Tag Archive for: nye bøger

I Moa Herngrens nye roman, Skilsmissen, følger vi Bea og Niklas, der efter næsten tredive års ægteskab oplever en meget uventet skilsmisse. Anmeldelse

Skilsmissen er 2. bind i Moa Herngrens planlagte triologi om de nære og svære relationer. Første bind, Svigermoren, udkom i Danmark i 2024, og jeg har glædet mig lige siden til at få fingrene i den næste fritstående “relationsroman” fra den svenske succesforfatter, som er udkommet 31. marts.

 

Anmeldelse

Moa Herngren kan noget særligt med at skabe et fascinerende og meget realistisk kig ind i menneskelivet og de relationer, der kan være så komplicerede.

Fortællingerne zoomer ind på personerne i de udfordrende relationer og skifter fokus mellem parterne, så synsvinkel og sympati skifter. I den første roman var det mor og søn – i den nye og mindst lige så vellykkende roman er det mand og kone i et brud, der kommer som et lyn fra en klar himmel.

Har du set Bonusfamilien på Netflix (kan anbefales), som hun er medforfatter på, forstår du, hvad jeg mener. Det er relaterbart, det er medrivende, det er underholdende. Romanerne er af den slags, som jeg sluger og ville ønske bare fortsatte.
Men nu er der altså et nyt bind at kaste sig over!

De svære relationer – set fra alle sider

I den første bog var det mor og søn. Hvad der sker med forholdet, når mor også bliver til svigermor – og farmor – og ikke længere befinder sig i hovedrollen i sønnens liv. Jeg tror, der er mange, der vil kunne genkende situationen fra begge sider – og måske også se sig selv og de andre både lidt udefra og indefra i romanen.

Sidste del har titlen “Søskendefejden” og forventes at udkomme på dansk i 2025. 

Moa Herngren kan noget særligt med at skabe et realistisk kig ind i menneskelivet og de relationer, der kan være så komplicerede.

I Moa Herngrens nye roman, Skilsmissen, følger vi Bea og Niklas, der efter næsten tredive års ægteskab oplever, at en tilsyneladende trivielle konflikter og trummerum eskalerer til en meget pludselig og uventet skilsmisse. Et granatchok af uventet alvor og dimensioner og en ændring i livet, der hidtil har virket utænkeligt for parret, der har kørt med næsen i sporet med karrierer (særligt hans), børn, familie og boligrenovering.

Synsviklen skifter mellem Bea og Niklas, og sympatien og forståelsen overfor de to gør det samme. Det er kompliceret, der er altid to sider af en sag, og det kan være svært at gennemskue, hvad der foregår under overfladen i den enkelte. I de svære følelser, der er svære at tale om, og som til sidst kan blive for meget og koge over hos den, man troede at kende så godt.

Romanerne er svære at slippe i både indhold og fortællestil. De er så virkelighedsnære og relaterbare og lukker os ind i sindet og følelserne på det, der føles som rigtige mennesker i de komplicerede menneskelige relationer, som vi jo alle er en del af.

Skilsmissen er nomineret til Årets Bog i Sverige.

Du finder både Svigermoren og Skilsmissen af Moa Herngren på Saxo.

 

 

Morgendagene handler om at bære det ubærlige. Om at miste det dyrebareste i livet og finde en vej gennem en have og en afdød gammel kvinde.

Mélissa da Costa er en af Frankrigs bedst sælgende forfattere og hendes roman Morgendagene er solgt til oversættelse til 18 sprog – fornyeligt udkom den på dansk, og jeg forstår til fulde dens popularitet.

Anmeldelse

Morgendagene handler om at bære det ubærlige. Om at miste det dyrebareste i livet og finde en vej i sorgen gennem en have og gamle kalendere med noter fra en afdød gammel kvinde.

Amanda har vendt verden ryggen. Den verden, som hun kendte, med job, lejlighed og venner, og som er sunket i grus.
Hvordan lever man, når man har mistet det vigtigste og kæreste, man har? 

Mélissa da Costa beskriver sorgen og meningsløsheden uden at det bliver trivielt. Hun formår at balancere det følelsesmæssige og sorgfulde på smukkeste vis uden, at det bliver patetisk.

 

Amande følger sin impuls og udlever sin afdøde mands drøm om at leve på landet. Hun lejer et gammelt forfaldent og isoleret bondehus i Auvergne for at være alene med sin sorg. Her finder hun den gamle ejer, Madame Hugues gamle kalendere med noter om årets gang i haven.
Efterhånden bliver den afdøde kvinde og hendes have indgangen til at finde et ståsted. Hun lærer og hun genskaber langsomt livet i den gamle have.

Langsomt bliver huset og haven en helende kraft for Amanda, der også langsomt åbner sig mod verden igen. Først modvilligt for en hjemløs kat, og derefter for andre mennesker.

Morgendagene er en smuk roman om sorg og om langsomt at vende tilbage til livet, om den livgivende natur, jorden, havens og planternes kraft og om heling gennem meningsfulde relationer.

Morgendagene af Mélissa de Costa fås hos Saxo her.

 

Mélissa da Costa beskriver sorgen og meningsløsheden uden at det bliver trivielt. Hun formår at balancere det følelsesmæssige og sorgfulde på smukkeste vis uden, at det bliver patetisk.

