Globalknive
Vind Globalknive i januars læserkonkurrence!
 (Sponsoreret af Global/Rosendahl Design Group)

Gode køkkenknive er guld værd! Det ved vi vist alle, som holder af at stå i køkkenet og snitte og skære og hakke og lave god mad. Om det skal gå hurtigt og være nemt, eller der skal kæles lidt ekstra for det – så gør det rigtige værktøj bare en kæmpe forskel.

KONKURRENCEN ER SLUT – VINDEREN BLEV METTE PEDERSEN. STORT TILLYKKE!

De perfekte knive til en grøn start på året!

Hvis du også har skudt det nye år i gang med lidt mere af alt det grønne og sunde, så kan du være den heldige, der kan få ekstra motivation med to fantastiske knive fra Global. Selv har jeg en hel knivblok fuld af globalknive, og flere af dem har rigtigt mange år på bagen, men de er stadig perfekte, nemme at holde skarpe, og helt uundværlige for mig. Med de her knive får du køkkenredskaber for livet!

Rigtigt mange af os kender sikkert de populære knive, som så dagens lys i 1985. Måske har du allerede een eller flere i dit køkken og ved, at de er lette og ligger utroligt godt i hånden, og lever fuldstændig op til den japanske filosofi om, at en kniv skal være formet i harmoni med hele armen og hånden.

Den ultimative grøntsagskniv og den charmerende nye mini chopper!

Du kan vinde to knive fra Global i januars læserkonkurrence. Den ene er en klassisk og meget all round grøntsagskniv, som er selvskreven at have som basis. GS-5 grøntsagskniven gør det som en leg at skære grøntsager ud.


Den er ultraskarp, perfekt tilpasset til hånden, og det 14 cm. lange blad er rundet, så du kan vuggen den frem og tilbage uden at den fra skærebrættet.

global grøntsagshakker

Med kniven kan skære dine grøntsager ud hurtigt og effektivt, men den er også velegnet til udskæringer og hakning af fisk og kød. Kniven har en værdi af 770 kr., og du kan se mere på Global.dk.

Den anden kniv, du kan vinde, er Globals helt nye – og super søde – Mini Chopper på små fikse 8 cm. Igen en kniv, der er super skarp og effektiv, og med et ergonomisk design, som gør, at ligger perfekt i hånden.


Den er super handy til at hakke krydderurter med – og selvfølgelig også nødder, chokolade m.v. Den vil også være perfekt til at skære fx ingefær ud med!

Det er en lille charmerende kniv at se på, og du kan tage den med på bordet til at skære fx ost eller pølse med. Det er helt sikkert også en kniv, der vil blive lagt mærke til!
Global GS-102 Mini Chopperen har en værdi 900 kr. og kan se hos Global.dk.

Vær med i lodtrækningen om de to Globalknive!

Vil du være i januar måneds læserkonkurrence om de to fantasiske Globalknive til en samlet værdi af 1.670 kr., skal du bare:

1. Være tilmeldt nyhedsmailen. Hvis du endnu ikke er tilmeldt, kan du gøre det her. Du kan naturligvis framelde til enhver tid, hvis du ikke længere vil have en mail fra mig, når der er nyt på bloggen.

2. Skriv din kommentar til indlægget nederst på siden. Fortæl, om der er ting i dit kost, som du har sat særligt fokus på her i januar ovenpå julen og nytåret. Eller skriv, hvad du nu lige har på hjertet i den forbindelse.

Jeg glæder mig til at læse din kommentar – og jeg trækker tilfældigt lod blandt alle kommentarer den 1. februar! Måske er det dig, der bliver den heldige denne gang ♥

NB! Indlægget indeholder reklame for Brugal!

 

Hvert år hygger jeg mig gevaldigt med at lave en særlig julecocktail – en lækker og velsmagende velkomstdrink til vores julefrokostgæster.
I år havde jeg besluttet mig for, at det skulle handle om rom og lad mig med det samme, i al beskedenhed, sige, at den smagte rigtigt godt! Så godt, at ikke en dråbe var tilbage i eet eneste glas, og at i øvrigt både kvinder og mænd var begejstrede for den.


Udgangspunktet for min jule cocktail var denne skønne Brugal 1888 rom, som har de helt rette varme og søde noter og passer eminent med de julekrydderier, som jeg gerne ville have skulle indgå. Festligt skal det også være, så der skulle toppes med en mousserende vin!

