Kvinder i dag bestemmer selv, om vi vil have gråt hår!

Jeg er i dag blevet interviewet til Hendes Verden, som gerne ville høre lidt om mit grå hår. Eller måske rettere mine grå hår, for jeg er jo endnu ikke fuldt gråhåret. Jeg er selvfølgelig rigtig glad for interessen og for at være en af de kvinder, der får lov at gå forrest og repræsentere den nye norm, der hedder – gråt hår er smukt, og det er fuldt ud acceptabelt, at kvinder er gråhårende, hvis det er dét, vi vil!

Jeg er spændt på at se, hvad der kommer ud af det i bladet, men indtil videre vil jeg dele nogle af de tanker, interviewet har sat i gang hos mig.

Én ting er at beslutte at lade det naturlige hår gro ud, noget andet er at formulere, hvad der egentlig dybere ligger bag. For mig var udgangspunktet på ingen måder et statement, og pointen er netop, at alle har ret til at gøre præcis, hvad de vil. Jeg er IKKE på en mission om, at alle kvinder skal lade det grå hår være. Men der ligger måske alligevel andet og mere i det grå hår end bare et look. Jeg vil påstå, at det på flere måder er frisættende.

Gråt er flot!

Jeg synes slet og ret, at gråt hår kan være utroligt flot. Jeg beundrer til stadighed kvinder med, især langt, gråt hår, og jeg har fra starten tænkt, at sådan vil jeg også se ud en dag. Så, da jeg som 50-årig stoppede med at få striber i mit hår, var det med en langsigtet plan – en forberedelse på en dag at have sådan et langt, gråt, naturligt, smukt hår.

Måske er det lettere, når man er lyshåret. Til gengæld kan det blive virkelig markant og flot, når de grå hår begynder at vise sig – fx i de klassiske striber omkring ansigtet – i et mørkt hår. Det er cool ud, og kan virke som et stærkt signal om, at man ikke er bange for at være sig selv. Ikke for alle, nødvendigvis, men valget er heldigvis op til hver enkelt.

For mig var det en nem overgang, fordi jeg var vant til at få lavet striber i mit hår. Nu var der bare en farve mere, der ganske vist var koldere end normalt, men overgangen var ikke svær. I starten slog det mig nogle gange, om jeg kom til at se ældre ud end nødvendigt, men det slog jeg snart hen. For hvad så? Jeg er over 50, og hvem er det jeg skal narre?

Jeg blev hurtigt vant til mit nye look, og jeg har aldrig fået så mange komplimenter for mit hår som nu!!!

Forholdet til mit hår har aldrig været mere afslappet

Mit hår er fra naturen kraftigt og med fald. Det har det egentlig bedst, jo mere jeg lader det være. Efter 4½ år er mit hår fuldstændigt naturligt, og jeg har aldrig haft så afslappet og ukompliceret et forhold til det. Det er, som det er!
Jeg plejer det med gode produkter, og jeg bruger Hårklinikken til at undgå hårtab (længere historie, som du kan læse her). Men jeg styler det ikke ret meget, og jeg har ikke været til frisør i over et år. Min plan er, at det skal være 10 cm. længere end det er nu.

I mange, mange år fik jeg striber i mit hår, lyse striber, karamelfarvede, sandfarvede – op til 3-4 forskellige ad gangen. Man sidder hurtigt i fælden, når man begynder at farve, og jeg var ofte utilfreds med mit hår. Det blev slidt, der var grimme udgroninger, og samtidig lå jeg under for en mode, der dikterede glat hår, hvilket var noget besværligt i mit krøllede garn.

I dag synes jeg, mit hår passer til mig, det får lov at være dét, det er. Jeg har aldrig været mere glad for det, og når jeg ser tilbage, så synes jeg, det er langt flottere end det dyrt betalte lysnede hår, jeg havde før. I dag begriber jeg ikke, hvorfor jeg i alle de mange år var røget på fortællingen om leverpostejshår. Det var faktisk helt fint fra naturen.