I morgen udkommer Karin Heurlins nye og underholdende roman Slået hjem, og du kan godt glæde dig til en fortælling, der rammer plet på typerne og livsstilen både i provinsen og nord for København. Især mændene er ikke altid til at regne med, men måske findes kærligheden og de sande værdier lige foran næsen og dér, hvor man mindst venter det.

 

Anmeldelse

Jeg har smilet og grinet mig igennem Slået hjem, som jeg måtte sluge på et par dage.
Så fanget var jeg af historien om 46-årige Luna, der vender tilbage til sin barndoms Svendslev efter en skilsmisse. En af den slags med ægtepagt, hvor hun virkelig er slået tilbage til start, da manden har fundet en yngre model, som har indtaget pladsen i det store hvide hus nord for København.

Luna, der ellers havde det hele kørende for sig, med det perfekte hus, kropsterapeut og egen blog  🙂 ,  hvor hun delte ud af sine retoucherede fotos og overfladiske mantraer som “man må falde, før man kan lande“.

Det må man da så lige love for, at hun er – faldet.

Alene med hunden Victor i et lille skævt hus, et job på lokalavisen og et firmakøretøj i form af en scooter. Bitter og vred på eksmanden, som jævnligt får nogle ordentlige fur på telefonsvareren. Bedraget af (eks)veninderne, som i lang tid havde kendt til den anden kvinde. En datter, som er på efterskole og udfolder sig som woke feminist med nyerhvervet næsering.

Slået hjem

Livet på redaktionen på lokalavisen er et kapitel for sig selv – og Luna ryger afsted på scooteren for at dække mærkedage, modeshows for konfirmander,  gymnastikopvisninger og Brunsvigerens Dag.
Hun får en ny veninde, den lokale dyrlæge, der er drønhamrende nærig, og morer sig med at rive benene væk under Luna, når de vinterbader sammen. Her er ikke så meget luskeri som med de gamle veninder, men kontant afregning og masser af grin.

 

Jeg kommer – som den største kompliment – til at tænke på den sjove og skønne Ricki Gervais tv-serie After Life, der også ´foregår på en lokal avisredaktion. Der er noget af den samme fantastiske humor og menneskelighed.

 

Det viser sig, at der er meget mere visdom og kvalitet at komme efter i Svendslev og i de mennesker, der bebor området end først antaget. Mere end tomme ord på en blog, men rigtige mennesker på godt og ondt, der vækker noget nyt og ægte i Luna.
Selv hendes mor, der ellers mest er optaget af at støvsuge og arbejde i genbrugsbutikken viser sig at rumme mere, end Luna anede.


Karl Smart eller Din Tøjmand?

Luna er på udkig efter at finde kærligheden igen, og i hendes søgen møder vi både troløse og løgnagtige Karl Smart typer nord for København – og opmærksomme, bløde og mere ligefremme mænd manifesteret ved Anders fra den lokale Din Tøjmand.

Der er i det hele taget et farverigt persongalleri, der er så meget ramt på kornet, at det er både morsomt og varmt og kærligt hele vejen igennem.

Om hun finder kærligheden, om med hvem – og fodslag med både datter, mor, de lokale og eksen og ikke mindst sig selv – det MÅ du læse i Slået hjem.

 

Slået hjem af Karin Heulin fås hos Saxo. (reklamelink)

Skynd dig at elske er Alex Schulman kærlige portræt af en aldrende og karismatisk far, hvis død hidtil har fået ham til at lukke ned for minderne og sorgen.

Den svenske stjerneforfatter Alex Schulman er aktuel i Danmark med udgivelsen af debutromanen fra 2009 Skynd dig at elske.
Har du endnu ikke stiftet bekendtskab med hans vidunderlige forfatterskab, er det et oplagt og godt sted at starte. Hans erindringer om barndommen og de karismatiske og sammensatte forældre, er både smukke og indsigtsfulde, og viser barnets ubetingede kærlighed og måde at tilpasse sig både det gode og det mindre gode. Hvordan man præges af sine omstændigheder og oplever sorger og glæder gennem livet med de elskede forældre.  

 

Anmeldelse

Jeg har først fornyligt stiftet bekendtskab med Alex Schulman, da jeg læste den selvbiografiske roman Glem mig, og måtte overgive mig til hans fine og indsigtsfulde beskrivelser af tilværelsen fra både hans barne- og voksenperspektiv. Bøgerne er et kig ind i, hvordan vi formes af vores opvækst, og hvordan barndommen og forældre – på godt og ondt – sætter dybe spor, der varer ved livet igennem. Nogle af dem indtil det måske bliver muligt at se på forældrene med voksne og nøgterne briller.
At se dem som dét, de er: mennesker på godt og ondt.

Det er præcis, hvad Alex Schulman gør med de her romaner, der nok har et terapeutisk perspektiv for forfatteren selv – og også gør os læsere klogere og måske både indignerede, varme om hjerterne og en smule mere rummelige.

Skynd dig at elske

Skynd dig at elske genbesøger Alex Schulman, for første gang i flere år, familiens sommerhus efter farens død. Her, hvor lykkelige og varme sommerferier udspillede sig år efter år sammen med forældrene og de to brødre. Hvor den store stærke far førte an i den årlige Coca Cola Cup på græsplænen. Indtil den dag, han er blevet for gammel og til sin store sorg kommer på plejehjem.