Derfor landende årets julevelkomstdrink på en version af cocktailen Air Mail, der traditionelt består af rom, honningsirup, limesaft og champagne. I min version – Christmas Air Mail – er siruppen erstattet af en julesirup, som du let og hurtigt kan lave selv. Du kan finde min opskrift her.
Du kan selvfølgelig også vælge at købe en færdig julesirup, men så måske hellere bruge pengene på den lækre rom 😉

Jeg valgte desuden at gøre drinken lidt ekstra sød, men smag selv til undervejs.

Christmas Air Mail opskrift

4 cl del rom
3-4 cl julesirup
2 cl limesaft
Top med ca. 10 cl. tør cremant (eller champagne, hvis det skal være ekstra fint)

Rom, sirup og limejuice shakes med isklumper. Si og hæld i drinkglas – top med bobler.

Jeg havde valgt at pynte med sukrede tranebær, som du finder opskriften på her.
Det er selvfølgelig helt op til dig, om der skal pynt på og hvad det skal være, men jeg synes, at de røde bær gjorde juledrinken ekstra flot og festlig. Under alle omstændigheder kan jeg garantere dig for, at drinken gør lykke!

God fornøjelse! ♥

 

Julen nærmer sig med hastige skridt – og det samme gør min årlige juledrink! 🙂 Til den har jeg tænkt mig, at der skal indgå en dejlig hjemmelavet julesirup, som jeg har forberedt i dag.
Ser det ikke bare hyggeligt ud? ♥

Hvis du vil have en tyk julesirup til fx pandekager, så skal der en anden opskrift til, hvor væsken er reduceret og kogetiden er sat lidt op – den må blive en anden gang! Denne sirup er tynd, så den er først og fremmest tiltænkt til drikke – til drinks og gløgg. Eller til de mere simple tyske og franske udgaver af gløgg, vin chaud og Gluhwein, som består af varm rødvin og netop sukker, appelsiner og krydderier.

Hverken gløggessens eller julesirup er svære at lave, og du kan selv skrue op og ned for krydderierne helt efter behag. Du kan også vælge at tilføre en vanillestang eller appelsinskal, men her får du altsåopskrift, som jeg har valgt i år med nelliker, kardemomme, kanel og stjerneanis.

Det skal du bruge!

500 g rørsukker

6 dl vand

Friskpresset saft af to appelsiner

1 tsk. hele nelliker

2 tsk. hele kardemommekapsler

2-3 stk. stjerneanis

1-2 hele kanelstænger

1. Mas krydderierne let i en morter
2. Bland alle ingredienser i en gryde og lad det simre ca. 10 minutter
2. Lad siruppen køle lidt ned, mens smagen trækker
3. Hæld siruppen gennem en sigte og evt. derefter et klæde (eller et kaffefilter)
4. Hæld siruppen på en tætsluttende flaske

Hav siruppen stående til varme og kolde drikke – lækre drinks, romtoddy, gløgg eller hvad med en hurtig vin chaud/Glühwein, hvor du bare mikser den varme rødvin med din færdige julesirup og evt. tilsætter lidt ekstra appelsinsaft!

God fornøjelse ♥

Her er en lille sød idé – i bogstavligste forstand – som jeg har fået lyst til at afprøve. Det er sukrede tranebær, som jeg har tænkt mig skal bruges som pynt til min årlige juledrink, men de vil også være lækre til kagepynt og som tilbehør til fx æbleskiver, når det skal være ekstra julet. Derudover kan du bruge dem til fyld i fx cookies eller muffins. Eller bare som en lille snack til den søde tand.

Bærrene har en lille syrlighed, men er mest af alt søde – og så ser de bare fine ud! Sugared Cranberries ser ud til at være en ganske udbredt amerikansk opskrift, og her er tranebær jo også er en vigtig ingrediens til både jul og Thanksgivning.

Til mine juledrinks har jeg tænkt mig at stikke 3-4 sukkerbær på en tandstikker, og lægge den over kanten på glasset. Drinken vender jeg tilbage til, men jeg kan allerede nu sige, at jeg har tænkt mig at bruge den sirup, som bliver tilbage, når man har lavet sine sukrede tranebær. Den er i øvrigt også fin at bruge til andre ting i køkkenet, hvor du skal tilføre noget sødt – til desserter eller måske en lille smule i saucen.

Sådan gør du!

