Nu har håndværkerne være i gang siden 1. maj i vores nye hus!
Projektet består af nyt køkken, nyt badeværelse (inkl. nedrivning af væg og gammelt badeværelse), face-lift af et andet badeværelse, nye vinduer, slibning og behandling af gulve, udskiftning af stikkontakter og  spots, maling af alle vægge og alt træværk, ny udvendig trappe og maling af stakitter.
Det er en ordentlig omgang, og nu er der præcis 3 uger til, at det hele skal stå færdigt.

Fra, at alt har været kaos, så er tingene nu så småt begyndt at tage form. Der er stadig et stykke vej endnu, men vi er nået dertil, hvor der er ting, der bliver færdige og vi kan fornemme det gå fra byggeplads til vores fremtidige hjem.
Så nu skal du se noget af det, der sker lige nu. Allerførst fra det nye køkken, hvor jeg jo næsten ikke kan styre min begejstring, nu hvor Multiform kom og satte de første elementer kom op i går. Det bliver SÅ godt, det er overdrevent lækker – og jeg elsker, at det er sort!

Som du kan se, mangler der stadig spots i loftet, og vinduerne er ved at blive skiftet nærmest lige som, som jeg skriver. Gulvet mangler også den sidste finish, men vi er godt på vej!

Vinduerne er ved at blive udskiftet i skrivende stund! Her kan du se vores soveværelse, hvor vinduet til venstre er nyt, og det til højre er gammelt (der mangler en sprosse, og vinduerne var generelt ikke til at redde). Det hele bliver bare friskt og lækkert, men ligner ellers fuldstændigt det gamle. Det skal det i øvrigt også, fordi De engelske Rækkehuse er bevaringsværdige, og der er en helt facademanuel, man skal følge. Bemærk også de nye flotte radiatorskjulere!


Det her har jeg været spændt på! Det gamle badeværelse i underetagen får et face-lift, og jeg har valgt at kaste os ud i en meget mørk grå farve på vægge og skabslåger. Det fungerer lige præcis, som jeg havde forestillet mig – det er selvfølgelig ikke færdigt, men bare vent! Der kommer et nyt toilet med Ifö i et rigtigt flot design, der samtidig er rengøringsvenligt (læs mere her). Ny håndvask og smukke armaturer fra Dornbracht (se mere her).
Også er mangler spots i loftet, og så venter der mig en hyggelig opgave med at få skuret og skrubbet og gjort de gamle klinker flotte.


Det helt nye badeværelse er nu kommet dertil, hvor der er lagt klinker. Er det ikke bare flotte? Her er det min kære mand, der har haft det afgørende ord med at vælge, og jeg må sige, at det var et godt valg! De kræver vist et nærmere kig!


Fliserne er af mærket Kronos keramik og købt på Byens Fliser og Sanitet.
I brusenichen har vi valgt samme flise i en kæmpe 120 x 240 cm. plade.


Forestil dig nu sortoxiderede armaturer (læs mere her), vægge i en knækket grå og Multiform badmøbel i røget eg med kridhvid corian bordplade med integrerede vaske. Og væghæng Spira toilet fra Ifö med touchfree betjening.
Lige om et par uger 🙂


I stuerne er malerarbejdet i fuld gang, og det bliver så flot at få det hele kridhvidt. Jeg er slet ikke til knækket hvid, men elsker det helt hvide på både vægge og træværk. Til gengæld fyrer jeg den så af med den farve ind imellem, og du kan lige ane den mørkeblå i den ene stue. Forrest står de nye forsatsvinduer og venter. Du tænker måske, at vi bare skulle tage nogle koblede ruder i stedet, men forsatsruder er en del af udtrykket i huset, som skal bevares.
Gulvet bliver snart slebet og kommer tilbage i den originale egetræsparket.


Den indbyggede reol står nærmest som ny nu, hvor den har fået en gang maling!


Den sidste lille ting, jeg vil vise dig i dag er et indbygget skab, som er blevet malet hvidt. Før var det mere cremefarvet, men nu glider det mere sammen med væggen. For at løfte den yderligere skal de have greb i læder fra byRavn.


Lædergrebene er en super måde at opdatere looket på og gøre det mere råt og moderne – overskueligt og billigt.
Jeg har købt greb i læder på mål hos byRavn og kommer tilbage med lidt inspirationsbilleder om et par uger, når vi er færdige.

Som du kan se, er der stadig mange bolde i luften, men nu går det rigtigt stærkt. Du kommer selvfølgelig til at kunne følge med her på bloggen.

Som jeg skrev i sidste uge, var det blevet oppe over med at finde farver til væggene i vores nye hus. Malerne er i fuld gang, og jeg synes ikke, det hele skal være hvidt. Der må gerne være en væg ind imellem, hvor der er en farve, som giver liv og varme til indretningen.

Som du kunne se i det forrige indlæg var jeg i proces med nogle grå farver til badeværelserne, en dueblå til soveværelset, en pudderrosa til den ene stue, mens jeg var i tvivl om farven til den sidste stue.
Du kan se første del af processen her.

 Først har jeg gjort nogle tanker om indretningen i de enkelte rum, og dernæst har jeg købt farveprøver hos farvehandleren og sat nogle testere op på væggene. Jeg ramte faktisk de tre rigtigt i første hug, mens de to farver til stuerne – som også er de sværeste, synes jeg – var en ommer.
Nu skal du se, hvad det er endt med. Jeg vil lige sige, at det er meget svært at gengive farver på billeder, men jeg har gjort alt, hvad jeg kan for at gengive dem så godt som muligt.

En pudderfarvet niche med en antracitgrå reol i den ene stue

 

I stuen, hvor er fjernet en indbygget reol, er der nu en fin niche, som skal have en farve – og en farvet række reoler.
Jeg var på jagt efter den helt rigtige pudderfarve, og efter et par forsøg faldt valget på en nuance fra Dyrup, som hverken er for lyserød eller for fersken. Den skulle dog være lidt mere rød end gul i nuancen.


I stedet for den tidligere indbyggede reol, vil jeg sætte en række på fire kvadratiske 4-rums reoler fra Walter Grey. Jeg har 3 favoritfarver, som alle ville være flotte.

 Det mest trendy valg ville være den blå eller turkis, men jeg hælder stadig til den antracitgrå. Valget er dog ikke truffet helt endnu. Du kan gå ind og se dem alle her!

Den anden stue er landet på en mørkeblå væg!

