, 5-6 pump, Morrocanoil. Det er den bedste olie, jeg har prøvet – og tro mig, jeg har prøvet mange – og jeg er totalt afhængig af den. Den samler håret og nærer det – så det i mit tilfælde yderst sjældent spalter – uden at fedte.
Nogle gange vælger jeg Light udgaven til lyst hår, men umiddelbart finder jeg ikke den store forskel på den og den almindelige. Vælger du ind imellem at tæmme krøllerne og føntørre, så reducerer Morrocanoil tørretiden.

Morrocan-oil

NB! Morrocanoil og Davines er begge frisørprodukter, hvor du kan få råd og vejledning. Du kan få oplyst nærmeste forhandler på 36 16 16 09 

Råd nr. 3. Red håret forsigtigt ud – start i spidserne og arbejd dig opad – det våde hår er ekstra skøbeligt. Skal du have masser af krøl, så gælder det dog omvendt om at lade håret helt være. Lad være med at rede det ud, men lad det lufttørre og kram det ind imellem. I det tilfælde vil det være en god idé at rede håret ud før hårvasken, så du er kommet af med de løse hår og undgår at fælde hele dagen.
Jeg foretrækker at rede det våde hår forsigtigt ud og derefter kramme det lidt op igen med lidt ekstra Morrocanoil.

Råd nr. 4. Sæt håret op, mens det tørrer. En anden metode til at definere køllerne og bevæge dem i den rigtige retning er at vikle håret rundt i sektioner og sætte det fast med store hårnåle, mens det tørrer. Lad det være nede ind imellem, og snor og kram det og sæt det så fast og tør videre.

Råd nr. 5. Brug en olie, når håret er tørt. Giv håret en smuk og glasfuld finish, læg de små hår ned, og saml det yderligere med olie, når håret er tørt. Morrocanoil kan bruges, men i det tørre hår foretrækker jeg enten Shu Uemura Essence Absolue eller Davines Oi Oil. De giver ekstrem lækker og let glans og pleje UDEN at fedte. De hører til i den dyre ende, omkring hhv. 350 og 300 kr., men tro mig, det er langt bedre end alle de mange fejlkøb!


       Shu-Uemura-Art-of-Hair-Essenceol_oil-davines

 

 

Råd nr. 6. Vask ikke håret for ofte. Jeg vasker kun hår, når jeg er “tvunget” til det efter svedig sport, dvs. ca. 3 gange om ugen. Ellers ville jeg vaske det et par gange om ugen for at undgå for meget slid og udtørring – derudover er det også langt lettere!
Når håret i forvejen er plejet godt med god shampoo og conditioner/kur og olie, så holder det fint. Ofte bliver det nærmest pænere på anden og trediedagen. Det er også let af sætte op, når det ikke er nyvasket.
Ind imellem giver jeg det lidt olie i spidserne og på overfladen for at samle det, give glans og lægge de små hår ned. Her er det vigtigt at bruge en olie, der ikke fedter – se ovenfor.

Råd nr. 7. Elsk dine krøller – skru ned for føntørringen. Ind imellem nyder jeg at føntørre og glatte mit hår og have et flot langt stylet look. Men det er efterhånden mest ved særlige lejligheder, for dels tager det tid og dels slider det meget på håret. Med den rigtige pleje af det krøllede hår, og godt hjulpet af moden, har jeg faktisk lært at sætte meget pris på mine krøller – og mange finder det åbenbart misundelsesværdigt.
Prøv også at lade din frisør klippe efter krøllerne, så du kan udnytte dem optimalt.

Råd nr. 8. Undgå produkter, der stiver. Hvis vi ser bort fra lidt hårlak ved særlige lejligheder, så bruger jeg aldrig produkter, der stiver i håret – mousse, gelé eller stivende krøllespray af forskellig art. Håret bliver for stift og krøllerne for hårdt og tørt definerede. På samme måde har jeg det med leave-in produkter, som jeg bare oplever som tyngende i håret. For mig er svaret olie, olie og atter olie.

Beautytip: Lange og holdbare vipper med fibermascara

fiberwig_mascara

Jeg har testet denne mascara, Fiberwig, som er nr. 1 mascara i Japan og tilhører den nye generation af vippeforlængende mascaraer. Udover, at den vitterlig giver lange vipper, har den den kæmpe fordel, at den er ekstremt holdbar. Fiberwig tåler både sved og tårer, den hverken drysser eller smitter af – du kan endda tage en lille lur uden at få pandaøjne. Og så fjernes den paradoksalt nok nemt bare med varmt vand.

Fiberwig er en såkaldt tube-mascara, og den har et højt indhold af både korte og lange nylonfibre, som fletter sammen og lægger sig – og forsegles – om vipperne. Derfor får du meget lange og flotte øjenvipper. Og jo mere du påfører, desto længere bliver de!
Det er derfor den ideelle mascara for dig, der kan lide at bygge dine vipper op og gerne vil arbejde lidt ekstra med din mascara for at få et intenst resultat.

fiberwig_anmeldelse-blog

Fiberwig klumper forbavsende lidt, når man tænker på, at den indeholder fibre. Den samler dog hårstråene, hvilket af og til kan gøre det nødvendigt at børste hårene lidt fra hinanden igen.

Når du tager den af igen – og det gøres let med varmt vand alene – skal du ikke blive nervøs for, at det er dine vipper, der falder af. Det er de forskellige længder fibre, du kan se.


Sådan bruger du Fiberwig

1. Sørg for at få masser af fiber på børsten. Fibrene ses tydeligt på børsten.
2. Påfør fibre både på over- og undersiden af de øverste vipper. Begynd evt. med at påføre fibrene ved hjælp af børstens spids, hvis du vil have et ekstra markant resultet.
3. Påfør også fibrene på spidserne af dine vipper.
4. Når fibrene er kommet på vipperne, børstes vipperne fra rod til spids, indtil du har opnået den ønskede længde.
5. For at få den optimale længde fyldes mere fiber på børsten mellem lagene.

 

Fiberwig mascara kan fås hos Matas til 189 kr.