Der tegnes et varmt portræt af faren, som både den stærke, ældre, familiefar, der omgav børnene, syv i alt, med opmærksomhed og kærlighed. En levemand, der elskede god mad og drikke, var tv-producent og havde styr på det hele.

Alex er, sammen med sine to brødre, farens kuld nr. 2, og prisen for den aldrende far er et snigende forfald, til sidst regulære fald, og endelig en uundgåelige beslutning om plejehjem.

Sorgen og minderne

Alex er bare 27 år, da hans far dør, og han anser det som en sejr, at han kan holde facaden og undlade sammenbruddet ved begravelsen.
Først mange år efter beslutter han sammen med en psykolog at lukke op for minderne om sin far. Han begiver sig til huset i Värmland, hvor minderne vælder frem, både gamle og nye og uventede.

Sorgen og minderne må indtages skridt for skridt, og konfrontationen med fortiden bliver hen ad vejen til Skynd dig at elske.

Et portræt af hans far, Allan Schulman, og af barndommen, af forældrenes forhold, af kærligheden og sorgen, og et menneske på godt og ondt. Et menneske, der ikke overlod mange data til forglemmelsen, men derimod efterlod sig syv arkivskabe med alt fra notater om dagens vejr til små og store minder og avisudklip. Og den perfekte kogetid for æg!

Alex Schulman har modet til at se sin far med rummelighed og ømhed for alt, hvad han var. Og med forfaldet, pillemisbruget, de sære vaner, svækkelsen. Den nærhed, og den gensidige varme, de bevarer til det sidste, og hvordan sorgen efter mange år endelig kan få plads til at udfolde sig og hele.

 

 

Du finder Skyd dig at elske af Alex Schulman hos Saxo. (reklamelink)

 

VANEDYR af Nicklas Brendborg giver indblik i, hvordan de største industrier forsker i at manipulere vores hjerner til at træffe dårlige og usunde valg.

VANEDYR er den nye bog af Nicklas Brendborg, forsker og forfatter af den internationale bestseller Gopler ældes baglæns. Hvor han i den første bog tog fat i videnskabens svar på, hvordan vi opnår et længere liv, er perspektivet nu vendt om. I den nye bog får vi indblik i, hvordan de største industrier spekulerer i, hvordan de bevidst kan manipulere vores hjerner og instinkter til at træffe flere og flere dårlige og usunde valg for os selv

 

Anmeldelse

Vanedyr burde være pligtlæsning for alle, der kæmper med og vil forstå baggrunden for dårlige vaner. Af alle former for misbrug af vores tid og livskvalitet: sukker og dårlig mad, overvægt, forskellige former for stof- og medicinmisbrug, timer misbrugt på smartphone og Netflix eller sågar endeløs dating.

Jeg sidder ofte selv med avisen, og finder mig pludseligt siddende med min Smartphone. Hvad skete der lige der?

Efter at have læst Vanedyr, så forstår jeg nu, at min hjerne vil derhen, hvor belønningen er størst.

For at tage magten tilbage, må jeg øge min bevidsthed. Lægge telefonen langt væk, tage aktive beslutninger, og være opmærksom på, hvad jeg gør.

Vil jeg være fri? Eller lader jeg mig narre?

Vi bliver manipuleret!

Nicklas Brendborg giver nøglen til det helt nødvendige forsvar, der skal til, hvis vi skal undgå udnyttelse, mistrivsel og livsstilssygdomme. Vi er nød til at forstå og dermed stå imod den manipulation, vi udsættes for af en række industrier, der med hære af forskere spekulerer i, hvordan de kan narre os til at opsøge mere og mere af det, som ikke er godt for os.

Vi har alt i vores del af verden, men vi har aldrig haft mere mistrivsel, både fysisk og mentalt.
Så hvad er problemet?

Vi er – ligesom dyrene – instinktivt indrettet til at ville have mere, større og bedre. Det er der industrier og tech-virksomheder, der udnytter. Med mad, der gør os syge og overvægtige, afhængighedsskabende stimulanser og sociale medier og streamingtjenester, der alt sammen er designet som superstimuli, der trigger vores instinkter til at ville have mere og mere og mere.

Ja, faktisk så meget mere, at en anden industri nu skal levere medicin for at kontrollere sulten og madindtaget!


Super stimulerende madvarer uden fibre!

Noget af det mest tankevækkende i bogen er beskrivelse af, hvordan forskere arbejder med at skabe dårlige fødevarer med en sammensætning af fedt, salt og sukker, der stimulerer vores hjerner til at kræve det – og til at ville have mere.

Og det stopper ikke her!
De fjerner også fibre fra kager, slik, kiks, færdigretter, junkfood m.v., så de ikke mætter!!!

Nogle varer, som fx Oreo, er sjovt nok ernæringsmæssigt sammensat, så det nøjagtigt tilsvarer fordelingen af fedt, protein og kulhydrat modermælk!
Tal lige om at belønne hjernen!

Og læg dertil, at tobaksfirmaet Philip Morris ejer netop Oreo og en lang række andre mærker inden for dårlige, præfabrikerede fødevarer. Deres ekspertise inden for AFHÆNGIGHED bliver, som Nicklas Bredborg skriver, dermed udnyttet i andre sammenhænge.

Nicklas Brendborg giver os svaret på det helt nødvendige forsvar, der skal til, hvis vi skal undgå udnyttelse, mistrivsel og livsstilssygdomme. Vi er nød til at  forstå og stå imod den manipulation, vi udsættes for af en række industrier, der med hære af forskere spekulerer i, hvordan de kan narre os til at opsøge mere og mere af det, som ikke er godt for os.