Den anden stue har været det allersværeste valg! Jeg var inde på en grøn, men det duede absolut ikke til den rosa sofa og maleriet, som skal hænge på væggen.
Jeg har længe været vild med Årets farve 2018 fra Dyrup, som er dyb blå ved navn Black flame.

Ved hjælp af en visualizer app, tjekkede jeg farven til sofaen og maleriet, og så var jeg ikke længere i tvivl om, at mørkeblå var farven. Her er skærmbilledet, så du kan se, hvad jeg mener (app’en er Visualizer fra Nordsjö).


Her kan du se den sat op som prøve på væggen, hvor jeg har fotograferet den i aftenlyset. Den er mørk, men jeg tør godt vove springet, og jeg tror, det bliver flot.

Dueblå bagvæg i soveværelset!

Til soveværelset, var jeg ikke i tvivl om den smukke støvede blå farve Dowe Feather fra Flügger, og det viste sig at holde stik, da den kom op på væggen.



Badeværelserne i lys og mørk grå

Egentlig er jeg at være mættet med grå vægge, som vi har haft i mange år – på nær på badeværelserne.

Det kommende spritnye badeværelse, som det lige nu kræver en pæn portion fantasi at forestille sig, har jeg fundet et lys grå farve til. Du skal fx forestille dig, at træværket bliver kridhvidt, hvilket vil få den gråhvide farve til at stå mere frem.


Jeg vil gerne bryde vægfarven med lidt kølig grå, så den kommer til at passe til de gråsorte keramikfliser og de mørke oxiderede armaturer fra Dornbracht (se vores armaturvalg her).


Det eksisterende badeværelse i husets underetage får udskiftet armaturer, håndvask og toilet – igen kan du se nærmere på vores armaturvalg her, og valg af toiletter her.
Det gamle badekar bliver stående og gulvet med små mørkegrå klinker beholder vi også. Men for at gøre det lidt mere spændende hopper vi ud i at male væggene helt mørkegrå i farven Neutral Grey 8 fra Flügger.


Min prøvemaling er ikke den smukkeste, men jeg kan se ideen, og jeg tror på, at det bliver super godt.

♥♥♥♥♥

Nu er beslutningerne taget – farvepaletten endte i pudderrosa, grå og blå og i både sarte og mørke farver. Jeg er selv ret godt tilfreds, og jeg glæder mig til at vise de færdige vægge frem. Og ikke mindst den færdige indretning om et par måneder 🙂

Nu er det altså i den grad ved at være oppe over, hvis vi skal have nogle farvede vægge i det nye hus!
Malerne er i fuld gang med den hvide (ikke noget knækket, jeg elsker en helt hvid), og de springer lige nu de vægge over, som jeg har udpeget til at være kandidater til at få en farve.

Jeg tænker og tænker, så det knager, og jeg søger inspiration på nettet og kigger på de farver, som vil kunne passe ind og er populære i indretningen lige nu.
Den grå har været populær længe, og den vil vi vælge i badeværelserne. Ellers er det blå og rosa og måske nogle grønne nuancer, jeg har i kikkerten.

♥♥♥♥♥

Det er svært at vælge farver på forhånd, før man har indrettet sig, og jeg har ikke knækket den helt endnu alle steder. På den anden side vil jeg synes, det er ærgerligt at skulle til at male igen, når vi først er flyttet ind. Så jeg forsøger at forestille mig det hele i hovedet med den indretning, der skal være, og så har jeg udpeget væggene – foreløbig én i hver af de to stuer, i det nye og det gamle badeværelset samt en væg i soveværelset.

En pudderrosa niche med en grå reol i den ene stue!

I den ene stue har vi fjernet en stor indbygget reol, og bag den gemte der sig en niche, som jeg godt kunne tænke mig at give en farve!
Denne stue skal have en del nye ting, fordi den bliver et rum udover, hvad vi har i dag. Eneste udgangspunkt p.t. er den vissengrønne lampe (Le Petit Machine, som jeg elsker), der kommer til at være i stuen sammen med konsolbordet og malerierne.

Til at spille sammen med den grønne, vil jeg derfor vælge en pudderrosa til nichen – ikke for lyserød, men alligevel skal den spille lidt sammen med en rosa sofa i stuen ved siden af.
Denne fra Beckers ser perfekt ud!


I stedet for den tidligere indbyggede reol, vil jeg sætte en række på fire klassiske kvadratiske reoler. Jeg har kig på disse fra Walter Grey, som har en fornuftig pris (1.895 kr.), men også nogle super flotte farver. Jeg er helt vild med den turkis (du kan se dem alle her), men den får jeg jo nok ikke til at passe ind. Men den rosa væg og en antracit reolrække vil være helt fantastisk!

En farvet væg må gerne byde velkommen i den anden stue!

Fra entreen har vi en lidt mindre stue til højre, når man kommer ind. Her kan du se, at malerne har gemt en væg til, at jeg kan finde en farve, som byder velkommen og giver varme – og et moderne touch – når man kommer ind.

Nøgleelementerne i indretningen i dette rum bliver vores lyserøde sofa og det smukke store maleri af Lise Malinowsky. Egentlig var jeg vild med en vissengrøn, men jeg er meget i tvivl, om det vil virke til maleriet. Eller om vi skal holde en rød tråd og fortsætte med den rosa/grå look. Alternativet er at flytte maleriet til den anden stue – eller fortsætte i hvidt.

Det må blive en snak med farvehandleren i dag og lidt flere tanker, der afgør sagen!

Dueblåt i soveværelset!

Jeg er til gengæld ikke i tvivl om, at jeg skal se nærmere på den blå farve Dowe Feather fra Flügger. Jeg tror, den vil passe perfekt i soveværelset til vores grå seng og mørkeblå sengetæppe.

Billedresultat for Dove Feather fra FlüggerBilledet har jeg snuppet fra Flüggers katalog.

Nu skal det være slut med striberne, som vi har haft i 8 år – og jeg tror, den blå bliver perfekt. Her har jeg prøvet at sætte billederne sammen, og jeg tror på, det bliver rigtigt godt.

Badeværelserne skal være hhv. lyst og mørkt!

Vi får jo et helt nyt stort badeværelse med badmøbel i røget eg og hvid bordplade fra Multiform, og mørke oxiderede armaturer fra Dornbracht.
Jeg tænker derfor, at det ville være flot at knække farven i en ganske lys grå. Denne her, White Rabbit, fra File Under Pop, kunne være helt perfekt.