Det eneste, du skal bruge er friske tranebær (fås i supermarkedet), vand og sukker. Til at overtrække bærrene med har jeg valgt bagesukker, som har små fine krystaller.Jeg har brugt:

250 gram rensede og afdryppede bær
5 dl. vand
5 dl. sukker

 Kog en lage af vand og sukker. Det tager kun ganske få minutter, så er sukkeret opløst, og du kan tage gryden af varmen.
Lad den køle ned i 5-10 minutter, før du overhælder bærrene med lagen (hvis den er for varm, sprækker de).
Køl ned og stil skålet i køleskabet natten over.

Hæld bærrene gennem en si – husk endelig at gemme den fine røde sirup, som du kan bruge til andre ting! Den har en dejlig svag smag af tranebær.
Tril bærrene i sukkeret og læg dem i en skål eller på et lille fad.

Voila! Så er du klar med den fineste pynt eller fyld til dine kager eller lidt sjovt sødt til julebordet. Hvad med at prøve at bage dem ind i de hjemmelavede æbleskiver?
Og jeg vender snart tilbage med min juledrink, som bliver garneret med de små fine røde bær ♥

NB! De sukrede tranebær holder et par dage – hvis de bliver for våde kan de trilles i en ny gang sukker.


Jeg er bare nød til at slå et slag for denne her nye kogebog – Hey! Det er vildt – som er spækket med indbydende inspiration til lækker mad med vildt – and, fasan og rådyr – som forener det klassiske og det moderne på smukkeste vis.

Og Hey! Stop ikke, hvis du tænker, at vildt ikke er noget for dig – for de super lækre retter og tilbehør kan mange gange konverteres til andet kød. Der er blandt andet så RIGTIGT mange skønne retter med gråand, hvor du sagtens kan bruge berberiand eller kylling i stedet. Og så kan det jo være, du bliver motiveret til at komme i gang med at bruge vildt.

Bogen er skrevet af Julie Hey, som selv er jæger, og bogen har et dejligt feminint touch med lette og smukke retter. Der er mange lækre og inspirerende slags tilbehør – kartofler, salater, rodfrugter, og også lidt i det søde køkken – som jeg helt sikkert kommer til at plukke lidt i, også når der ikke står vildt på menuen.

Selv er jeg vokset op i en familie, hvor der blev gået på jagt, og jeg elsker dyrekød og synes egentlig, at det er ærgerligt, at vi får det så sjældent. Men i går blev jeg inspireret til at lave dyrekølle med Waldorfsalat og Hasselbach-kartofler efter bogen. Det var skøn at have fat i den gode smage af vildkød, enebær, hvidløg og tyttebær.

 Opskrifterne er ukomplicerede og lette at gå til, men meget fine og velegnede til gæstemad.
Bogen er den perfekte gaveidé til både mænd og kvinder, der går på jagt – og til alle os, der bare er glade for at lave mad ♥

Hey! Det er vildt fås hos Saxo.com her (reklamelink)

 


Indlægget er lavet i samarbejde med Taverna!

 

Jeg har sagt ja til en lille test af Paneer, som er en indisk inspireret ost med et højt proteinindhold og et lavt fedtindhold. Perfekt til kødløse dage, fordi det fylder i maven og har en fast konsistens. Det lød for spændende til at sige nej til!

For mig blev det en lejlighed til at afprøve det indiske køkken, som jeg skal indrømme er noget, jeg slet ikke har erfaring med. Men efter at have lavet denne her simple (og hurtige) hjemmekomponerede ret, så har jeg fået blod på tanden til at lære mere og knække koden til at lave indisk mad.

Ingredienserne er indbydende, sunde og velsmagende, og det lykkedes mig faktisk at få frembragt en indisk begynderret, som smagte virkelig dejligt.
Så derfor denne indisk for dummies (=mig) i 5 lynhurtige trin!
Måske får du også lyst til at prøve at kaste dig ud i det.

♥♥♥♥♥

Retten kom til at bestå af:
Ris med paneer, rødløg, bønner – og hakket chili, cashewnødder, frisk mynte og koriander
Græsk yoghurt med hvidløg, citron, mynte og koriander
Nanbrød

1. start med at sætte risene over. Jeg har brugt ca. 2½ dl. ris til to personer, og der var rigeligt!

2. Skær et stort rødløg og 1 rød chili i skiver og hak en håndfuld cashewnødder. Hak også mynte og koriander groft.
Hvis du vil mildne dine rå løg til salater, så lad skiverne trække i koldt vand i 10-15 minutter!