Tag magten tilbage!

De sniger sig umærkeligt ind på mange af os; vaner, der opstår eller ændrer sig. Valg, der nærmest træffes af sig selv af hjernens autopilot.

Er det os selv – eller er det i virkeligheden de forskere, der hver dag arbejder med superstimuli, der træffer valget for os?

Bogen er spækket med viden og er underbygget med forskning fra både mennesket og dyreverdenen.
Du får også viden om motion, forbrænding og kost. Vidste du fx, at forbrændingen har det med at udjævne sig, så den sænker sig efter sport? Dermed bliver kosten alfa og omega, hvis du gerne vil tabe dig eller holde vægten.

Og det kan være sin sag, når man kæmper mod giganter, der hele tiden vil narre os med deres viden om vores instinkter!

 

 

Du finder Vanedyr af Nicklas Brendborg hos Saxo. (reklamelink)

Rende og Hønse kastede mig tilbage til 90'erne. En skøn tur down Memory Lane, der satte tanker i gang om mit eget liv, mens jeg slugte historien.

Linda Skaarets anden roman Rende og Hønse kaster dig direkte tilbage til 90’er nostalgien og slutningen af den analoge tid. Dengang, hvor alting var så meget langsommere og verden var mindre – og mindre tilgængelig.
Ingen sociale medier, men bare en telefonbog, der kan starte sammenligningen og tankerne om, hvad Maja måske er gået glip af. Eller snydt for. Hvem hun kunne have været, hvis nu …..

Anmeldelse. Reklamelink til Saxo.

 

Vi er i 90’erne, og Maja er sendt i job af Arbejdsformidlingen på en campingplads i Vestjylland. Ikke en hvilken som helst campingplads, men den, hvor hun tilfældigvis havde boet en sommer som ung i 70’erne sammen med en veninde. Den sommer, hvor hun blev gravid med den lokale fyr, Mogens, som vist ikke tog hende som mere end en ferieflirt og havde sin egen masterplan. Han havde ingen anelse, og Maja valgte at få barnet, Sille, som nu er flyttet hjemmefra.

Lige så lidt ved han, at Maja af nysgerrighed slår ham op i telefonbogen. Mogens bor stadig i området, åbenbart gift med ungdomskæresten Gitte, og Maja kan ikke styre sig for at vide bare lidt mere, om hvordan deres liv er. Det kunne jo have været hendes. Hvis og hvis.

Uden hvor tids digitale medier, så må der snages på en mere direkte facon, og Maja bliver besat og kommer efterhånden til at gå tættere og tættere på for at studere den kernefamilie og det parcelhusliv, hun ikke fik.

Bare et menneske

Majas eget liv kører måske ikke traditionelt set helt på skinner. Med datteren udspiller der sig løbende en mor-datter konflikt over telefonen, og kontakten er kun lige eksisterende. “Jeg har knoklet hele livet. For din skyld, for at du skulle få bedre muligheder end mig, og hvad bruger du det til?” 

Økonomisk og karrieremæssigt er det ikke rigtigt blevet til store for Maja, og nu er hun sendt ud og arbejde på campingpladsen, hvor hun serverer bøfsandwich og halve kyllinger i grillbaren. Og løber ovenpå og servicerer ejeren Lissy, der hverken er nem eller særlig appetitlig.

Maja bor i en gammel campingvogn, og egentlig kunne det hele virke meget kummerligt, hvis det ikke lige var for det nærvær, der opstår med de småskæve eksistenser, der er omkring hende. Alle har de deres historier – Lissi, kollegaen Pia, campingnaboen Olsen og Bodil, der handler med dødsboer – og jeg kan ikke lade være med at holde af den søde, pligtopfyldende og rummelige Maja. Eller af de andre for den sags skyld. Det var noget af dét, 90’erne stadig kunne. Man kom hinanden ved i de små lokale cirkler.
Og vi er jo alle bare mennesker, også Maja, selvom hun kommer til at stalke en lille smule.

Linda Skaarets anden roman Rende og Hønse kaster dig direkte tilbage til 90'erne. Det er en lille historie, der fortæller den store eksistentielle historie - om betydningen af vores valg og hvem vi kunne have været livet, hvis nu .....

Throwback til den sidste analoge tid

Rende og Hønse kastede mig tilbage til 90’erne med Lady Diana-hår, telefonbøger, smørebrikker og cowboybukser. En skøn tur down Memory Lane, der satte tanker i gang om mit eget liv, mens jeg slugte historien.

Rende og Hønse er et nostalgisk tilbageblik på slutningen af den analoge tid, for ikke så længe siden, hvor alting alligevel var så meget langsommere og verden var mindre – og mindre tilgængelig. Ingen sociale medier, og bare en telefonbog, der kan starte sammenligningen og tankerne om, hvad Maja måske var gået glip af. Eller snydt for. Hvis nu ….

Hun cykler afsted i mørket efter svaret og bliver til sidst konfronteret og stillet overfor spørgsmålet: Hvad er du for et menneske?

Jeg kan kun sige, at jeg håber, at der kommer en 2’er, for jeg er faktisk også nysgerrig efter at høre mere om Maja.