Til det eksisterende badeværelse – som oprindeligt sådan ud – kunne jeg godt tænke mig at springe ud i at male rummet mørkt og huleagtigt.
Vask, toilet, spejl og amaturer, samt loft, bliver udskiftet, og jeg kan se det for mig blive noget helt andet, og meget lækkert, med en mørk farve.


Noget i stil med denne her!

♥♥♥♥♥♥

Du fornemmer nok, at det ikke er helt let, men jeg er på vej stille og roligt, og næste step bliver farvehandleren i eftermiddag.
Lige nu ser paletten, sådan ud, og jeg synes egentlig, det hænger fint sammen.
Ikke så modigt og vildt, som jeg først havde tænkt mig – men her er jeg altså endt efter den proces, som du lige har læst om.

Så må vi se, hvad det ender med – om der er flere vægge, jeg tør springe ud i – og der kommer selvfølgelig billeder på bloggen med de farver, det ender med.


Så er vi kommet til den mindre glamourøse, men ikke desto mindre, ganske uundværlige ting til den nye hus: Valg af toiletter!

Vi skal bruge et hængetoilet til det hele nye badeværelse, og et stående toilet til det badeværelse, som skal have en makeover. Og selvom, man kan tænke, at et toilet vel stort set bare er et toilet, så er der mere i det end som så.

Designmæssigt er der rigtig stor forskel, og der er også kommet en del tekniske muligheder, som er værd at overveje.
Med alt fra numseskyl til touch free betjeninger!

Da jeg første gang så Ifö Spira Art toiletter, var jeg ikke i tvivl om, at de var et perfekt bud til vores hus.

Designet er super flot, enkelt og moderne – passer flot til vores Dornbracht armaturer og Multiform badmøbel. Her kan du se modellen som hængeskål, men længere nede kan du se den tilsvarende som stående toilet, som vi skal have i det andet badeværelse.

Spira Art toiletterne har ydermere noget, der hedder RimFree – en åben skyllerand, som gør rengøringen meget lettere, og sværere for bakterier og snavs at gemme sig og sætte sig fast. Normalt skal man jo op under en kant og gøre rent, og man kan ikke rigtigt se, hvad der foregår deroppe, men med denne her løsning er hygiejnen meget bedre.

Jeg er vild med designet, både hvad udseendet angår, og med den lettere rengøring. Og når vi er ved hygiejnen, så er der endnu en ting, som er vildt fedt, og som vi også har valgt:
Touch Free betjening!
Vi komme bare til at skulle føre hånden over knappen, så skyller toilettet ud. Selvfølgelig med både stort og lille skyl.

På det stående toilet bliver kommer det til at ligne et almindeligt tryk, og det kan også bruges som sådan, hvis strømmen svigter. Her kommer vi nemlig til at køre med en batteriløsning til systemet.

Her kan du igen se det super fine – jeg er lige ved at sige elegante, design, og det kan man vel også om et wc!
Og her den smarte touch free betjening!

Jeg havde helt ærligt aldrig helt forstået vigtigheden af det dér med valg af indbygningscisternen til det væghængte toilet!
Men nu kan jeg godt se, hvorfor nogle begår den fejl ikke at tage stilling til det som det første. De senere muligheder for betjeningspaneler og knapper er nemlig afhængigt af cisternen.
Prøv selv at se en væg af muligheder – men der er altså ikke frit valg, men nogle til hver størrelse cisterne.


Jeg er så begejstret for tanken om den berøringsfri betjening, at det blev det, der afgjorde valget af den store Duofix indbygningscisterne (fra Geberit) til højre på billedet
Dels er det hygiejnisk, dels er det praktisk og ser også lidt funky ud. Vi har valgt Sigma80 med spejloverflade, som kommer til at passe godt til vores mørkoxyderede armaturer.

Det var lidt om toiletterne – måske ikke umiddelbart det allermest sexede emne, men ikke desto mindre noget, som spiller en væsentlig rolle i indretningen af badeværelset. Jeg synes selv, at Ifö Spira Art er et super godt valg, der forener et flot design med god hygiejne og lettere rengøring.
Det vil du komme til at se mere til, når projektet de næste uger kommer til at tage form.

 

 

I forgårs fik vi nøglerne til vores nye hus! Tiden er gået så hurtigt, siden vi skrev under, og jeg synes stadig, det er lidt surrealistisk, at vi skal flytte 1. august. Men jeg føler mig mere og mere hjemme for hver gang, jeg er i huset – og jeg glæder mig helt vildt til processen de næste tre måneder, hvor huset skal sættes i stand og gøres til vores.

Vi har valgt at entrere med Egerbyg, som er et prisvindende byggefirma med fine anmeldelser hele vejen igennem. Deres tilbud var ovenikøbet det mest gennemførte og prismæssigt attraktive, og så er det flinke og servicemindede folk, der mødte op 6 mand høj for at lave tilbuddet – alle områder var repræsenteret: tømrer, elektriker, malere og murer. Så jeg har totalt ro i maven i forhold til, at det kommer til at blive en god proces.

Multiform (Lyngby)er ved at producere det smukkeste køkken og badmøbler, som bliver sat op i uge 28 (du kan se tegningerne her). Dornbracht armaturerne er også bestilt – dem kan du se her.
Fliser har vi fundet hos Byens Fliser og Sanitet, så jeg regner med, at de bare skal bestilles, når der er blevet endeligt målt op i det nye badeværelse.

Det hele kommer du til at kunne følge på bloggen!

Vores nye hus er et engelsk rækkehus i Klampenborg. De to store karréer er de eneste af deres art i Danmark, og er et meget ikonisk byggeri fra 1903. Der er i alt 62 boliger, som alle er meget forskellige i størrelsen og i indretningen, men har helt ens facader og samme indgangspartier samt en bagdør ud til den store fælles have i midten. Den nederste etage, som er en høj kælder er indrettet med bl.a. køkken efter engelsk forbillede. Hele området er utroligt smukt og charmerende med de kridhvide huse med matsorte trapper, døre og vinduer.

Vores rækkehus er i 3 etager og på i alt 250 m2. Nederst er der køkken, spiseafdeling, bryggers og bad, og der udgang til de to små gårdhaver, som jeg glæder mig til at gå og pusle med.
I den midterste etage er der entré og to meget smukke store stuer med fantastiske vinduespartier.
Øverst på 1. salen er der soveværelse, bad og værelser, og her regner jeg med, at kommer til at sidde og skrive fremover på et lille hyggeligt kontor.

♥♥♥♥♥

Nu glæder jeg mig til at byde indenfor til et lille kig, et udpluk af før-billeder, her lige inden vi går i gang med istandsættelsen.