3. Kog bønnerne (en lille pose frosne eller friske) til de er møre, men stadig har bid.

4. Skær din Paneer ud i tern og steg dem i lidt olie (jeg har brugt to pakker). Krydr med salt og Garam Masala. (de smager vildt godt!).
Det indiske køkken er en fontæne af lækre krydderier – gurkemeje, spidskommen, kanel, kardemomme bare for at nævne nogle få.
Men jeg har lavet en enkel version til at starte med, hvor jeg bare giver den et godt drys Garam Masala, som er en indisk blanding med lidt af næsten det hele! (smart for os dummies!!!!)


5. Smag din græske Taverna yoghurt til med hakket hvidløg, salt, citron og hakkede koriander. Jeg har brugt 2 fed hvidløg og ½ citron + en håndfuld krydderurter.
Er der noget bedre end nanbrød og en god yoghurtdressing?

6. Bland dine færdigkogte ris med løg, bønner, chili, krydderurter og paneer. Krydrer gerne med ekstra Garam Masala.
Drys nødderne på toppen.

Server med lune nanbrød!


Jeg håber, du har fået mod på at prøve denne super lette og velsmagende ret. Og ikke mindst til at smage Paneer, som kan bruges til mange forskellige retter.
Du kan læse mere om Taverna Paneer her!

Vil du gerne byde dine gæster velkommen med nogle små velkomstsnacks, der både smager og ser lækre ud – og er lidt anderledes – så skal får du opskriften på tre lækre velkomssnacks her.

Jeg synes selv, at de er fine og er små mundfulde af velsmag med både lidt stærkt, sødt og salt. Og så er de ikke så besværlige at lave, som man måske skulle tro!
Måske kan du bruge en enkelt af mine små snacks, eller kanapeer om man vil, eller dem alle tre, næste gang, du skal forkæle dine gæster ♥

Øverst på min fine Mega Mussel etagere (hvor er den dog bare et godt køb!), er der nogle helt fantastiske marcipankiks med salt og timian.
Dernæst skriver af bagt sød kartoffel med creme fraiche og pancetta, og nederst små krustader (fra Irma) med avocadocreme, chili og koriander.

Marcipankiksene er udviklet af konditoren fra Odense Marcipan, og jeg er tosset med dem.
Du fryser en pakke marcipan, så den er til at skære i tynde skiver. Bag dem i 8-10 min. ved 180 grader til de er lysebrune i kanterne. Tag dem ud af ovnen og pensl med raps- eller solsikkeolie (smagsneutral) og drys med flagesalt og frisk timian. Køles ned og opbevares i lufttæt beholder.

Til den næste snack har jeg bagt ca. 1 cm. tykke skiver af sød kartoffel penslet med olivenolie og drysset med lidt salt. Giv dem ca. 20 minutter, så de er møre, men stadig faste nok til at danne bunden for din lille kanapé.
Lad dem køle ned og server med en lille klat creme fraiche 38% rørt op med lidt salt og hvidløg (ikke for meget salt, da pancettaen også giver smag). Top med sprødstegt pancetta (eller bacon) og lidt purløg.

Nederst har jeg små krustader, som jeg har købt færdige i Irma. I dem har jeg fyldt en avocadocreme, som i realiteten er en guacomole, hvor jeg har blendet avocado og smagt til med lidt creme fraiche, citron, tabasco, hvidløg, finthakket chili og salt. På toppen som chilistykker og et blad friske koriander.

 

 

 

 

Lige om lidt kommer familien til kakao, boller og kage, men jeg skal altså lige nå i AL hast at vise dig, hvad jeg har sat på bordet i dag – og ikke mindst den gave, som jeg gavmildt har valgt at forkæle mig selv med i anledning af min fødselsdag. Det er ganske vist først i morgen, men der er vi optaget af at fejre min kære veninde Nellie, som fylder rundt. Jeg holdt min runde fødselsdag for et par år siden på hendes fødselsdag, så nu er det hendes tur.

Jeg har simpelthen flottet mig og givet mig selv en kagestander – en etagere – i mega mussel, og jeg er SÅ glad for den. Den kommer jeg til at bruge til alt muligt, og den vil pynte i det nye køkken. Er den ikke fin?

Ellers er der to – synes jeg selv – lækre kager på bordet, med flødeskum og masser af bær.
Den ene er en mandel/marengskage, som du finder opskriften på her.