 

Rende og Hønse af Linda Skaaret fås hos Saxo. (reklamelink)

Sjette bind af Oxen-serien, Pilgrim, er netop udkommet. Serie er ude i 14 lande og på bestsellerlisten i Tyskland. En tv-serie er også på vej på TV2.

Sjette bind af Oxen-serien, Pilgrim, er netop udkommet. En tv-serie baseret på bøgerne er også på vej på TV2. Hvad er det Jens Henrik Jensens bøger kan, som gør det til så manges – og bl.a. min mands – absolutte yndlingskrimier?

Samtlige OXEN-bøgerne står hjemme i reolen hos os, og min mand har kastet sig over det nye og sjette bind i serien, Pilgrim, der udkom for et par dage siden.

Når han fortæller mig om, hvorfor han elsker de krimier, får jeg faktisk også lyst til at læse dem:

Udover at være intelligente og MEGET spændende krimier, så er hovedpersonen, den tidligere jægersoldat og krigsveteran, Niels Oxen, et realistisk menneske ramt af livet på godt og ondt.
Han er PTSD-ramt, trækker sig tilbage til skoven, drikker for meget, er fraskilt og kæmper med relationen til sin søn og andre omkring sig. Han er, med min mands ord, ikke en “high class James Bond type”, men et nuanceret menneske, der ikke bare kæmper en ydre, men også en indre kamp.

Alle OXEN-bøgerne står hjemme i reolen hos os, og min mand har kastet sig over det nye og sjette bind i serien, Pilgrim.

Kvaliteten siger næsten sig selv – Oxen bøgerne er udgivet i indtil videre 14 lande og er på toppen af bestsellerlisten i Tyskland. (De tre første bøger er en sammenhængende trilogi. De efterfølgende bøger kan læses selvstændigt uden forudgående kendskab til serien).

 

 

I forbindelse med den nye tv-serie, der er på vej her i år på TV 2, beskrives Oxen som en thriller om svigt og skjulte dagsordener, men også om at genfinde troen på andre og finde sin plads i verden.

 

Pilgrim – bind 6 i Oxen-serien

Oxen-fortællingerne foregår langt fra byerne, de officielle sager, pressen og politihovedkvarterer. Vi kommer ind i mørket – i skoven, i den traumatiserede krigshelts og i efterretningstjenesterne og de hemmelige netværks verden.

 Jens Henrik Jensens nyeste bog, Pilgrim, er ingen undtagelse:

Selv længe efter opklaringen af en række krigsveteraners voldsomme død, bliver sagen ved med at kaste lange skygger ind over den tidligere jægersoldat, Niels Oxen, og hans makker i PET, Margrethe Franck.

Tynget af skyldfølelse over sin rolle i sagen er Oxen draget ud på vandring, mens Franck rager uklar med ledelsen og suspenderes.

Da forhenværende PET–chef Axel Mossman beder om deres assistance, ligner det en tiltrængt pause i alle spekulationer. De tre skal bistå skattemyndighederne med et hemmeligt køb af data fra en banklækage i Panama.

Sideløbende forsøger Franck og Oxen at hjælpe den unge betjent Sally Finnsen med at nå helt til bunds i den gamle sag og finde den mystiske skikkelse, der dræbte hendes bror.

Mens Mossman opfører sig yderst mistænkeligt undervejs, bringer Panama–sagen chokerende viden frem i lyset og fletter sig tilsyneladende sammen med deres jagt på den skyldige.
Den bliver med livet som indsats. For mægtige, usynlige kræfter er ingen pris nemlig for høj, når det gælder om at beskytte en morder …

 

Du finder Oxen-bøgerne på Saxo. (reklamelink)

 

Et år i frit fald er journalisten Jo Brands debutroman. Et underholdende, humoristisk og skarpt zoom på livet som 40+ kvinde, fraskilt, single, desillusioneret og træt af altid at gøre det rigtige.Et år i frit fald er journalisten Jo Brands debutroman. Et underholdende, humoristisk og skarpt zoom på livet som 40+ kvinde, fraskilt, single, desillusioneret og træt af altid at gøre det rigtige.

Anmeldelse. Reklamelink til Saxo.

Jeg læste “Et år i frit fald” over et par dage og kunne næsten ikke slippe den. Fordi den er så underholdende og fordi den er så dejlig politisk ukorrekt, og fordi forfatteren med sin hovedperson Mette ser så skarpt igennem det hele. Især de selvhøjtidelige typer bliver spiddet og udstillet, facaderne krakelerer – det er top underholdende.  Der skal nok være en type eller to, du kan nikke genkendende til!

Bristede illusioner

Tilværelsen for Mette er ikke helt blevet det glansbillede, hun havde forestillet sig med mand og børn, villa og stor bil. Det må hun lade hun vennerne om, og de samles med rædselsfulde samtaler om kølefryseskabe, aktieinvesteringer og dyre vine. Mest anført af mændene.

Mette er fraskilt, har en stor datter, et lidt kedeligt journalistjob, en cykel, en kropsterapeut, der ikke rigtigt når ind til hende (han er i tvivl, om hun overhovedet VIL livet), en skide sjov kollega (heldigvis) og en chef, der fortæller kattehistorier konstant (og som Mette pligtopfyldende griner med på).
En sød eksmand og ingen kæreste, selvom hun egentlig gerne ville, men ikke rigtigt gider.