Her er et kig i den store stue, som vender ind mod gården og de små gårdhaver og fællesarealet.
Det hvidmalede gulv er smukt, men vi har alligevel besluttet, at det skal slibes ned til den originale egeparket og behandles med hvidpigmenteret olie.

Den store indbyggede reol kommer til at lade livet (der er også en i den anden stue). Til gengæld har jeg kig på en række kvadratiske reoler i en spændende farve, der skal hænge på væggen.

I den lidt mindre stue ved siden af står der en gammel brændeovn, som vi efter lange overvejelser har besluttet at fjerne. Jeg kunne måske godt ønske mig en gaspejs i stedet, men lad os nu se, om det bliver realiseret og hvordan behovet er hen ad vejen. Indtil videre nedlægger vi den i alt fald.

De fleste af væggene blive hvide – helt hvide, ikke noget knækket – og så skal vi have nogle enkelte farvede vægge ind imellem. Hvilke farver, og hvor præcist, er endnu ikke helt besluttet, men det kommer du til at høre mere om.
Her har vi så et kig fra trappen op til førstesalen. Gelænderet bliver sort højglans, mens stolpen foran til gengæld bliver hvid. Alle radiatorskjulere skal også udskiftes. Det kunne være fristende at give væggen ved trappen en smuk farve, men indtil videre tror jeg, vi holder os til den sikre kridhvide.

På førstesalen er der 3 værelser, og så er der et ekstra lille gennemgangs-værelse, som bliver inddraget til badeværelset, som i dag er meget lille. Faktisk kun 1,2 m. bredt.
Her er vores kommende soveværelse, hvor skabsvæggen bliver taget ned og væggen bag skal have enten et tapet eller en lækker farve.

Her er før-billedet af det, som bliver vores helt nye badeværelse. Det smalle eksisterende badeværelse bliver slået sammen med værelset ved siden af, hvilket er noget af et projekt, som du selvfølgelig også vil kunne følge her på bloggen. Forestil dig store mørkegrå, lidt rå, granitfliser på gulvet og badmøbel i røget eg.

Til sidst får du et lille kig på den underste etage, hvor vi jo kommer til at udskifte køkkenet. Det har helt sikkert været super cool dengang for mange år siden, da det blev lavet, men det trænger til en udskiftning. Og som sagt bliver det det sejeste sorte Multiform-køkken. Når overskabene i midten af rummet kommer væk, vil det give en helt anden energi og luft i rummet.

Overfor køkkenet er der en lille åben pejs, hvilket er fantastisk hyggeligt. Her skal der noget nyt foran på gulvet, og måske en hylde, der matcher, så der kan blive lidt mere kaminhyldeplads.
Reolhullerne i væggen var jeg ikke så gode venner med til at starte med, men nu kan jeg se ideen alligevel og glæder mig til at indrette dem med brænde og ting og sager.

Her er trappen op fra den nederste etage. Også her bytter vi lidt rundt, så den sorte stolpe bliver hvid, og gelænderet til gengæld bliver i blank sort. Skabene under trappen bliver helt hvide, så de falder ind i væggen, og så skal de have nogle andre greb, måske i læder.
Gulvet er et klodsegulv, som giver rigtigt meget karakter og varme, så det får bare en slibning og oliering og en reparation her og der. Vi er vilde med det.
Skabsvæggen i det, som bliver vores spisestue, er i dag blevet revet ned – det var ikke helt meningen, men resultatet af en misforståelse. Men så er der plads til en ny løsning, hvilket jeg egentlig synes er fint, nu hvor skaden er sket.

Der er også et lille bryggers på etagen, samt et ældre badeværelse, som får en makeover. Loftet, der ligner et ovenlysvindue (deraf det varme lys), bliver erstattet af et almindeligt loft med spots, der kommer ny vask og armaturer fra Dornbracht, og så har jeg en idé om, at det skal være mørkegråt og lidt huleagtigt. Og så må indretningen med spejl, tekstiler osv. gøre resten. Det bliver en sjov udfordring, som jeg selvfølgelig også glæder mig til dele herinde.

Selvom jeg slet ikke har fået vist dig alle detaljer, så håber jeg, at du har fået et godt indtryk af, hvad vi har givet os i kast med og ikke mindst, hvordan det hele ser ud nu.
Det er selvfølgelig svært at gengive det hele på billeder, og især kan jeg jo ikke vise den gode stemning og karma, der er i huset. Men det er virkelig et rart sted at være, og vi overtager huset efter et par ualmindeligt søde og dejlige mennesker, som i øvrigt havde sat en lille hilsen til os i køleskabet ♥

Den næste tid kommer jo nok i det hele taget til at stå en del i istandsættelsens – og derefter indretningens – tegn her på bloggen, og jeg håber, du har lyst til at følge lidt med på rejsen.

Nu er der kun én måned til vi overtager vores nye rækkehus! For to måneder siden, da jeg fortalte, at vi havde skrevet under (læs indlægget her), synes jeg, der var utrolig lang tid til 1. maj, men nu skal jeg love for, at det hele er rykket tæt på.

Heldigvis har vi, hvis vi selv skal sige det, rigtigt godt styr på planerne, så vi uden problemer vil kunne flytte senest 1. august. Det er gået hen og blevet et større projekt, som jeg kommer til at fortælle meget mere om undervejs, men lige nu er jeg nød til at dele de her flotte computerbilleder, som vi lige nu har fået af vores kommende køkken og badeværelse.

***
Vi har valgt samme grundmodel til både køkken og badmøbel, og den dygtige arkitekt, Lotte Stæhr Rosentoft, fra Multiform i Lyngby/Grønningen har lavet et fantastisk inspirerende og kreativt arbejde for os (det er inkluderet i prisen).

Hun har målt rummene minutiøst op og endda givet os rigtigt flere gode indretningsråd udover det, som lige indbefatter selve køkken- og badmøbelelementerne og været en rigtig sød og god sparringspartner.

Nu er alt så på plads og klar til bestilling, så vi kan nå at få det håndlavede køkken produceret og klar til opsætning i starten af juli.
Det er i sortbejdset eg og i den model, som hedder Form 2 hos Multiform. Bordpladen er den lækreste nero assoluto granit. Som jeg har skrevet før (læs mere her), så er jeg totalt faldet for det materiale. Det er smukt og meget læderagtigt i overfladen, og lidt meleret, så det virker organisk og blødt i udtrykket, og samtidig er det let at holde og tåler nærmest alt.