Og en klæg sag af en chokoladekage, som jeg har givet lidt glasur og krymmel – og nogle lys for at fejre mig selv! 😉
Opskriften har jeg fundet på Valdemarsro.dk.

Bagefter har jeg opdaget, den faktisk næsten er magen til min veninde Malenes kage, som du finder her på bloggen. I begge tilfælde udelader jeg kaffen.


Vi skal selvfølgelig også have fødselsdagsboller, og de er lidt af en forsøg, fordi jeg har prøvet at tilsætte en færdiglavet flydende surdej fra Tørsleffs. Jeg glæder mig til at smage dem – duften er virkelig god!


Så, nu kommer gæsterne!
Hav en dejlig lørdag.

To lækre salater med white cheese salatost

taverna-shake-useREKLAME FOR TAVERNA

Egentlig er jeg ikke så tit vild med færdigfremstillede løsninger, men jeg vil gerne lige slå et slag for denne her salatost med færdiglavet dressing, som Taverna kan sendt til mig.
Salatosten kan sammenlignes med feta, men er meget mindre salt, og mere mild, cremet og sofistikeret i smagen, da den er baseret på hvid ost. Dressingen er rapsolie og krydderier og smager godt – suppler bare dine salater med lidt eddike, salt og peber.

Her får du inspiration til par lækre og fyldige salater, hvor jeg har brugt osten. En med kikærter og en med revet blomkål.

Kikærtesalat
Kikærter (hjemmekogte, men dåse kan også bruges), semidried tomater (her har jeg også brugt lidt af marinaden, der ofte er super velsmagende, når du køber semidried tomater i en delikatesse), hakket persille, finthakket løg, taverna salatost med dressing.
Dryp en spiseskefuld hvidvinseddike eller to udover og evt. lidt ekstra salat og peber, og mix det hele godt sammen.

kikaerte-salat
Blomkålssalat
Blomkål revet på det grove rivejern, bladselleri, hakket persille, agurk i tern, finthakket rød chili, taverna salatost med dressing.
Dryp en spiseskefuld hvidvinseddike eller to udover og evt. lidt ekstra salat og peber, og mix det hele godt sammen.

salat-revet-blomkaal

God fornøjelse ♥Kærlig hilsen Jeanette

Asiatiske kyllingedeller med spidskål og nudler

asiatiske-kyllingedellerHer får du en opskrift på en super sund og lækker hverdagsmad med et asiatisk tvist, som ovenikøbet er nem og ret hurtig at lave.

Kyllingedeller krydret med chili, hvidløg, ingefær og fiskesauce, der smager vanvittigt godt, hvis jeg selv må sige det. Dertil sauteret spidskål med lidt løg og gulerødder, som til sidst blandes med fuldkornsnudler.

Du kan absolut selv lege med smagene og også meget gerne tilsætte hakket frisk koriander. Det havde jeg ikke lige ved hånden, så jeg har brugt stødt koriander i stedet. Jeg har også brugt sambal oelek, men det kunne lige så godt have været frisk hakket chili.

Sådan gør du (2-3 personer)

Start med at røre farsen. Jeg har brugt 400 g hakket kylling, 1 æg, ca. 2 tsk. sambal oelek, 1 stor spsk hakket ingefær, 2 tsk fiskesauce, lidt salt og 2 fed finthakket hvidløg.

Lad farsen hvile lidt, mens du gør grøntsagerne klar.

Skær 1 spidskål ud i halvstore tern. Hak 1 mellemstort løg i grove tern og skær 2 gulerødder i tynde strimler (gerne med juliennejern).
Sautér grøntsagerne i olie (fx sesam eller olivenolie), indtil kålen er faldet lidt sammen, men stadig har lidt bid. Krydr med sambal oelek/frisk chili og koriander (enten stødt, som blandes i fra start – men meget gerne friskhakket, som drysses over til allersidst).

sauteret-spidskaalSæt panden til side, mens du steger dellerne og du lægger nudlerne i en skål og overhælder dem med kogende vand.