Og så har hun en hund, og  det ikke ville gøre så meget, hvis den forsvandt (hvis den selvfølgelig forsvandt et sted hen, hvor den havde det godt).
Ind entrerer for at det ikke skal være løgne en ny slesk og klichefyldt chef og en gruppe forandringskonsulenter på arbejdet, som er glatte som ål og gør ansættelsen usikker.
Så alt i alt er der ikke rigtigt noget, Mette synes går rigtig godt i hendes liv.

Alt går galt – før det kan blive godt

På kærlighedsfronten er det lige så håbløst. Mette må på Tinder i håbet om at møde Mr. Right.
I stedet møder hun den helt forkerte. Eller måske alligevel ikke. Der kommer i den grad nyt liv i hende, livslysten kommer susende, om end den indbefatter et hyggemisbrug og en ulovlig forretning. Hende, der altid har gået efter det rigtige, gør nu ALT det forkerte.

Og det får konsekvenser. Men nogle gange skal der et hårdt fald til mod bunden, før man begynder at gå i den rigtige retning. Og så ligger mulighederne måske snublende tæt på.

Skøn sommerlæsning for dig, der er til typer som Nynne og Bridget Jones anno 2023.

 

Et år i frit fald af Jo Brand fås hos Saxo. (reklamelink)

Norske Sandra Lillebø er nu udkommet på dansk med den rørende roman "Tingenes Tilstand" om at være datter af en psykisk syg mor og overveje kontakten.Norske Sandra Lillebø er nu udkommet på dansk med den rørende og eftertænksomme roman “Tingenes Tilstand” om hendes liv med en mor, der er (udiagnosticeret) skizofren.  Det er den voksne datters kloge refleksioner om opvæksten og relationen til sin mor, om vejen og kampen for at skabe noget andet og bedre for sig selv – og om beslutningen om at udlevere et menneske, der står hende så nært, som man kan komme. Gennem erindringer og usentimentale overvejelser bliver bogen den afklaring, hun har brug for. For hvor tæt kan hun være på sin mor, uden at tabe sig selv og sit eget liv på gulvet – og hvor langt skal hun væk? ✶ ✶ ✶ ✶ ✶

Boganmeldelse!
 fra Grønningen 1
Reklamelink til Saxo

Tingenes tilstand rammer ind imellem som en hammer. Så nøgternt og præcist, og til tider nærmest poetisk beskriver Sandra Lillebø livet med en psykisk syg, krævende, klynkende og ustabil mor. Både igennem barnets briller og nu fra hendes voksne livs perspektiv. Gennem små nedslag fra fortiden og nutiden tegner hun billedet af hendes mor – og det liv, hun selv har opnået. Ikke på grund af, men på trods af, hendes opvækst.

“Jeg lader som om jeg en voksen der skal lade som om jeg er et barn. Barnet er jeg, er en maske, og de voksne lader sig fortrylle af den, af den modenhed. “Se engang”, siger de, og jeg smiler til mig selv i spejlet, ser hvordan jeg stråler. Det er mig der overholder budgettet, som tørrer krummer af bænken, lægger duge på og sætter engblomster i vaser. Det er enkelt. Børn er konservative væsner: Det er mig der søger for at traditionerne overholdes, og juleaften er det mig der er julemanden.”

 

Min tolerancetærskel bliver lavere med tiden

Allerførste sætning i Tingenes Tilstand lyder: “Min tolerancetærskel bliver lavere med tiden.” Den indrammer præmissen for forfatterens overvejelser gennem romanen og for hendes insisteren på at fortælle og bearbejde sin egen historie uden at tage hensyn til moderen.

Herfra bliver romanen en indre sorg/frigørelsesproces med en beskrivelse af forholdet til moderen, som hun ikke har talt med i 1 år. Fordi hun har forstået, at det er sådan det er nødt til at være. Fordi det rammer alt for hårdt og trækker alt ud af hende både psykisk og fysisk og risikerer at ødelægge det gode liv med mand og børn, som hun har kæmpet for at opnå.


“Jeg har et sted at hvile mig. Det er så vidunderligt. Jeg har et hus, og jeg er elsket. Hvis jeg er træt, lægger jeg mig sammen med min datter på fem, vi sover ved siden af hinanden i den store seng med en dundobbeltdyne.”


Hvor langt skal hun blive ved at gå i at tilpasse sig sin mor og opfylde hendes behov? Hvor lang kan og vil hun lade tolerancen risikere at ødelægge sig selv?

Et barns loyalitet

Børn er uendelig loyale og elsker altid deres forældre, selvom det modsatte ikke altid gør sig gældende. Men kan hun som voksen blive ved eller skal hun insistere på sin egen ret til et godt og selvstændigt liv uden at være invaderet af moderen og hendes behov?


“Hun griber fat i mig, hun stryger hånden over mig, hun lader som om hun trøster. Det er en leg, og eftersom hun er størst, er det hende der bestemmer. “Det er dig der er barnet”, siger hun, og jeg gør det barnet skal gør, mens har jeg har ondt af hende, som ikke forstår noget som helst. Jeg ved, at ingen må få at vide hvad det er vi leger. I denne leg er det hende der bestemmer alt, men at det er en leg, er det kun mig, der ved.”


Romanen veksler i små bitte afsnit mellem betragtninger fortiden og nutiden, mellem moderen og hendes eget liv. Om den dårlige samvittighed og angsten, der lurer for at blive skizofren eller psykotisk ligesom hende. Og hendes insisteren på, at hendes eget hårdt tilkæmpede liv til syvende og sidst er vigtigere end moderens.