Jeg har haft lidt spekulationer, om der skulle være et par åbne hylder i køkkenvæggen, og det er altså blevet til, at dét skal der være! Jeg kan godt lide, at der er plads til lidt ting og noget personlighed, og med Lottes hjælp og tegninger nåede vi frem til, at det ville fungere fint.
Der er selvfølgelig masser af skuffer og skabe på begge sider af øen, og også i køkkenvæggen, der også rummer to ovne og en kombineret køl/frys.

Messingarmaturet på modelbilledet er helt realistisk, for vi har valgt en total luksusvandhane fra Dornbracht i børstet messing. Ligesom bordpladen var det ren kærlighed ved første blik.

Flisevæggen ved kogepladen er endnu ikke helt besluttet – det er en af de få ting, vi stadig mangler. Men der er sat en klassisk hvid metroflise ind på billedet, hvilket det meget vel kan blive. Jeg elsker metrofliser med facet og med en hvid fuge.
En anden mulighed er dog denne her helt nye sildebensmønstrede flise, som jeg meget gerne vil høre DIN mening om! (Billedet er taget hos Byens fliser og santitet).

Badeværelset fik vi også på plads – i alt fald hvad angår badmøblet, som jo er ret centralt.
Det er også fra Multiform og også her har vi fået flere computerbilleder af hele indretningen. Vi kommer til at slå det gamle, meget smalle, badeværelse sammen med et lille tilstødende rum, så vi får noget plads at boltre os på.
Bemærk de flotte billeder igen,  hvor selv udsigten passer ♥

Vi holder den røde tråd i indretningen med Form 2, men på badeværelset har vi valgt en røget eg, som giver noget varme til indretningen. Jeg har brug for rigeligt plads til alle mine skønhedsprodukter, så det er også blevet til et vitrineskab til mig, hvor jeg kan forsøge at holde både orden og overblik.

Bordpladen med integrerede vaske bliver i kridhvid corian for at skabe en lys og let kontrast til de andre valg.
Armaturer bliver i gråsort patineret platin også fra Dornbracht. Hvor jeg har fået lov at få min moderne og feminine messing i køkkenet, har Sten valgt den mere rå udgave til badet, og jeg er sikker på, det bliver super flot.

Spejlet skal være helt enkelt uden ramme, og vi vil få en lokal glarmester til at skære det til og lime det op.
Hængelamperne, som er sat ind på billedet, er bestemt også noget, vi overvejer. Det hygger, især i rum, hvor der er højt til loftet.

Nu mangler vi bare at finde de helt rigtige fliser til gulv og bruseniche, men vi har allerede kig på nogle i en lækker grå, som derfor er sat ind på modelbillederne. Lotte har valgt at male hele rummet lysegråt, hvilket heller ikke er så tosset.
Nu må vi se, der er stadig lidt beslutninger at tage, men jeg er glad for, at de store ting er på plads og hold op, hvor jeg glæder mig (ellers skulle jeg vist også være et skarn)!
– fortsættelse følger ♥

Jeg kan vist godt indrømme, at der hjemme hos os har der luret en lille interessekonflikt under overfladen de sidste par måneder. Ikke noget alvorligt, men lille grundlæggende uenighed omkring prioriteten af køkken i vores nye hus.
Det er derfor med glæde, at jeg kan meddele, at parterne nu endelig er nået til enighed.
Vi får ikke alene udskiftet køkkenet – jeg får det ultimative drømmekøkken!

Og nu siger jeg “jeg“, og det lyder helt vildt gammeldags, men hos os, der er det altså bare mig, der elsker madlavning, og det domæne er jeg svært tilfreds med. Og det skal heller ikke være nogen hemmelighed, at den store drøm om et rigtigt lækkert køkken var min, mens Sten godt kunne have levet med mindre.
Sådan har vi alle vores prioriteter, og hans er nok først og fremmest biler og både, hvis vi skal være helt ærlige – men han har altså alligevel endt med at respektere mit ønske om et dansk snedkerkøkken. Det er da kærlighed!

Til gengæld har han haft det allersidste ord, da det kom til farven. Jeg ville have hvid skabsvæg og sort ø – en opstilling a la billedet ovenover – men nu er vi nået til enighed om at det hele skal være sort, og jeg tror, det er en rigtig god beslutning! Men mere om detaljerne længere nede.

 Og nu kan jeg endelig dele det med dig….

Nu, hvor det hele er faldet på plads, kan jeg endelig vise dig mit drømmekøkken.
Vi var ude på den sædvanlige køkkenturné hos de forskellige leverandører, og så skete der dét, at vi til sidst trådte ind af døren hos Multiform (i Lyngby). Og så faldt ALT på plads for mig – det var bare de smukkeste køkkener, jeg havde set, og jeg kunne bare mærke helt ned i maven, at det var det rigtige. Det synes Sten også, men det er ikke billigt, og der skulle lige sluges et par kameler, men til gengæld er det gennemført lækkert både håndværksmæssigt og designmæssigt. Og vi har valgt at renovere det gamle gulv, og droppe det nye, til gengæld for at få råd til at føre drømmen ud i livet.

Sådan bliver det!

Opstillingen af køkkenet bliver i udgangspunktet som det øverste billede med den høj skabsvæg bagerst og en stor ø forrest. I vores tilfælde blive de to lige lange.
Det bliver en Multiform Form 2, grebsfri, sortbejdset eg, som du ser på billedet her. Selve indretningen skal deres dygtige arkitekt hjælpe mig med i næste uge, og så kommer der rigtige tegninger på, som jeg glæder mig til at vise dig.

Bordpladen er et kapitel for sig selv, for jeg er faldet helt og aldeles for en mat gråsort afrikansk granit, der hedder Nero Assoluto. Det er så smukt, praktisk og samtidig organisk i sit udtryk. Igen er vi ude i den rene perfektion, hvis du spørger mig.

Sammen med den børstede messingvandhane fra Dornbracht (læs mere her), så er det lige for englene synger for mig.

Vasken kommer til at være ude i den 3 meter lange ø, mens kogepladen skal placeres i en niche i skabsvæggen.
For at bryde den sorte farve, har jeg en idé om, at der skal hvide metrofliser som disse ind i nichen. Jeg har også metrofliser i køkkenet i vores nuværende hus, og er vild med dem, så det bliver en rar ting at få igen.

Det sidste udestående spørgsmål er, om der skal være et par åbne hylder over nichen i skabsvæggen. Det er jeg meget i tvivl om. På den ene side, vil jeg savne ikke at have lidt åbne hylder, på den anden side kan jeg godt se, at det vil bryde de meget rene og enkle linjer.