Når kyllingedellerne er ved at være klar, tilsætter du de afdryppede nudler og varmer blandingen igennem. Til sidst lægges dellerne på toppen.

asiasiske-deller-nudler

Velbekomme! ♥

Kærlig hilsen Jeanette

Holmegaard julecookies

holmegaard-opbevaringsglas
reklame-blog

Jeg elsker cookies og især, når de er lune og nybagte, så det var bestemt meget velkomment, da Holmegaard var så søde at sende deres opskrift på velsmagende julecookies.
Sådan nogle, der ligner og smager som dem på cafeerne 🙂

Og så endda i deres nye opbevaringsglas, som jeg i allerede havde forelsket mig i.

Glassene er en nyfortolkning af de gamle Ole Palsby opbevaringsglas, som jeg faktisk stadig har flere ældgamle eksemplarer af. Her er fx to, som jeg har te i  – og til sammenligning det nye foran! Princippet med metalbøjlen, der holder låget er det samme, men designet er opdateret og de fås i  størrelser fra 2 dl. og helt op til 2 liter.

ole-palsby-opbevaringsglas

Det var glassene – som jeg bare er vild med – men tilbage til kagerne! Her er de, og er de ikke bare flotte? De er virkelig lækre, så du kan roligt bruge opskriften, også til almindelige cookies uden julekrydderier.

julecookies-opskrift

Opskriften er dog ikke den mest præcise, hvad krydderier angår. Jeg ville bruge 1 tsk vanillesukker, og så omkring ½ tsk af de øvrige julekrydderier alt efter smag og behag. Jeg har brugt skallen af en hel appelsin.

holmegaard-julecookies

Cookies er, selvom de ser så proff ud, og selvom de ligner de fine fra cafeerne, super nemme og hurtige at lave, så jeg håber, du også kan bruge opskriften fra Holmegaard.

Pomeransstænger – nu med appelsin!

pomerans-appelin-staengerDa jeg var barn, lavede min mor ofte pomeransstænger til jul, som jeg syntes var nogle af de lækreste og fineste julesmåkager, der fandtes. På et tidspunkt gik de i glemmebogen, og nu kan min mor ikke finde opskriften, selvom hun har ledt overalt.
Jeg har søgt på nettet, men det er ikke ligefrem den småkage, der er allermest kendt – og desuden er syltet pomeransskal blevet lige så lidt udbredt efterhånden.

Så nu har jeg lavet min egen version – dog med syltet appelsin i stedet for pomerans – og de smager mindst ligeså godt, som jeg husker dem. De er mindre bitre med appelsin i stedet for pomerans. Men det er jo en smagssag, og du kan sagtens vælge mellem appelsin og pomerans – eller blande dem, for den sags skyld!

pomeransstaenger

DU SKAL BRUGE (55-60 stk.)

250 g mel
125 g sukker
200 g smør
1 æg
100 g hakket appelsinskal
150 g overtrækschokolade

***

Smulder smørret i melet (jeg bruger en håndmixer).  Tilsæt sukker og hakket appelsinskal.
Jeg bruger denne her fra Dr. Oetker, som jeg hakker yderligere, så det bliver bittesmå stykker.  appelsinskal-hakketRør ægget i dejen og saml den til sidst med hænderne til en ensartet galt masse.
Del den i 2-3 store ruller og sæt dem på køl en time eller to.

Tag et stykke ud af gangen, så det ikke bliver for blødt. Tril dejen ud i fingertykke pølser – mine er blevet lidt tykke, da de flyder lidt ud under bagningen, så vælg evt. en lillefingerstørrelse, hvis du vil have kagerne lidt finere.
Skær ud i ca. 5 cm. lange stykker.

Bag stængerne på bagepapir i ca. 8-10 minutter ved 200 g. Husk altid at holde øje med småkager, de det pludseligt kan gå hurtigt. Tag dem ud, når de er lysebrune.
smaakager-chokoladeNår kagerne er kølet ned, dyppes den ene ende i overtrækschokolade.
Jeg har brugt en rigtig chokolade (den mørke fra Odense) – skal det være hurtigt og nemt, og du ikke har mod på det med temperering, kan du også vælge knapper.

TIP! Hæld chokoladen i et æggebæger – så har du en højde på overtrækschokoladen, der passer til kagerne.
glimmer-kager

Det er jo ikke ligefrem nødvendigt, men jeg er lidt vild med glimmerstøv for tiden – så kagerne har fået et lille pift bronzepulver i den ende, hvor der ikke er chokolade.

Prøv mine appelsinstænger – min nye udgave af de gamle pomeransstænger – hvis du vil have et lidt anderledes, delikat og super velsmagende julesmåkage.

Kærlig hilsen Jeanette