Tingenes Tilstand er intelligent og rørende. Den kan øge forståelsen for den altødelæggende omstændighed, det er at vokse op uden at kunne være barn –  og være inspirerende for alle, der kan identificere sig med at erkende og bryde mønstre og måske føle sig nødsaget til at bryde bånd.

 

 ✶ ✶ ✶ ✶ ✶

Tingenes Tilstand af Sandra Lillebø kan købes på  Saxo (reklamelink)

Tingenes Tilstand er intelligent og rørende. Den kan øge forståelsen for den altødelæggende omstændighed, det er at vokse op uden at kunne være barn.

Fantasien får i den grad frit spil i Maren Uthaugs vilde fremtidsroman "11%", hvor kvinderne har overtaget verden og hvor mænd kun findes indelukket i et avlscenter på Lolland.

Fantasien får i den grad frit spil i Maren Uthaugs vilde fremtidsroman “11%”, hvor kvinderne har overtaget verden, og hvor mænd kun findes indelukket i et avlscenter på Lolland. Vi møder præstinder og amazoner, kvaksalvere, rottepiger og mandekvinder med påsyede penisattrapper i en eventyrlig historie i Danmark anno 2225. Et tankeeksperiment om et samfund, der på godt og ondt er hermetisk renset for mænd og testosteron – på nær en enkelt lille dreng, der vokser op i skjul i et kloster.

Boganmeldelse!
Anmeldereksemplar modtaget fra Lindhardt og Ringhof

 

Maren Uthaugs nye roman 11% foregår i Danmark i 2225. Et samfund, der efter – ikke Revolutionen, men Evolutionen – er fuldstændig overtaget af kvinderne, der har stort set har udslettet det modsatte køn. Der findes et begrænset og kontrolleret antal drenge og mænd, som lever i bure i et avlscenter på Lolland.

Her kan de frekventeres efter behov til seksuel nydelse og til avl. Drengebørn bliver afleveret i centret, såfremt graviditeten ønskes gennemført.

Religionen er fremtrædende, Jesus og Moderen tilbedes, og kirken ledes af en slægt af kvinder. En slags ypperstepræstinder med kobraslanger om halsen, der også håndhæver reglerne og sørger for, at eventuelle undslupne mandlige individer indfanges, da de er for farlige og truende at have gående frit rundt i samfundet. Tænk bare på tidligere tiders voldsmænd og krigsherrer!

Gamle firkantede bygninger er overladt til det naturlige forfald, planternes overtagelse. Godt hjulpet af rotter, der udsættes af rottepigerne.
I stedet bygges efterhånden nye runde, organiske, fælleshuse.

Feminisme gone wild

I de gamle kvarterer – der nu er slum bor der stadig kvinder, der lever uden den gamle infrastruktur, uden ordentlige veje, strøm, centralvarme og rindende vand.

Her møder vi Medea, der bor i et kloster i gammelt, forfaldent, firkantet patriarkalsk hus på Frederiksberg. Her lever hun og de sidste medsøstre, Ældste og Stille, sammen med fugle, hunde og ikke mindst slanger.

Medea er slangeopdrætter og kvaksalver. Hun laver medikamenter af slangegift og bager forbudte kærlighedskager med menstruationsblod. Hun mener i øvrigt ikke, at mændene behandles anstændigt og demonstrerer jævnligt ved avlscentret. Hun har desuden ikke haft hjerte til at aflevere et lille drengebarn, der ved en tilfældighed er født indenfor klostrets vægge. Men hvad skal der blive af ham, og vil han være til fare, når han vokser op og testosteronet slippes løs?

Medea møder Wicca fra den stærke præstindefamilie, og selvom de ikke just er det perfekte match, falder de for hinanden. Alle par er jo selvsagt kvinde-kvinde, og seksualiteten blomstrer og er frigjort. Centret på Lolland kan altid besøget til adspredelse. Mændenes præstation sikres af indsprøjtninger fra centrets læger og forskere.

Sidste centrale figur i romanen er Eva, læge på centret, som bærer på en dyb hemmelighed, der vil være fatal, hvis den slipper ud. Medea, Wicca, Stille og Evas historier bliver flettet sammen gennem den vanvittige fortælling, i en feminisme gone wild, hvor kvinderne er gået linen totalt ud i at overtage verden.

Utopi eller Dystopi?

At dømme efter levestandarden og forfaldet, rigiditeten og de nye magtstrukturer, er det ikke et glansbilledagtigt ideal, der fremstilles. Her er alt overdrevet og kørt ud over grænsen –  at tanken om en verden regeret og beboet udelukkende af kvinder er mulig, men måske også en utopi, et uopnåeligt ideal. Det runde, det frigjorte, det alternative, hvor kvinder elsker kvinder og ikke ønsker mænd frit gående omkring længere som faretruende og voldsparate individer. Hvor sikre nattevandringer i slummen dyrkes, bare fordi man nu kan.

Resultatet er dog, når alt kommer til alt, mere mørk og dystopisk – naturligvis ikke mindst for de, ja stakkels, mænd.

Alt er vendt på hovedet

11% er Tjenerindens Fortælling vendt på hovedet. Bare fordi, kvinder/Maren kan! Og fordi mændene ikke længere skal føle sig sikre i deres grundsikrede overlegenhed.