Nu må vi se, hvor vi ender efter det endelige designmøde i næste uge! Det glæder jeg mig til at vise dig – og selvfølgelig ikke mindst vise hele forvandlingen, når vi først går i gang om 1½ måneds tid!
Du kan evt. se mere hos Multiform her.

Valg af armaturer til det nye hus!

dornbracht_messing

Nu er der kun 2 måneder til vi overtager vores nye hus, og i dag har vi fået taget hul på materialevalget til vores nye køkken og badeværelse – samt til en makeover af endnu et badeværelse!

Man skal jo starte et sted, og vi er altså startet med at valg af armaturer – hvilket var udløst af min hovedkulds forelskelse i en helt bestemt køkkenvandhane i messing. Den er fra tyske Dornbracht, som er specialiseret i eksklusive armaturer til køkken og bad. For mig går deres designs, som er midt imellem det klassiske og det moderne, mellem det enkle og det ekstravagante, simpelthen op i en højere enhed.
Og så i børstet messing – det er bare PERFEKT!
armatur-boerstet-messingTænk, at man kan være sådan oppe og køre over en vandhane, men det er jeg ♥
Og forestil dig den så sammen med en matsort granitbordplade, men det vender jeg tilbage til, når hele køkkenet er endeligt på plads.
Modellen hedder Tara og er en klassiker fra Dornbrach, men er super moderigtig i messing. Den skal i øvrigt ikke pudses eller får fedtfingre fordi den er en blanding af messing og guld! Total luksus.

Tingene skal hænge sammen!

For at lave en rød tråd i huset, har vi valgt at fortsætte med børstet messing til det gamle badeværelse, der ligger bag køkkenet i underetagen. Dog en anden serie, men det skal du have til gode, til vi går i gang med makeover’en. Men messing bliver det, og jeg tror, det kommer til at løfte det gamle badeværelse rigtigt meget sammen med nogle farver på væggene.

Til det helt nye badeværelse, som vi bygger på 1. salen, kommer vi til at fortsætte Tara-modellen. Men her var det Stens tur til at have den endelige stemme på metallet! Han var ikke 100% ovenud begejstret for messingen (men det bliver han 😉 ), mens jeg til gengæld er ganske glad og tilfreds for hans valg af den helt nye i mat sort platin.

dornbracht_moerkt-armatur

Jeg havde egentlig gået og flirtet lidt med tanken om helt sorte armaturer, som modellen også findes i, men den sorte platin er simpelthen lige blevet lanceret, og den er lidt mere organisk og blødere i udtrykket. Stadig lidt cool og anderledes, synes jeg, men ikke helt så markant som den helt sorte, og måske lidt mere eksklusiv.
Det blev dén, og det glæder jeg mig også helt vildt til. Selvfølgelig går den ind i vores masterplan med et sort/hvidt marokkansk flisegulv.

Brusearmatur valgte vi i samme serie – denne model, men i den mørke platin – med en 300 mm. bruser, som giver et lækkert udtryk. 

dornbracht_bruser

Det var så det allerførste indkøb til det nye hus (som du kan læse mere om her). Nu er vi for alvor i gang, og det bliver spændende at få alle brikker på plads – og ikke mindst samlet over sommeren.
Næste træk bliver køkken og møblement til badeværelset, som du selvfølgelig kan følge med i her på bloggen.

Kærlig hilsen Jeanette

Kig indenfor hos mig i Mad og Bolig!

mad-og-bolig-blogger
I det nye nr. 3 af Mad & Bolig kan du komme indenfor hjemme hos os. Boligreportagen er på hele 10 sider (fra side 16), og kommer godt omkring hele huset. Her får du lige et lille smugkig på nogle af siderne, men naturligvis kommer billederne endnu mere til sin ret i bladet – som ligger online her.  

mad-bolig-bolig

Jeg synes, at overskriften Konservativ med kant er ret godt set og rammende for min stil generelt. Jeg kan lide at mikse det klassiske med det nye, og det stramme med det mere sjove, og tro på – og gå fuldstændigt efter – min personlige smag og æstetik.

jeanette-hylleborg-mad-bolig

Jeg bliver bestemt inspireret alle mulige steder fra, men jeg går efter de ting, som taler til mig, fordi de i mine øjne er cool eller smukke og fordi de kan indgå i en sammenhæng hos mig – enten ved at passe sammen eller for at danne passende kontraster. Hele tiden søger jeg intuitivt balancen i mellem det larmende og det mere neutrale, det bløde og det hårde, det stramme og det mere legende.

by-lassen-mad-og-bolig

Jeg kan lide at tage lidt nyt ind og give mit hjem nogle moderne elementer, men samtidig holde holde fast i det gamle, herunder arvestykker – og blande det klassiske og gedigne med nye mere cool indslag. Gennem de senere år har vores bolig fået nogle flere farver i form af fx en grøn lampe, en blå og en rosa sofa, farvede vægge og ikke mindst et par farverige kunstværker. Som du forhåbentlig kan se på billederne, forsøger jeg at have en linje i indretningen, hvor farverne spiller sammen og ikke i mod hindenden, og hvor der er harmoni.

mad-og-bolig-3-2018

Jeg er meget glad og stolt over reportagen i Mad & Bolig, som i øvrigt er lavet af dygtige og fantastiske Eva-Marie Wilken. Det bliver også et fint farvel til huset, fordi det paradoksalt nok kommer til salg her lige om lidt. Men nye eventyr venter i det engelske rækkehus til sommer, hvor jeg helt sikkert kommer til at videreføre stilen, men også får nye kvadratmeter at udfolde mig på og finde ny inspiration til. Det kommer du til at se alt om her på bloggen.

Du kan se hele reportagen i Mad & Bolig HER.

Kærlig hilsen Jeanette

I transit – nu med køkkendrømme!

dinesen-koekken
Som du måske allerede har læst, skal vi flytte! Den 1. maj overtager vi et nyt hus (du kan se det her), og vi regner med, at håndværkerne rykker ud, og vi rykker ind, en gang i juli.
Om mere end 5 måneder, og det kommer til at blive nogle lange måneder, for mentalt føler jeg mig allerede en lille smule i transit. Fyldt op med salg af det nuværende hus og planer for det nye – og en spænding omkring, hvordan det hele bliver.

