Jeg har i dag købt nogle rigtigt flotte indrammede kunsttryk til de mange tomme vægge, vi har i huset. Efter at være flyttet til flere boligkvadratmeter, og et hus, der giver nogle smukke klassiske rammer, så er der virkelig noget at boltre sig på, når man som jeg er vild med indretning. Det tager tid, og med den interesse står man sjældent stille, så det er noget med at gå og holde øjnene åbne – og de her tryk har jeg faktisk kigget på et stykke tid på Den blå Avis.
Det er ikke fordi, de er “noget” som sådan – det er ikke originaler og rammerne heller ikke nogle gamle fine nogle, men alligevel synes jeg, at de har noget stilmæssigt fint over sig, og de er i alt fald en rigtig godt start på at få hygget lidt op med noget mere på væggene. (er du interesseret, kan du finde annoncen her).
Nu skal de bare placeres, formentlig 2, 3, 4 stykker hver sted, og så kan de 11 styk, jeg har købt, hurtigt få ben at gå på.
Jeg vender tilbage med det færdige resultat 🙂
Et tiltrængt øjenlågsløft og et hudplejeeksperiment
Det blev også i denne uge, at jeg var med min veninde Susanne hos øjenlægen, da hun fik opereret sine øjenlåg. De havde virkelig genereret hende længe, men hun var så bange for operationen, at det forhindrede hendes store drøm om at få dem ordnet i at gå i opfyldelse. Så jeg tog lidt over på processen og tilbød at få bestilt tid hos en øjenlæge, som jeg ved er super dygtig til at lave øjenlåg, så de bliver perfekte og uden ar. (Peter Vangsted hos City Eye Clinic i København).
Der var slet ingen tvivl om, at sygesikringen dækkede operationen, for den overskydende hud kunne nærmest trækkes helt ned over øjet som et rullegardin. Og hun gik, når vi nu fik kigget rigtigt efter, konstant med øjenbrynene oppe i panden for at holde øjnene åbne. Og det er jo synd og skam for sådan en smuk kvinde!
I onsdags blev hun så opereret, og jeg ved nu i detaljer, hvordan sådan et øjenlågsløft foregår! Optegning, bedøvelse, skalpel, lukning af blodkar, syning – det er fascinerende at se og jeg kunne jo lige så godt se, hvordan sådan noget foregår, da jeg alligevel var med til at heppe og støtte. Efter bare 40 minutter var det overstået – og det var slet ikke så slemt, som hun havde frygtet.
Hun er ikke blevet særlig blå bagefter og allerede i dag tegner der sig nogle nye flotte øjenlåg. Det er bare så dejligt at se.
Faktisk har Susanne (Sus) og jeg også gang i et hudplejeeksperiment, så det varer ikke så længe, før du får hende at se lidt tættere på. Hun har aldrig brudt sig meget om hudpleje og cremer, det interesserer hende ikke, og hun gider det ikke rigtigt, og hun bryder sig i det hele taget ikke meget om at få creme i ansigtet. Men her på det sidste har hun kigget lidt på min hud og tænkt, at hun måske alligevel også burde gøre noget (og det tager jeg som en stor kompliment) – så vi har sat et eksperiment i gang sammen med Filorga, hvor vi vil teste, hvad hudpleje kan gøre, hvis man i en alder af 51 aldrig rigtigt har gjort noget, og så begynder på en overskuelig rutine med nogle gode produkter.
Dét vender vil tilbage til, men jeg har afsløre, at hun allerede helt uopfordret har fået positive kommentarer om sin hud!
BodyCombat comeback!
Ikke alene har mit fitness-center skiftet navn til SATS, men jeg har efter et par års venten nu også endeligt erkendt, at jeg må hen i et af de andre centre end mit sædvanlige, hvis jeg vil dyrke BodyCombat. Det er jeg ikke meget for, men det kommer åbenbart ikke på programmet, der hvor jeg har min rutine med at komme.
Men nu kan jeg altså ikke undvære det længere! Så jeg har allieret mig med min tidligere genbo, som går til Combat på Nørrebro, og tog derind sammen med hende. Jeg var virkelig spændt på, hvordan det ville gå, og om jeg kunne følge med både konditionsmæssigt og med slag og spark. Det kunne jeg (selvfølgelig) godt, og jeg elskede det. Jeg har dyrket Combat i mange år, og billedet her er fra 2008. (Bortset fra hårfarven bilder jeg mig selv ind, at jeg ikke har forandret mig specielt meget, men man har jo lov at være salig i sin tro).
I det hele taget skal mine træningsrutiner lige finpudses lidt. Måske som led i mit nytårsfortsæt om at prioritere de ting, som betyder mest for mig, og det betyder noget at være i god form. Så jeg skal holde gang i mit løb, gå til Combat, måske få lidt styrketræning puttet ind, og så en gang yoga om fredagen, når jeg har tid. Egentlig ville jeg også elske at svømme en gang om ugen, men det er nok at tage munden for fuld, for så træningsfanatisk er jeg altså heller ikke. Men det er dejligt at holde sig i gang og i form, hvis man har muligheden for det.
At vende tilbage til sig selv!
Jeg er nok bare i det hele taget i en proces ved at vende hjem til mig selv, også med mit maleri, som du kunne læse om i sidste uge, at jeg har taget op igen efter nogle år, hvor der ikke har været tid. Det hele føles RIGTIGT godt.
Jeg har lært en vigtig lektie om, at det har en høj pris at fylde så meget arbejde og så mange gøremål på, at man mister tiden til de vigtige ting, der inderst inde betyder noget. Det kan være fint i en periode, hvor det tjener et formål, men i det lange løb, så holder det ikke, i alt fald ikke for mig. Jeg har også fundet ud af, hvor lang tid, det kan tage at komme tilbage! Til dér, hvor du igen mærker, at det er ok at slappe af, hvor hjernen ikke hele tiden automatisk er ovre i næste opgave – og dér, hvor du næsten ikke længere kan mærke, hvad du selv har lyst til og brug for. Jeg er ved at vende tilbage, og jeg skal aldrig igen så langt ud.
Nu skal der være tid til at være kreativ, til at spise sundt og dyrke motion, til at være sammen med andre og til at male, læse og bare være til. Og selvfølgelig til at være blogger.
Og hvor skal bloggen så gå hen?
I takt med, at overskuddet er kommet tilbage, og jeg vender længere ind til kernen af mig selv, så tænker jeg også en del over, hvad det egentlig er, at jeg kan og skal byde på som blogger.
Jeg vælter jo ideer og inspiration afsted hele tiden, men det handler lige så meget om, at vi som voksne kvinder har en masse at byde på og give til hinanden.
Man kan godt være blogger og over 50!
i kan allesammen bruge nogen at spejle os i, måske få nogle ideer, men også finde ud af, at vi ikke er alene eller “forkerte”. Det ser ud til, at det var rigtigt set, og jeg er så stolt over, at der hver måned er næste 14.000 forskellige mennesker inde forbi min blog.
Jeg skriver jo i øst og vest om, hvad der sker i mit liv, og udfra et ærligt hjerte. Det vil jeg altid gøre, det sidste er i alt fald stensikkert, men jeg har lyst til at forsøge at gøre mine budskaber lidt mere klare og måske prøve at brede dem endnu mere ud. Hudpleje, mode, mad, bøger og boligindretning er een ting, men bag det hele er jo også en holdning til, at bloggere ikke kun skal være unge. Vi kan altså stadig, selvom vi måske er blevet gråhårede (og det har vi lov til at være).
♥♥♥♥♥
Tak, fordi du læste med så langt.
Ha’ en skøn ny uge.