Her er vi i et forrykt kvindedomineret samfund, hvor mændene nu er dem, der er sat i et seksuelt bur, hvor de er forvandlet til de objekter, som kvinder har været i århundreder. Her blomstrer kvinderne, seksualiteten, nydelsen, friheden, vanviddet, mens det gamle samfund forfalder i et enormt eksperiment.

Historien om de fire kvindeskæbner, hvis liv flettes ind i hinanden, er vild og vanvittig, underholdende, tankevækkende, udfordrende og medrivende. En dystopisk fortælling om, hvor langt ud i ekstremerne, det kan gå – også med kvinderne som de herskende.

 

11% af Maren Uthaug kan købes på  Saxo (reklamelink)

Mit menneske af Herbjørg Wassmo anmeldelse

Mit menneske er Herbjørg Wassmos første roman på dansk i fem år – og som altid, når det gælder hende, en af de romaner, der efterlader et savn, når den sidste side er læst. Hvordan mon det går med Rut og Gorm?
Samtidig fortsætter de med at være tilstedeværende som en lærerig inspiration til den modne og rummelige, voksne, kærlighed. Den, der siger, “jeg elsker dig, derfor har jeg brug for dig” i stedet for den umodne “jeg har brug for dig, derfor elsker jeg dig”! Om at finde sit menneske – og dermed finde sig selv.

Anmeldelse. Indeholder reklamelinks til Saxo.



 

Du kender måske den prisvindende norske forfatter Herbjørg Wassmo for hendes episke bøger om Dina (Dina Bog, Lykkens søn, Karnas Arv og Den der ser) eller den vidunderlige slægtsroman Hundrede år.
Nu er der, for første gang siden 2017, nyt på dansk fra hendes hånd, og jeg er sikker på, at alle fans står på spring – og at de ikke bliver skuffede.

Mit menneske knytter sig løseligt an til romanen Det syvende møde fra 2001. Det er samme to hovedpersoner, Rut og Gorm, men den nye roman kan sagtens læses selvstændigt.

Hvor har jeg dog nydt denne, hele vejen igennem, smukke bog!


Den modne kærlighed

Romanen handler om den modne kærlighed. Ikke alene finder Rut og Gorm endelig sammen i en voksen alder med børn og skæbner i bagagen.
De er også i stand til at leve sammen i en moden kærlighed, der uanset tid, sted og alder, handler om at være sammen og have brug for hinanden, fordi det ikke kan være anderledes, fordi det er funderet i dyb kærlighed, respekt, åbenhed og rummelighed.

Det er meget inspirerende, nærmest dannende læsning, samtidig med, at man fanges af fortællingen og menneskene og deres udvikling igennem 35 år.
Hvordan de er præget af deres baggrund fra den samme nordnorske by, og hvordan de udvikler sig sammen som mennesker og kunstnere. I Oslo, Berlin og Paris.

Trods deres forskelligheder, Gorm er den priviligerede købmandssøn, og Rut er fra beskedne, religiøse kår, bliver de afgørende for hinandens udvikling.
Den lidt kantede og målrettede, succesfulde, billedkunstner Rut –  og Gorm, der ønsker at bryde den familiebestemte skæbne og læse litteratur på universitetet. Sammen folder de sig ud som mennesker og kunstnerne, den ene som maler, den anden som forfatter – og giver hinanden plads og frihed.
Fordi de har kærligheden og måske har været skabt for hinanden lige siden, de mødte hinanden som børn.

Det er en meget smuk og livsklog historie, som kan tjene til forbillede for både parforholdet og menneskelige relationer i det hele taget.

 

“Der er ingen, der har lært mig så meget, som hovedkarakterne fra mine romaner. Gorm og Rut har lært mig meget om at leve sammen som par og have en hverdag sammen og samtidig give hinanden frihed til at være udøvende kunstnere” – Herbjørg Wassmo

 

At blive den man er

Rut og Gorm har begge ulykkelige ægteskaber bag sig og har hver især et barn. En søn og en datter. Rut har en kompliceret relation bag sig, da de mødes. Den fascinerende tyske gallerist har også været med til at danne hende som kunstner. Men uden at give hende friheden.
Hele deres mosaik af mennesker, alt, hvad de kommer med, og alt, hvad de hver især søger i livet, er der plads til. Det er ikke altid let, men med forståelse og medmenneskelighed kommer man langt.

Gorm kommer med sin søsters selvmord i bagagen og en forudbestemt skæbne som den, der skulle videreføre familievirksomheden.
Hele denne mosaik af mennesker, fra fortid og nutid, i livet og i døden, formår Rut og Gorm at forholde sig til, og særligt Gorm, der undervejs får succes som forfatter og tænker, er en smuk kilde af empati, ro, forståelse og rummelighed. Han forstår, hvad Rut har brug for, og hun er samtidig en lige så stor kilde til inspiration for ham. Uden hende, var han nok aldrig blevet sig selv, blevet det store menneske, han er. Fået kunstneren ud af forretningsmanden, og havde valgt sin egen vej fremfor den, der har var lagt ud for ham.

 

Det er en meget inspirerende og læseværdig bog, hvor siderne nærmest vender sig selv, indtil man sidder klogere tilbage – med et lille savn og meget visere på livet og kærligheden.

Mit menneske af Herbjørg Wassmo får hos Saxo her. (reklamelink)