I går så vi huset for 3. gang og fik overblik over de ting, der skal laves. Det sjove er, at man jo ser flere og flere detaljer for hver gang. Og undervejs skete så miraklet – halleluja – vi blev enige om at skifte køkkenet ud!!!
Som du nok allerede har regnet ud, så var jeg ikke helt glad for det eksisterende køkken, men projektet ville ikke just blive mindre (eller billigere), hvis også det skulle skiftes ud. Så vi (især Sten) blev enige om, at køkkenet kunne bruges, som det var. I forvejen skal der udskiftes vinduer, laves et helt nyt badeværelse, slibes gulve og laves et ret omfattede malerarbejde på de i alt 250 m2 fordelt på 3 etager. I går kom der så lidt el-arbejde til sammen med en erkendelse af, at vi først som sidst må starte forfra med køkkenet. Væk med det gamle, vi dropper lappeløsningerne, lægger nyt gulv (med gulvvarme – farvel radiatorer!), og får et helt nyt køkken.

***

Wow, hvor er jeg dog glad for den beslutning! Nu glæder jeg mig endnu mere – og tankerne kører endnu mere.
Lige nu er jeg på udkig efter inspiration til både køkken og bad.
Der skal gerne være en fast plan klar om en måneds tid, men vi er sjovt nok startet med gulvene og arbejder os opad derfra.

Det øverste billede er fra Dinesen gulve, og jeg elsker de brede mørke planker lagt i sildebensmønster. Køkkenstilen på billedet er heller ikke helt tosset. Vi taler også om en høj køkkenvæg og en ø – og så noget med farve! Så langt så godt. Herfra må der nogle professionelle ind og hjælpe os med en endelige indretning, som ikke er helt ukompliceret i rummet, som både har flere døre, vinduer og en lille pejs. Men vi er på vej med de første tanker.
Prøv også at se nærmere på gulvet her – jeg synes, det er SÅ flot!

dinesen-sildeben

Til badeværelset er vi også startet nedefra, og enten skal vi fortsætte med vores skakternede klassiske sort-hvide natursten, som vi har i dag – eller også er tanken at hoppe ud i et gulv med marokkanske klinker i stil med disse (fra TilesRus). Måske sorte armaturer i badeværelset og en guldvandhane i køkkenet, men lad os nu se, hvor den samlede pakke lander.

marokansk-klinke

De næste uger kommer vil til at arbejde vi os opad med planer om køkkenelementer, badmøbel, farver, klinker og armaturer, og jeg glæder mig til at vise dig de næste moodboards som processen skrider frem. Det fylder, men på den gode måde, og måske kommer de næste måneder slet ikke til at gå så langsomt endda 😉
Og så er der ikke noget som et nyt køkken til at højne humøret, har jeg fundet ud af ♥

Kærlig hilsen Jeanette

Fornyelse med globepærer!

edgar-lampe-sort-marmorDe senere år har de store globepærer vundet stærkt frem i indretningen, og det er et lille simpelt element, som er let at tilføre for at løfte og modernisere indretningen. Eftersom de smukke og dekorative pærer ikke skal gemmes væk, så kræver de bare en simpel fatning, så det behøver ikke koste en formue. Selve pærerne fås typisk fra omkring 100 – 150 kr.

Jeg har nu to lamper med globepærer, og jeg er vild med, hvad de gør for indretningen. Den øverste lampe faldt jeg for så sent som i går i København i en af mine absolutte yndlingsbutikker, Beau Marché. Det var den allersidste i butikken, jeg fik fingre i, men den kan købes på producenten Edgar her. Modellen hedder Orbis og koster 129 EUR inkl. pære, min er i sort marmor, og den fås også i hvid marmor eller i stål.
Noget, af det virkelig fede ved Edgar-lampen er, at den har indbygget lysdæmper.

orbis-edgar-lampMin anden lampe er fra danske Lyngby Porcelæn og er mindre og mere spinkel og fin. Den står på et lille bord i det nyindrettede soveværelse (som du kan se her), hvor både er meget enkelt og diskret, men samtidig giver et meget hyggeligt lys i hjørnet af rummet om aftenen.

lampe-lyngby-porcelaenSelve lampen i porcelæn koster 800 kr. her, og dertil kommer pæren til 200 kr. LED-pæren fra Lyngby Porcelæn giver et lidt kraftigt lys, som er godt, hvis du fx vil bruge den til natlampe/læselampe. Jeg har dog valgt en Vintage Globe pære med en dekorativ glødetråd og et lidt varmere lys fra Illums Bolighus til 149 kr.

lyngby-porcelaen-lampeDet var det sidste nye på boligfronten hjemme hos mig, og jeg håber, du kan bruge tippet, hvis du også kan lide at tilføre lidt fornyelse til boligen en gang imellem. Jeg har det sådan, at jeg gerne vil holde fast i min personlige stil og mange af mine ting, men omvendt vil jeg også følge bare lidt med tiden ved at tilføre bare lidt nyt ind imellem, når der er noget, jeg falder for.

Kærlig hilsen Jeanette

Se den nye indretning på 1.salen!

indret-sovevaerelseSå er mit indretningsprojekt på vores 1.sal ved at materialisere sig – planer og mood boards er blevet til virkelighed. Jeg er bare så glad og tilfreds, og har virkelig glædet mig til at vise dig de her billeder af den nye indretning.
Der er ryddet op, og ryddet ud, der er handlet på DBA og flyttet rundt. Og så er de nye ting, som jeg havde fundet frem til, at der skulle investeres ind, nået frem til matriklen, og det hele er blevet præcis, som jeg havde forestillet mig.

I dag skal det først og fremmest handle om soveværelset og påklædningsværelset, som også er de to rum, hvor mine moodboards er blevet realiseret. Dem kan du se nærmere på i indlægget her. Men nu kommer der en masse billeder, så du i detaljer kan se, hvad jeg har fundet på (nu håber jeg ikke, du bliver rundtosset af alle mine striber!).

Lad os starte med soveværelset og et før-billede! Bortset fra den flotte lysekrone (læs mere om den her), så var det lidt af et sammenrend af ting fra vores gamle hus og i en romantisk stil, som passede bedre i vores gamle bjælkehus. Og så må der bare gerne komme lidt farve på nu, grå er flot, men det kan også blive for meget. Scroll lidt ned og træd indenfor og se forandringen!

sovevaerelse-indretning

Soveværelset før!

indret-sovevaerlse

Soveværelset efter den nye indretning!