For 20 år siden var langt, gråt hår næsten utænkeligt

Vi skal ikke mange år tilbage, før det hed sig, at kvinder ikke kunne have langt hår, når de nåede en vis alder. Til gengæld skulle de helst farve det! Mændene, til gengæld, er distingverede med gråt hår og bliver set ned på, hvis deres forfængelighed byder dem at farve håret.

Gun-Britt blev et ikonisk forbillede, da hun som 50-årig stoppede med at farve håret – og hurra for hende, der stadig som 70-årig er en smuk repræsentant for både gråt hår og længde. Det er præcis 20 år siden, og hun var stort set alene. Dengang var det mere reglen end undtagelsen, at kvinder begyndte at dække de første grå hår. Først højt oppe i alderen var der nogle, der lod gråt være gråt – for øvrigt som regel sammen med en fornuftig kort frisure.

Selv har Gun-Britt udtalt, at hun kom til at se yngre ud, da hun stoppede med at farve håret. Den er lige værd at tænke over – for en hårfarvning narrer ingen, og tværtimod kan det risikere at virke for hårdt til ansigtet.

Gråt er blevet en megatrend – og en del af ligestillingen

For godt og vel 10 siden, begyndte der langsomt at ske noget. Gråt hår blev en modetrend, hvor også unge fik farvet håret gråt. Gråt blev smukt. Og en del kvinder stod efterhånden af ungdomsfikseringen og valgte at stå ved sig selv og deres alder.

Trenden er efterhånden vokset til en blivende megatrend, hvor kvinder – kendte som ukendte – i stort antal har taget det grå hår til sig. I et større perspektiv ligger det, som jeg ser det, fint i forlængelse af #metoo og ligestillingskampen. For heller ikke, når kommer til at blive ældre, vil vi kvinder diskrimineres og gå med på en præmis om, at vi er mindre værd eller skal ligge under for bestemte normer. (læs indlægget Jeg er over 50 – men jeg er ikke usynlig).

Med det grå hår viser vi, at vi står ved og respekterer os selv, hviler i vores alder, er stærke, værdige og ægte. (Ikke, at jeg mener, at et farvet hår nødvendigvis signalerer det modsatte, og jeg er til enhver tid tilhænger af, at alle må gøre det, de skal lide).

I disse år ser vi gråhårede stilikoner, kendisser, kulturpersonligheder, modeller og influencere mellem 50 og 90 på catwalks, magasinforsider, reklamekampagner m.m.  Jeg elskede fx at se 80-årige Judi Dench på forsiden af Vogue i marts, og mit store idol er og bliver stilikonet Iris Apfel, som er 99 år.
Jeg falder i den grad mere for stil, personlighed og indhold i stedet for form – og hvem gider som voksen kvinde ærligt talt købe en creme eller en kjole, som man har set på en 16-årig?

Valget er vores

Gråt hår er allerede godt på vej til at blive en ny norm og bredt accepteret, så mine grå hår er absolut – og heldigvis – ikke noget stort særsyn.
Jeg har dog oplevet, og oplever stadig, at jeg inspirerer andre kvinder til at kaste sig ud i det. Fordi, de har lyst, og de synes, det er pænt, men noget har holdt dem tilbage.

Der er ikke så meget at turde. Det er bare at kaste sig ud i det, og der er intet nemmere end at gå tilbage og farve håret igen, hvis det ikke føles godt. Jeg er, som sagt, ikke på en mission om et nyt tyranni, hvor alle skal lade deres naturlige hår være. Budskabet er, at alt er i orden, og at valget er vores!
Vi er voksne kvinder, der står ved os selv, præcis, som vi har lyst til at være, og vi vælger hver især det look og den æstetik, der er vores.

For mig føles mine grå hår frisættende. Jeg har sat håret – og dermed mig selv – fri og bekymrer mig ikke om farve, udgroninger, slid eller ret meget om frisure for den sags skyld (som du nok kan se). Som kvinde i dag har vi valget til at gøre, hvad vi vil – om vi vil farve eller være gråhåret – uden at blive dømt på det. Vi behøver ikke at lade os dikterere af en samfundsnorm, en modetrend eller et ungdomstyranni.

En kort snak om de grå hår blev til mange tanker – tak, fordi du læste med.