Hvis du husker mit mood board til soveværelset, så har jeg, på nær en enkelt pude, gennemført det hele. Den blå farve giver liv og varme. De moderne og ultra lækre sengeborde har sammen med den lille hyggelige bordplads skabt en helt nyt liv i rummet. Jeg synes også, at det hele passer godt sammen med de ting, vi havde i forvejen, og den hvide lænestol, som jeg ellers ville skifte ud, passer nu fint ind (så der har jeg heldigvis sparet en del).

Sengebordene har jeg til gengæld så valgt at prioritere højt (3.495 kr. pr. stk.), og jeg kan ikke forestille mig nogensinde at skifte dem her ud! De er i sæbebehandlet massiv eg, og – synes jeg – bare SÅ gennemførte i både design og kvalitet. The box hedder de og er dansk produceret hos VIA Copenhagen. De kan konfigureres på et utal af måder i lyst og mørkt træ og med farvede skuffer. Du kan prøve selv her!

massivt-sengebordJeg havde besluttet, at farven, der skulle til, var en dyb blå, og det perfekte sengetæppe fandt jeg hos Lene Bjerre. Det er stort, men samtidig dejligt tyndt og let, og kvaliteten er lidt denimagtig, så det bliver lidt mere råt i udtrykket. De store puder er fra samme serie, som hedder Griselle. Du kan finde det hele her. (den forreste pude med teksten havde jeg i forvejen).

sengetaeppe-blaaFor at binde det hele sammen har jeg valgt en pude mere og en glaskugle i samme klare blå. Puden er fra Lene Bjerre og hedder Abrielle og glaskuglen er fra A Simple Mess  by Louise Dorph.
Man skal altså ikke underkende effekten af at opgradere med lidt moderne nips og puder hist og her en gang i mellem.
Her er puden, som matcher det blå og bryder med et smart mønster.

lene-bjerre-pude Puden kan også vendes og give et helt andet udtryk!
lene-bjerre-celebrate-lifeJeg er vild med glaskugler i øjeblikket – denne her, der som sagt er fra A Simple Mess, er min nr. 4 af slagsen, må jeg indrømme. Men den første med farve, og den er bare så smuk. Du kan se de aktuelle modeller fra A Simple Mess her. (228-248 kr.)
glaskugle-a-simple-messDen lille glaskugle står på det lille bordarrangment, jeg har lavet i soveværelset. Og hvilken skøn plads, jeg har fået til at sidde med min pc, eller lakere negle, og til at have diverse bøger og blade placeret. Det er dejligt, når rum har flere funktioner og masser af liv. Bordet har jeg fundet hos Skagerak (model Georg) og Y-stolen er en gammel drøm. Jeg elsker både at se på den og sidde i den! Begge dele har jeg købt hos Illums Bolighus. Billedet på bordet er en klassiker fra I Love My Type og har teksten I love that you are part of my life (den kan du finde her).

skagerak-bord-konsol

Den lille yndige lampe er en nyhed fra Lyngby Procelæn. Den har både noget cool moderne og noget klassisk over sig, og jeg er vild med den. Prisen er 800 kr. og du finder den her. De leverer endda lynhurtigt, fandt jeg ud af.

lampe-lyngby-procelaenDet lyse flet på stolesædet passer fint til det sæbebehandlede eg, som i øvrigt også går igen på den gamle magasinholder fra Foxy Potato, som jeg bruger til bøger, billeder og nips. (de små skønne porcelænskrukker med blomsterlåg er i øvrigt fra GreenGate).

foxy-potato-magasinholderLidt sjovt skal der også være plads til – så forenden hænger den sødeste sovemaske fra Sephora! ♥
sephora-sovemaske

***

Så hermed godnat fra soveværelset – og goddag til påklædningsværelset ved siden af. Det var der altså ikke lagt så meget kærlighed i – det så rodet ud, og de to puffer var en midlertidig løsning, som var gået hen og blevet 3 år gammel.
Bare to nye ting, har sammen med en gang oprydning, ændret det hele – gå selv ned og kom indenfor!
paaklaedning-vaerelse

a-simple-mess-taeppe

De to ting fra min mood board er kommet til. En lampe og de to gamle puffer er røget ud, kommode og tøjstige er byttet rundt – mere skulle der ikke til!!!!!!! Jeg er i alt fald selv vildt glad for resultatet.

Puffen er i velour Ilva – ganske vist tog jeg det sikre valg i grå, men farver skal doseres varsomt, så det ikke stikker helt af – og helst heller ikke i for mange retninger.

puf-ilva

Men først da gulvtæppet kom ind, faldt det hele på plads. Jeg er VILD med det tæppe. Det er cool, det er lækkert, det er smukt, det er blødt at træde på!
Sisse tæppet er fra A Simple Mess by Louise Dorph. Det måler 90 x 180 cm. og koster 2.498 kr. hvilket jeg synes er en rigtig fornuftig pris. (du kan finde det her).
sisse-taeppe-dorph

***

Det var så de to vigtige rum, og jeg er så glad for at have givet førstesalen lidt kærlig opmærksomhed. Der er kommet ro deroppe, og det er blevet lidt mere moderne og lækkert. Det er blevet en endnu større fornøjelse at opholdes sig der.

Gæsteværelset taler vi ikke om, for det er den sidste bastion på førstesalen, som er lidt af et overskudslager. Men det skal nok også blive gennemtænkt i næste omgang. Gangen ovenpå er der ikke sket meget ved endnu. Her overvejer jeg stadig næste træk, som enten inkluderer en malet væg eller/og nogle billeder, men det skal jeg nok komme tilbage med. Til gengæld er der kommet to nye billeder op over trappen, og det har givet noget ro. De er fra I love my Type og deres nye sort/hvide kollektion. Fås på deres hjemmeside her.

i-love-my-type-grafiske-plakater

Resten af gangen venter stadig på, at jeg beslutter mig for, hvad der skal ske. Lidt som et hvidt lærred med plads til kreativitet – og det er jo ikke så dårligt.
indret-gangEn enkelt lille fugl, er dog landet og gør mig i godt humør. Også en lille ting fra A simple Mess, hvor hende Louise bare forstår at ramme plet. I alt fald lige i mit ♥ (den koster 148 kr. her).
fugl-a-simple-mess***
Jeg håber, du synes om resultatet af mine anstrengelser og at du måske også selv har fået en idé eller to. Om det så bare er til oprydning, udsmidning, omrokering – eller til en lille opdatering her og der. Nogle gange er det ikke så meget opmærksomhed, der skal til, og man bliver så glad af det. Jeg gør i alt fald ♥

Kærlig hilsen Jeanette